Fremsat den 4. oktober 2018 af miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskyttelse af
havmiljøet
(Bemyndigelse om offentliggørelse af
navne på rederier, der overtræder reglerne om
svovlindhold i skibsbrændstoffer)
§ 1
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1033 af 4. september 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 463 af 15. maj 2017 og §
52 i lov nr. 1534 af 19. december 2017, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 45 c indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om offentliggørelse af oplysninger om de
bødeforelæg, som anklagemyndigheden har udstedt efter
reglerne i retsplejelovens § 832, og om tiltaler rejst ved
anklageskrifter efter reglerne i retsplejelovens § 834, i
sager om overtrædelse af regler udstedt i medfør af
lovens § 32, og som vedrører krav til svovlindholdet i
det brændstof, som skibe skal anvende i visse
havområder eller emissionsreduktionsmetoder hertil.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at
offentliggørelsen kan omfatte den juridiske eller fysiske
persons navn og kan ske digitalt.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Bemærkninger til lovforslaget
1. | | | Indledning | 2. | | | Baggrund | 3. | | | Lovforslagets
hovedpunkter | | 3.1. | | Offentliggørelse af oplysninger om
overtrædelse af visse regler om krav til svovlindholdet i
skibsbrændstoffer | | | 3.1.1. | Gældende
ret | | | 3.1.2. | Miljø- og
Fødevareministeriets overvejelser | | | 3.1.3. | Lovforslagets
udformning | 4. | | | Forholdet til
anbefalingerne i betænkning nr. 1516/2010 og
databeskyttelsesforordningen | 5. | | | Økonomiske og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 6. | | | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 7. | | | Administrative
konsekvenser for borgerne | 8. | | | Miljømæssige konsekvenser | 9. | | | Forholdet til
EU-retten | 10. | | | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 11. | | | Sammenfattende
skema | | | | | | | | |
|
1. Indledning
Det foreslås, at miljø- og
fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om offentliggørelse af oplysninger om
bødeforelæg, som anklagemyndigheden har udstedt efter
reglerne i retsplejelovens § 832, og tiltaler rejst ved
anklageskrifter efter reglerne i retsplejelovens § 834, i
sager vedrørende rederiers strafbare overtrædelse af
regler i bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og
flydende brændstoffer. Det drejer sig om de
bødeforelæg og anklageskrifter, der vedrører
krav til svovlindholdet i det brændstof, som skibe skal
anvende i visse havområder eller reduktionsmetoder
hertil.
Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, at offentliggørelsen kan omfatte
den juridiske eller fysiske persons navn, samt at
offentliggørelsen kan ske udelukkende digitalt, f.eks.
på Miljøstyrelsens hjemmeside.
2. Baggrund
Emissioner fra skibsfart, som skyldes forbrænding af
skibsbrændstoffer med et højt svovlindhold, bidrager
til forurening af luften med svovldioxid og partikler, som er
skadelige for menneskers sundhed og for miljøet.
Forsuring og svovldioxid i atmosfæren beskadiger
følsomme økosystemer, forringer biodiversiteten og
den rekreative værdi og påvirker
afgrødeproduktionen og skovenes vækst negativt.
Reduktion af svovlindholdet i skibsbrændstof vil generelt
føre til en reduktion i udledningen af partikler. Forurening
med partikler kan have betydelige negative effekter på
sundheden, navnlig for de befolkningsgrupper, der lider af
luftvejssygdomme.
Dette er også baggrunden for, at Den Internationale
Maritime Organisation (herefter IMO) har fastsat en særlig
lav grænseværdi for svovlindholdet i det anvendte
skibsbrændstof i havområder, hvor der er intensiv
skibstrafik tæt på land, og hvor der er stor
befolkningstæthed. Den lave grænseværdi
trådte i kraft i 2015.
De havområder, hvor der efter IMO's og EU's regler er krav
om anvendelse af skibsbrændstof med et særligt lavt
svovlindhold, betegnes SOx-kontrolområder.
SOx-kontrolområder er Østersøområdet og
Nordsøområdet samt visse dele af det nordamerikanske
havområde og USA's caribiske havområde.
Hele Danmarks søterritorium og den eksklusive
økonomiske zone (EEZ) er SOx-kontrolområde, hvilket
indebærer, at skibe i danske havne og farvande udelukkende
må anvende brændstof med det særligt lave
svovlindhold.
IMO's svovlregler findes i MARPOL-konventionens bilag VI og er
gennemført i EU ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2016/802/EU af 11. maj 2016 om begrænsning af
svovlindholdet i visse flydende brændstoffer. Direktivet er i
dansk ret gennemført ved bekendtgørelse nr. 640 af
12. juni 2014 om svovlindholdet i faste og flydende
brændstoffer (herefter svovlbekendtgørelsen). De
danske regler går ikke videre end reglerne fastsat i
MARPOL-konventionens bilag VI eller EU-direktivet.
Miljøstyrelsen er ansvarlig - med bistand fra
Søfartsstyrelsen - for tilsyn med
svovlbekendtgørelsens regler. Der konstateres generelt en
høj regelefterlevelse i erhvervet, hvilket er til stor gavn
for miljøet. Det opleves dog, at der stadig er nogle
rederier, som overtræder reglerne og anvender
skibsbrændstof med for højt svovlindhold.
Miljøstyrelsen har offentliggjort anonymiserede data
på styrelsens hjemmeside i form af antallet af
politianmeldelser af evt. strafbare overtrædelser af den
særlige lave grænseværdi og størrelsen af
de vedtagne bøder.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Offentliggørelse af oplysninger om
overtrædelse af visse regler om krav til svovlindholdet i
skibsbrændstoffer
3.1.1. Gældende ret
Havmiljølovens gældende § 45 c bemyndiger
miljø- og fødevareministeren til at fastsætte
regler om tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed
og om offentliggørelse af oplysninger om udøvelse af
tilsynsmyndighedens tilsynsvirksomhed, herunder om myndighedens
organisering og opgaver.
§ 45 c blev senest ændret ved § 2 i lov nr. 1499
af 23. december 2014, hvorved bestemmelsen blev udvidet til
også at omfatte offentliggørelse af oplysninger om
udøvelse af tilsynsmyndighedens tilsynsvirksomhed, herunder
om myndighedens organisering og opgaver.
Bemyndigelsen vedrører således tilsynsmyndighedens
tilsynsvirksomhed og har derudover efter forarbejderne, jf.
folketingstidende 2014-15, A, L 49 som fremsat, side 79, et
snævert anvendelsesområde, som knytter sig til
gennemførelsen af dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om
ændring af direktiv 2004/35/EF.
Det følger af svovlbekendtgørelsens § 12,
stk. 1, at skibe i SOx-kontrolområder fra 1. januar 2015 ikke
må anvende skibsbrændstoffer med et svovlindhold, der
overstiger 0,10 % m/m.
SOx-kontrolområder er i bekendtgørelsens § 12,
stk. 3, defineret som Østersøområdet og
Nordsøområdet, jf. havmiljølovens § 5,
stk. 5 og 6, samt visse dele af det nordamerikanske havområde
og USA's caribiske havområde, som anført i
tillæg til Marpol Annex VI: Resolution MEPC. 202 (62). Hele
Danmarks søterritorium og EEZ'en er
SOx-kontrolområde.
Bekendtgørelsens regler om skibsbrændstoffer
omfatter danske skibe i dansk og internationalt farvand og
udenlandske skibe på dansk søterritorium, jf.
bekendtgørelsens § 4.
Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for overholdelse af
bestemmelsen i § 12 og bistås af
Søfartsstyrelsen, for så vidt angår tilsynet med
skibe, jf. bekendtgørelsens § 22.
Søfartsstyrelsen udtager ved deres havnestatskontroller
af udenlandske skibe samt ved syn af danske skibe ca. 150
olieprøver om året, som sendes til et laboratorium,
som analyserer olieprøven for at fastslå
svovlindholdet. Viser analysen, at olieprøven indeholder
0,12 % m/m eller mere svovl, overgiver Miljøstyrelsen sagen
til politiet med henblik på videre politimæssig
efterforskning m.v.
Som led i tilsynet har Miljøstyrelsen endvidere to
snifferovervågninger. En fast sniffer på
Storebæltsbroen og en mobil snifferovervågning, som i
øjeblikket sker ved helikopterflyvninger. En sniffer
måler indholdet af svovl i skibets røgfane og ved
hjælp af sniffermålingen gives en indikation af, hvor
højt svovlindholdet er i skibets anvendte brændstof.
Sniffermålingen har en højere usikkerhed end
olieprøven, og der eksisterer endnu ikke en officiel
standard for sniffermålinger. Sniffermålingerne danner
derfor ikke baggrund for politianmeldelser, men giver en indikativ
måling, som kan bruges til opfølgning og targeting af
skibe. Samtidig giver de en indikation af, hvor mange skibe som
anvender ulovligt brændstof.
Skibe kan anvende en emissionsreducerende metode (f.eks. en
såkaldt scrubber), som renser røgen for svovl.
Muligheden for anvendelse af og forsøg med en
emissionsreducerende metode er fastsat i
svovlbekendtgørelsens §§ 15-18. Skibe, der
anvender en emissionsreducerende metode, jf.
svovlbekendtgørelsens §§ 15-18, bliver også
kontrolleret af Søfartsstyrelsen.
Miljøstyrelsen kan godkende forsøg med nye
emissionsreduktionsmetoder for skibe, der sejler under dansk flag
samt for skibe, der sejler i dansk søterritorium, jf.
svovlbekendtgørelsens § 15, stk. 1. Under
forsøget er skibet undtaget kravene i
svovlbekendtgørelsens §§ 10-13 om brug af
skibsbrændstof, forudsat at skibet installerer
manipulationssikret udstyr til kontinuerlig overvågning af
røggasemissionerne og anvender dette udstyr i hele
forsøgsperioden, at skibet opnår emissionsreduktioner,
der mindst er lig dem, der ville være opnået ved
hjælp af de grænseværdier for
brændstoffernes svovlindhold, der er fastlagt i §§
10-13, at der i hele forsøgsperioden findes passende
systemer til håndtering af affald fra teknologierne til
emissionsreduktion, og der i hele forsøgsperioden foretages
en vurdering af virkningerne på havmiljøet, navnlig
på økosystemer i beskyttede trafikhavne,
anløbssteder og flodmundinger. Godkendelse af
forsøget kan højst gives for en periode på 18
måneder, jf. § 16, stk. 2, 2. pkt.
Det følger af § 17, stk. 2, at et skib, der anvender
en emissionsreducerende metode i dansk farvand, til stadighed skal
opnå reduktioner i SO2-emissioner svarende til de reduktioner,
der ville være opnået ved anvendelse af
brændstof, der opfylder kravet i § 12 (dvs. med et
svovlindhold på maksimalt 0,10 %). Dette skal skibet
dokumentere med løbende overvågning, og
overvågningen skal kunne præsenteres for
Søfartsstyrelsens inspektører på
forlangende.
Hvis Miljøstyrelsen på baggrund af
Søfartsstyrelsens kontrol vurderer, at et skib har
overtrådt krav for enten forsøg med eller anvendelse
af en emissionsreduktionsmetode, jf. henholdsvis
svovlbekendtgørelsens §§ 15 og 17 vil rederiet
blive anmeldt for overtrædelse af dette, jf.
svovlbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 2 og 3.
I tilfælde hvor den emissionsreducerende metode uden
gyldig grund ikke har været anvendt, bliver rederiet
politianmeldt for overtrædelse af reglerne om maksimalt
svovlindhold i skibsbrændstof, jf.
svovlbekendtgørelsens § 12, og med indstilling om
bødestørrelse som andre anmeldte
overtrædelser.
Overtrædelse af svovlbekendtgørelsens §§
12, 15 og 17 straffes med bøde eller under skærpende
omstændigheder fængsel i indtil 2 år, jf.
bekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, og stk. 2
og 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel,
jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 4.
3.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets
overvejelser
Miljøstyrelsens tilsyn med svovlbekendtgørelsen
viser, at der generelt er en høj regelefterlevelse i
erhvervet, hvilket er til stor gavn for miljøet. Det opleves
dog, at der stadig er nogle rederier, som overtræder reglerne
og anvender skibsbrændstof med for højt
svovlindhold.
Hvert år passerer der gennem Storebælt ca. 20.000
skibe og gennem Øresund ca. 30.000, hvilket betyder, at selv
hvis kun en lille procentdel af skibene overskrider den lave
grænseværdi, kan det have en relativ stor
miljøeffekt. Danmarks Nationale Center for Miljø og
Energi (DCE) har beregnet, at ca. 20 % af de helbredsmæssige
effekter, der kan tilskrives luftforurening i Danmark, skyldes
skibsfart.
Miljø- og Fødevareministeriet har derfor overvejet
behovet for en supplerende foranstaltning til ministeriets
øvrige tilsynsvirksomhed i form af en
offentliggørelsesordning for de bødeforelæg,
som anklagemyndigheden efter reglerne i retsplejelovens § 832
har sendt i sager om overtrædelser af
svovlbekendtgørelsen vedrørende den særligt
lave grænseværdi og emissionsreduktionsmetoder.
Det drejer sig om de sager om overtrædelse af den lave
grænseværdi, der ikke skønnes at ville
medføre højere straf end bøde, og hvor
anklagemyndigheden har tilkendegivet over for det sigtede rederi,
at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en i
bødeforelægget angivet bøde. Fristen kan efter
anmodning forlænges af anklagemyndigheden.
Det foreslås, at miljø- og
fødevareministerens mulighed for offentliggørelse
gælder uanset, om anklagemyndigheden har udstedt
bødeforelæg eller rejst tiltale ved anklageskrift.
Baggrunden herfor er, at der bør være ens forhold,
uanset om sagen søges afgjort med bødeforelæg
eller i retten.
Der er potentielt store besparelser for rederierne, når
skibene anvender det billigere skibsbrændstof med for
højt svovlindhold. Det forventes derfor, at en
offentliggørelsesordning vil kunne bidrage til, at
færre skibe anvender det ulovlige brændstof med
højt svovlindhold i dansk farvand, hvilket vil bidrage til
en højere efterlevelsesgrad af svovlreglerne og dermed
bidrage til mindre svovl og færre partikler i luften, hvilket
giver en positiv miljøeffekt.
Med en offentliggørelsesordning for
bødeforelæg og anklageskrifter vil der være
mulighed for at skabe åbenhed om visse overtrædelser af
svovlbekendtgørelsen, som skader miljøet, sundheden
og den lige konkurrence blandt rederier. Samtidig vil der for
ansvarlige og miljøbevidste virksomheder og forbrugere
være mulighed for at fravælge de rederier, der
overtræder reglerne og forurener mere end konkurrenterne.
For at den ønskede effekt kan opnås, bør en
offentliggørelsesordning omfatte navnet på rederiet,
navnet på skibet og dets flagstat, dato for udtagelse af
olieprøve og overskridelsens størrelse samt den
tilkendegivne bødestørrelse og den
påståede overtrådte bestemmelse.
Offentliggørelsen bør være af navnet på
det rederi, som i dag bliver politianmeldt af Miljøstyrelsen
for de olieprøveresultater, som er 0,12 % eller derover, og
som får tilsendt bødeforelægget. Det anmeldte
rederi er det rederi, som er ansvarlig for driften (hvilket er det
rederi, som i henhold til ISM koden har Document of
Compliance).
Offentliggørelsesordningen bør kun omfatte de mere
alvorlige overskridelser af den lave grænseværdi, da
det ikke er hensigten, at der skal offentliggøres mindre
alvorlige overtrædelse. Ved kun at offentliggøre
alvorlige overtrædelser, vil der blive sat fokus på de
overtrædelser, som har den største
miljøbelastning, og hvor rederiet antages at kunne
opnå store besparelser.
Offentliggørelse bør således kun ske ved de
alvorligere overtrædelser af den lave
grænseværdi, hvilket vurderes at være i de
tilfælde, hvor bødeniveauet i
bødeforelægget, som anklagemyndigheden har sendt efter
reglerne i retsplejelovens § 832, er på 200.000 kr.
eller derover. Det samme gør sig gældende i tiltaler
rejst ved anklageskrifter efter reglerne i retsplejelovens §
834, hvor der rejses påstand om betaling på 200.000 kr.
eller derover. Det svarer til det beløb, som indstilles af
Miljøstyrelsen i sager, hvor der er tale om en
førstegangsovertrædelse af
svovlbekendtgørelsens § 12, og hvor svovlprocenten er
mellem 0,50 % og 0,99 %.
Det er ikke et krav efter retsplejelovens § 834, at
påstanden om bødestørrelse fremgår af
anklageskriftet. I tilfælde hvor bødestørrelsen
ikke fremgår af anklageskriftet, kan dette oplyses ved
forespørgsel til anklagemyndigheden.
I tilfælde af en overtrædelse af vilkårene om
godkendt forsøg med eller anvendelse af en
emissionsreduktionsmetode, jf. svovlbekendtgørelsens
§§ 15 og 17, vil der ligeledes være tale om en
alvorlig overtrædelse, hvor bødeforelægget, som
anklagemyndigheden har sendt til rederiet efter reglerne i
retsplejelovens § 832, er på 200.000 kr. eller derover.
Det samme gør sig gældende, hvor anklagemyndigheden
har rejst tiltale efter retsplejelovens § 834 med
påstand om betaling af bøde på 200.000 kr. eller
derover. Bødeniveauet for straf efter
svovlbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 2 og 3, for
overtrædelse af henholdsvis svovlbekendtgørelsens
§§ 15 og 17, vil svare til, hvilken reduktion i SO2-emissioner skibet har opnået.
Svarer reduktionerne alene til, hvad der ville være
opnået ved anvendelse af skibsbrændstoffer med f.eks.
0,50 %, vil Miljøstyrelsen indstille en bøde på
200.000 kr.
Hvis der er tale om anden væsentlig misligholdelse af det
godkendte forsøg med emissionsreduktionsmetode eller
anvendelse af emissionsreduktionsmetode, og anklagemyndigheden
fremsender et bødeforelæg eller rejser tiltale ved
anklageskrift med påstand om betaling på 200.000 kr.
eller derover, jf. svovlbekendtgørelsens § 26, stk. 1,
nr. 2 og 3, vil dette forhold ligeledes kunne blive offentliggjort.
Væsentlig misligholdelse vil være, at der ikke er
registreret data for den emissionsreducerende metode gennem
længere tid. Det samme vil være tilfældet, hvor
det tidligere er påpeget af myndighederne, at registreringen
af data har været mangelfuld.
Ved at bødeniveauet og ikke selve svovlprocenten er
udslagsgivende for offentliggørelse, kan eventuelle
systematiske overtrædelser endvidere også
offentliggøres. Det skyldes, at bødeniveauet i
almindelighed bør stige i gentagelsestilfælde, hvilket
giver mulighed for tillige at offentliggøre navne på
rederier, som gentagne gange har anvendt brændstof, hvor
svovlindholdet er for højt.
I sager, hvor svovlprocenten er målt til 0,50 % eller
derover og i gentagelsestilfælde, er der tale om en
væsentlig større forureningsgrad og dermed
miljøpåvirkning, og rederiet må antages at have
opnået en markant besparelse i forhold til brug af
brændstof med kun 0,10 % svovl.
For at sikre at rederierne er blevet gjort bekendt med
bødeforelægget inden en offentliggørelse,
bør der være en periode fra fremsendelsen af
bødeforelægget eller anklageskriftet til der kan ske
en offentliggørelse af oplysninger om overskridelsen.
Rederiet vil herved have mulighed for at orientere sig i
bødeforelægget eller anklageskriftet, inden rederiet
skal forholde sig til offentliggørelsen. Det vurderes, at en
periode i størrelsesorden 2-3 uger er passende.
Det er samtidig vurderingen, at det bør være
miljø- og fødevareministeren, som skal være
ansvarlig for offentliggørelsesordningen med bistand fra
anklagemyndigheden i form af tilsendelse af de relevante
bødeforelæg og anklageskrifter. Dette samarbejde er en
udbygning af det eksisterende samarbejde, hvor
Miljøstyrelsen løbende retter henvendelse til
politiet eller anklagemyndigheden for at holde sig orienteret i de
anmeldte sager. Det forventes, at Miljøstyrelsen vil
fortsætte dette og i de konkrete sager rette henvendelse til
politiet eller anklagemyndigheden, som bistår med oplysninger
om anmeldelsens status. Hvor muligt bør anklagemyndigheden
oplyse Miljøstyrelsen om, at bødeforlægget
eller anklageskriftet nu er fremsendt til rederiet.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer endvidere,
at den gældende lovs § 45 c ikke indeholder hjemmel til
at offentliggøre oplysninger om fremsendte
bødeforelæg eller anklageskrifter i sager om rederiers
strafbare overtrædelser af havmiljøloven og regler
udstedt i medfør heraf.
Der vil således være behov for at tilvejebringe en
klar hjemmel for at kunne etablere en
offentliggørelsesordning for oplysninger om de
bødeforelæg, som anklagemyndigheden sender efter
reglerne i retsplejelovens § 832, eller tiltaler rejst ved
anklageskrifter efter reglerne i retsplejelovens § 834, i
sager om rederiers strafbare overtrædelser af
svovlbekendtgørelsens regler om den særligt lave
grænseværdi for svovlindholdet i
skibsbrændstoffer i SOx-kontrolområder og
emissionsreduktionsmetoder hertil.
Det vurderes endvidere mest hensigtsmæssigt, at
oplysningerne offentliggøres digitalt, f.eks. på
Miljøstyrelsens hjemmeside, som er det sted, hvor
såvel offentligheden som virksomheder ofte søger
relevant miljøinformation. Da der er tale om oplysninger af
belastende karakter for rederiet, vil oplysningerne om det enkelte
rederi skulle berigtiges eller ajourføres snarest muligt,
hvis det pågældende rederi f.eks. ved dom frikendes for
overtrædelse af svovlreglerne, sagen genoptages af politiet,
fældende dom ankes eller ved endelig dom.
Det vurderes endelig, at en offentliggørelsesordning ikke
vil være i strid med udenlandske skibes ret til fri
navigation i EEZ eller uskadelig fri passage på dansk
søterritorium.
3.1.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås, at miljø- og
fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om offentliggørelse af oplysninger om de
bødeforelæg, som anklagemyndigheden efter reglerne i
retsplejelovens § 832 sender i sager om rederiers strafbare
overtrædelse af regler i bekendtgørelsen om
svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer, der
vedrører krav til svovlindholdet i det brændstof, som
skibe skal anvende i visse havområder, dvs. de særlige
SOx-kontrolområder og emissionsreduktionsmetoder hertil.
Samme bemyndigelse foreslås at gælde i sager om
ovenstående strafbare overtrædelser, men hvor
anklagemyndigheden i stedet for et bødeforlæg har
rejst tiltale ved anklageskrift efter reglerne i retsplejelovens
§ 834.
I den forbindelse foreslås det endvidere, at ministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om, at
offentliggørelsen kan omfatte den juridiske person eller den
fysiske person, og at offentliggørelsen udelukkende kan ske
digitalt, som f.eks. på Miljøstyrelsens
hjemmeside.
Det er hensigten, at bemyndigelsen alene vil blive udnyttet til
at etablere en offentliggørelsesordning for
bødeforelæg og anklageskrifter i sager om mere
alvorlige overtrædelser af svovlbekendtgørelsens
regler, der vedrører krav til svovlindholdet i det
brændstof, som skibe skal anvende i visse havområder.
Omfattet heraf vil også være fremsendte
bødeforelæg og anklageskrifter i sager, hvor rederiet
efter anklagemyndighedens opfattelse ikke har overholdt kravene til
forsøg med eller anvendelse af en emissionsreducerende
metode, jf. svovlbekendtgørelsens §§ 15 og 17, og
skibet dermed enten ikke har opnået en reduktion svarende til
anvendelse af skibsbrændstof med 0,10 % svovl eller ulovligt
har anvendt skibsbrændstof med for højt indhold af
svovl, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., i de særlige
SOx-kontrolområder, som defineret i
svovlbekendtgørelsens § 12, stk. 3. De
pågældende regler findes i svovlbekendtgørelsens
§§ 12, 15 og 17 og er strafsanktioneret efter henholdsvis
§ 26, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, og stk. 2.
Med alvorlige overtrædelser forventes det, at det
fremsendte bødeniveau for bødeforelæg eller
anklageskrift er 200.000 kr. eller derover. Dette vil undtage de
situationer, hvor der kun foreligger enkelte, mindre alvorlige
overtrædelser. Offentliggørelsen vil således kun
ske i tilfælde, hvor der efter anklagemyndighedens opfattelse
er tale om alvorlige overtrædelser, eller gentagne
overtrædelser.
Offentliggørelsen vil ske minimum 2-3 uger efter, at
anklagemyndigheden har fremsendt bødeforelægget eller
rejst tiltale ved anklageskriftet til det pågældende
rederi. Denne periode skal sikre, at rederiet bliver gjort bekendt
med bødeforelægget eller anklageskriftet, inden dette
offentliggøres.
Det forventes, at offentliggørelsen udelukkende vil ske
digitalt, som f.eks. på Miljøstyrelsens hjemmeside, og
vil indeholde rederiets og skibets navn samt skibets flagstat (der
hvor skibet er registreret). Dernæst vil olieprøvens
svovlindhold fremgå, samt hvilken dato skibet fik udtaget
olieprøven samt bødens størrelse.
I tilfælde hvor skibet ikke har overholdt tilladelsens
vilkår til den godkendte forsøgsordning eller
overtrådt kravene til anvendelse af en emissionsreducerende
metode, vil det af offentliggørelsen fremgå hvilke
vilkår i enten forsøget eller anvendelsen, som har
været overtrådt. Hvis der foreligger en
olieprøve fra skibet vil denne fremgå - tillige vil
det fremgå, hvilken reduktion der er opnået ved
overtrædelsen og hvad den manglende reduktion af
svovlemissioner svarer til, at skibet ville have anvendt
skibsbrændstof med f.eks. 0,50 % svovl.
Da der er tale om belastende oplysninger for rederierne, vil
Miljøstyrelsen, såfremt der måtte være
behov herfor, snarest muligt berigtige de offentliggjorte
oplysninger samme sted, som oplysningerne blev offentliggjort. Det
vil, samme sted som navnet på rederiet offentliggøres,
blive ajourført, om der er faldet dom i sagen og status
på det fremsendte bødeforelæg - om det er blevet
vedtaget af rederiet, eller om der er gjort indsigelser.
Det vil endvidere fremgå klart af den hjemmeside, hvor
offentliggørelsen sker, at hverken et
bødeforelæg eller oplysning om, at tiltale er rejst
ved et anklageskrift, er endeligt udtryk for rederiets skyld.
Det vil således fremgå, hvad et
bødeforelæg er, herunder at et
bødeforelæg alene er en tilkendegivelse fra
anklagemyndigheden om, at sagen kan afgøres uden en retssag,
hvis det sigtede rederi erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist at betale den bøde, der
fremgår af bødeforelægget. Det vil også
fremgå, at sagen vil skulle afgøres af en domstol,
hvis rederiet ikke erklærer sig skyldig, og
anklagemyndigheden går videre med sagen.
Ligeledes vil det fremgå, hvad det indebærer, at
tiltale er rejst ved anklageskrift, herunder at tiltalerejsning
alene er udtryk for anklagemyndighedens vurdering, og at sagen
verserer ved domstolene, der skal afgøre
skyldsspørgsmålet.
4. Forholdet til anbefalingerne i betænkning nr.
1516/2010 og databeskyttelsesforordningen
Forslaget om at etablere lovgrundlaget for en
offentliggørelsesordning for rederier omfattet af
svovlbekendtgørelsens regler ved at indsætte
udtrykkelig hjemmel i havmiljøloven vurderes at være i
overensstemmelse med anbefalingerne i betænkning nr.
1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af
kontrolresultater, afgørelser m.v.
Vurderingen af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse har
taget udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet i denne
betænkning. Kriterierne fremgår af en "tjekliste" i
betænkningens kapitel 4, pkt. 6, som opregner 6
spørgsmål, som det i betænkningen anbefales, at
man gennemgår forud for indførelse af nye
offentliggørelsesordninger.
De 6 punkter i "tjeklisten" i forhold til udmøntningen af
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er gennemgået
nedenfor.
Spørgsmål 1: Er der konkret behov for, at der sker
offentliggørelse på en sådan måde, at
navne på fysiske eller juridiske personer fremgår eller
kan udledes af det offentliggjorte?
Ad 1) For at offentliggørelsen kan give virksomheder og
forbrugere reelle muligheder for at træffe deres valg
på et oplyst grundlag og derigennem styrke
miljøbeskyttelsen og understøtte fair
konkurrencevilkår, er det nødvendigt at
offentliggøre navnene på de fysiske og juridiske
personer, som af anklagemyndigheden er præsenteret for et
bødeforelæg eller anklageskrift for at overtræde
svovlbekendtgørelsens særligt lave
grænseværdi for svovlindholdet i de anvendte
skibsbrændstoffer i SOx-kontrolområder.
Det bemærkes, at det er Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at de rederier, som vil
blive omfattet af offentliggørelsesordningen, vil være
virksomheder, som drives i selskabsform. Det kan dog ikke
fuldstændigt udelukkes, at der kan være personligt
drevne virksomheder, men det vil i så fald være
undtagelsen.
Spørgsmål 2: Kan der under ordningen forventes
offentliggjort oplysninger om den fysiske eller juridiske person,
hvis offentliggørelse i almindelighed må betragtes som
særligt indgribende, og som derfor taler imod at etablere
ordningen?
Ad 2) Offentliggørelsen vil omfatte oplysninger om det
bødeforelæg eller anklageskrift, som
anklagemyndigheden har henholdsvis tilsendt eller rejst mod
rederiet. Oplysninger forventes at omfatte rederiets og skibets
navn samt skibets flagstat (der hvor skibet er registreret).
Dernæst vil det fremgå, hvor stor overtrædelsen
er og hvilken dato skibet fik udtaget olieprøven samt
bødens størrelse. Der er således tale om
belastende oplysninger for rederiet.
Som ovenfor nævnt under Ad 1 er det vurderingen, at de
omfattede rederier vil være virksomheder, som drives i
selskabsform. En oplysning om, at rederier, der drives i
selskabsform, vurderes at have begået en strafbar
overtrædelse af svovlbekendtgørelsens regler, anses
normalt ikke for fortrolig. Straffelovens og forvaltningslovens
regler om tavshedspligt vil derfor ikke i sig selv være til
hinder for, at tilsynsmyndigheden kan offentliggøre en
sådan oplysning. Folketingets Ombudsmand har i sagen FOB
05.309 dog udtalt, at det imidlertid følger af det
almindelige forvaltningsretlige saglighedsprincip, at en myndighed
ikke uden klar hjemmel eller (anden) saglig grund kan
offentliggøre oplysninger om en virksomhed, som må
anses for belastende for virksomheden.
Såfremt der måtte være tale om et personligt
drevet rederi, hvilket som nævnt ovenfor under Ad 1 anses for
undtagelsen, vil oplysningen om, at rederiet vurderes at have
begået en strafbar overtrædelse af
svovlbekendtgørelsens regler anses for fortrolig og
være en afvigelse af den fortrolighed, som denne har efter
forvaltningsloven og straffeloven.
Spørgsmål 3: Kan der peges på
samfundsmæssige hensyn, som taler for at etablere
ordningen?
Ad 3) Skibe, som overtræder svovlbekendtgørelsens
særligt lave grænseværdi for svovlindholdet i
skibsbrændstof i havområder, hvor der er intensiv
skibstrafik tæt på land, og hvor der er stor
befolkningstæthed, udgør et væsentligt
miljø- og sundhedsproblem. Miljøstyrelsens tilsyn har
vist, at selvom graden af overholdelse generelt er høj,
så forekommer det jævnligt, at rederierne
overtræder svovlbekendtgørelsens særlige lave
grænseværdi i SOx-kontrol-områder.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering,
at en systematisk offentliggørelsesordning i de alvorligere
sager om overtrædelse af svovlbekendtgørelsens
§§ 12, 15 og 17, vil kunne bidrage positivt til, at
reglerne for svovlindholdet i skibsbrændstof i
SOx-kontrolområder overholdes. Dette vil medføre
færre partikler og mindre svovl i luften, hvilket vil bidrage
positivt til miljøeffekten og den generelle sundhed. Det er
ligeledes vurderingen, at en sådan
offentliggørelsesordning vil kunne bidrage til at give
såvel virksomheder som forbrugere mulighed for i en
række tilfælde at træffe mere kvalificerede
miljømæssige valg om køb af bl.a. transport af
varer og krydstogt, ligesom ordningen vil kunne bidrage til at
skabe lige konkurrencevilkår for rederierne i
almindelighed.
Formålet med offentliggørelsesordningen er at
medvirke til bedre beskyttelse af miljø og sundhed i de
havområder, hvor der er intensiv skibstrafik tæt
på land, og hvor der er stor befolkningstæthed ved
bl.a. at give forbrugere og virksomheder relevant information og
derigennem bidrage til fair konkurrencevilkår.
Spørgsmål 4: Er de under nr. 3 nævnte
samfundsmæssige interesser så tungtvejende, at
ordningen - på trods af karakteren af de oplysninger om
fysiske og juridiske personer, som kan forventes offentliggjort
under ordningen, jf. nr. 2 - bør etableres?
Ad 4) Det er Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering, at hensynene bag forslaget om en systematisk
offentliggørelsesordning, som beskrevet under Ad 3, er
så tungtvejende, at den foreslåede ordning på
trods af karakteren af de oplysninger om vurderinger af strafbare
forhold, som forventes offentliggjort om rederier, der drives i
selskabsform eller helt undtagelsesvist er personligt drevet,
bør etableres.
Spørgsmål 5: Er lovhjemlen til at etablere
ordningen klar, og fremgår det i givet fald af
bemærkningerne, hvordan der med den påtænkte
ordning sker eller vil kunne ske fravigelse af persondataloven og
de almindelige regler om tavshedspligt? Det bemærkes, at
persondataloven blev ophævet den 25. maj 2018 og erstattet af
databeskyttelsesforordningen, lov nr. 502 af 23. maj 2018 om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)
og lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger. Vurderingen skal
herefter foretages i forhold til disse regler.
Ad 5) Den påtænkte offentliggørelsesordning
vil omfatte oplysninger om strafbare forhold i form af navnet
på rederiet og skibet samt skibets flagstat (der hvor skibet
er registreret). Dernæst vil det fremgå, hvilke regler
der er overtrådt, hvor stor overtrædelsen er, og
hvilken dato skibet fik udtaget olieprøven samt
bødens størrelse.
Som nævnt under Ad 1 er det Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at de rederier, som vil
blive omfattet af offentliggørelsesordningen, vil være
virksomheder, som drives i selskabsform. Det kan dog ikke
fuldstændigt udelukkes, at der kan være personligt
drevne virksomheder, men det vil i så fald være
undtagelsen.
Der kan således blive tale om behandling af oplysninger om
strafbare forhold, der er omfattet af artikel 10 i
databeskyttelsesforordningen.
Det bemærkes i den forbindelse særligt i relation
til strafbare forhold, at det på den baggrund er sigtet med
den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at
der ved bekendtgørelse kan skabes hjemmel til
offentliggørelse af oplysninger om strafbare forhold.
Spørgsmål 6: Hvilke regler bør der af
retssikkerhedsmæssige grunde opstilles administrativt for
forvaltningsmyndighedens behandling af sager, som falder ind under
den påtænkte offentliggørelsesordning.
Ad 6) Det er hensigten, at oplysningerne om de strafbare forhold
udelukkende offentliggøres digitalt og som udgangspunkt
efter det tidspunkt, hvor den politimæssige efterforskning er
afsluttet, men forinden der foreligger oplysninger om, hvorvidt
rederiet har vedtaget bøden.
Af retssikkerhedsmæssige grunde vil Miljøstyrelsen
hurtigst muligt berigtige de offentliggjorte oplysninger samme
sted, som oplysningerne blev offentliggjort. Berigtigelse vil
skulle ske i de situationer, hvor Miljøstyrelsen får
oplysninger om, at der er truffet afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges
frifindende dom. Der vil, samme sted som navnet på rederiet
offentliggøres, blive ajourført, om der er faldet dom
i sagen og status på det fremsendte bødeforelæg
- om det er blevet vedtaget af rederiet, eller om der er gjort
indsigelser.
Det vil endvidere fremgå klart af den hjemmeside, hvor
offentliggørelsen sker, at hverken et
bødeforelæg eller oplysning om, at tiltale er rejst
ved et anklageskrift, er endeligt udtryk for rederiets skyld.
Det vil således fremgå, hvad et
bødeforelæg er, herunder at et
bødeforelæg alene er en tilkendegivelse fra
anklagemyndigheden om, at sagen kan afgøres uden en retssag,
hvis det sigtede rederi erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist at betale den bøde, der
fremgår af bødeforelægget. Det vil også
fremgå, at sagen vil skulle afgøres af en domstol,
hvis rederiet ikke erklærer sig skyldig, og
anklagemyndigheden går videre med sagen.
Ligeledes vil det fremgå, hvad det indebærer, at
tiltale er rejst ved anklageskrift, herunder at tiltalerejsning
alene er udtryk for anklagemyndighedens vurdering, og at sagen
verserer ved domstolene, der skal afgøre
skyldsspørgsmålet.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering,
at offentliggørelsestidspunkt ikke bør være,
når et rederi har vedtaget bødeforelægget eller
er dømt. Dette skyldes, at det risikeres, at
offentliggørelsestidspunktet vil finde sted på et
markant senere tidspunkt end ved tidspunktet for fremsendelsen af
bødeforelægget eller anklageskriftet. Der vil herved
blive langt mellem tidspunktet for olieprøvens udtagning og
offentliggørelsestidspunktet. Miljø- og
Fødevareministeriet vurderer, at effekten af lovforslaget
risikerer at mindskes, hvis der går lang tid mellem
olieprøveudtagning og offentliggørelsen. Desuden vil
det kunne skabe den effekt, at der er incitament til at undlade at
vedtage eller ikke reagere på bødeforelægget.
Skal offentliggørelsesordningen have den ønskede
effekt, er det vurderingen, at offentliggørelsen skal ske,
når efterforskningen er afsluttet af politiet, og
anklagemyndigheden har fremsendt et bødeforelæg til
rederiet, jf. retsplejelovens § 832, eller anklagemyndigheden
har rejst tiltale ved anklageskrift mod rederiet, jf.
retsplejelovens § 834.
I forlængelse af ovenstående spørgsmål
5 til tjekliste 1516/2010, kan det ikke udelukkes, at der er
rederier eller skibe, som anvender skibsbrændstof med for
højt svovlindhold, og som samtidig er ejet af enkeltmands
virksomheder. Lovforslaget rummer dermed mulighed for behandling af
personoplysninger.
De personoplysninger, som skal behandles, er navn, adresse,
virksomhed/CVR-nummer og oplysninger om eventuelle strafbare
forhold, og kan dermed være personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6 og 10.
Personoplysningerne har ikke karakter af følsomme
personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9.
Således er der ikke tale om behandling af personoplysninger
af særlig kategori som nævnt i artikel 9, stk. 1.
Forslaget om at etablere lovgrundlaget for en
offentliggørelsesordning for rederier omfattet af
svovlbekendtgørelsens regler ved at indsætte
udtrykkelig hjemmel i havmiljøloven er i overensstemmelse
med anbefalingerne i betænkning nr. 1565/2017 om
databeskyttelsesforordningen - og de retlige rammer for dansk
lovgivning.
Vurderingen af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse har
taget udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet i
betænkning 1565. Kriterierne fremgår af "tjeklisten" i
betænkningens pkt. 3.4.4.2, s. 168, som det i
betænkningen anbefales, at man gennemgår forud for
indførelse af nye nationale særregler for behandling
af ikke-følsomme personoplysninger. Nedenfor følger
en sammenfattende iagttagelse af tjeklisten.
De oplysninger, der kan behandles ved lovforslaget er
almindelige personoplysninger, som eksempelvis oplysninger om
navnet på rederi og skib, virksomhed og adresse, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 6, og der vil desuden blive
behandlet oplysninger om eventuelle strafbare forhold, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 10, idet bødens
størrelse og overtrædelsens karakter i form af
olieprøvens svovlindhold vil fremgå.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at
lovforslaget kan indføres på grundlag af forordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er lovlig, hvis
den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave
i samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Miljø- og
Fødevareministeriet vurderer således, at det er i
samfundets interesse, at der er særlige regler om
offentliggørelse af rederier, som anvender
skibsbrændstof med for højt svovlindhold, idet det
forventes at bidrage til, at der er mindre svovl og færre
partikler i luften, hvilket vil bidrage positivt til miljøet
og sundheden.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer endvidere,
at bestemmelsen lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk.
2, om at være en mere specifik bestemmelse om at tilpasse
anvendelsen af forordningens bestemmelser. Reglerne er
således specifikt afgrænset til at vedrøre
særlige oplysninger i form af oplysninger om oplysningerne i
det fremsendte bødeforelæg eller anklageskrift,
herunder den målte svovlprocent, størrelsen af den
indstillede bøde, dato for prøvetagning og navnet
på rederi og skib. Behandlingen vil omfatte
offentliggørelse af de nævnte oplysninger og vil
kræve eksplicit lovhjemmel. Behandlingen af oplysninger vil
foregå ved nærmere fastsatte regler og fastsatte
bestemmelser for, hvad der offentliggøres, jf. lovforslagets
bemærkninger, og således vedrører lovforslaget
et helt specifikt område.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer
dernæst, at det er nødvendigt med særlige
behandlingsregler for personoplysninger ved oplysning om eventuelle
strafbare forhold, idet behandlinger på dette område
vil kunne medføre skadevirkninger for de involverede parter.
Det er således af væsentlig betydning for såvel
enkeltpersoner som virksomheder, at behandling af oplysninger om de
strafbare forhold sker på en saglig og lovlig måde.
Vedrørende databeskyttelsesforordningens artikel 10 vil
behandlingen af oplysningerne ske under kontrol af en offentlig
myndighed, og vil have hjemmel i national ret til behandling og
offentliggørelse. Der vil ikke blive ført et
omfattende register over straffedomme. Der vil, samme sted som
navnet på rederiet offentliggøres, blive
ajourført, om der er faldet dom i sagen og status på
det fremsendte bødeforelæg - om det er blevet vedtaget
af rederiet, eller om der er gjort indsigelser.
Det bemærkes, at lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse om
behandling af strafbare oplysninger og bekendtgørelsen med
hjemmel heri vil gå forud for reglerne i
databeskyttelseslovens § 8, jf. databeskyttelseslovens §
1, stk. 3.
5. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
Det vurderes, at lovforslaget ikke har direkte økonomiske
konsekvenser for kommuner, regioner eller staten.
Danmark er efter EU-Kommissionens
gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/253 forpligtet til
at tage ca. 110 olieprøver om året. Tilsynet med
skibene udføres derfor allerede i dag med bistand fra
Søfartsstyrelsen, som udtager
brændstofprøverne, og et laboratorium, som analyserer
disse for indholdet af svovl.
Tilsynets omfang ændres ikke som følge af
lovforslaget. Hvis lovforslaget skal have en effekt,
forudsætter det imidlertid, at der fortsat føres et
effektivt tilsyn med svovlreglerne.
Offentliggørelsen forventes at ske på
Miljøstyrelsens eller Miljø- og
Fødevareministeriets egen, allerede eksisterende,
hjemmeside.
Selve offentliggørelsen forventes at kunne ske uden
nævneværdige økonomiske konsekvenser for
staten.
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at der ingen erhvervsøkonomiske
konsekvenser er ved lovforslaget eller den efterfølgende
udmøntning i en bekendtgørelse, idet den eventuelle
adfærdsregulerende effekt af offentliggørelsen af
navne på rederier, der har overtrådt svovlreglerne,
ikke er en erhvervsøkonomisk konsekvens.
Reglerne om, at skibene i Nordsøen og
Østersøen skal anvende brændstof med maksimalt
0,10 % svovl, trådte i kraft 1. januar 2015. Den
økonomiske byrde ved omstillingen har således
eksisteret i mere end tre år, ligesom overtrædelser
stedse har været strafbare.
Der er potentielt store besparelser for rederierne ved, at
skibene sejler på det væsentligt billigere
brændstof med højt svovlindhold.
Offentliggørelsen skal være med til at minimere
antallet af skibe, som anvender det ulovlige brændstof med
højt svovlindhold i dansk farvand, og samtidig sikre lige
konkurrencevilkår.
En offentliggørelse af navnet på et rederi vil ikke
i sig selv have en økonomisk konsekvens for rederiet. En
offentliggørelse vil dog kunne have en afledt effekt i form
af, at rederiets kunder evt. vil benytte en anden
leverandør, som ikke har overtrådt lovgivningen.
Hvor stor denne eventuelle afledte effekt er for et rederi, hvis
navn er blevet offentliggjort, kan ikke kvantificeres, da det vil
være meget afhængigt af, hvilket rederi der er tale om,
og hvilken branche rederiet befinder sig inden for, f.eks.
containertransport, krydstogt, færgefart eller
råvaretransport.
Hverken lovforslaget eller den kommende bekendtgørelse
vurderes at få administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Der er ikke nye regler, som erhvervslivet skal efterleve.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering,
at en systematisk offentliggørelsesordning i de alvorligere
sager om overtrædelse af svovlreglerne vil bidrage positivt
til, at reglerne for svovlindholdet i skibsbrændstof i
SOx-kontrolområder i endnu højere grad overholdes,
hvilket forventes at bidrage til en positiv
miljømæssig konsekvens pga. mindre svovl og partikler
i luften.
Brug af skibsbrændstof med højt svovlindhold
fører til syreregn og dannelse af sundhedsskadelige
partikler. Reduktion i udledningen af svovl og partikler er derfor
godt for miljøet og menneskers sundhed. DCE har beregnet, at
godt 20 % af de helbredsmæssige effekter, der kan tilskrives
luftforurening i Danmark, skyldes skibsfart.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder som udgangspunkt ikke EU-retlige aspekter,
men forslaget fastsætter en bestemmelse om behandling af
personoplysninger inden for rammerne af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 2016/679/EU af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesforordningen), se afsnit 4.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra d. 18. juni 2018 til
d. 8. august 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Arbejderbevægelsens Erhvervsrådssekretariat,
Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Benzinforhandlernes Fælles
Repræsentation, Biologforbundet,
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for
Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål,
Bryggeriforeningen, Byggesocietetet, Bæredygtigt Landbrug,
COOP Danmark A/S, Campingrådet, Centralorganisationen af
industriansatte i Danmark (CO - Industri), Centralorganisationernes
Fællesudvalg (CFU), DAKOFA, DANAK, DANVA, DASU (Dansk
Automobil Sports Union), DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug, DCE - Nationalt Center for
Miljø og Energi, DELTA, DHI, DONG Energy A/S, DTU Aqua,
Danmarks Cykle Union, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening,
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Skibsmæglerforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug (DAG), Dansk
Bilbrancheråd, Dansk Botanisk Forening, Dansk Cyklistforbund,
Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening (DGB), Dansk Erhverv,
Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund,
Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano
og Kajak Forbund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Metal, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Pelsdyravlerforening, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk
Skytte Union, Dansk Solvarmeforening, Dansk Sportsdykkerforbund,
Dansk Standard, Dansk Textil & Beklædning (DTB), Dansk
Transport og Logistik (DTL), Dansk Vandrelaug, Danske Advokater,
Danske Havne (Privathavne er associeret), Danske Maritime, Danske
Mejeriers Fællesorganisation, Danske Rederier, Danske
Revisorer - FSR, Danske Råstoffer (Dansk Byggeri), Danmarks
Tekniske Universitet, DTU, Danske Svineproducenter, Danske
Vandværker, Datatilsynet, De Danske Skytteforeninger, De
Samvirkende Købmænd i Danmark, Den Danske
Dyrlægeforening, Det Økologiske Råd, Dyrenes
Beskyttelse, Energinet.dk, Energi og olie forum, Fagligt
Fælles Forbund 3F, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
Forbrugerrådet, Foreningen af Byplanlæggere (FAB),
Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Forlystelsesparker i
Danmark, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Skibs- og
bådebyggere i Danmark, Foreningen af danske
brøndborere, Foreningen af danske producenter og
importører af tørbatterier (Batteriforeningen),
Foreningen af speciallæger (ex. Embedslægeforeningen),
Fortum (tidligere Kommunekemi A/S og Ekokem A/S),
Friluftsrådet, GTS (Godkendt Teknologisk Service),
Genvindingsindustrien, Grafisk Arbejdsgiverforening, Green Network,
Danmark, Greenpeace, Grænseregion Syd, Horesta,
Håndværksrådet, International Transport Danmark
(ITD), Jordbrugets Bedriftssundhedstjeneste, Kalk- &
Teglværksforeningen af 1893, Kommunernes Internationale
Miljøorganisation (KIMO), Kyst, Land & Fjord,
Københavns Havn, Landbrug & Fødevarer,
Landdistrikternes Fællesråd, Landforeningen for
Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Naboer til
Kæmpevindmøller, Landsforeningen Praktisk
Økologi, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen
af danske fåreavlere, Landsforeningen af danske
mælkeproducenter, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Lægemiddelindustriforeningen, MARTEC, Marine Ingredients
Denmark, Maritime Danmark, Mærsk Olie og Gas A/S, NOAH, Natur
og Ungdom, Nordisk konservatorforbund, Oliebranchens
fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsforening,
Plastindustrien, Realkreditforeningen, Rederiforeningen af 2010 og
Danmarks Rederiforening, Rådet for større
badesikkerhed, SMOK (Sønderjyllands Modtageordning for Olie
og Kemikalieaffald), SPT - brancheforeningen for sæbe,
parfume og teknisk/kemiske artikler, Skov og Landskab,
Skovdyrkerforeningerne, Spildevandsteknisk forening,
Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens
Ledere, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Uniscrap, WWF
Verdensnaturfonden og Økologisk Landsforening.
| Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Forventes at bidrage med positive
konsekvenser for miljø og sundhed. I hvilket omfang er
uvist, men forventningen er, at endnu flere rederier på
baggrund af lovforslaget vil overholde den lave
svovlgrænseværdi i SOx kontrolområderne, hvilket
vil medføre mindre svovl og færre partikler i
luften. | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder som udgangspunkt ikke
EU-retlige aspekter, men forslaget fastsætter en bestemmelse
om behandling af personoplysninger inden for rammerne af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen). | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger
til lovforslagets enkelte bestemmelser |
|
Til §
1
Til nr. 1
Den gældende lovs § 45 c bemyndiger miljø- og
fødevareministeren til at fastsætte regler om
tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed og om
offentliggørelse af oplysninger om udøvelse af
tilsynsmyndighedens tilsynsvirksomhed, herunder om myndighedens
organisering og opgaver.
§ 45 c blev ændret ved § 2 i lov nr. 1499 af 23.
december 2014, hvorved bestemmelsen blev udvidet til også at
omfatte offentliggørelse af oplysninger om udøvelse
af tilsynsmyndighedens tilsynsvirksomhed, herunder om myndighedens
organisering og opgaver.
Bemyndigelsen vedrører således alene
tilsynsmyndighedens tilsynsvirksomhed og har derudover efter
forarbejderne jf. folketingstidende 2014-15, A, L 49 som fremsat,
side 79 et snævert anvendelsesområde, som knytter sig
til gennemførelsen af dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om
ændring af direktiv 2004/35/EF.
Den gældende lovs § 45 c giver således ikke
hjemmel til at offentliggøre oplysninger om de
bødeforelæg eller anklageskrifter, som
anklagemyndigheden har sendt efter reglerne i henholdsvis
retsplejelovens § 832 og § 834, i sager om rederiers
strafbare overtrædelser af havmiljøloven og regler
udstedt i medfør heraf.
Med henblik på at etablere den påtænkte
offentliggørelsesordning i havmiljøloven
foreslås det derfor med en ny § 45 c, stk. 2, at skabe
hjemmel for miljø- og fødevareministeren til at
fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om
de bødeforelæg, som anklagemyndigheden har sendt efter
reglerne i retsplejelovens § 832, og tiltaler rejst ved
anklageskrifter efter reglerne i retsplejelovens § 834, i
sager om overtrædelse af regler i bekendtgørelse om
svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer, der
vedrører krav til svovlindholdet i det brændstof, som
skibe skal anvende i visse havområder og
emissionsreduktionsmetoder hertil, samt at offentliggørelsen
kan omfatte den juridiske eller fysiske persons navn og kan ske
udelukkende digitalt.
Det foreslås i bestemmelsens 1. pkt., at miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelse af oplysninger om de
bødeforelæg, som anklagemyndigheden har udstedt efter
reglerne i retsplejelovens § 832, og tiltaler rejst ved
anklageskrifter efter reglerne i retsplejelovens § 834, i
sager om overtrædelse af regler udstedt i medfør af
lovens § 32, og som vedrører krav til svovlindholdet i
det brændstof, som skibe skal anvende i visse
havområder eller emissionsreduktionsmetoder hertil.
Det er hensigten, at bemyndigelsen alene vil blive udnyttet til
at etablere en offentlighedsordning for de
bødeforelæg, som anklagemyndigheden har sendt efter
reglerne i retsplejelovens § 832, og tiltaler rejst ved
anklageskrifter efter reglerne i retsplejelovens § 834, i
sager om de mere alvorlige overtrædelser af
svovlbekendtgørelsens regler, der vedrører krav til
svovlindholdet i det brændstof, som skibe skal anvende i
visse havområder og emissionsreduktionsmetoder hertil. Visse
havområder er i denne sammenhæng de særlige
SOx-kontrolområder, som er defineret i den gældende
svovlbekendtgørelses § 12, stk. 3.
De pågældende regler, hvorom oplysninger om
bødeforelæg og anklageskrifter foreslås
offentliggjort, findes i den gældende
svovlbekendtgørelses §§ 12, 15 og 17.
Med hensyn til overtrædelsen af §§ 15 og 17 vil
offentliggørelse af navnet på rederiet således
også kunne ske, hvor det vurderes, at et skib ikke har
overholdt kravet om at opnå en reduktion ved anvendelse af en
emissionsreduktionsmetode, der mindst svarer til den reduktion, der
ville være opnået ved anvendelse af
skibsbrændstoffer med et maksimalt indhold på 0,10 %
m/m.
Vurderingen af om en overtrædelse af tilladelsen til
forsøg med eller ved overtrædelse af anvendelse af en
emissionsreduktionsmetode har karakter af en alvorlig
overtrædelse og dermed bør offentliggøres, vil
også afhænge af bødeniveauet i det fremsendte
bødeforelæg eller anklageskrift fra
anklagemyndigheden. Hvis bødeniveauet er 200.000 kr. eller
derover, vil der ske en offentliggørelse. Ved indstillingen
af forslag til bødeniveauet for den påståede
overtrædelse lægger Miljøstyrelsen vægt
på, hvilken reduktion der har været ved brug af den
emissionsreducerende metode. Hvis det vil svare til, at
emissionsreduktionsmetoden f.eks. har opnået en reduktion,
der svarer til, at skibet har anvendt skibsbrændstof med et
svovlindhold mellem 0,50 % og 0,99 %, vil det indstillede
bødeniveau være 200.000 kr.
I tilfælde, hvor der har været en væsentlig
misligholdelse af forsøg med eller anvendelse af den
emissionsreducerende metode, vil det også være muligt,
at bødeniveauet er 200.000 kr. I tilfælde hvor der
ikke er registreret data om brugen af den emissionsreducerende
metode gennem længere tid, kan der være tale om en
væsentlig misligholdelse og dermed en alvorlig
overtrædelse. Disse tilfælde bør også
offentliggøres, hvor det vil fremgå af
offentliggørelsen, hvor lang tid der ikke er registreret
data, Søfartsstyrelsens inspektionsdato og hvis muligt
hvilken reduktion, der er opnået i perioden.
Ved offentliggørelsen af disse tilfælde forventes
det at fremgå af offentliggørelsen, at skibet har
anvendt en emissionsreducerende metode, men at det er
Miljøstyrelsens vurdering og eventuelt suppleret af
Søfartsstyrelsens vurdering, at kravene til anvendelsen ikke
har været overholdt, og der derfor er indstillet bøde
og senere fremsendt et bødeforelæg eller rejst tiltale
ved anklageskrift for overtrædelse af
svovlbekendtgørelsens §§ 12, 15 eller 17, jf.
henholdsvis svovlbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 1,
2 og 3.
Overtrædelse af §§ 12, 15 og 17 er
strafsanktioneret efter bekendtgørelsens § 26, stk. 1,
nr. 1, 2 og 3, og stk. 2.
Ved en mere alvorlig overtrædelse i
SOx-kontrolområderne forstås et bødeniveau
på mindst 200.000 kr., hvilket i dag er det
bødeniveau, som indstilles af Miljøstyrelsen i sager,
hvor der er tale om en førstegangsovertrædelse uden
skærpende omstændigheder, og hvor svovlprocenten er
mellem 0,50 % og 0,99 %.
Ved at lade bødeniveauet og ikke svovlprocenten
være udslagsgivende for offentliggørelse opnås
endvidere, at oplysninger om bødeforelæg
vedrørende eventuelle systematiske overtrædelser
også vil kunne offentliggøres, hvilket skyldes, at
bødeniveauet i almindelighed bør stige ved
gentagelsestilfælde.
Rederiet bør være blevet gjort bekendt med
bødeforelægget eller anklageskriftet inden en
offentliggørelse. For at sikre dette vil den
foreslåede bemyndigelse blive udnyttet således, at der
skal gå minimum 2-3 uger fra datoen for fremsendelsen af
bødeforelæg til offentliggørelsen.
Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at
offentliggørelsen kan omfatte den juridiske eller fysiske
persons navn og kan ske digitalt.
Det vil være den af anklagemyndigheden formodede
overtræder, som bliver offentliggjort.
Offentliggørelsen vil derfor kun omfatte den, som har
modtaget bødeforelægget eller som tiltalen er rejst
imod (rederiet).
Det forventes, at oplysningerne udelukkende vil blive
offentliggjort digitalt, som f.eks. på Miljøstyrelsens
hjemmeside og vil indeholde rederiets (det rederi, som i henhold
til ISM koden har Document of Compliance) og skibets navn samt
skibets flagstat (der hvor skibet er registreret). Dernæst
vil det fremgå, hvor stor overtrædelsen er og hvilken
dato skibet fik udtaget olieprøven samt bødens
størrelse.
Da der er tale om belastende oplysninger for rederierne, vil
Miljøstyrelsen, såfremt der måtte være
behov herfor, snarest muligt berigtige de offentliggjorte
oplysninger samme sted, som oplysningerne blev offentliggjort.
Berigtigelse vil således skulle ske, hvor
Miljøstyrelsen får oplysninger om, at der efter
afsendelse af bødeforelæg eller anklageskrift er
truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom. Berigtigelse eller
ajourføring kan også ske i forbindelse med
anmeldelsens status, for eksempel at sagen er genoptaget eller en
dom er anket.
Til §
2
Det forslås, at loven træder i kraft den 1. januar
2019.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og
Grønland. Færøerne har overtaget
havmiljøområdet og for Grønland gælder en
særlig lov om beskyttelse af havmiljøet i den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | § 1 I lov om beskyttelse af havmiljøet,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 4. september 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 463 af 15. maj 2017 og §
52 i lov nr. 1534 af 19. december 2017, foretages følgende
ændring: | | | | § 45 c.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed
og om offentliggørelse af oplysninger om udøvelse af
tilsynsvirksomheden, herunder om myndighedens organisering og
opgaver. | | 1. I § 45
c indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om offentliggørelse af oplysninger om de
bødeforelæg, som anklagemyndigheden har udstedt efter
reglerne i retsplejelovens § 832, og om tiltaler rejst ved
anklageskrifter efter reglerne i retsplejelovens § 834, i
sager om overtrædelse af regler udstedt i medfør af
lovens § 32, og som vedrører krav til svovlindholdet i
det brændstof, som skibe skal anvende i visse
havområder eller emissionsreduktionsmetoder hertil.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at
offentliggørelsen kan omfatte den juridiske eller fysiske
persons navn og kan ske digitalt.« | | | | | | § 2 Loven træder i kraft den 1. januar
2019. |
|