Fremsat den 10. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
arbejdsskadesikring i Grønland
(Ændring som følge af gradvis
forhøjelse af den grønlandske pensionsalder)
§ 1
I lov om arbejdsskadesikring i Grønland,
jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017, som
ændret ved § 2 i lov nr. 461 af 15. maj 2017, foretages
følgende ændringer:
1. § 21,
stk. 7, 2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Udbetaling af løbende
erstatning ophører med udgangen af den måned, hvor
tilskadekomne når pensionsalderen, jf. inatsisartutlov om
alderspension. Er tilskadekomne på tidspunktet for
afgørelsen, jf. stk. 1, 2 år eller mindre fra at
nå pensionsalderen, udbetales erstatningen efter reglerne i
§ 31, stk. 4, som et kapitalbeløb på to gange den
årlige løbende erstatning, jf. stk. 6. Det samme
gælder tilskadekomne, der har nået
pensionsalderen.«
2. § 21,
stk. 8, ophæves.
3. § 24,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4
Den løbende erstatning ophører med udgangen af den
måned, hvor efterladte når pensionsalderen, jf.
inatsisartutlov om alderspension.«
4. § 31,
stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Erstatning for tab af erhvervsevne
udbetales som et kapitalbeløb, når den tilkendes
personer, der på afgørelsestidspunktet, jf. § 21,
stk. 7, 3. pkt., er 2 år eller mindre fra at nå
pensionsalderen, jf. inatsisartutlov om alderspension. Det samme
gælder tilskadekomne, der har nået
pensionsalderen.«
5. § 31,
stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»En tilkendt løbende
erstatning kan dog ikke omsættes til et kapitalbeløb,
når modtageren er 2 år eller mindre fra at nå
pensionsalderen, jf. inatsisartutlov om alderspension.«
6. I
§ 76 indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5. I
sager, der er omfattet af stk. 4, anvendes § 21, stk. 7, 2.-4.
pkt., § 24, stk. 4, § 31, stk. 1, 2.-3. pkt., § 31,
stk. 2, 2. pkt., og § 79, i stedet for § 22, stk. 7, 2.
pkt., § 22, stk. 8, § 25, stk. 4, § 32, stk. 1, 2.
pkt., § 32, stk. 2, 2. pkt., og § 82 i anordning nr. 991
af 3. oktober 2008 ved tilkendelse og udbetaling af erstatning for
tab af erhvervsevne og erstatning for tab af
forsørger.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
7. §
79 affattes således:
Ȥ 79 En sikringspligtig
forsikringstager kan ikke opsige en forsikring på grund af en
forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en
forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne
lov, inatsisartutlov om alderspension eller af ændringer af
disse love eller af anordning nr. 991 af 3. oktober
2008.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. § 1, nr.
1-6, har virkning fra 1. januar 2017.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det grønlandske landsting, Inatsisartut, vedtog den 23.
november 2015, at pensionsalderen i Grønland skulle
forhøjes fra 65 til 66 år fra den 1. januar 2017, og
yderligere fra 66 til 67 år fra den 1. januar 2021.
Forhøjelserne er gennemført ved inatsisartutlov
nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension.
Forhøjelsen af pensionsalderen har betydning for
modtagere af erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for
tab af forsørger, som tilkendes efter lov om
arbejdsskadesikring i Grønland. Det skyldes, at disse
erstatninger efter den gældende lov om arbejdsskadesikring i
Grønland senest ophører, når modtageren fylder
65 år.
Erstatning for tab af erhvervsevne har til formål at
kompensere tilskadekomne for de erhvervsmæssige følger
af en arbejdsskade og træder således i stedet for en
egentlig lønindtægt.
Erstatning for tab af forsørger har til formål at
kompensere efterladte for det tab af forsørger, der er
opstået som følge af dødsfaldet. Kompensationen
kan højst fastsættes til 10 år.
Forhøjelsen af pensionsalderen betyder således, at
tilskadekomne og efterladte vil opleve, at erstatningen, der skal
dække en tabt lønindtægt eller et tab af
forsørger, ophører, før de opnår ret til
pension efter inatsisartutloven om alderspension.
Lovforslaget har til formål at sikre, at udbetalingen af
erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af
forsørger udmåles for perioden, indtil modtageren
får ret til alderspension.
Forhøjelsen af pensionsalderen indebærer en
forøgelse af udgifterne til arbejdsskadeerstatning. Dette
skyldes, at udbetalingerne af erstatningerne forlænges.
Med lovforslaget foreslås, hvis det bliver vedtaget,
konsekvensændringer som følge af forhøjelsen af
den grønlandske pensionsalder.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Gældende ret
2.1.1. Lov
om arbejdsskadesikring i Grønland
Erstatning for tab af erhvervsevne træder i stedet for den
lønindkomst, som tilskadekomne har mistet på grund af
arbejdsskaden, jf. § 21.
Efter gældende regler ophører erstatning for tab af
erhvervsevne ved udgangen af den måned, hvor tilskadekomne
fylder 65 år, jf. § 21, stk. 8. Dette svarer til den
pensionsalder, der var gældende i Grønland.
Erstatning for tab af erhvervsevne kan udbetales enten som en
løbende erstatning eller som en engangserstatning
(kapitalerstatning). Erstatning for et tab af erhvervsevne under 50
pct. udbetales som en kapitalerstatning. Er tabet af erhvervsevne
mindst 50 pct., udbetales erstatningen løbende. Af en
løbende erstatning kan tilskadekomne få omsat den del
af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på 50
pct., til en kapitalerstatning. En tilkendt midlertidig erstatning
kan ikke omsættes til en kapitalerstatning.
Udbetalingsreglerne følger af § 31.
En kapitalerstatning træder i stedet for den
løbende erstatning og har som den løbende erstatning
til formål at kompensere tilskadekomne for et
indtægtstab i den erhvervsaktive alder.
En tilkendt løbende erstatning kan ikke omsættes
til et kapitalbeløb, når tilskadekomne er fyldt 63
år, jf. § 31, stk. 2. Erstatning for tab af
erhvervsevne, der er tilkendt tilskadekomne, der er fyldt 63
år på tidspunktet for afgørelsen, udbetales
altid som et kapitalbeløb på to gange den årlige
løbende erstatning, jf. § 21, stk. 7, og § 31. Det
samme gælder for tilskadekomne, der på tidspunktet for
afgørelsen har nået pensionsalderen, jf. § 21,
stk. 8.
Erstatning for tab af forsørger til efterladte
ophører ligeledes, når den efterladte fylder 65
år, jf. § 24, stk. 4. Dog tilkendes der efter praksis
sjældent erstatning for tab af forsørger, indtil den
efterladte fylder 65 år. Dette skyldes, at erstatning for tab
af forsørger tilkendes for en periode, der højst kan
udgøre 10 år, jf. § 24, stk. 2. Enkelte
ældre, efterladte ægtefæller eller samlevere kan
således have fået tilkendt erstatningen til 65 år
som følge af den indtil 1. januar 2017 gældende
pensionsalder på 65 år i Grønland.
Erstatning for tab af forsørger udbetales som
udgangspunkt som en løbende erstatning, men kan
omsættes til kapitalbeløb efter anmodning fra den
efterladte, jf. § 24, stk. 3 og 4, og § 31, stk. 3.
Efter gældende regler kan en sikringspligtig
forsikringstager (arbejdsgiveren) ikke opsige en forsikring, som er
tegnet efter anordning nr. 991 af 3. oktober 2008 om
ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring i Grønland,
på grund af en forhøjelse af præmien, som alene
er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en
følge af lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf.
§ 79.
2.1.2. Inatsisartutlov om alderspension
Indtil den 1. januar 2017 var den gældende alder for at
modtage alderspension 65 år, jf. § 1, stk. 1, i
inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension. Med
virkning fra den 1. januar 2017 er pensionsalderen forhøjet
til 66 år, og med virkning fra den 1. januar 2021
forhøjes pensionsalderen yderligere til 67 år, jf.
§ 1, stk. 2.
Det betyder, at tilskadekomne, der ikke havde nået
pensionsalderen den 1. januar 2017, oplever, at erstatningen for
tab af erhvervsevne ophører, før de opnår ret
til alderspension. Det drejer sig om tilskadekomne, der er
født den 1. januar 1952 eller senere. Personer der er
født før denne dato har opnået ret til at
modtage alderspension pr. 1. januar 2017. Denne personkreds bliver
således ikke berørt af den forhøjede
pensionsalder, da erstatning for tab af erhvervsevne og tab af
forsørger er udbetalt.
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede løsning
Erstatning for tab af erhvervsevne træder i stedet for en
tabt lønindtægt, som tilskadekomne oplever som
følge af arbejdsskade. Beskæftigelsesministeriet
finder, at det forudsætningsvis ligger heri, at erstatning
for tab af erhvervsevne bør kunne udmåles, indtil
modtageren opnår ret til alderspension.
Forhøjelsen af den grønlandske pensionsalder
indebærer, at visse tilskadekomne og efterladte med de
gældende regler ikke modtager kompensation for tab af
erhvervsevne og tab af forsørger for den fulde periode frem
til, at retten til alderspension indtræder.
Det drejer sig om tilskadekomne og efterladte, der har en
pensionsalder på over 65 år efter ændringen af
den grønlandske pensionsalder.
Dette skyldes, at retten til erstatning ophører,
før disse modtagere opnår ret til alderspension.
Skal disse tilskadekomne og efterladte opnå ret til
erstatning, indtil de når pensionsalderen, forudsætter
det ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
som tager højde for den ændrede pensionsalder i
Grønland, jf. inatsisartutlov om alderspension.
For at tilpasse lov om arbejdsskadesikring i Grønland til
fremtidige ændringer af pensionsalderen i Grønland
bør loven ikke henvise til en bestemt alder for
opnåelse af ret til alderspension, men i stedet tilpasses
inatsisartut-lovens regler om opnåelse af ret til
alderspension.
Tilsvarende ændringer af lov om arbejdsskadesikring er
gennemført i forbindelse med ændringer af
folkepensionsalderen ved lov nr. 1587 af 20. december 2006
(Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af
efterløns- og folkepensionsalderen m.v.) og lov nr. 496 af
6. juni 2007 (Opfølgning af anbefalinger fra
arbejdsskadeudvalgene m.v.).
Forhøjelsen af pensionsalderen i Grønland er
trådt i kraft den 1. januar 2017, jf. § 31 og § 1,
stk. 2, i inatsisartutlov om alderspension.
Ændringen af pensionsalderen i Grønland omfatter
personer, der er født den 1. januar 1952 eller senere.
For så vidt angår lov om arbejdsskadesikring i
Grønland får ændringen af pensionsalderen
betydning for tilskadekomne og efterladte, der er født den
1. januar 1952 eller senere, og som er berettigede til erstatning
efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland eller anordning
nr. 991 af 3. oktober 2008 om ikrafttræden af lov om
arbejdsskadesikring i Grønland. Personer, der er født
før denne dato, har opnået ret til at modtage
alderspension pr. 1. januar 2017 eller før. Denne
personkreds bliver således ikke berørt af den
forhøjede pensionsalder, da erstatning for tab af
erhvervsevne og tab af forsørger er udmålt til det
fyldte 65. år, som er de pågældende personers
pensionsalder.
Forslaget indebærer, at tilskadekomne fremadrettet
tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne frem til
pensionsalderen, jf. inatsisartutlov om alderspension.
De efterladte, der efter gældende praksis har fået
tilkendt erstatning for tab af forsørger til de fylder 65
år, vil fremover få tilkendt erstatning til
pensionsalderen, jf. inatsisartutlov om alderspension.
Forslaget indebærer videre, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring ved lovens ikrafttræden af egen drift skal
genoptage en række sager, hvor der tidligere er truffet
afgørelse om erstatning til det 65. år efter lov om
arbejdsskadesikring i Grønland og anordning nr. 991 af 3.
oktober 2008 om ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring i
Grønland. Genoptagelsen sikrer, at tilskadekomne og
efterladte kan få tilkendt den yderligere erstatning, som de
efter forslaget bliver berettigede til.
Der henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til
§ 2.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er
uhensigtsmæssigt, såfremt forslaget, der vil
indebære merudgifter for arbejdsgiverne, skal medføre,
at forsikringsselskaberne skal fritstille arbejdsgiverne
(forsikringstagerne) efter almindelige forsikringsmæssige
principper, hvilket skal ske, når forsikringsvilkårene,
herunder prisen for forsikringerne, ændres.
Den gældende regel herom i lov om arbejdsskadesikring i
Grønland tager således ikke højde for de
meromkostninger for forsikringstagerne (arbejdsgiverne), der er en
følge af forhøjelsen af pensionsalderen.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på den
baggrund, at den nugældende regel om forsikringstagernes
manglende adgang til at opsige eksisterende forsikringsaftaler
udvides, således at den omfatter ændringer af
både inatsisartutloven om alderspension, af lov om
arbejdsskadesikring i Grønland, og af anordning nr. 991 af
3. oktober 2008 om ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring
i Grønland, der medfører meromkostninger for
forsikringstagerne (arbejdsgiverne).
Forslaget indebærer, at forsikringstagerne ikke kan opsige
forsikringerne som følge af ændringer af lov om
arbejdsskadesikring i Grønland, inatsisartutlov om
alderspension eller anordning nr. 991 af 3. oktober 2008.
Herved sikres, at forsikringstagerne ikke kan opsige
forsikringsaftaler på grund af en forhøjelse af
præmien, der alene er begrundet i en forøgelse af
udgifterne som følge af ændringer af disse love og af
den nævnte anordning, herunder meromkostninger som
følge af forhøjelsen af pensionsalderen.
Tilsvarende ændring er gennemført i lov om
arbejdsskadesikring i forbindelse med ændringen af
folkepensionsalderen i Danmark den 1. januar 2016 ved lov nr. 1810
af 23. december 2015 (regulering af folkepensionsalderen).
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Forslaget skønnes i gennemsnit at påvirke cirka 15
sager om tab af erhvervsevne om året fremadrettet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings Center for Arbejdsskader i
Grønland skal derudover genoptage ca. 85 sager (2009-2018),
hvori der er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne til det
fyldte 65. år, og hvor tilskadekomne eller efterladte er
omfattede af forhøjelsen af pensionsalderen.
I anordningerne for Grønland om arbejdsskadesikring
før den 1. januar 2009 fandtes andre regler om udbetaling af
erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af
forsørger. Reglerne i disse anordninger indebærer, at
ændringerne af pensionsalderen i inatsisartutloven fra 65 til
66 år den 1. januar 2017 og til 67 år i 2021 ikke
får betydning for tilskadekomne og efterladte, der er
omfattet af disse regler.
Beskæftigelsesministeriets vurdering af de samlede
økonomiske konsekvenser for både det offentlige og
private er, at de økonomiske implementeringsomkostninger af
forslaget er 10 mio. kr. for skadesårgangene 2009-2018 som
følge af, at forslaget får virkning for
afgørelser, der før lovforslagets
ikrafttrædelse er truffet efter lov om arbejdsskadesikring i
Grønland og anordning nr. 991 af 3. oktober 2008 om
ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
De løbende økonomiske omkostninger, når
ændringen er fuldt indfaset, vurderes til 1 mio. kr. om
året til nye sager med erstatning. Begge tal er inkl.
arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag.
Da forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er
forpligtede til at opkræve udgiften hos forsikringstagerne
(virksomhederne) opstår merudgifterne for arbejdsgiverne som
en stigning i forsikringspræmierne på
ulykkesområdet og som en stigning i bidraget til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på
erhvervssygdomsområdet. For de selvforsikrede vil merudgiften
opstå som en stigning i udgifterne til
arbejdsulykkeserstatninger samt en stigning i bidraget til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Merudgiften falder altså
på virksomhederne uanset, om der er tegnet forsikring, om der
er tale om selvforsikring eller om udgiften dækkes af bidrag
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det vurderes, at ca. 20 pct. af erstatningssagerne angår
offentlige arbejdsgivere, og at de økonomiske
implementeringsomkostninger hertil ved lovens ikrafttræden
udgør ca. 2 mio. kr. Derudover skønnes det med en vis
usikkerhed, at de løbende omkostninger til nye sager
fremadrettet vil udgøre i gennemsnit ca. 200.000 kr. om
året. Det er ikke muligt at fordele denne udgift på
henholdsvis stat og kommuner i Grønland.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at ca. 80 pct. af erstatningssagerne angår
private arbejdsgivere, og at de økonomiske
implementeringsomkostninger hertil ved lovens ikrafttræden
udgør ca. 8 mio. kr. vedrørende genoptagelse af
tidligere afgjorte sager. Derudover skønnes det med en vis
usikkerhed, at de løbende omkostninger til nye sager
fremadrettet vil udgøre i gennemsnit ca. 800.000 kr. om
året for forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.
Forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er
forpligtede til at opkræve udgiften hos forsikringstagerne
(virksomhederne). Der er derfor ingen økonomiske
konsekvenser for forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring af forslaget.
Det bemærkes, at administrationen af de 85
genoptagelsessager i Center for Arbejdsskader finansieres af
forsikringsselskaberne og af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring selv
for så vidt angår sager om erhvervssygdomme, jf. §
64 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland og § 3 i lov
om oprettelse af den selvejende institution Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. Forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring opkræver præmie og bidrag hos
arbejdsgiverne til finansiering af denne udgift. Genoptagelse af de
ca. 85 sager (2009-2018), vurderes ikke at medføre
væsentlige administrative byrder.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer i
mv.
Et udkast til lovforslag vedrørende ændring af lov
om arbejdsskadesikring i Grønland har i perioden fra den 17.
januar til 14. februar 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer i
Grønland:
IMAK (Lærernes Fagforening), PK (Sygeplejerskernes
Fagforening), AK (Tjenestemandsforeningen), NUSUKA
(arbejdsgiverforening), NPK (Pædagogernes Fagforening), SIK
(Fagforbund), Grønlands Erhverv, KNAPK (Fagforening for
fiskere og jægere), ASG (Akademikernes Sammenslutning i
Grønland), Kommunerne i Grønland og Grønlands
Selvstyre.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | 2 mio. kr. ved lovens ikrafttræden
og med en vis usikkerhed 200.000 kr. årligt. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet mv. | Ingen | 8 mio. kr. ved lovens ikrafttræden
og med en vis usikkerhed 800.000 kr. årligt | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 21, stk. 7, 2.
pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland udbetales
erstatningen for tab af erhvervsevne som et kapitalbeløb
på to gange den årlige løbende erstatning,
når tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen
er fyldt 63 år.
Det foreslås i § 21, stk. 7, 2. pkt., at udbetaling
af løbende erstatning ophører med udgangen af den
måned, hvor tilskadekomne når pensionsalderen, jf.
inatsisartutlov om alderspension.
Forslaget erstatter gældende lovs § 21, stk. 7, 2.
pkt., og § 21, stk. 8.
Herved sikres det, at den løbende erstatning for tab af
erhvervsevne udbetales indtil det tidspunkt, hvor tilskadekomne
opnår ret til alderspension efter de til enhver tid
gældende regler om alderspension i Grønland, og at der
ikke opstår en periode, hvor tilskadekomne hverken modtager
erstatning for tab af erhvervsevne eller alderspension. Forslaget
indebærer en gradvis tilpasning til den forhøjede
pensionsalder i Grønland, idet lovteksten nu henviser til
pensionsalderen efter inatsisartutlov om alderspension og ikke til
en konkret alder som ophørstidspunkt for
erstatningsudbetalingen.
Det foreslås i § 21, stk. 7, 3. pkt., at når
tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen, jf. stk.
1, er 2 år eller mindre fra at nå pensionsalderen,
udbetales erstatningen efter reglerne i § 31, stk. 4, som et
kapitalbeløb på to gange den årlige
løbende erstatning, jf. stk. 6.
Konsekvensen af, at tilskadekomne får udbetalt erstatning
som et kapitalbeløb på to gange den årlige
løbende erstatning for tab af erhvervsevne ved overgang til
alderspension, fastholdes uændret. Den foreslåede
ændring indebærer, at retten til erstatningen
opstår, når tilskadekomne på tidspunktet for
afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne er 2
år eller mindre fra at nå pensionsalderen og ikke som i
dag, når tilskadekomne fylder 63 år.
I overensstemmelse hermed foreslås det i § 21, stk.
7, 4. pkt., at det samme gælder tilskadekomne, der har
nået pensionsalderen. Tilskadekomne, der har nået
pensionsalderen, får dermed ligeledes ret til en erstatning
for tab af erhvervsevne, der udgør 2 gange den
løbende årlige ydelse. Herved opretholdes muligheden
for at udbetale erstatning for tab af erhvervsevne til
tilskadekomne, der udnytter deres erhvervsevne udover
pensionsalderen. Det forudsættes, at lovens almindelige
regler er opfyldt. Det indebærer, at der skal være tale
om en skade under arbejdet, og at tabet af erhvervsevne skal
skyldes denne skade.
Der henvises til forslagets almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 21, stk. 8, i lov
om arbejdsskadesikring i Grønland ophører den
løbende erstatning ved udgangen af den måned, hvor
modtageren fylder 65 år.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves. Bestemmelsen
er ved forslagets § 1, nr. 1, indsat som § 21, stk. 7, 2.
pkt.
Der henvises til bemærkningerne hertil og til forslagets
almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 4, i lov
om arbejdsskadesikring i Grønland ophører den
løbende erstatning for tab af forsørger med udgangen
af den måned, hvor den efterladte fylder 65 år.
Dette indebærer, at retten til erstatning ophører,
før disse modtagere opnår ret til alderspension.
Det foreslås i § 24, stk. 4, at den løbende
erstatning ophører med udgangen af den måned, hvor
efterladte når pensionsalderen, jf. inatsisartutlov om
alderspension.
Således sikres disse efterladte ret til erstatning, indtil
de når pensionsalderen, da lov om arbejdsskadesikring i
Grønland tilpasses fremtidige ændringer af
pensionsalderen i Grønland ved ikke at henvise til en
bestemt alder for opnåelse af ret til alderspension.
Herved sikres, at en løbende erstatning for tab af
forsørger altid udbetales indtil det tidspunkt, hvor den
efterladte opnår ret til alderspension forudsat, at den
efterladte i øvrigt er berettiget til erstatning for tab af
forsørger indtil dette tidspunkt. Forslaget indebærer,
at der ikke vil opstå en periode, hvor den efterladte hverken
modtager erstatning for tab af forsørger eller
alderspension.
Forslaget svarer til forslaget i § 1, nr. 1, for så
vidt angår efterladte.
Der henvises til forslagets almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til nr. 4
Erstatning for tab af erhvervsevne kan efter § 31, stk. 1,
udbetales både som en løbende erstatning og som et
engangsbeløb (kapitalerstatning).
Efter § 31, stk. 1, 1. pkt., skal erstatningen udbetales
som en løbende årlig erstatning, når tabet af
erhvervsevne er 50 pct. eller derover. Er tabet af erhvervsevne
på mindre end 50 pct. udbetales erstatningen som et
engangsbeløb uden den erstatningsberettigedes samtykke.
Løbende erstatning for tab af erhvervsevne over 50 pct. kan
efter anmodning fra tilskadekomne omsættes til et
engangsbeløb for så vidt angår den del af
erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på 50
pct.
Efter den gældende bestemmelse i § 31, stk. 1, 2.
pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland udbetales
erstatning for tab af erhvervsevne, der er tilkendt personer, der
er fyldt 63 år på tidspunktet for afgørelsen,
altid som et kapitalbeløb. Kapitalbeløbet
udgør to gange den løbende årlige ydelse.
Det foreslås i § 31, stk. 1, 2. pkt., at erstatning
for tab af erhvervsevne udbetales som et kapitalbeløb,
når den tilkendes personer, der på
afgørelsestidspunktet, jf. § 21, stk. 7, 3. pkt., er 2
år eller mindre fra at nå pensionsalderen, jf.
inatsisartutlov om alderspension. Kapitalbeløbet
udgør fortsat to gange den løbende årlige
erstatning, jf. forslaget i § 1, nr. 1.
Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 1, og
regulerer udbetalingsmåden for erstatning for tab af
erhvervsevne, der tilkendes personer, der er to år eller
mindre fra at nå pensionsalderen.
Forslaget indebærer, at tilskadekomne, der kommer til
skade umiddelbart inden de opnår ret til alderspension (2
år eller mindre fra de når pensionsalderen) vil
få en erstatning, der udgør 2 gange den årlige
løbende erstatning.
Det foreslås i § 31, stk. 1, 3. pkt., at det samme
gælder tilskadekomne, der har nået pensionsalderen.
Tilskadekomne, der har nået pensionsalderen, får dermed
ligeledes ret til en erstatning for tab af erhvervsevne, der
udgør to gange den løbende årlige ydelse.
Herved opretholdes muligheden for at udbetale erstatning for tab af
erhvervsevne til tilskadekomne, der udnytter deres erhvervsevne
efter opnåelse af ret til alderspension.
Forslaget indebærer, at der også kan udbetales
erstatning for tab af erhvervsevne til personer, der udnytter deres
erhvervsevne efter, at de har opnået ret til alderspension,
hvis de kommer til skade i forbindelse med dette arbejde.
Der henvises til forslagets almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i § 31, stk. 2, 2.
pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland kan en
tilkendt løbende erstatning for tab af erhvervsevne ikke
omsættes til et kapitalbeløb, når modtageren er
fyldt 63 år.
Dette princip foreslås opretholdt. Det indebærer, at
henvisningen til tilskadekomnes alder skal udgå af loven. I
stedet indsættes som konsekvens af forslaget til § 1,
nr. 1, en neutral henvisning til det tidspunkt, hvor tilskadekomne
er to år eller mindre fra at nå den til enhver tid
gældende pensionsalder.
Det foreslås derfor i § 31, stk. 2, 2. pkt., at en
tilkendt løbende erstatning ikke kan omsættes til et
kapitalbeløb, når modtageren er 2 år eller
mindre fra at nå pensionsalderen, jf. inatsisartutlov om
alderspension. Således opretholdes det gældende
princip, om at den tilkendte løbende erstatning for tab af
erhvervsevne ikke kan omsættes til et kapitalbeløb,
hvis tilskadekomne er to år eller mindre fra at nå
pensionsalderen.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 1.
Der henvises til forslagets almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til nr. 6
Anordning nr. 991 af 3. oktober 2008 om ikrafttræden af
lov om arbejdsskadesikring i Grønland, der trådte i
kraft den 1. januar 2009, er ophævet ved § 76, stk. 3, i
lov om arbejdsskadesikring i Grønland, der trådte i
kraft den 1. januar 2011. Det følger dog af § 76, stk.
4, at anordningen fortsat anvendes for sager om arbejdsulykker, der
er indtrådt før den 1. januar 2011, og
erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2011.
Denne anordning indeholder regler svarende til lov om
arbejdsskadesikring i Grønland for så vidt angår
tilkendelse og udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne og
erstatning for tab af forsørger.
Det foreslås § 76, stk. 5, at i sager, der er
omfattet af § 76, stk. 4, anvendes § 21, stk. 7, 2.-4.
pkt., § 24, stk. 4, § 31, stk. 1, 2-3. pkt., § 31,
stk. 2, 2. pkt., og § 79, i stedet for § 22, stk. 7, 2.
pkt., § 22, stk. 8, § 25, stk. 4, § 32, stk. 1, 2.
pkt., § 32, stk. 2, 2. pkt., og § 82 i anordning nr. 991
af 3. oktober 2008 ved tilkendelse og udbetaling af erstatning for
tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger.
Det indebærer, at de foreslåede ændringer i
lov om arbejdsskadesikring i Grønland også
foreslås anvendt ved behandlingen af sager efter den
ophævede anordning i stedet for de tilsvarende bestemmelser i
anordningen. Det drejer sig om afgørelser i sager
vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af
forsørger truffet efter anordning nr. 991 af 3. oktober
2008.
Forslaget har til formål at sikre, at tilskadekomne og
efterladte, der er omfattet af anordningen, sikres samme ret til
erstatning til pensionsalderen som tilskadekomne og efterladte, der
er omfattet af lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 79 i lov om
arbejdsskadesikring i Grønland kan en sikringspligtig
forsikringstager ikke opsige en forsikring, som er tegnet efter
anordning nr. 991 af 3. oktober 2008, på grund af en
forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en
forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne
lov.
Det foreslås i § 79, at en sikringspligtig
forsikringstager ikke kan opsige en forsikring på grund af en
forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en
forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne
lov, inatsisartutlov om alderspension eller af ændringer af
disse love eller af anordning nr. 991 af 3. oktober 2008.
Således opretholdes det gældende princip, dog
således at bestemmelsen udvides med henvisning til lov om
arbejdsskadesikring i Grønland og inatsisartutlov om
alderspension samt til ændringer af disse love.
Herved sikres, at bestemmelsen også får virkning for
fremtidige ændringer af lov om arbejdsskadesikring i
Grønland og inatsisartutlov om alderspension.
Bestemmelsen har til formål at undgå, at
forsikringsselskaberne skal fritstille deres forsikringstagere
(arbejdsgiverne). Efter almindelige forsikringsmæssige
principper skal forsikringsselskaberne fritstille
forsikringstagerne ved ændringer af
forsikringsvilkårene, herunder prisen for forsikringerne.
Der henvises til forslagets almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til §
2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den
1. januar 2019.
Det foreslås i stk. 2, at forslagene i § 1, nr. 1-6,
har virkning fra 1. januar 2017.
Forslaget til stk. 2 indebærer, at loven får
virkning for personer født den 1. januar 1952 eller senere,
der fra lovens ikrafttræden tilkendes erstatning for tab af
erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger efter lov om
arbejdsskadesikring i Grønland eller efter anordning nr. 991
af 3. oktober 2008, der trådte i kraft den 1. januar 2009, om
ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring i
Grønland.
Forslaget vil dermed få tilbagevirkende kraft.
Forhøjelsen af den grønlandske pensionsalder har
ingen betydning for personer, der er født før den 1.
januar 1952. Det skyldes, at de har opnået ret til
alderspension som 65 årige før den 1. januar 2017, og
at erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger
udmåles til det fyldte 65. år.
Retten tilkommer tilskadekomne og efterladte, der er omfattede
af lov om arbejdsskadesikring i Grønland og anordning nr.
991 af 3. oktober 2008 om ikrafttræden af lov om
arbejdsskadesikring i Grønland.
Forslaget indebærer, at tilskadekomne og efterladte, der
ikke har været berettigede til at få udbetalt
erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af
forsørger før forslagets ikrafttræden den 1.
januar 2019, kan få tilkendt den yderligere erstatning, som
de efter denne lov bliver berettigede til.
Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings Center for
Arbejdsskader i Grønland skal genoptage en række sager
om erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af
forsørger med henblik på at træffe
afgørelse om yderligere erstatning efter denne lov.
I anordningerne for Grønland om arbejdsskadesikring
før den 1. januar 2009 fandtes andre regler om udbetaling af
erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af
forsørger. Reglerne i disse anordninger indebærer, at
ændringerne af pensionsalderen i inatsisartutloven fra 65 til
66 år den 1. januar 2017 og til 67 år i 2021 ikke
får betydning for tilskadekomne og efterladte, der er
omfattet af disse regler.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | I lov om arbejdsskadesikring i
Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar
2017, som ændret ved lov nr. 461 af 15. maj 2017, foretages
følgende ændringer: | | | | §
21. … | | 1. § 21,
stk. 7, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes som 2. -
4. pkt.: | Stk.
2-6. … | | | Stk. 7. Den
årlige ydelse udbetales med 1/12 månedligt forud og løber fra det tidspunkt,
hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et
tidspunkt, der ligger, før arbejdsskaden er anmeldt. Er
tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen fyldt 63
år, udbetales erstatningen efter reglerne i § 31 som et
kapitalbeløb på to gange den årlige
løbende erstatning, jf. stk. 6. | | »Udbetaling af løbende
erstatning ophører med udgangen af den måned, hvor
tilskadekomne når pensionsalderen, jf. inatsisartutlov om
alderspension. Er tilskadekomne på tidspunktet for
afgørelsen, jf. stk. 1, 2 år eller mindre fra at
nå pensionsalderen, udbetales erstatningen efter reglerne i
§ 31, stk. 4, som et kapitalbeløb på to gange den
årlige løbende erstatning, jf. stk. 6. Det samme
gælder tilskadekomne, der har nået
pensionsalderen.« | Stk. 8. Den
løbende erstatning efter stk. 7 ophører med udgangen
af den måned, hvor modtageren fylder 65 år. | | 2. § 21,
stk. 8, ophæves. | § 24.
… | | 3. § 24,
stk. 4, affattes således: | Stk.
2-3. … | | | Stk. 4. For
efterladte ophører den løbende erstatning med
udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65
år. | | »Stk.
4. Den løbende erstatning ophører med udgangen
af den måned, hvor efterladte når pensionsalderen, jf.
inatsisartutlov om alderspension.« | § 31.
Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 21 for
tab af erhvervsevne på mindre end 50 pct. skal normalt og
uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et
kapitalbeløb. Erstatning for tab af erhvervsevne, der er
tilkendt personer, der er fyldt 63 år på tidspunktet
for afgørelsen efter § 21, stk. 7, 2. pkt., udbetales
altid som et kapitalbeløb. Erstatning kan ikke
omsættes til kapitalbeløb, når der er truffet
midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne
efter § 21, stk. 3. | | 4. § 31,
stk. 1, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes som 2.
pkt. og 3. pkt.: »Erstatning for tab af
erhvervsevne udbetales som et kapitalbeløb, når den
tilkendes personer, der på afgørelsestidspunktet, jf.
§ 21, stk. 7, 3. pkt., er 2 år eller mindre fra at
nå pensionsalderen, jf. inatsisartutlov om alderspension. Det
samme gælder tilskadekomne, der har nået
pensionsalderen.« | Stk. 2. Ved
løbende årlig erstatning tilkendt for tab af
erhvervsevne på 50 pct. og derover omsættes den del af
erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på op til
50 pct., til kapitalbeløb, når den
erstatningsberettigede har anmodet herom. En tilkendt
løbende erstatning kan ikke omsættes til et
kapitalbeløb, når modtageren er fyldt 63
år. | | 5. § 31,
stk. 2, 2. pkt., affattes således: »En tilkendt løbende
erstatning kan dog ikke omsættes til et kapitalbeløb,
når modtageren er 2 år eller mindre fra at nå
pensionsalderen, jf. inatsisartutlov om alderspension.« | Stk.
3-5. … | | | § 76.
… | | 6. I § 76
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: | Stk.
2-3. … | | | Stk. 4.
Anordningen, jf. stk. 3, anvendes fortsat på 1) ulykkestilfælde, der er
indtruffet før den 1. januar 2011, og 2) erhvervssygdomme anmeldt før
den 1. januar 2011. Stk. 5. Ved
lovens ikrafttræden reguleres beløbene i §§
22 og 23, § 28, stk. 3, 4 og 5, og § 77 i
overensstemmelse med § 29. Arbejdsskadestyrelsens
direktør bekendtgør, hvilke reguleringer der skal
finde sted. | | »Stk.
5. I sager, der er omfattet af stk. 4, anvendes § 21,
stk. 7, 2.-4. pkt., § 24, stk. 4, § 31, stk. 1, 2-3.
pkt., § 31, stk. 2, 2. pkt., og § 79, i stedet for §
22, stk. 7, 2. pkt., § 22, stk. 8, § 25, stk. 4, §
32, stk. 1, 2. pkt., § 32, stk. 2, 2. pkt., og § 82 i
anordning nr. 991 af 3. oktober 2008 ved tilkendelse og udbetaling
af erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af
forsørger.« | Stk.
5. … | | Stk. 5 bliver herefter stk. 6. | | | 7. § 79
affattes således: | § 79. En
sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en forsikring, som
er tegnet efter anordning nr. 991 af 3. oktober 2008, på
grund af en forhøjelse af præmien, som alene er
begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en
følge af denne lov. | | »§
79. En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en
forsikring på grund af en forhøjelse af præmien,
som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er
en følge af denne lov, inatsisartutlov om alderspension
eller af ændringer af disse love eller af anordning nr. 991
af 3. oktober 2008.« | | | § 2 | | | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019. Stk. 2.
§ 1, nr. 1-6, har virkning fra den 1. januar 2017. |
|