Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 13. november 2018

Forslag

til

Lov om elektronisk fakturering ved offentlige udbud1)

Anvendelsesområde

§ 1. Loven finder anvendelse på afsnit II og III i udbudsloven.

Stk. 2. Loven finder ligeledes anvendelse på al elektronisk fakturering ved indgåelse af kontrakter omfattet af bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.

Stk. 3. Loven finder ligeledes anvendelse på al elektronisk fakturering ved indgåelse af kontrakter omfattet af bekendtgørelse om tildeling af koncessionskontrakter.

Stk. 4. Loven finder ligeledes anvendelse på al elektronisk fakturering ved indgåelse af kontrakter omfattet af bekendtgørelse om ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet, medmindre udbuddet eller opfyldelsen heraf er erklæret hemmelig eller skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger efter lovgivningen og de berørte væsentlige interesser ikke kan sikres ved mindre indgribende foranstaltninger.

Definitioner

§ 2. I denne lov forstås ved:

1) Elektronisk faktura: En faktura eller kreditnota, der er udstedt, sendt og modtaget i et struktureret elektronisk format, der gør det muligt at behandle den automatisk og elektronisk.

2) Kerneelementer i en elektronisk faktura: En række væsentlige oplysninger, som en elektronisk faktura skal indeholde for at sikre den tværnationale interoperabilitet.

3) Ordregiver: Statslige, regionale og kommunale myndigheder og offentligretlige organer som defineret i udbudslovens § 24, nr. 14, 27 og 28, og sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer.

4) Indkøbscentral: En ordregiver, der foretager centraliserede indkøbsaktiviteter.

5) Ordregivende enheder: En ordregiver eller offentlige virksomheder, som udøver en aktivitet i henhold til § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, og enheder og virksomheder, når de udøver en eller flere af disse aktiviteter og råder over særlige eller eksklusive rettigheder, der er fastsat ved lov eller anden retsforskrift.

6) Europæisk standard (EN): Europæisk standard, der er vedtaget af en europæisk standardiseringsorganisation, jf. artikel 2, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1025/2012/EU.

Kerneelementer i en elektronisk faktura

§ 3. Følgende kerneelementer skal være en del af den elektroniske faktura:

1) Proces- og fakturaidentifikatorer,

2) faktureringsperiode,

3) sælgeroplysninger,

4) køberoplysninger,

5) oplysninger om betalingsmodtager,

6) oplysninger om sælgers fiskale repræsentant,

7) kontraktreference,

8) leveringsoplysninger,

9) betalingsinstrukser,

10) oplysninger om tillæg eller rabat,

11) vareoplysninger,

12) samlet fakturabeløb,

13) momsoplysning og

14) købers reference eller ordrereference.

Modtagelse og behandling af en elektronisk faktura

§ 4. Ordregivende enheder og indkøbscentraler skal kunne modtage og behandle en elektronisk faktura, som er i overensstemmelse med den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for anvendelse af den europæiske standard (EN) ved elektronisk fakturering.

Ikrafttræden m.v.

§ 5. Loven træder i kraft den 27. november 2018.

Stk. 2. § 4 har virkning for statslige ordregivere og indkøbscentraler fra den 18. april 2019. For andre ikkestatslige ordregivere og ordregivende enheder har § 4 virkning fra den 18. april 2020.

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud, EU-Tidende 2014, nr. L 133, side 1.