Fremsat den 3. oktober 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Forslag

til

Lov om ændring af dagtilbudsloven

(Bedre fordeling i daginstitutioner)

§ 1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni 2016, som ændret ved bl.a. § 1 i lov nr. 427 af 3. maj 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 554 af 29. maj 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 4, udgår »samt satser for tilskud til privat pasning og tilskud til pasning af egne børn«.

2. I § 20, stk. 3, indsættes efter »på baggrund af«: », eller privatinstitutionen har optaget mere end 30 pct. børn fra et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i lov om almene boliger m.v., i løbet af et kalenderår, jf. § 26 a, stk. 3«.

3. I § 23 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ønsker kommunalbestyrelsen som led i opfyldelsen af pasningsgarantien efter stk. 2 og 3 at anvise børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder, plads i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i boligområder, der optræder på listen over udsatte boligområder, jf. lov om almene boliger m.v., skal barnet ligeledes tilbydes en plads i et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 eller 3, som ikke er beliggende i et udsat boligområde. I det første år, hvor et boligområde optræder på listen over udsatte boligområder, jf. lov om almene boliger m.v., gælder 1. pkt. fra den 1. maj i det følgende kalenderår.«

4. Efter § 26 indsættes:

»§ 26 a. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder, jf. listen over udsatte boligområder i lov om almene boliger m.v., i løbet af et kalenderår i hver daginstitution efter § 19, stk. 2-4, jf. dog stk. 2, 4, 7, 11 og 12. I daginstitutioner efter 1. pkt., der består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår i hver enhed i daginstitutionen.

Stk. 2. Selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, skal sikre, at der maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder, jf. listen over udsatte boligområder i lov om almene boliger m.v., i løbet af et kalenderår i daginstitutionen, jf. dog stk. 4, 7, 11 og 12. I selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, som består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, skal den selvejende eller udliciterede daginstitution sikre, at der maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår i hver enhed i daginstitutionen.

Stk. 3. Privatinstitutioner skal sikre, at der maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder, jf. listen over udsatte boligområder i lov om almene boliger m.v., i løbet af et kalenderår i privatinstitutionen, jf. dog stk. 4, 9, 11 og 12. Privatinstitutioner, som består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, skal sikre, at der maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår i hver enhed i privatinstitutionen.

Stk. 4. Selvejende og udliciterede daginstitutioner samt privatinstitutioner, af hvis vedtægter det fremgår, at institutionen ved optagelse har til formål at tilgodese en eller flere virksomheders medarbejdere, jf. § 27, stk. 2, 3. pkt., og § 27, stk. 4, 2. pkt., er ikke omfattet af stk. 2 og 3.

Stk. 5. Selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, samt privatinstitutioner skal en gang årligt oplyse kommunalbestyrelsen i institutionskommunen om, hvor stor en andel børn fra udsatte boligområder, der er optaget i institutionen i løbet af det seneste kalenderår. I daginstitutioner efter 1. pkt., der består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, skal institutionen oplyse, hvor stor en andel børn fra udsatte boligområder, der er optaget i hver enhed i løbet af det seneste kalenderår.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal opsige aftalen med en selvejende eller udliciteret daginstitution med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, hvis den selvejende eller udliciterede daginstitution i løbet af et kalenderår har optaget mere end 30 pct. børn fra et udsat boligområde i daginstitutionen eller i en enhed heri, hvis institutionen består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, jf. dog stk. 4, 7, 11 og 12.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at aftalen med en selvejende eller udliciteret daginstitution ikke skal opsiges, jf. stk. 6, hvis den selvejende eller udliciterede daginstitution kan påvise, at overskridelsen af den fastsatte grænse ikke overstiger 5 procentpoint, og at overskridelsen skyldes uforudsete forhold.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution, hvis privatinstitutionen i løbet af et kalenderår har optaget mere end 30 pct. børn fra et udsat boligområde i daginstitutionen eller i en enhed heri, hvis institutionen består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, jf. dog stk. 4, 9, 11 og 12.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at en godkendelse ikke skal tilbagekaldes efter stk. 8, hvis privatinstitutionen kan påvise, at overskridelsen af den fastsatte grænse ikke overstiger 5 procentpoint, og at overskridelsen skyldes uforudsete forhold.

Stk. 10. Ved opgørelse af nyoptag efter stk. 1-9, skal alene indgå børnenes folkeregisteradresse på optagelsestidspunktet i det pågældende kalenderår. Kommunalbestyrelsen kan dog uanset 1. pkt. beslutte, at børn, der udmeldes af institutionen i samme kalenderår, som de optages, ikke skal indgå i opgørelsen af årligt nyoptag, jf. stk. 1. Kommunalbestyrelsens eventuelle beslutning efter 2. pkt. omfatter alle daginstitutioner i kommunen.

Stk. 11. Børne- og socialministeren fastsætter regler om maksimal procentsats for årligt nyoptag, når andelen af børn i alderen mellem 26 uger og indtil skolestart med bopæl i udsatte boligområder, overstiger 20 pct. af den samlede gruppe af børn i kommunen i samme aldersgruppe.

Stk. 12. Børne- og socialministeren fastsætter regler om en dispensationsadgang. Kommunalbestyrelsen skal efter disse regler kunne ansøge Børne- og Socialministeriet om, at daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner kan fravige § 23, stk. 4, og § 26 a, stk. 1-10, hvis der foreligger helt særlige forhold.«

5. I § 27, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt 2. pkt.:

»Selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, kan kun afvise at optage børn, hvis der ikke er plads i institutionen, eller hvis barnet har folkeregisteradresse i et udsat boligområde og institutionen vurderer, at der er risiko for, at institutionen ikke kan leve op til kravet i § 26 a, stk. 2.«

6. I § 27, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »institutionen«: », eller på baggrund af barnets folkeregisteradresse i et udsat boligområde, hvis privatinstitutionen vurderer, at der er en risiko for, at institutionen ikke kan leve op til kravet i § 26 a, stk. 3«.

7. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »27, stk. 2, 2. pkt« til: »27, stk. 2, 3. pkt«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2. Lovens krav i § 20, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, § 26 a, stk. 1-10, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, § 27, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 27, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6 samt § 29, stk. 3, 1. pkt. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, om, at kommunalbestyrelsen samt selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence og privatinstitutioner skal sikre, at der maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår i hver dagin?sti?tu??tion eller enhed i en daginstitution m.v., får virkning fra den 1. januar 2020.

Stk. 3. Lovens krav i § 23, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, om, at en kommunalbestyrelse, der ønsker at anvise børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder, plads i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i et udsat boligområde, ligeledes skal tilbyde barnet en plads i et andet dagtilbud, som ikke er beliggende i et udsat boligområde m.v., får virkning fra den 1. januar 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et Danmark som bygger på demokratiske værdier som frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling. Et Danmark hvor alle deltager aktivt. En utilstrækkelig integration har givet grobund for parallelsamfund. Her er danske værdier og normer ikke de primære, og en stor del af borgerne deltager ikke aktivt i det danske samfund og på arbejdsmarkedet.

Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde parallelsamfund. Regeringen fremlagde den 1. marts 2018 derfor udspillet "Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030". Udspillet indeholder blandt andet en række initiativer, der er målrettet de områder i Danmark, hvor parallelsamfund er mest udbredt, og hvor den hidtidige indsats har været utilstrækkelig.

Den 28. maj 2018 indgik regeringen, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti aftale om bedre fordeling i daginstitutioner.

Lovforslaget udmønter denne aftale og har til formål at sikre, at flere børn fra udsatte boligområder optages i daginstitutioner, hvor de møder andre børn og rollemodeller end dem, de til daglig omgås i familien eller nabolaget i det udsatte boligområde. Lovforslaget skal således bidrage til at sikre, at børn bosat i udsatte boligområder i højere grad udvikler deres sprog og generelle læringsparathed samt stifter bekendtskab med danske traditioner, normer og værdier.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Bedre fordeling i daginstitutioner

2.1.1. Gældende ret

Ifølge § 27, stk. 1, i dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni 2016 med senere ændringer, skal kommunalbestyrelsen fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de fastsatte retningslinjer for optagelse. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om anvisning af en plads i et konkret dagtilbud ud fra forældrenes ønsker, familiens tidsmæssige behov, kapacitetshensyn m.v.

Retningslinjerne fastsættes ud fra lokale forhold og kan inden for rammerne af pasningsgarantien tage hensyn til eksempelvis:

- forældre tilknyttet arbejdsmarkedet, ledige forældre, der får arbejde, og forældre, som er under uddannelse,

- at kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige, revalidender m.fl., der ikke umiddelbart kan komme i ordinært job, kan få tilbud om aktivering m.v. og dermed støtte i en indslusning på arbejdsmarkedet,

- børn henvist fra anden myndighed, speciallæge eller fra andre afdelinger/dagtilbud i kommunen,

- at søskende kan komme i samme dagtilbud,

- børn, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller astma/allergi har behov for en plads i et specielt indrettet dagtilbud,

- sammensætningen af børnegrupperne af hensyn til alder, køn m.v.,

- dagtilbuddets geografiske placering i forhold til familiens bopæl, arbejdsplads m.v.

Rammerne for optagelse i dagtilbud skal være baseret på, at dagtilbud er for alle børn. Kommunalbestyrelsen skal derfor ved fastsættelse af retningslinjer sikre, at disse er i overensstemmelse med forvaltningsretlige grundsætninger, herunder lighedsprincippet. Kommunen skal administrere optagelsen efter lovlige kriterier.

Det følger af dagtilbudslovens § 23, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal sikre forældre pasningsgaranti, og af § 27 at forældrene kan ønske konkrete pladser.

Med lov nr. 554 af 29. maj 2018 om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.), der udmønter store dele af den politiske aftale 'Stærke dagtilbud, alle børn skal med i fællesskabet', som regeringen, DF, S, RV og SF indgik den 9. juni 2017, har forældre fået styrket mulighed for at ønske plads og stå på venteliste til konkrete daginstitutioner, enheder i daginstitutioner og dagplejehjem. Reglerne om forældres ret til at ønske plads og stå på venteliste træder i kraft den 1. januar 2019.

2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Forskning peger på, at en god sprogudvikling i dagtilbudsalderen har væsentlig betydning for barnets muligheder for at lære at læse i skolen. Der er endvidere forskning, som peger på, at en tidlig indsats i forhold til at styrke børns kognitive, sociale og emotionelle kompetencer er den mest omkostningseffektive indsats sammenlignet med senere indsatser i skolen eller jobtræning m.v. Det gælder særligt i de helt tidlige år.

Herudover peger en undersøgelse fra 2012 på, at ca. halvdelen af de tosprogede børn ikke har tilstrækkelige danskkundskaber, når de starter i børnehaveklassen.

Børn bosiddende i udsatte boligområder har en større risiko for ikke at udvikle alderssvarende dansksproglige kompetencer end børn, som er bosiddende uden for disse områder. Herudover får børn bosiddende i udsatte boligområder lavere karakterer i dansk ved 9. og 10. klasses afgangsprøve end børn fra resten af landet. Det gælder både i forhold til børn med ikke-vestlig oprindelse og øvrige børn.

Herudover vurderes det, at børn i udsatte boligområder har en større risiko for at vokse op i et parallelsamfund med marginal tilknytning til det danske samfund og med begrænset adgang til miljøer, hvor der lægges vægt på de normer og værdier, der kendetegner det danske samfund. De objektive kriterier, som listen over udsatte boligområder, som offentliggøres af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet én gang årligt, jf. lov om almene boliger m.v., dannes på baggrund af, viser endvidere, at der i udsatte boligområder er en relativt høj andel voksne, som er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke er under uddannelse, har en grunduddannelse som højeste uddannelse, har lav indkomst, i højere grad begår kriminalitet m.v.

På denne baggrund vurderes det, at børn i udsatte boligområder, ud over det faglige efterslæb, i højere grad end børn uden for disse områder har brug for rollemodeller uden for deres familie og øvrige omgangskreds.

Den sociale og sproglige sammensætning i de fællesskaber, børn indgår i, er også central. Således viser en undersøgelse, at der er en sammenhæng mellem børns gennemsnitlige score i dansk i 2. klasse og den sociale sammensætning i den daginstitution, hvor børnene har gået. Herudover viser en række danske og internationale undersøgelser på folkeskoleområdet, at elever på skoler med mange tosprogede elever klarer sig dårligere end elever på andre skoler - også når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Det gælder både børn af dansk herkomst og børn af anden etnisk oprindelse.

Det er ministeriets vurdering, at en bedre fordeling af børn i daginstitutioner kan medvirke til at styrke børnenes dansksproglige udvikling og generelle læringsparathed på kort og lang sigt.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre dagtilbudsloven, så der fremover maksimalt må optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår i hver daginstitution eller hver enhed i daginstitutionen, når daginstitutionen består af flere enheder. Det foreslås, at ændringen vil gælde for kommunale daginstitutioner, selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence samt privatinstitutioner.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen, hvis den som led i opfyldelsen af pasningsgarantien ønsker at anvise børn med bopæl uden for et udsat boligområde plads i en daginstitution beliggende i et udsat boligområde, samtidig vil skulle tilbyde barnet plads i et andet dagtilbud beliggende uden for et udsat boligområde. Forældrene vil i disse tilfælde frit kunne vælge mellem de to pladser, der tilbydes.

Hvorvidt en daginstitution er beliggende i et udsat boligområde vil afhænge af, om boligområdet fremgår af den liste, som offentliggøres af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet én gang årligt efter lov om almene boliger m.v.

Regeringen fremsætter parallelt med nærværende lovforslag et forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje, hvor der bl.a. lægges op til at indføre kriterier for udsatte boligområder. Med lovforslaget lægges der op til, at der ved udsatte boligområder forstås områder, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:

1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over der seneste 2 år.

2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Udsatte boligområder, som også opfylder kriteriet om at "andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.", kategoriseres som ghettoområder. Men dette kriterium har ingen betydning i forhold til opgørelsen af udsatte boligområder.

Ved boligområder forstås fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere.

Det foreslås, at selvejende og udliciterede daginstitutioner samt privatinstitutioner, hvor det fremgår af vedtægterne, at institutionen ved optagelse har til formål at tilgodese en eller flere virksomheders medarbejdere, ikke vil være omfattet af kravet om maksimalt optag på 30 pct. børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår.

Det foreslås, at selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence samt privatinstitutioner en gang årligt skal oplyse kommunalbestyrelsen i institutionskommunen om, hvor stor en andel børn fra udsatte boligområder der er optaget i institutionen i løbet af det seneste kalenderår. I institutioner, som består af flere enheder, foreslås det, at andelen oplyses for hver enhed i daginstitutionen. Dermed kan kommunalbestyrelsen få et samlet billede af nyoptaget af børn fra udsatte boligområder i kommunens daginstitutioner.

Det foreslås, at opgørelsen af nyoptag omfatter børnenes folkeregisteradresser på optagelsestidspunktet i det pågældende kalenderår. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at børn der udmeldes af institutionen i samme kalenderår, som de optages, ikke skal indgå i opgørelsen. Beslutningen vil skulle gælde for alle daginstitutioner i kommunen.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal opsige aftalen med en selvejende eller udliciteret daginstitution med optagelseskompetence, hvis institutionen eller en enhed heri, når institutionen består af flere enheder, i løbet af et kalenderår har optaget mere end 30 pct. børn fra udsatte boligområder. Det foreslås desuden, at kommunalbestyrelsen skal tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution, hvis institutionen eller en enhed heri, når institutionen består af flere enheder, i løbet af et kalenderår har optaget mere end 30 pct. børn fra udsatte boligområder.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan beslutte, at aftalen med en selvejende eller udliciteret daginstitution ikke skal opsiges, og at en godkendelse af en privatinstitution ikke skal tilbagekaldes, hvis institutionen kan påvise, at overskridelsen af grænsen på 30 pct. børn fra et udsat boligområde ikke overstiger 5 procentpoint, og at overskridelsen skyldes uforudsete forhold.

Det foreslås, at børne- og socialministeren fastsætter regler om den maksimale procentsats for årligt nyoptag for kommuner, hvor andelen af børn i alderen mellem 26 uger og indtil skolestart med bopæl i udsatte boligområder udgør mere end 20 pct. af den samlede gruppe af børn i kommunen i samme aldersgruppe. Disse kommuner får dermed mulighed for at anvise børn fra udsatte boligområder efter en højere procentsats.

Det foreslås derudover, at børne- og socialministeren fastsætter regler om en dispensationsadgang, hvorefter kommunalbestyrelsen kan ansøge Børne- og Socialministeriet om, at daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner kan fravige reglerne i den foreslåede § 23, stk. 4, og § 26 a, stk. 1-10, hvis der foreligger helt særlige forhold. Reglerne vil blive fastsat i en bekendtgørelse, hvor det blandt andet vil fremgå, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgningen skal kunne sandsynliggøre, at der arbejdes målrettet frem mod, at der maksimalt er optaget 30 pct. børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår efter som udgangspunkt 5 år i den daginstitution eller enhed i daginstitution, der søges dispensation for.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter på 12,0 mio. kr. i 2020, og på 7,8 mio. kr. årligt i 2021 og fremefter. Heraf vedrører 4,1 mio. kr. i 2020 tilretning af eventuelle it-systemer, kommuner anvender i forbindelse med anvisning af plads i daginstitutioner m.v., mens de øvrige udgifter vedrører administrativt merarbejde. Kommunerne kompenseres ved en regulering af bloktilskuddet.

Der afsættes med lovforslaget hertil en omstillingspulje på 101 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 under Børne- og Socialministeriet. Puljen består af dels en ansøgningspulje, dels en lånepulje. Ansøgningspuljen udgør 25 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 og kan søges af kommuner med daginstitutioner beliggende i udsatte boligområder til finansiering af afledte driftsudgifter i form af f.eks. dobbelt husleje eller skærpelse af institutionernes profil ved f.eks. sociale normeringer m.v.

Lånepuljen udgør 76 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 og giver kommuner med daginstitutioner beliggende i udsatte boligområder mulighed for at søge om lånedispensation efter de gældende løbetidsregler i den kommunale og regionale lånebekendtgørelse til afholdelse af anlægsudgifter ved etablering af nye daginstitutioner samt deponering ved leje af ny daginstitution.

Forslaget berører ikke regionerne og har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

Forlagets økonomiske konsekvenser forhandles med kommunerne.

Lovforslaget vurderes at have administrative konsekvenser for kommunerne, da kommunalbestyrelsen skal sikre, at der maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder, jf. lov om almene boliger m.v., i løbet af et kalenderår i hver daginstitution. Dette vurderes at medføre omstillingskonsekvenser, idet kommunerne skal ændre deres anvisningspraksis og eventuelle it-systemer, samt driftskonsekvenser, da kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om optagelse i et dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 26 og den foreslåede § 26 a, på baggrund af den til enhver tid gældende liste over udsatte boligområder, som offentliggøres årligt den 1. december af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, jf. lov om almene boliger m.v. Reglerne skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer, som er aftalt på andre ministerområder, hvor det overordnede mål er at mindske antallet af udsatte boligområder og ghettoområder over en kortere årrække.

Lovforslaget bygger på de definitioner for udsatte boligområder, som anvendes i lov om almene boliger m.v. Denne ensartede begrebsanvendelse understøtter sammenhængen på tværs i den offentlige sektor.

Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Der er afsat midler til tilretning af eventuelle it-systemer, kommuner anvender i forbindelse med anvisning af plads i daginstitutioner m.v., ligesom der er tid til at tilrette eventuelle it-systemer i og med, at de relevante bestemmelser i lovforslaget foreslås at få virkning fra den 1. januar 2020.

Forslaget har ikke implementeringskonsekvenser for staten og regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Med lovforslaget indføres det, at der maksimalt må optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår i hver daginstitution eller enhed i daginstitution. Reglerne har indvirkning på privatinstitutioners optagelse af børn og kan dermed have afledte økonomiske og administrative konsekvenser for privatinstitutionen.

Med lovforslaget foreslås det, at selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence samt privatinstitutioner en gang årligt skal oplyse kommunalbestyrelsen i institutionskommunen om, hvor stor andel børn fra udsatte boligområder der er optaget i institutionen i løbet af det seneste kalenderår. Reglerne har dermed administrative konsekvenser for selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence samt privatinstitutioner.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 29. juni 2018 til 6. august 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kultur-chefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer (DH), Det Centrale Handicapråd, FOA - Fag og Arbejde, fobu, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkeds-chefer i Danmark, FTF, KL, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA), Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Selveje Danmark og Socialpædagogernes Landsforbund.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af dagtilbudslovens § 3, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre en oversigt over fritidshjem og klubtilbud i kommunen samt satser for privat pasning og tilskud til pasning af egne børn.

Som følge af vedtagelse af lov nr. 554 af 29. maj 2018 om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre) er der lavet en ændring af § 3, hvorefter § 3 alene fastsætter kommunalbestyrelsens ansvar, herunder ansvar for at fastsætte og offentliggøre mål og rammer i relation til fritidshjem og klubtilbud. Kommunalbestyrelsens ansvar for dagtilbuddene, herunder pligt til at fastsætte rammer m.v. for dagtilbud er fastsat i ny § 3 a.

Det foreslås, at der laves en ændring af dagtilbudslovens § 3, stk. 4, hvorefter ordene 'samt satser for tilskud til privat pasning og pasning af egne børn' udgår. Forslaget betyder, at § 3, stk. 4, alene vil fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en oversigt over fritidshjem og klubtilbud i kommunen.

Forslaget medfører ikke materielle ændringer, idet kommunalbestyrelsens forpligtelse til at offentliggøre en oversigt over tilskud til privat pasning og pasning af egne børn er fastsat i dagtilbudslovens § 3 a, stk. 7.

Til nr. 2

Det følger af dagtilbudslovens § 20, stk. 1, at det er kommunalbestyrelsen i institutionskommunen, der skal godkende en privatinstitution. Institutionskommunen godkender privatinstitutionen, hvis privatinstitutionen opfylder lovgivningens krav til daginstitutioner og de godkendelseskriterier, som kommunalbestyrelsen har fastsat med udgangspunkt i de generelle krav til kommunens egne institutioner.

Det fremgår videre af dagtilbudslovens § 20, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan trække en godkendelse tilbage, hvis privatinstitutionen ikke opfylder de kriterier, som den er blevet godkendt på baggrund af. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre løbende tilsyn med, at de krav, som privatinstitutionen blev godkendt efter, overholdes.

Det foreslås, at det tilføjes i § 20, stk. 3, at kommunalbestyrelsen vil kunne tilbagekalde en godkendelse af en privatinstitution, hvis privatinstitutionen eller en enhed heri, når institutionen består af flere enheder, har optaget mere end 30 pct. børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår. Det betyder, at en kommunalbestyrelse vil kunne tilbagekalde en godkendelse af en privatinstitution, hvis privatinstitutionen eller en enhed i institutionen har optaget f.eks. 40 pct. børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 26 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås, at bl.a. privatinstitutioner én gang årligt vil skulle oplyse kommunalbestyrelsen om, hvor stor en andel børn fra et udsat boligområde, den har optaget i løbet af et kalenderår i institutionen eller i hver enhed, hvis institutionen består af flere enheder.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.3.

Til nr. 3

Det følger af dagtilbudslovens § 4, at kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud. Efter dagtilbudslovens § 23, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen endvidere tilbyde forældre pasningsgaranti i et dagtilbud. Forpligtelsen kan opfyldes ved en plads i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller i en kommunal eller privat dagpleje efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3.

Det foreslåede § 23, stk. 4, er nyt.

Det foreslås med § 23, stk. 4, 1. pkt., at hvis kommunalbestyrelsen som led i opfyldelsen af pasningsgarantien, jf. dagtilbudslovens § 23, stk. 2 og 3, vil anvise børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder, plads i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i udsatte boligområder, jf. lov om almene boliger m.v., vil barnet ligeledes skulle tilbydes en plads i andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 eller 3, som ikke er beliggende i et udsat boligområde.

Ved boligområde forstås fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og sammenlagt havde mindst 1.000 beboere. Transport-, bygnings- og boligministeren kan godkende, at andre matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med boligområdet, indgår i boligområdet, jf. § lov om almene boliger m.v.

Daginstitutioner beliggende i tilknytning til et udsat boligområde, som er omfattet af den foreslåede § 23, stk. 4, defineres som daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, der er beliggende på matrikelnumre, som udgør et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i lov om almene boliger m.v.

Om et barn har bopæl i et udsat boligområde vil således afhænge af, om barnet bor i et boligområde, der optræder på listen over udsatte boligområder, som offentliggøres i december hvert år af transport-, bygnings- og boligministeren, jf. lov om almene boliger m.v., som foreslået i forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle anvise børn, som har bopæl uden for et udsat boligområde to pladser i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 eller 3, hvis den ene plads, der tilbydes, er i en daginstitution eller enhed i en daginstitution, som er beliggende i tilknytning til et udsat boligområde.

Forslaget medfører, at de enkelte forældre selv vil kunne beslutte, hvilken af de to pladser, de ønsker at tage imod, eller de ønsker at sige nej tak til begge pladser og f.eks. i stedet stå på venteliste til en tredje plads

Det foreslås i § 23, stk. 4, 2. pkt., at det første år, hvor et udsat boligområde fremgår af listen over udsatte boligområder, som offentliggøres hvert år af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, jf. lov om almene boliger m.v., vil den foreslåede regel om, at kommunalbestyrelsen, hvis den som led i opfyldelsen af pasningsgarantien ønsker at anvise børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder, plads i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i et udsat boligområde, ligeledes vil skulle tilbyde barnet en plads i et andet dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4 eller § 21, stk. 2 eller 3, som ikke er beliggende i et udsat boligområde, gælde fra den 1. maj i det følgende kalenderår.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen og daginstitutionen vil få tid til at forberede sig på de nye anvisningsregler. Det betyder, at hvis et boligområde kommer på listen over udsatte boligområder, når denne offentliggøres af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet den 1. december, vil kommunalbestyrelsen fra den 1. maj i det følgende kalenderår skulle anvise børn, som er bosiddende uden for et udsat boligområde, to pladser, hvis den ene plads, der tilbydes, er beliggende i tilknytning til et udsat boligområde. Hvis et boligområde har fremgået, men ikke længere fremgår af listen over udsatte boligområder, når denne offentliggøres den 1. december, vil området være omfattet af reglerne frem til den 31. december samme år.

Kommunalbestyrelsen kan ligeledes vælge at tilbyde forældre to pladser som led i opfyldelsen af pasningsgarantien i andre situationer. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en kommunal daginstitution eller en enhed i en daginstitution er beliggende på en matrikel, som ligger tæt på et udsat boligområde, men ikke er omfattet af definitionen, jf. lov om almene boliger m.v., fordi den specifikke matrikel, som institutionen eller enheden er placeret på, ligger uden for det udsatte boligområde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.3.

Til nr. 4

Efter dagtilbudslovens § 26, stk. 1, har kommunalbestyrelsen ansvaret for og kompetencen til at træffe afgørelse om optagelse i dagtilbud. Efter § 26, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen beslutte helt eller delvist at delegere kompetencen til at træffe afgørelse om optagelse af børn til selvejende og udliciterede daginstitutioner, jf. § 19, stk. 3 og 4, og private dagplejere, jf. § 21, stk. 3.

Det følger af dagtilbudslovens § 26, stk. 3, at en privatinstitution skal træffe afgørelse om optagelse af børn i privatinstitutionen, og at kommunalbestyrelsen ikke kan anvise plads i en privatinstitution, da det er forældrene selv, der beslutter, om de ønsker en plads til deres barn i en privatinstitution.

Der er ikke i dag fastsat regler for, hvor mange børn fra et udsat boligområde, der i løbet af et kalenderår må optages i en daginstitution.

Den foreslåede § 26 a er ny.

Det foreslås i § 26 a, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at der maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder, jf. lov om almene boliger m.v., i løbet af et kalenderår i hver daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, jf. dog de foreslåede § 26 a, stk. 2, 4, 7, 11 og 12. Tidspunktet for optagelse forstås som det tidspunkt, hvor kommunen træffer afgørelse og meddeler forældrene, at barnet er blevet optaget i et konkret dagtilbud.

Det foreslås i § 26 a, stk. 1, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at der i daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, som består af flere enheder, maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver enhed i daginstitutionen.

Forslaget har til hensigt at sikre en bedre fordeling af børn fra udsatte boligområder. Kommunalbestyrelsen vil som følge af forslaget fra den 1. januar til den 31. december samme år skulle sikre, at der i alle daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, som kommunalbestyrelsen anviser plads i, højst optages 30 pct. børn med bopæl i et udsat boligområde. Da optaget skal opgøres over et kalenderår vil kommunalbestyrelsen have fleksibilitet til f.eks. at optage en relativt høj andel af børn fra udsatte boligområder i den førs?te del af året, hvis den i den resterende del af året får den samlede andel af optagne børn fra udsatte boligområder ned under 30 pct.

Som følge af loftet over nyoptag af børn fra udsatte boligområder, vil der efter en årrække samlet set højst være optaget maksimalt 30 pct. børn fra udsatte boligområder i en daginstitution eller enhed i en daginstitution.

Da forslaget foreslås alene at gælde for nyoptagne børn i løbet af et kalenderår, vil børn, der allerede er optaget i en daginstitution eller en enhed i daginstitutionen, ikke indgå i opgørelse af de 30 pct.

Det følger af forslaget, at det første år, hvor et alment boligområde fremgår af listen over udsatte boligområder, jf. lov om almene boliger m.v., vil de foreslåede regler om loft for nyoptag gælde fra den 1. januar i det følgende kalenderår.

Det foreslås i § 26 a, stk. 2, 1. pkt., at selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence efter dagtilbudslovens § 26, stk. 2, vil skulle sikre, at der maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår i de pågældende daginstitutioner, jf. dog de foreslåede stk. 4, 7, 11 og 12, hvor det bl.a. foreslås, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan beslutte, at en aftale med en selvejende eller udliciteret daginstitution ikke skal opsiges, selvom der er sket en overskridelse af den fastsatte grænse, hvis overskridelsen er maks. 5 procentpoint, og at overskridelsen skyldes uforudsete forhold, samt mulighed for at nyoptage børn efter en højere maksimal procentsats i kommuner med en høj andel børn bosat i et udsat boligområde, samt mulighed for at ansøge om dispensation fra reglerne efter lovforslaget.

Det foreslås videre i § 26 a, stk. 2, 2. pkt., at i selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, som består af flere enheder, vil institutionen skulle sikre, at der maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i den enkelte enhed i løbet af et kalenderår.

Forslaget indebærer, at den private leverandør vil skulle sikre, at der fra den 1. januar til den 31. december samme år, højst optages 30 pct. børn med folkeregisteradresse i et udsat boligområde i den enkelte selvejende eller udliciterede daginstitution eller i alle enheder i den pågældende daginstitution. Da optaget af børn skal opgøres over et kalenderår vil den selvejende eller udliciterede daginstitution have fleksibilitet til f.eks. at optage en relativt høj andel af børn fra udsatte boligområder i den første del af året, hvis den i den resterende del af året kan få den samlede andel af nyoptagne børn fra udsatte boligområder ned under 30 pct. i institutionen eller enhed i institutionen.

Forslaget skal ses i lyset af, at de pågældende selvejende og udliciterede daginstitutioner selv anviser pladser i daginstitutionen. Kommunalbestyrelsen har således ikke mulighed for at sikre, at der i institutioner eller enhederne heri ikke optages mere end 30 pct. børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår.

Forslaget indebærer, at den private leverandør vil være ansvarlig for optage børn i henhold til den foreslåede § 26 a, stk. 2, på baggrund af den aktuelle liste over udsatte boligområder, som offentliggøres årligt i december måned af transport-, bygnings- og boligministeren, jf. lov om almene boliger m.v.

Det foreslås i § 26 a, stk. 3, 1. pkt., at privatinstitutioner skal sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i privatinstitutionen, jf. dog de foreslåede stk. 4, 9, 11 og 12, hvor det bl.a. foreslås, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan beslutte, at en godkendelse af en privatinstitution ikke skal tilbagekaldes, selvom der er sket en overskridelse af den fastsatte grænse, hvis overskridelsen er maksimalt 5 procentpoint, og at overskridelsen skyldes uforudsete forhold, samt derudover mulighed for at nyoptage børn efter en højere maksimal procentsats i kommuner med en høj andel børn bosat i et udsat boligområde, samt mulighed for at ansøge om dispensation fra reglerne i lovforslaget.

Det foreslås videre i § 26 a, stk. 3, 2. pkt., at i privatinstitutioner, der består af flere enheder, vil privatinstitutionen skulle sikre, at der maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i den enkelte enhed i privatinstitutionen i løbet af et kalenderår.

Forslaget indebærer, at privatinstitutionen vil skulle sikre, at der fra den 1. januar til den 31. december samme år, højst optages 30 pct. børn med bopæl i et udsat boligområde i den enkelte privatinstitution eller i alle enheder i den pågældende institution. Da optaget af børn skal opgøres over et kalenderår, vil privatinstitutionen have fleksibilitet til f.eks. at optage en relativt høj andel af børn fra udsatte boligområder i den første del af året, hvis den i den resterende del af året kan få den samlede andel af nyoptagne børn fra udsatte boligområder ned under 30 pct. i institutionen eller enhed i institutionen.

Forslaget skal ses i lyset af, at privatinstitutioner selv træffer afgørelse om optagelse i institutionen. Kommunalbestyrelsen har således ikke mulighed for at sikre, at der i privatinstitutioner eller enheder heri ikke optages mere end 30 pct. børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår.

Forslaget indebærer, at den private leverandør vil være ansvarlig for at optage børn i privatinstitutionen i henhold til den foreslåede § 26 a, stk. 3, på baggrund af den aktuelle liste over udsatte boligområder, som offentliggøres årligt i december af transport-, bygnings- og boligministeren, jf. lov om almene boliger m.v.

Det foreslås i § 26 a, stk. 4, at selvejende og udliciterede daginstitutioner samt privatinstitutioner, af hvis vedtægter det fremgår, at institutionen ved optagelse har til formål at tilgodese en eller flere virksomheders medarbejdere, jf. dagtilbudslovens § 27, stk. 2, 3. pkt., og § 27, stk. 4, 2. pkt., ikke vil være omfattet af forslaget om, at der maksimalt må optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen i løbet af et kalenderår. De pågældende institutioner benævnes virksomhedsins?ti?tu?ti??oner i det efterfølgende.

Forslaget indebærer, at virksomhedsinstitutioner fortsat kan optage de pågældende medarbejderes børn, uanset hvor barnet og familien har bopæl.

Det foreslås i § 26 a, stk. 5, 1. pkt., at selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence samt privatinstitutioner, som er omfattet af reglerne i de foreslåede stk. 2 og 3, én gang årligt vil skulle oplyse kommunalbestyrelsen i institutionskommunen om, hvor stor en andel børn fra udsatte boligområder, der er optaget i institutionen i løbet af det seneste kalenderår.

Det foreslås videre i § 26 a, stk. 5, 2. pkt., at i selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence samt privatinstitutioner, som består af flere enheder, vil institutionen skulle oplyse, hvor stor en andel børn fra udsatte boligområder, der er optaget i hver enhed i løbet af det seneste kalenderår.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil have mulighed for at følge med i, om institutionerne i kommunen efterlever de foreslåede regler om, at der maksimalt må optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution eller enhed heri, i løbet af det seneste kalenderår, jf. de foreslåede stk. 2 og 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede stk. 6 og 8, hvorefter kommunalbestyrelsen skal opsige driftsaftalen med en selvejende eller udliciteret daginstitution med optagelseskompetence samt tilbagekalde godkendelsen af privatinstitutioner, hvis institutionerne i løbet af et kalenderår optager mere end 30 pct. børn fra udsatte boligområder i den enkelte institution eller enhed i institutionen.

Det foreslås i § 26 a, stk. 6, at kommunalbestyrelsen vil skulle opsige aftalen med en selvejende eller udliciteret daginstitution med optagelseskompetence, hvis den selvejende eller udliciterede daginstitution i løbet af et kalenderår har optaget mere end 30 pct. børn fra et udsat boligområde i institutionen eller en enhed heri, jf. dog undtagelserne i de foreslåede stk. 4, 7, 11 og 12.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle opsige aftalen, som er indgået mellem den private leverandør og kommunalbestyrelsen, hvis institutionen ikke har levet op til kravet om, at der fra den 1. januar til den 31. december samme år højst må optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i den enkelte selvejende eller udliciterede daginstitution eller enhed heri.

Kommunalbestyrelsen vil skulle opsige aftalen med den selvejende eller udliciterede daginstitution i henhold til den aftale om opsigelsesvarsel, der er indgået mellem kommunen og institutionen.

Opsigelse af en driftsoverenskomst er ikke omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb. Kommunalbestyrelsen er dog også, når den handler på privatretligt grundlag, underlagt offentligretlige retsgrundsætninger, herunder princippet om saglighed i forvaltningen samt proportionalitets- og lighedsprincippet.

I forbindelse med opsigelse af en driftsaftale og lukning af en institution vil kommunen efter gældende regler være forpligtet til at tilbyde børnene en plads i et andet dagtilbud, jf. dagtilbudslovens §§ 4 og 23. Forældre, hvis børn er optaget i en selvejende eller udliciteret daginstitution med optagelseskompetence, vil således være berettiget til at få en plads til deres barn i et andet dagtilbud inden for de gældende retningslinjer for optagelse, som kommunen har fastsat, jf. dagtilbudslovens § 27.

Hvis en selvejende eller udliciteret daginstitution herefter fortsat ønsker at drive daginstitution, vil det kræve, at der indgås en ny driftsaftale med kommunalbestyrelsen, hvis institutionen skal drives som selvejende eller udliciteret daginstitution, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 3 og 4, eller en ny godkendelse, hvis institutionen skal drives som privatinstitution, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 5.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 5, hvor det foreslås, at institutionen en gang årligt skal oplyse kommunen om, hvor stor en andel børn fra udsatte boligområder, der er optaget i institutionen i løbet af det seneste kalenderår. Kommunalbestyrelsen vil bl.a. skulle basere sin beslutning om opsigelse af driftsaftalen på baggrund af, hvad den selvejende eller udliciterede daginstitution har oplyst kommunen.

Det foreslås i § 26 a, stk. 7, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde vil kunne beslutte, at aftalen med en selvejende eller udliciteret daginstitution ikke skal opsiges, jf. det foreslåede stk. 6, hvis institutionen kan påvise, at overskridelsen ikke overstiger 5 procentpoint, og at overskridelsen skyldes uforudsete forhold.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde vil kunne beslutte, at driftsaftalen ikke skal opsiges, selvom der i løbet af et kalenderår er optaget op til 35 pct. børn fra udsatte boligområder i institutionen eller en enhed heri.

Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at vurdere, om institutionen kan påvise, at der har været tale om uforudsete forhold. Uforudsete forhold vil eksempelvis kunne være udefrakommende forhold, der påvirker institutionens kapacitet, der betyder, at institutionen ikke kan efterleve sin plan om nyoptag af børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår, herunder en høj andel børn der f.eks. bliver skoleudsat eller force majeure som f.eks. brand, skimmelsvamp eller lignende. Derudover vil der f.eks. kunne være tale om forhold, der begrænser adgangen til institutionen markant for børn uden for det udsatte boligområde, f.eks. anlæggelse af ny motorvej, byggeri m.v. De uforudsete forhold skal bl.a. ses i relation til institutionen eller enheden i institutionens størrelse, da f.eks. få ændringer i antallet af ledige pladser på et kalenderår kan have større betydning i en mindre institution eller enhed end i en større institution.

Det foreslås i § 26 a, stk. 8, at kommunalbestyrelsen skal tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution, hvis privatinstitutionen i løbet af et kalenderår har optaget mere end 30 pct. børn fra et udsat boligområde i institutionen eller en enhed heri, jf. dog undtagelserne i de foreslåede stk. 4, 9, 11 og 12.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution, som institutionen har fået efter dagtilbudslovens § 20, stk. 1, hvis privatinstitutionen ikke har efterlevet kravet om, at der fra den 1. januar til den 31. december samme år højst må optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i den enkelte institution eller enhed heri.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 5, hvorefter institutionen en gang årligt skal oplyse kommunen om, hvor stor en andel børn fra udsatte boligområder, der er optaget i institutionen i løbet af det seneste kalenderår. Kommunalbestyrelsen vil bl.a. skulle basere sin afgørelse om tilbagekaldelse af godkendelsen på baggrund af de oplysninger, privatinstitutionen har givet til kommunen.

I forbindelse med tilbagekaldelse af en godkendelse og lukning af en privatinstitution vil kommunen efter gældende regler være forpligtet til at tilbyde børnene en plads i et andet dagtilbud, jf. dagtilbudslovens §§ 4 og 23. Forældre, hvis børn er optaget i en privatinstitution, vil således være berettiget til at få en plads til deres barn i et andet dagtilbud inden for de gældende retningslinjer for optagelse, som kommunen har fastsat, jf. § 27.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om at tilbagekalde en godkendelse af en privatinstitution som følge af overskridelse af loftet for optagelse af børn fra udsatte boligområder kan efter de gældende regler i dagtilbudsloven ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 20, stk. 4, 2. pkt.

Hvis den private leverandør ønsker at drive en privatinstitution, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 5, på ny, vil det kræve en ny godkendelse efter dagtilbudslovens § 20.

Det foreslås i § 26 a, stk. 9, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan beslutte, at en godkendelse af en privatinstitution ikke skal tilbagekaldes efter det foreslåede stk. 8, hvis privatinstitutionen kan påvise, at overskridelsen af den fastsatte grænse ikke overstiger 5 procentpoint, og at overskridelsen skyldes uforudsete forhold.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde vil kunne beslutte, at godkendelsen af en privatinstitution ikke skal tilbagekaldes, selvom der i løbet af et kalenderår er optaget op til 35 pct. børn fra udsatte boligområder i privatinstitutionen eller en enhed heri.

Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at vurdere, om privatinstitutionen kan påvise, at der har været tale om uforudsete forhold. Uforudsete forhold vil eksempelvis kunne være udefrakommende forhold, der påvirker institutionens kapacitet, der gør, at institutionen ikke kan efterleve sin plan for nyoptag af børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår, herunder en høj andel børn der f.eks. bliver skoleudsat eller force majeure som f.eks. brand, skimmelsvamp eller lignende. Derudover kan der f.eks. være tale om forhold, der begrænser adgangen til institutionen markant for børn uden for det udsatte boligområde, f.eks. anlæggelse af ny motorvej, byggeri m.v. De uforudsete forhold skal bl.a. ses i relation til institutionen eller enheden i institutionens størrelse, da f.eks. få ændringer i antallet af ledige pladser i løbet af et kalenderår kan have større betydning i en mindre institution eller enhed end i en større institution.

Det foreslås i § 26 a, stk. 10, 1. pkt., at der ved opgørelse af nyoptag efter de foreslåede stk. 1-9, alene vil skulle indgå børnenes folkeregisteradresse på optagelsestidspunktet i det pågældende kalenderår.

Det foreslås videre i § 26 a, stk. 10, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, at børn, der udmeldes af institutionen i samme kalenderår, som de optages, ikke skal indgå i opgørelsen af årligt nyoptag.

Forslaget indebærer, at børn, som udmeldes af en daginstitution samme år, som de optages, og herefter optages i en anden daginstitution i kommunen i samme år, ikke vil skulle indgå i opgørelsen over nyoptag i den pågældende institution, hvis kommunalbestyrelsen beslutter det. Dermed vil barnet ikke kunne indgå i opgørelsen over nyoptag i flere daginstitutioner i samme kalenderår. Forslaget indebærer samtidig, at kommuner eller institutioner, som oplever stor udskiftning af børnegruppen inden for det samme kalenderår, vil få mulighed for at tage højde for dette i forbindelse med nyoptaget.

Endelig foreslås det med § 26 a, stk. 10, 3. pkt., at kommunalbestyrelsens eventuelle beslutning om at undtage børn fra opgørelsen, jf. 2. pkt., som udmeldes fra en institution i samme kalenderår, som de optages, vil omfatte alle daginstitutioner i kommunen, jf. dog det foreslåede stk. 12.

Det foreslås i § 26 a, stk. 11, at børne- og socialministeren vil kunne fastsætte regler om maksimal procentsats for årligt optag af børn fra udsatte boligområder for kommuner, hvor andelen af børn i alderen mellem 26 uger og indtil skolestart med bopæl i et udsat boligområde overstiger 20 pct. af den samlede gruppe af børn i kommunen i samme aldersgruppe. Reglerne vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.

Forslaget indebærer, at alle kommuner, herunder kommuner med en høj andel af børn fra udsatte boligområder, vil kunne ansøge om at få et højere loft over andelen af børn fra udsatte boligområder, der optages i en daginstitution eller enhed i en daginstitution i løbet af et kalenderår. Forslaget indebærer videre, at kommuner, hvor andelen af børn i alderen 26 uger og indtil skolestart bosat i udsatte boligområder udgør 20 pct. eller mere af den samlede gruppe børn i aldersgruppen, vil kunne anvise børn plads i daginstitutioner efter en højere maksimumsgrænse end øvrige kommuner.

Hvis kommunen vurderer, at der er behov for andre grænser end dem, der foreslås fastsat ved bekendtgørelse, jf. den foreslåede § 26 a, stk. 11, vil kommunen have mulighed for at ansøge om dispensation fra reglerne efter den foreslåede § 26 a, stk. 12, såfremt der foreligger helt særlige forhold, ligesom kommunen efter dagtilbudslovens § 100 har mulighed for at ansøge børne- og socialministeren om at godkende ordninger, der fraviger reglerne i dagtilbudsloven.

Et eventuelt højere loft for andelen af børn fra udsatte boligområder i daginstitutioner i en kommune med en meget høj andel af børn fra udsatte boligområder vil i givet fald skulle gælde for alle daginstitutioner, som er beliggende i kommunen. Dette vil både omfatte kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt privatinstitutioner.

Det foreslås i § 26 a, stk. 12, 1. pkt., at der indsættes en bestemmelse, der giver børne- og socialministeren bemyndigelse til at udstede nærmere regler om en dispensationsadgang fra reglerne efter de foreslåede § 23, stk. 4, og § 26 a stk. 1-10.

Det foreslås, at bemyndigelsen benyttes til at fastsætte regler ved bekendtgørelse, som vil betyde, at kommunalbestyrelsen kan ansøge Børne- og Socialministeriet om dispensation fra de foreslåede regler om maksimalt at optage 30 pct. børn fra et udsat boligområde i løbet af et kalenderår for enkelte eller flere daginstitutioner i kommunen, samt de foreslåede regler om, at kommunalbestyrelsen vil skulle anvise børn, som har bopæl uden for et udsat boligområde, plads i to forskellige dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 eller 3, hvis den ene plads er i en daginstitution eller enhed i en daginstitution, som er beliggende i tilknytning til et udsat boligområde, hvis der foreligger helt særlige forhold.

Dispensationen vil kunne omfatte enkelte institutioner eller enheder i institutioner, som kommunalbestyrelsen har fokus på. Helt særlige forhold kan eksempelvis være, at kommunalbestyrelsen allerede har truffet beslutning om tiltag, som forventes at betyde, at institutionen vil kunne leve op til, at der efter en årrække maksimalt optages 30 pct. børn fra et udsat boligområde i løbet af et kalenderår.

Helt særlige forhold vil f.eks. også kunne være, at det område, institutionen er beliggende i, ligger meget isoleret, at området arealmæssigt er meget stort, eller at området inden for en kort årrække ikke forventes at være på listen over udsatte boligområder.

Det foreslås videre, at der fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen i ansøgningen vil skulle sandsynliggøre, at den arbejder målrettet på, at den pågældende institution eller enhed maksimalt vil optage 30 pct. børn fra et udsat boligområde i løbet af et kalenderår, jf. den foreslåede § 23, stk. 4, samt den foreslåede § 26 a, stk. 1-10, efter som udgangspunkt 5 år.

Det foreslås videre, at der fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen i alle tilfælde, hvor der søges om dispensation fra reglerne om f.eks. maksimalt 30 pct. nyoptag af børn fra udsatte boligområder, vil skulle redegøre for, hvilke tiltag kommunen har eller vil igangsætte i dispensationsperioden for at fremme børnenes dansksproglige kompetencer og øvrige generelle læring samt for at modvirke, at børnene vokser op i parallelsamfund.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at viderebringe ansøgninger om dispensation fra selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence samt privatinstitutioner til Børne- og Socialministeriet, såfremt disse institutioner ønsker at ansøge om dispensation fra de foreslåede § 23, stk. 4, og § 26 a, stk. 1-10.

Kommunalbestyrelsen har derudover efter dagtilbudslovens § 100 mulighed for at ansøge børne- og socialministeren om at godkende ordninger, der fraviger reglerne i dagtilbudsloven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.3.

Til nr. 5

Det følger af dagtilbudslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at selvejende og udliciterede daginstitutioner og privat dagpleje med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i tilbuddet.

Det følger af dagtilbudslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., at selvejende og udliciterede daginstitutioner, af hvis vedtægter det fremgår, at institutionen ved optagelse har til formål at tilgodese en eller flere virksomheders medarbejdere, efter aftale med kommunalbestyrelsen kan forbeholde pladserne i institutionen for medarbejderes børn.

Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. punktum i § 27, stk. 2, hvor det fastsættes, at selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence kun kan afvise at optage børn, hvis der ikke er plads i institutionen, eller hvis barnet har folkeregisteradresse i et udsat boligområde, og institutionen vurderer, at der er risiko for, at institutionen ikke kan leve op til kravet i den foreslåede § 26 a, stk. 2.

Forslaget er en præcisering af, at selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, med undtagelse af virksomhedsinstitutioner, efter gældende regler alene kan afvise at optage børn, hvis der ikke er ledige pladser i institutionen. Dette har hidtil kun fremgået af forarbejder til dagtilbudsloven, jf. lovforslag nr. L 170 fremsat den 28. februar 2007, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 5814.

Med forslaget fastsættes samtidig en hjemmel til, at selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence vil kunne afvise at optage børn med henvisning til børnenes folkeregisteradresse i et udsat boligområde, hvis institutionen har en klar formodning om, at optagelse af et konkret barn vil betyde, at de ikke kan leve op til kravet om, at institutionen i løbet af et kalenderår højst må optage 30 pct. børn fra udsatte boligområder. Det vil i disse tilfælde være et krav, at institutionen skriftligt meddeler forældrene, at barnet ikke kan optages, ligesom institutionen sagligt skal begrunde, hvorfor barnet ikke kan optages.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 26 a, stk. 2, hvor det foreslås, at selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence højst må optage 30 pct. børn fra udsatte boligområder i institutionen eller en enhed heri i løbet af et kalenderår.

Som følge af forslaget bliver dagtilbudslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. til 3. pkt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.3.

Til nr. 6

Det følger af dagtilbudslovens § 27, stk. 4, 1. pkt., at privatinstitutioner kun kan afvise at optage børn, hvis der ikke er plads i institutionen.

Det foreslås, at det fastsættes i § 27, stk. 4, 1. pkt., at privatinstitutioner vil kunne afvise at optage børn på baggrund af barnets folkeregisteradresse i et udsat boligområde, hvis privatinstitutionen vurderer, at der er en risiko for, at institutionen ikke kan leve op til kravet om, at der maksimalt må optages 30 pct. børn fra et udsat boligområde i løbet af et kalenderår, jf. den foreslåede § 26 a, stk. 3.

Forslaget indebærer, at privatinstitutioner får hjemmel til at kunne afvise at optage børn, hvis privatinstitutionen har en klar formodning om, at der vil være en risiko for, at optagelse af et konkret barn, der har folkeregisteradresse i et udsat boligområde, vil betyde, at institutionen ikke vil kunne leve op til kravet om, at institutionen i løbet af et kalenderår højst må optage 30 pct. børn fra udsatte boligområder. Det vil i disse tilfælde være et krav, at privatinstitutionen skriftligt meddeler forældrene, at barnet ikke kan optages, ligesom institutionen sagligt skal begrunde, hvorfor barnet ikke kan optages.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 26 a, stk. 3, hvoraf det foreslås, at privatinstitutioner højst må optage 30 pct. børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår i institutionen eller en enhed heri.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.3.

Til nr. 7

Det følger af dagtilbudslovens § 29, stk. 3, at for selvejende og udliciterede daginstitutioner omfattet af § 27, stk. 2, 2. pkt., og privatinstitutioner omfattet af § 27, stk. 4, 2. pkt., gælder, at et barn ikke kan opsiges fra en plads i institutionen mod forældrenes ønske alene fordi, forælderens ansættelsesforhold ophører i den pågældende virksomhed, som institutionen har til formål at tilgodese medarbejdere i.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 29, stk. 3, så der henvises til § 27, stk. 2, 3. pkt. Forslaget er en konsekvensændring og skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i § 27, stk. 2, hvorefter det nuværende 2. pkt. bliver til 3. pkt.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Af lovtekniske årsager foreslås loven at træde i kraft den 1. januar 2019, som indebærer, at ministeren fra den 1. januar 2019 får bemyndigelse til at fastsætte regler ved bekendtgørelse om blandt andet en dispensationsadgang, jf. den foreslåede § 26 a, stk. 11 og 12.

Forslaget indebærer, at en kommunalbestyrelse, selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence og privatinstitutioner fra primo 2019 via regler fastsat ved bekendtgørelse, hvis der foreligger helt særlige forhold, vil kunne ansøge Børne- og Socialministeriet om at fravige de foreslåede regler om maksimalt 30 pct. optag af børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår samt kravet om anvisning af to forskellige pladser, jf. den foreslåede § 23, stk. 4, og § 26 a, stk. 1-10, som foreslås at få virkning fra den 1. januar 2020.

Kommuner og institutioner, som ansøger om dispensation, vil således kunne få behandlet deres ansøgning inden de pågældende bestemmelser får virkning den 1. januar 2020, så kommuner og institutioner ved, om de fra den 1. januar 2020 skal efterleve de foreslåede krav om maksimalt 30 pct. nyoptag af børn fra udsatte boligområder m.v.

Det foreslås i stk. 2, at det foreslåede krav om, at der maksimalt må optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution eller enhed i en daginstitution i løbet af et kalenderår, jf. den foreslåede § 20, stk. 3, § 26 a, stk. 1-10, § 27, stk. 2, § 27, stk. 4, og § 29, stk. 3, 1. pkt., vil få virkning fra 1. januar 2020.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen fra og med den 1. januar 2020 vil være forpligtet til at efterleve de foreslåede krav i § 20, stk. 3, § 26 a, stk. 1, og § 26 a, stk. 6-10, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 4.

Forslaget indebærer videre, at selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence og privatinstitutioner fra den 1. januar 2020 vil være forpligtet til at efterleve de foreslåede krav i § 26 a, stk. 2-5, og § 26 a, stk. 10, § 27, stk. 2, og § 27, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4-7.

Det foreslås i stk. 3, at det foreslåede krav om, at en kommunalbestyrelse, som tilbyder børn bosat uden for et udsat boligområde plads i en daginstitution beliggende i et udsat boligområde, samtidig vil skulle tilbyde en plads i et dagtilbud uden for det udsatte boligområde, og at forældrene frit vil kunne vælge mellem de to pladser, jf. den foreslåede § 23, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, vil få virkning fra 1. januar 2020.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen først vil være forpligtet til at tilbyde børn med bopæl uden for et udsat boligområde to pladser fra den 1. januar 2020. I disse tilfælde vil det andet dagtilbud, der tilbydes plads i, skulle være beliggende uden for et udsat boligområde.

Da dagtilbudsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov