Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 6. december 2018
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 3
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA, KF og IA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for ændringsforslag nr. 2 og imod
ændringsforslag nr. 1 og 3.
Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT og
SF):
1)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af social
service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov
om socialtilsyn og lov om røgfri miljøer
(Udvidet anvendelse af unge- og
forældrepålæg, ensretning af indsatsen for
anbragte kriminalitetstruede unge og styrkelse af sikkerheden
på delvis lukkede og sikrede
døgninstitutioner)«.
[Ændring af lovforslagets
titel]
Til § 1
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT):
2) I
nr. 54 ændres »og §
11, stk. 2 og efter § 15« til »efter § 11,
stk. 2, og § 15«.
[Lovteknisk korrektion]
Ny paragraf
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT og
SF):
3)
Efter § 3 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri
miljøer, som ændret ved lov nr. 532 af 26. maj 2010,
lov nr. 607 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 1726 af 27.
december 2016 foretages følgende ændring:
1. I
§ 7, stk. 5, udgår »i
rygerum, på deres egne værelser og«.«
[Begrænsning af rygning
på delvis lukkede døgninstitutioner og sikrede
afdelinger på døgninstitutioner til udendørs
arealer]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af
lovforslagets titel er en konsekvensændring, da lovforslaget
med ændringen i ændringsforslag nr. 3 nu foreslås
også at omfatte en ændring af lov om røgfri
miljøer.
Til nr. 2
Der er alene tale om en lovteknisk
korrektion med henblik på at sikre, at der på korrekt
vis henvises til foreløbige afgørelser efter §
11, stk. 2, og § 15 i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge.
Til nr. 3
Lov om røgfri miljøer
fastsætter regler om røgfri miljøer på
lokaliteter på det statslige, regionale og kommunale
område.
Loven finder således bl.a. anvendelse
på institutioner og skoler for børn og unge, jf.
lovens § 2, stk. 1, nr. 2.
Det følger af lovens § 4, at i
lokaliteter m.v., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at
ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens
øvrige bestemmelser.
Lovens § 7 indeholder særlige
regler om rygning på bl.a. børneinstitutioner, skoler,
gymnasier og anbringelsessteder.
Det følger af den gældende
bestemmelse i § 7, stk. 5, i lov om røgfri
miljøer, at det for sikrede afdelinger på
døgninstitutioner og delvis lukkede
døgninstitutioner, der også fungerer som bolig for
unge under 18 år, kan besluttes, at det er tilladt, at de
unge ryger i rygerum, på deres egne værelser og
udendørs på institutionens område.
Med lovforslagets § 2, nr. 5,
foreslås det, at der i lov om social service indføres
en pligt for lederen af en delvis lukket døgninstitution, en
delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en
sikret døgninstitution eller en særligt sikret
afdeling til at fastsætte en skriftlig husorden, der angiver
de nærmere regler og retningslinjer for ophold på
institutionen.
Med lovforslagets § 2, nr. 7,
foreslås det, at børne- og socialministeren efter
forhandling med justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om indholdet af husordenerne.
Det fremgår af bemærkningerne
til den foreslåede § 2, nr. 7, at
bemyndigelsesbestemmelsen bl.a. skal anvendes til at
fastsætte regler om, at der i husordenen skal være
regler om rygeforbud på de delvis lukkede og sikrede
institutioner og afdelinger med undtagelse af nærmere
bestemte udendørs arealer.
For at sikre at sådanne regler vil
kunne fastsættes i husordenen, foreslås det, at
bestemmelsen i § 7, stk. 5, i lov om røgfri
miljøer ændres, således at det ikke kan
tillades, at de unge ryger i rygerum eller på deres egne
værelser.
Det betyder, at de unge fremover kun vil
kunne tillades at ryge på udendørs arealer på
institutionen.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. oktober
2018 og var til 1. behandling den 6. november 2018. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 6. september 2018 dette udkast til
udvalget, jf. REU alm. del - bilag 411 (folketingsåret
2017-18). Den 26. oktober 2018 sendte justitsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod (DF) Susanne Eilersen
(DF) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Lise
Bech (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Britt Bager (V) Mads Fuglede (V) Marcus Knuth (V) Michael Aastrup
Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader
(KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann
(S) Mogens Jensen (S) nfmd. Trine
Bramsen (S) Rasmus Prehn (S) Morten Bødskov (S) Rosa Lund
(EL) Søren Søndergaard (EL) René Gade (ALT)
Sofie Carsten Nielsen (RV) Lotte Rod (RV) Karsten Hønge (SF)
Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |