Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018)

Børne- og socialministeren (Mai Mercado):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier)

(Lovforslag nr. L 8)

Lovforslaget udmønter dele af aftalen om "Mere kvalitet i plejefamilier - en bedre opvækst for det anbragte barn" fra satspuljeaftalen for 2018-2021.

Lovforslaget indebærer en række ændringer af serviceloven og lov om socialtilsyn samt mindre konsekvensændringer i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven.

Flere børn end tidligere anbringes i dag i plejefamilier frem for på døgninstitutioner. Det betyder, at der i dag er stor forskel på de børn, der anbringes i plejefamilier og på deres behov for støtte. Formålet med lovforslaget er på den baggrund at sikre mere kvalitet i plejefamilieanbringelser og understøtte, at den indsats børn i plejefamilier får er tilstrækkelig og målrettet det enkelte barns konkrete behov, så risikoen for sammenbrud i anbringelserne minimeres.

Med lovforslaget indføres der tre nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. De nye plejefamilietyper, der foreslås, er, ud over netværksplejefamilier, "almene plejefamilier", "forstærkede plejefamilier" og "specialiserede plejefamilier". Det foreslås samtidig at præcisere, hvilke børn de forskellige plejefamilietyper er godkendt til at kunne varetage omsorgen for, defineret ud fra børnenes støttebehov (lette, moderate og svære), for på den måde at understøtte det rette match mellem barn og plejefamilie.

Med lovforslaget foreslås det også at afskaffe kommunernes mulighed for selv at godkende en plejefamilie som konkret egnet til et bestemt barn eller en bestemt ung. I stedet foreslås det fremadrettet at lade de fem socialtilsyn godkende alle plejefamilier med undtagelse af netværksplejefamilier og sikre den løbende kvalitet gennem det driftsorienterede tilsyn.

Det foreslås endvidere at indføre et krav om, at den støtte, som kommunerne skal tilbyde plejefamilier i løbet af anbringelsen skal være intensiv i begyndelsen, så anbringelsen kommer godt fra start. Forslaget gælder alle plejefamilietyper, herunder også netværksplejefamilier.

For at sikre, at plejefamilier får et brugbart udbytte af den støtte (råd, vejledning og supervision), som de modtager fra den anbringende kommune under anbringelsen, foreslås det desuden at indføre et krav om, at støtten skal gives af en anden person end den, der aftaler løn og andre vilkår med plejefamilien.

For at styrke godkendelsen af plejefamilier og sikre en mere ensartet godkendelsesproces på tværs af de fem socialtilsyn foreslås det ydermere at indføre et krav i socialtilsynsloven om, at socialtilsynene skal følge et fast koncept for godkendelsen af plejefamilier. I den sammenhæng lægges der endvidere op til at give børne- og socialministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om socialtilsynets godkendelse af plejefamilier, herunder om de konkrete elementer i godkendelseskonceptet.

For at ruste plejefamilier bedst muligt udvikles der også et nyt vidensbaseret nationalt grundkursus, som det foreslås, at socialtilsynene får pligt til at tilbyde plejefamilierne som en central og integreret del af godkendelsesforløbet.

Endelig indebærer lovforslaget en adgang til skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostninger på op til 20.000 kr. om året, uden dokumentation, så dækning af netværksplejefamiliers omkostninger ved at have barnet boende bliver lettere og mindre tidskrævende for både netværksplejefamilier og kommuner. Det foreslås i den sammenhæng også at give børne- og socialministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om dækning af netværksplejefamiliers omkostninger under anbringelsen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.