Betænkning afgivet af Social-,
Indenrigs- og Børneudvalget den 6. december 2018
1. Ændringsforslag
Børne- og socialministeren har
stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, LA, RV, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF, EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget
mener helt grundlæggende, at det er vigtigt, at vi alle
mødes på tværs af baggrund. Derfor er det
også grundlæggende en god ide med en regel om, at der
maksimalt må nyoptages 30 pct. børn fra udsatte
boligområder i en daginstitution eller i en enhed i
daginstitutionen.
For S har det dog også været
vigtigt, at der ikke er uhensigtsmæssige konsekvenser af
forslaget i de enkelte kommuner, som betyder, at gode tilbud med
tværfaglige indsatser må lukke. Derfor forventer S, at
dispensationsmuligheden, som er en del af lovforslaget, kommer i
anvendelse, således at kommuner kan undlade at lukke tilbud,
hvis der er særlige omstændigheder til stede.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget
konstaterer, at lovforslaget indebærer, at en stor gruppe
forældres mulighed for at vælge en daginstitution i
deres nærområde indskrænkes, hvis de bor i et
boligområde, der af et politisk flertal er defineret som
udsat eller som en ghetto. Der indføres dermed en
uacceptabel forskelsbehandling af børn og
forældre.
Det er særdeles problematisk, at der
som følge af lovforslaget vil være børn, der
alene på grund af en bestemt bopælsadresse risikerer at
blive afskåret fra at komme i dagtilbud sammen med andre
børn fra det område, hvor de bor. Det vil også
kunne få den konsekvens, at der ikke vil kunne tilvejebringes
et sammenhængende forløb for det enkelte barn i
tilknytning til nærmiljøet.
Lovforslaget kan gøre det vanskeligt
at opretholde en række daginstitutioner, fordi kapaciteten
ikke kan udnyttes og institutionerne derfor langsomt kan blive
tømt for børn. En sådan udvikling vil
gøre det yderligere vanskeligt for de berørte
daginstitutioner at tiltrække børn, hvis
forældre bor uden for de udsatte boligområder, ligesom
det kan gøre det vanskeligt at fastholde og rekruttere
personale til institutionerne. EL finder det endvidere stærkt
beklageligt, at det på baggrund af lovbehandlingen kan
konstateres, at det ikke har været muligt for Børne-
og Socialministeriet at redegøre for, hvilke
daginstitutioner der vil blive omfattet af lovgivningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af børne- og
socialministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
den under nr. 1 foreslåede
ændring af § 3, stk. 4,
ændres »tilskud til pasning« til:
»pasning«.
[Sproglig korrektion]
2) I
den under nr. 2 foreslåede
ændring af § 20, stk. 3,
indsættes efter »listen over udsatte
boligområder«: »i § 61 a«.
[Teknisk ændring]
3) I
det under nr. 3 foreslåede § 23, stk. 4, indsættes i 1. og 2. pkt.
efter »jf.«: »§ 61 a i«.
[Teknisk ændring]
4) I
den under nr. 4 foreslåede § 26 a indsættes i stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., efter »listen over
udsatte boligområder«: »i § 61 a«.
[Teknisk ændring]
5) I
den under nr. 4 foreslåede § 26 a ændres i stk. 4 »§ 27, stk. 2, 3.
pkt.,« til: »§ 27, stk. 2, 2. pkt.,«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 6]
6) I
nr. 5 affattes den indledende tekst
således:
»I § 27,
stk. 2, indsættes som 3.
pkt.:«.
[Teknisk ændring]
7) Nr. 7
udgår.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 6]
Til § 2
8) I
stk. 2 indsættes efter
»§ 1, nr. 5,« ordet: »og«, og
»samt § 29, stk. 3, 1. pkt. som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 7« udgår.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 7]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med den i lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslåede ændring af § 3, stk. 4, foreslås
det, at ordene »samt satser for tilskud til privat pasning og
tilskud til pasning af egne børn« udgår af
bestemmelsen.
Det foreslås, at formuleringen
»samt satser for tilskud til privat pasning og tilskud til
pasning af egne børn« ændres til »samt
satser for tilskud til privat pasning og pasning af egne
børn«, som er den korrekte angivelse af den
gældende lovtekst.
Ændringsforslaget er alene en
sproglig korrektion.
Til nr. 2
Med det i lovforslagets § 1, nr. 2,
foreslåede § 20, stk. 3, indgår en henvisning til
listen over udsatte boligområder, som offentliggøres
en gang årligt af transport-, bygnings- og
boligministeren.
Det foreslås, at henvisningen til
listen over udsatte boligområder i ovennævnte
bestemmelse præciseres, således at det tydeligt
fremgår, at listen offentliggøres med hjemmel i §
61 a i lov om almene boliger m.v.
Ændringsforslaget er alene en teknisk
ændring.
Til nr. 3
Med det i lovforslagets § 1, nr. 3,
foreslåede § 23, stk. 4, 1. pkt., indgår to
henvisninger til listen over udsatte boligområder, som
offentliggøres en gang årligt af transport-, bygnings-
og boligministeren.
Det foreslås, at henvisningerne til
listen over udsatte boligområder i ovennævnte
bestemmelse præciseres, således at det tydeligt
fremgår, at listen offentliggøres med hjemmel i §
61 a i lov om almene boliger m.v.
Ændringsforslaget er alene en teknisk
ændring.
Til nr. 4
Med det i lovforslagets § 1, nr. 4,
foreslåede § 26 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt. og
stk. 3, 1. pkt., findes der tre steder henvisninger til listen over
udsatte boligområder, som offentliggøres en gang
årligt af transport-, bygnings- og boligministeren.
Det foreslås, at henvisningerne til
listen over udsatte boligområder i ovennævnte
bestemmelser præciseres, således at det tydeligt
fremgår, at listen offentliggøres med hjemmel i §
61 a i lov om almene boliger m.v.
Ændringsforslaget er alene en teknisk
ændring.
Til nr. 5
Med det i lovforslagets § 1, nr. 4,
foreslåede § 26 a, stk. 4, foreslås
følgende:
»Selvejende og udliciterede
daginstitutioner samt privatinstitutioner, af hvis vedtægter
det fremgår, at institutionen ved optagelse har til
formål at tilgodese en eller flere virksomheders
medarbejdere, jf. § 27, stk. 2, 3. pkt., og § 27, stk. 4,
2. pkt., er ikke omfattet af stk. 2 og 3«. Det foreslås
at ændre den nuværende henvisning til § 27, stk.
2, 3, pkt., så der i stedet henvises til § 27, stk. 2.,
2. pkt.
Ændringen er alene en teknisk
ændring og er en konsekvens af ændringsforslag nr.
6.
Til nr. 6
Med lovforslagets § 1, nr. 5,
foreslås det, at der i dagtilbudslovens § 27, stk. 2,
indsættes et nyt 2. pkt., som fastsætter
følgende:
»Selvejende og udliciterede
daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2,
kan kun afvise at optage børn, hvis der ikke er plads i
institutionen, eller hvis barnet har folkeregisteradresse i et
udsat boligområde og institutionen vurderer, at der er risiko
for, at institutionen ikke kan leve op til kravet i § 26 a,
stk. 2.« Forslaget medfører, at det nuværende 2.
pkt. bliver til 3. pkt.
Af lovtekniske årsager foreslås
det at indsætte det nye punktum i § 27, stk. 2, som et
nyt 3. pkt.
Ændringen er alene en teknisk
ændring.
Til nr. 7
Med lovforslagets § 1, nr. 7,
foreslås det at ændre dagtilbudslovens § 29, stk.
3, 1. pkt., således at den nuværende henvisning til
§ 27, stk. 2, 2. pkt., ændres til § 27, stk. 2, 3.
pkt.
Det foreslås, at ændringen
udgår.
Ændringen er alene en teknisk
ændring og er en konsekvens af ændringsforslag nr.
6.
Til nr. 8
Med det i lovforslaget foreslåede
§ 2, stk. 2, om lovforslagets ikrafttræden
foreslås det, at det foreslåede krav om, at der
maksimalt må optages 30 pct. børn fra udsatte
boligområder i hver daginstitution eller enhed i en
daginstitution i løbet af et kalenderår, jf. det i
lovforslaget foreslåede § 20, stk. 3, § 26 a, stk.
1-10, § 27, stk. 2, § 27, stk. 4, og § 29, stk. 3,
1. pkt., får virkning fra den 1. januar 2020.
Forslaget indebærer, at
kommunalbestyrelsen fra og med den 1. januar 2020 vil være
forpligtet til at efterleve de i lovforslaget foreslåede krav
i § 20, stk. 3, § 26 a, stk. 1, og § 26 a, stk.
6-10, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2 og 4.
Forslaget indebærer videre, at
selvejende og udliciterede daginstitutioner med
optagelseskompetence og privatinstitutioner fra den 1. januar 2020
vil være forpligtet til at efterlevede de foreslåede
krav i lovforslagets § 26 a, stk. 2-5, og § 26 a, stk.
10, § 27, stk. 2, og § 27, stk. 4, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 4-7.
Det foreslås at lave en ændring
af lovforslagets § 2, stk. 2, som indebærer, at
henvisningen til lovforslagets § 1, nr. 7, udgår.
Ændringsforslaget er en teknisk
ændring og en konsekvensændring som følge af det
foreslåede ændringsforslag nr. 7, hvor det
foreslås, at den i lovforslaget foreslåede
ændring af § 29, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets
§ 1, nr. 7, udgår.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober
2018 og var til 1. behandling den 9. oktober 2018. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-,
Indenrigs- og Børneudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
børne- og socialministeren sendte den 29. juni 2018 dette
udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 299
(folketingsåret 2017-18). Den 3. oktober 2018 sendte
børne- og socialministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
8 spørgsmål til børne- og socialministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina
Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen
(DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane
Heitmann (V) Hans Andersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anni
Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Brigitte
Klintskov Jerkel (KF) Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla
Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Malou Lunderød (S) Finn Sørensen (EL) Rasmus
Vestergaard Madsen (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV)
Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |