L 82 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

(Obligatorisk digital kommunikation om rottebekæmpelse og autorisation hertil).

Af: Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 25-10-2018

Fremsættelse: 25-10-2018

Skriftlig fremsættelse (25. oktober 2018)

20181_l82_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (25. oktober 2018)

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen:

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (obligatorisk digital kommunikation om rottebekæmpelse og autorisation hertil)

(Lovforslag nr. L 82)

Lovforslagets formål er at muliggøre en effektivisering af sagsbehandlingen i forbindelse med indberetning til kommunalbestyrelsen om bekæmpelse af rotter og af Miljøstyrelsens meddelelse af autorisation hertil.

Med henblik herpå tilvejebringer forslaget hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med indberetninger til kommunalbestyrelsen om rottebekæmpelse og Miljøstyrelsens afgørelser om autorisationer til bekæmpelse af rotter.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.