Betænkning afgivet af Sundheds- og
Ældreudvalget den 4. december 2018
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL og ALT) indstiller
lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal i
udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget vil stemme for forslaget, fordi partiet ser dette forslag
som et led i opgøret med det forhadte omprioriteringsbidrag,
hvor regionerne tidligere skulle spare 2 pct. pr. år på
deres årlige sundhedsudgifter. Samtidig sker der også
et skift i fokus mod resultater og øget nærhed i
udførelsen af sundhedsopgaverne. Derfor er det også
efter partiets opfattelse en smule problematisk, at Folketinget nu
kommer til at vedtage dette forslag, før regeringen er
kommet med deres udspil til det nære og sammenhængende
sundhedsvæsen, som regeringen har bebudet for halvandet
år siden. SF mener, at det er vigtigt, at man fortsat er
opmærksom på en række af de indvendinger, der har
været i høringssvarene fra en række sundheds- og
patientorganisationer i forbindelse med behandlingen af L 66, i
forhold til om kommunerne og almen praksis rent faktisk kan
løse flere af de sundhedsopgaver, der stille og roligt
glider ud til dem i disse år, og at de nye resultatkriterier
for tildeling af nærhedstilskuddet aftales i et tæt
samarbejde med regionerne, kommunerne og de relevante
interessenter, så man ikke opstiller falske
forudsætninger, der enten ender med at straffe regionerne
økonomisk eller allerværst ender med, at der er
patientgrupper, der kommer i klemme eller får en dårlig
behandling, fordi kommuner og almen praksis ikke kan løfte
deres mange nye opgaver.
SF kommer derfor til at følge
udviklingen tæt og ser frem til evalueringen af modellen.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober
2018 og var til 1. behandling den 9. november 2018. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og
Ældreudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
sundhedsministeren sendte den 29. juni 2018 dette udkast til
udvalget, jf. Sundheds- og Ældreudvalget alm. del - bilag
390, folketingsåret 2017-18. Den 4. oktober 2018 sendte
sundhedsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på lovforslaget.
Liselott Blixt (DF) fmd. Karin Nødgaard (DF) Karina
Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Jan
Erik Messmann (DF) Jane Heitmann (V) Hans Christian Schmidt (V)
Hans Andersen (V) Martin Geertsen (V) Thomas Danielsen (V) Jacob
Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Erik Lund (KF)
Astrid Krag (S) Flemming Møller Mortensen (S) Erik
Christensen (S) Julie Skovsby (S) nfmd. Karin Gaardsted (S) Lea Wermelin
(S) Yildiz Akdogan (S) Stine Brix (EL) Finn Sørensen (EL)
Pernille Schnoor (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Kirsten
Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |