Fremsat den 4. oktober 2018 af Undervisningsministeren (Merete Riisager)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Mulighed for at oprette talentklasser i musik og integrerede biblioteker)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som ændret ved § 13, nr. 2 og 7, i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af 29. maj 2018 og § 9 i lov nr. 75 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal etableres et integreret bibliotek bestående af det pædagogiske læringscenter og et folkebibliotek.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som led i beslutningen efter stk. 3 beslutte følgende:

1) At det integrerede bibliotek skal have hel eller delvis fælles ledelse.

2) At det integrerede bibliotek samles på én lokalitet, hvis det vurderes at forbedre bibliotekstilbuddet til skolens elever og kommunens borgere.

3) At skolebestyrelsen uanset § 44, stk. 4, ikke skal godkende undervisningsmidler, som det integrerede bibliotek skal stille til rådighed, jf. stk. 1, 1. pkt., medmindre de udelukkende skal anvendes som undervisningsmidler på skolen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

2. I § 25 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige talentklasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klasse. Optagelse af elever i disse klasser kan uanset stk. 2 og § 36, stk. 3, ske på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Med dette formål for øje blev der i 2014-2015 iværksat en række såkaldte rammeforsøg i bl.a. fælles ledelse af pædagogiske læringscentre og de kommunale folkebiblioteker (integrerede biblioteker) og talentklasser i musik og i henhold til folkeskolelovens § 55, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 23. august 2017, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af 29. maj 2018 og § 9 i lov nr. 75 af 8. juni 2018

Rammeforsøgene blev evalueret i slutningen af 2017, og på den kvalitative side viste begge forsøg at have positiv indflydelse på elevernes læring og trivsel. Undervisningsministeren besluttede på den baggrund at forlænge forsøgene med talentklasser i musik og integrerede biblioteker til og med skoleåret 2018-19 og har indgået aftale med partierne bag folkeskoleloven (V, K, LA, DF, S, RV og SF) om at permanentgøre muligheden for at oprette disse ordninger ved en ændring af folkeskoleloven.

2. Indholdet af lovforslaget

2.1. Integrerede biblioteker

2.1.1. Gældende regler

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 19, stk. 2, skal der ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter. Det pædagogiske læringscenter samarbejder med folkebiblioteket. Det pædagogiske læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.

Det fremgår af § 7 i lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2013, at kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebiblioteker. Der benyttes de samme katalogiseringsregler m.v. inden for folke- og skolebiblioteksområdet. Om ledelse af folkebiblioteker fremgår af bibliotekslovens § 3, stk. 3, at lederen af et folkebibliotek skal have en relevant faglig baggrund. Det fremgår af forarbejderne til lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovforslag nr. L 78, fremsat den 3. november 1999, jf. Folketingstidende 1999-2000 (1. samling), Tillæg A, side 2120, at andre faggrupper end bibliotekarerne kan besætte lederstillingen ved et folkebibliotek, idet navnlig de større kommuner har behov for at foretage en samlet vurdering af en ansøgers faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Siden 2003 har der været godkendt en række forsøg med fælles ledelse af folke- og skolebiblioteker. Skiftende ministre har siden 2007 løbende forlænget forsøgene for et år ad gangen. Begrundelsen for forlængelserne har været, at de politiske forhandlinger om fælles ledelse m.v. ikke har været afsluttet. Endvidere er der godkendt nye forsøg på de samme betingelser som inden for forsøgsprogrammet i regi af udfordringsretten.

Med folkeskolereformen bortfaldt bl.a. de særskilte kvalifikationskrav til skolebibliotekarer.

I forlængelse heraf iværksatte Undervisningsministeriet i 2014-2015 et rammeforsøg i henhold til folkeskolelovens § 55, stk. 1, med "kombinationsbiblioteker". Fire kommuner med i alt seks "kombinationsbiblioteker" indgik i rammeforsøget, som blev evalueret i slutningen af 2017. I henhold til forsøgsgodkendelserne kunne der overgå funktioner fra skolebestyrelsen og skolelederen til folkebibliotekets ledelsen, ligesom skolebestyrelsens bestemmelse over materialebestilling og materialeindkøb m.v. (undervisningsmidler) kunne overgå til folkebibliotekets ledelse. Desuden kunne personaleledelse af medarbejderne på de pædagogiske læringscentre på skolerne overgå fra skolelederen til folkebibliotekets ledelse. I to af de kommuner, der var med i forsøget, afprøvede man først en samarbejdsform, hvor skolelederen stadig havde ledelseskompetencen i relation til medarbejdere ved det pædagogisk læringscenter, og dermed havde skolelederen også formelt set beslutningskompetencen med hensyn til arbejdsindhold m.v. Det viste sig imidlertid, at den løbende daglige planlægning, deltagelse i medarbejderfora og en række andre praktiske koordineringsopgaver fungerede uhensigtsmæssigt med denne ledelsesform. Herefter overgik man til et ansættelsesforhold under folkebibliotekets ledelse. Skolernes undervisere tilknyttet det pædagogisk læringscenter var herefter i alle de medvirkende kommuner ansat af folkebiblioteket og dermed under folkebibliotekets ledelse både med hensyn til organisering af arbejdsindholdets tilrettelæggelse, efter- og videreuddannelse, medarbejdersamtaler, samarbejde med øvrigt bibliotekspersonale etc.

Evalueringen af forsøget viste, at elever, undervisere og ledere oplevede ordningen som en succes, og at både skolerne og lokalsamfundet så de integrerede biblioteker som en gevinst. Ordningen bidrog til, at der blev givet mere og bedre betjening, og at skolerne blev åbnet for andre former for kulturelle aktiviteter og fællesskaber end dem, der ellers ville have fundet sted.

På baggrund af erfaringerne fra rammeforsøget foreslås det, at indsætte en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 19, stk. 3 og 4, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal etableres et integreret bibliotek bestående af et pædagogisk læringscenter og et folkebibliotek. Kommunalbestyrelsen kan som led i beslutningen bestemme, at det integrerede bibliotek skal have hel eller delvis fælles ledelse. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte, at det integrerede bibliotek samles på én lokalitet, hvis det vurderes at forbedre bibliotekstilbuddet til skolens elever og kommunes borgere. Kommunalbestyrelsen kan endelig også beslutte, at skolebestyrelsen uanset folkeskolelovens § 44, stk. 4, ikke skal godkende undervisningsmidler, som det integrerede bibliotek skal stille til rådighed, jf. stk. 1, 1. pkt., medmindre de udelukkende skal anvendes som undervisningsmidler på skolen. Reglerne i folkeskolelovgivningen om pædagogisk læringscenter og reglerne i lov om biblioteksvirksomhed vil fortsat gælde for de pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker, der får fælles ledelse.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal etableres integrerede biblioteker bestående af et pædagogiske læringscenter og et folkebibliotek, og der stilles ikke krav om, at kommunalbestyrelsen skal indhente (forsøgs)godkendelse fra undervisningsministeren. Herved får kommunalbestyrelserne bedre muligheder for i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov at tilrettelægge en fleksibel opgaveløsning. De skoler, der på baggrund af medvirken i ministeriets rammeforsøg allerede har etableret integrerede biblioteker, kan således fortsætte hermed efter forsøgsperiodens udløb, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at etablere sådanne.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

2.2. Talentklasser i musik

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i folkeskoleloven er der ikke hjemmel til at oprette talentklasser i musik, hvor der sker optagelse af elever på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger.

Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2, har børn, der bor eller opholder sig i en skoles skoledistrikt, en ubetinget ret til at blive optaget i denne skole. Folkeskolelovens regler om frit skolevalg og klassedannelse, herunder princippet om den udelte enhedsskole, indebærer, at børn har ret til at blive optaget i en hvilken som helst folkeskole, de måtte ønske, hvis der er ledige pladser. Hvis der er flere ansøgere til en skole end ledige pladser, skal de ledige pladser fordeles mellem ansøgerne efter objektive kriterier, som på forhånd er fastsat af kommunalbestyrelsen. Optagelse kan ikke afslås på baggrund af en subjektiv (pædagogisk) vurdering eller optagelsesprøve eller lignende. Opdeling i klasser af elever efter standpunkt, evner og øvrige forudsætninger må ikke finde sted, medmindre dette har særskilt hjemmel.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skolen skal udfordre og udvikle alle elever, så de bliver så dygtige, de kan - også de elever der har et særligt musikalsk talent.

For at give elever med et musikalsk talent mulighed for at kombinere øvning på et instrument og skolegang på en hensigtsmæssig måde har Undervisningsministeriet i 2014-15 iværksat et rammeforsøg i henhold til folkeskolelovens § 55, stk. 1, med optagelseskrav til talentklasser i musik. Syv kommuner og i alt 7X skoler indgik i forsøget. De deltagende skoler har kunnet optage og inddele elever i talentklasser i musik på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger. Med forsøgene har kommunerne haft mulighed for at fravige folkeskolelovens § 36, stk. 3, om frit skolevalg, og § 25, stk. 2, om klassedannelse, herunder princippet om den udelte enhedsskole.

Formålet med rammeforsøget har været at give elever med et musikalsk talent mulighed for at kombinere øvning på sit instrument og skolegang på en social og musikfaglig hensigtsmæssig måde. Dette med henblik på at fremme en helhedsorienteret talentudvikling og at skabe forudsætninger for musikalske præstationer på højt nationalt og internationalt niveau. På det individuelle plan er det målet, at den enkelte elev sikres de bedste musikalske udviklingsmuligheder, samtidig med at man sikrer gode rammer for elevens indsats i skolearbejdet. Undervisningen i de talentklasser i musik kan fx tilrettelægges således, at der generelt er et større fokus på musik og således, at elevernes skoleskema tager højde for elevernes særlige behov for at øve sig på deres instrument. Undervisningen skal leve op til de almindelige regler om mål og indhold for folkeskolens undervisning samt timetal m.v.

Evalueringen af forsøget fra oktober 2017 har vist, at både elever, undervisere og ledere har oplevet musiktalentklasserne som en succes, som udover at gøre eleverne fagligt dygtigere til både musik og folkeskolens fag og obligatoriske emner også generelt øger deres lyst til at gå i skole, hvilket ifølge evalueringen bl.a. skyldes et stærkt socialt fællesskab i klasserne.

Det foreslås derfor, at det gøres muligt at oprette særlige talentklasser i musik i børnehaveklasse til 10. klasse, så undervisningen tilrettelægges, så den understøtter elevernes talent og giver dem de bedst mulige rammer til at kunne dygtiggøre sig på et instrument. Elever kan optages i de særlige klasser på baggrund af deres musikalske forudsætninger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen beslutte at oprette særlige talentklasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klasse. Optagelse af elever i disse klasser vil uanset § 25, stk. 2 og § 36, stk. 3, kunne ske på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger. Den foreslåede bestemmelse giver således mulighed for generelt at oprette talentklasser i musik og er baseret på erfaringerne fra rammeforsøget.

Skolerne har som led i åben skole, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 4 og 5, mulighed for at tilrettelægge undervisningen i samarbejde med den kommunale eller kommunalt støttede musikskole.

Skolerne vil ikke kunne afvise en elev fra optagelse i en talentklasse i musik på baggrund af andre subjektive vurderinger af fx elevens sociale kompetencer eller faglige niveau. En distriktsskoleelev, som på baggrund af sine musikalske forudsætninger afvises fra en talentklasse i musik på sin distriktsskole, skal optages i en af distriktsskolens almindelige klasser.

Med den foreslåede bestemmelse gives der generelt mulighed for at oprette talentklasser i musik uden, at kommunalbestyrelsen skal indhente (forsøgs)godkendelse fra undervisningsministeren. De skoler, der på baggrund af medvirken i ministeriets rammeforsøg allerede inddeler elever i talentklasser i musik på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger, kan således fortsætte hermed efter forsøgsperiodens udløb, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at oprette sådanne klasser.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

Med lovforslaget fjernes en række barrierer for kommunalbestyrelsernes muligheder for at tilrettelægge en fleksibel opgaveløsning i forhold til organiseringen af pædagogiske læringscentre og folkebibliotek. Der gives samtidig mulighed for at oprette talentklasser i musik.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høring

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. juni 2018 til den 13. august 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Bibliotekschefforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL), Børnerådet, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Dansk Musikskolesammenslutning, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Dansk Musikpædagogisk Forening, Danske Regioner, Danske Professionshøjskoler, Dansk Psykolog Forening, Danske Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Datatilsynet, De Sam.virkende Invalideorganisationer, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Efterskolernes Lærerforening, Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen af Husholdningsskoler og Håndarbejdsskoler, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, Konkurrencestyrelsen, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU), Landsforening af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landsorganisationen i Danmark, Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen og Ungdomsskolernes Udviklingscenter. Lovudkastet har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (folkeskolelovens § 19)

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 19, stk. 2, skal der ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter. Det pædagogiske læringscenter samarbejder med folkebiblioteket. Det pædagogiske læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf. Den gældende folkeskolelovgivning er ikke til hinder for, at en skoles pædagogiske læringscenter fysisk placeres et andet sted end på skolens område, blot det pædagogiske læringscenter fortsat kan varetage opgaven som pædagogisk læringscenter. Som følge heraf er der allerede gode muligheder for at styrke samarbejdet mellem det pædagogiske læringscenter og folkebiblioteket ved fx at placere det pædagogiske læringscenter i tilknytning til folkebiblioteket (samlokalisering). Tilsvarende kan folkebiblioteket heraf placeres i tilknytning til en skoles pædagogiske læringscenter. Der er efter gældende regler ikke hjemmel til, at et pædagogisk læringscenter og et folkebibliotek kan have fælles ledelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal etableres et integreret bibliotek bestående af det pædagogiske læringscenter og et folkebibliotek.

Forslaget, der er baseret på erfaringerne fra de forsøg, der løbet i en længere årrække, vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal etableres et integreret bibliotek bestående af et pædagogiske læringscenter og et folkebibliotek. Der stilles ikke krav om, at kommunalbestyrelsen skal indhentes (forsøgs)godkendelse fra undervisningsministeren. Med forslaget vil kommunalbestyrelserne således få bedre muligheder for i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov at tilrettelægge en fleksibel opgaveløsning.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4, nr. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen som led i beslutningen efter stk. 3 kan beslutte, at det integrerede bibliotek skal have hel eller delvis fælles ledelse.

Med henblik på at give mulighed for at styrke samarbejdet mellem det pædagogiske læringscenter og det kommunale folkebibliotek forslås det således, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om hel eller delvis fælles ledelse af de to enheder. Det kan fx være i forhold til faglige tiltag, administration eller andre relevante fælles initiativer, som vil være til gavn for begge enheder. Hel eller delvis fælles ledelse skal ske i overensstemmelse med lov om biblioteksvirksomhed, herunder reglerne om folkebibliotekers ledelse, materialevalg m.v., jf. § 3 stk. 3, i lov om biblioteksvirksom. Fælles ledelse skal endvidere ske i overensstemmelse med folkeskolelovens § 19, stk. 2 og 3, herunder bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre. Reglerne i henholdsvis folkeskolelovgivningen og lovgivningen om biblioteksvirksomhed vil således fortsat gælde for de pædagogiske læringscentraler og folkebiblioteker, der har fælles ledelse. Udgangspunktet er derfor, at folkeskolen er undergivet folkeskoleloven og folkebiblioteket er undergivet lov om biblioteksvirksomhed. Det betyder, at opgaverne og indholdet i de to kommunale biblioteksformer forbliver det samme; der er blot tale om, at skolerne får hel eller delvis fælles ledelse. Se også de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.

Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om, i hvilket omfang budget og regnskab også skal integreres.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 4, nr. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen som led i beslutningen efter stk. 3 kan beslutte, at det integrerede bibliotek samles på én lokalitet, hvis det vurderes at forbedre bibliotekstilbuddet til skolens elever og kommunens borgere.

Kommunalbestyrelsen vil således som led i beslutningen om at etablere et integreret bibliotek kunne træffe beslutning om, at en skoles pædagogiske læringscenter i stedet for at være placeret på skolens område skal integreres i folkebiblioteket, hvis det i overensstemmelse med lokale forhold af kommunalbestyrelsen vurderes at forbedre bibliotekstilbuddet til skolens elever og kommunens borgere. Kommunalbestyrelsen vil også kunne træffe beslutning om, at det er folkebiblioteket, der skal integreres i en skoles pædagogiske læringscenter. Det bemærkes, at folkeskoleloven ikke i dag er til hinder for at placere et pædagogisk læringscenter og et folkebibliotek i samme lokalitet, hvis det pædagogiske læringscenter fortsat kan varetage opgaven som pædagogisk læringscenter.

Det foreslås herudover, at der indsættes et nyt stk. 4, nr. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen som led i beslutningen efter stk. 3 kan beslutte, at skolebestyrelsen uanset folkeskolelovens § 44, stk. 4, ikke skal godkende undervisningsmidler, som det integrerede bibliotek skal stille til rådighed, jf. stk. 1, 1. pkt., medmindre de udelukkende skal anvendes som undervisningsmidler på skolen. Reglerne i folkeskolelovgivningen om pædagogisk læringscenter og reglerne i lov om biblioteksvirksomhed vil fortsat gælde for de pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker, der får fælles ledelse. Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne træffe bestemmelse om, at skolebestyrelsen skal godkende materialevalg i henhold til lov om biblioteksvirksomhed. Det konkrete materialevalg, fx anskaffelse af en bestemt titel, vil fortsat skulle træffes efter ret biblioteksfagligt skøn under anvendelse af de i lov om biblioteksvirksomhed anførte materialevalgskriterier.

Kommunalbestyrelsen vil herefter kunne træffe beslutning om at fravige folkeskolelovens § 44, stk. 4, hvorefter godkendelse af undervisningsmidler er omfattet af skolebestyrelsens kompetence. Fx vil det ofte være hensigtsmæssigt, at skolebestyrelsens kompetence begrænses til at fastsætte principper for, hvilke undervisningsmidler det integrerede bibliotek skal stille til rådighed. I praksis er det mange steder allerede sådan, at skolebestyrelser alene fastsætter principper for, hvilke undervisningsmidler skolen skal have, i stedet for konkret at godkende de enkelte undervisningsmidler. Er der tale om materialer, der udelukkende skal anvendes som undervisningsmidler på skolen, vil dette fortsat skulle godkende af skolebestyrelsen i henhold til § 44, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (folkeskolelovens § 25)

Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2, har børn, der bor eller opholder sig i en skoles skoledistrikt, en ubetinget ret til at blive optaget i denne skole. Folkeskolelovens § 36, stk. 3, om frit skolevalg indebærer, at børn, der bor eller opholder sig uden for skoledistriktet, også har ret til at blive optaget i på skolen, hvis der er ledige pladser. Hvis der er flere ansøgere til en skole end ledige pladser, skal de ledige pladser fordeles mellem ansøgerne efter objektive kriterier, som på forhånd er fastsat af kommunalbestyrelsen. Optagelse i en skole, herunder i en bestemt klasse på skolen, kan ikke afslås på baggrund af en subjektiv (pædagogisk) vurdering eller optagelsesprøve.

Bestemmelsen i § 36, stk. 3, har den betydning, at elever ikke kan afvises fra optagelse på baggrund af en pædagogisk vurdering af elevernes faglige niveau, evner eller øvrige forudsætninger. Der kan fx ikke lægges vægt på elevernes resultater i test eller lignende.

Princippet om den udelte enhedsskole følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 2, hvorefter det ved fordelingen af børnene i klasser skal tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen. Princippet om den udelte enhedsskole indebærer, at opdeling i klasser af elever efter standpunkt, evner og øvrige forudsætninger ikke må finde sted, medmindre dette har særskilt hjemmel.

En undtagelse fra princippet om enhedsskolen blev dog i forbindelse med folkeskolereformen indført i § 25, stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin. Optagelse af elever i disse klasser kan ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau. Det vil sige, at der i praksis sker en klassedeling på baggrund af elevens evner og forudsætninger.

Det foreslås, at der tilføjes et nyt stk. 5, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige talentklasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klasse. Optagelse af elever i disse klasser kan uanset stk. 2 og § 36, stk. 3, ske på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger.

Den foreslåede bestemmelse vil således give mulighed for generelt at oprette talentklasser i musik uden krav om (forsøgs)godkendelse fra Undervisningsministeriet og er baseret på erfaringerne fra de rammeforsøg, som Undervisningsministeriet godkendte i 2014-15. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i folkeskolelovens § 25, stk. 4, om eliteidrætsklasser. Den gældende bestemmelse i § 25, stk. 4, og forslaget til nyt stk. 5 udgør således undtagelser til princippet om den udelte enhedsskole, hvorefter opdeling i klasser efter elevers standpunkt, evner og øvrige forudsætninger ikke må finde sted.

Skolerne har som led i åben skole, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 4 og 5, mulighed for at tilrettelægge undervisningen i samarbejde med den kommunale eller kommunalt støttede musikskole. Skolerne kan ikke afvise en elev fra optagelse i en talentklasse i musik på baggrund af andre subjektive vurderinger af fx elevens sociale kompetencer eller faglige niveau. En distriktsskoleelev, som på baggrund af sine musikalske forudsætninger afvises fra en talentklasse i musik på sin distriktsskole, skal optages i en af distriktsskolens almindelige klasser.

Med den foreslåede bestemmelse gives der generelt mulighed for at oprette talentklasser i musik. De skoler, der på baggrund af medvirken i ministeriets rammeforsøg allerede inddeler elever i talentklasser i musik på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger, kan således fortsætte hermed efter forsøgsperiodens udløb, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at oprette sådanne klasser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2019 i forbindelse med det nye skoleår.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov