L 47 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love.

(Skærpelse af hvidvaskreglerne, gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering og ændring af reglerne for udpegning af SIFI’er i Danmark).

Af: Erhvervsminister Rasmus Jarlov (KF)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Delt

Betænkning

Afgivet: 29-11-2018

Afgivet: 29-11-2018

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 29. november 2018

20181_l47_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 29. november 2018

1. Ændringsforslag

Erhvervsministeren har stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget, herunder ændringsforslag om deling af lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 2-13 stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de under nr. 2-11 stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 12 og 13 stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love (Gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering og ændring af reglerne for udpegning af SIFI'er i Danmark m.v.)« omfattende titelnoten og §§ 1-8 og 10-15.

B. »Forslag til lov om ændring af hvidvaskloven (Skærpelse af hvidvaskreglerne)« omfattende §§ 9, 14 og 15.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

2) Noten til lovens titel udgår.

[Lovteknisk ændring]

Til § 1

3) I indledningen indsættes efter »som ændret bl.a. ved«: »§ 1 i lov nr. 1549 af 13. december 2016,«.

[Lovteknisk ændring]

4) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 1, stk. 1, ændres »15« til: »16«.«

[Lovteknisk ændring]

5) Nr. 24 udgår.

[Lovteknisk ændring]

6) Efter nr. 27 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 122 og 123« til: »§ 122«.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 2

7) Efter nr. 3 indsættes som nye numre:

»01. I § 3, nr. 25, der bliver nr. 24, ændres »29« til: »28«.

02. I § 3, nr. 28, der bliver nr. 27, ændres »27« til: »26«.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 4

8) Nr. 19 affattes således:

»19. Fire steder i bilag 2 ændres »basiskapital« til: »kapitalgrundlag«, og »Basiskapitalen« ændres til: »Kapitalgrundlaget«.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 11

9) Paragraffen affattes således:

Ȥ 11

I lov nr. 1549 af 13. december 2016 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love (Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFI? er, aflønningsregler for finansielle virksomheder m.v., lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen for at imødegå markedsmisbrug m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 77 og 78, ophæves.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 14

10) I stk. 2 ændres »§ 2 og § 14, stk. 3,« til: »og § 2«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 15

11) Paragraffen affattes således:

Ȥ 15

Stk. 1. §§ 1-12 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. §§ 1-12 kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. § 13 gælder ikke for Grønland.«

[Lovteknisk ændring]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 14

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

12) Paragraffen affattes således:

Ȥ 14

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.«

[Konsekvensændring]

Til § 15

13) Paragraffen affattes således:

Ȥ 15

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love (Skærpelse af hvidvaskreglerne, gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering og ændring af reglerne for udpegning af SIFI'er i Danmark) (L 47) deles i to lovforslag.

Den ene del (A) omfatter lovforslagets bestemmelser om gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering og ændring af reglerne for udpegning af SIFI'er i Danmark m.v.

Den anden del (B) omfatter lovforslagets bestemmelse om skærpelse af hvidvaskreglerne. I denne del ændres lovforslagets titel desuden af lovtekniske grunde, således at populærtitlen »hvidvaskloven« for lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme anvendes.

Til nr. 2

Der er tale om en lovteknisk ændring. Det foreslås, at noten til lovforslagets titel udgår. Ved en fejl blev der indsat en note til lovforslagets titel, hvor det angives, at lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017. Lovforslaget indeholder dog alene supplerende bestemmelser til forordningen, hvorfor der ikke er grundlag for anvendelsen af en note til titlen.

Til nr. 3

Der er tale om en lovteknisk ændring. Det foreslås, at indledningen til lovforslagets § 1 ændres, så den henviser til § 1 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, der ikke er medtaget i lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017, og som foreslås ændret ved ændringsforslag nr. 9.

Til nr. 4

Der er tale om en lovteknisk ændring. Det foreslås, at der før lovforslagets § 1, nr. 1, indsættes et nyt nummer, som ændrer henvisningen i § 1, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter stk. 15 bliver stk. 16.

Til nr. 5

Der er tale om en lovteknisk ændring. Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 24, der vedrører ændring af § 372 a, stk. 1, udgår. Den nødvendige ændring af § 372 a, stk. 1, foretages allerede ved lovforslagets § 1, nr. 25.

Til nr. 6

Der er tale om en lovteknisk ændring. Det foreslås, at der efter lovforslagets § 1, nr. 27, indsættes et nyt nummer, hvorefter henvisningen til § 123 udgår af strafbestemmelsen i § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, hvor § 123 i lov om finansiel virksomhed foreslås ophævet.

Til nr. 7

Der er tale om lovtekniske ændringer. Det foreslås, at der efter lovforslagets § 2, nr. 3, indsættes to nye numre. I første ændringsnummer foreslås det, at henvisningen i § 3, nr. 25, der bliver nr. 24, i lov om kapitalmarkeder ændres, så der henvises til nr. 28 i stedet for nr. 29. I andet ændringsnummer foreslås det, at henvisningen i § 3, nr. 28, der bliver nr. 27, i lov om kapitalmarkeder ændres, så der henvises til nr. 26 i stedet for nr. 27. Ændringerne er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3, hvor § 3, nr. 21, ophæves, hvorefter nr. 22-35 bliver til nr. 21-34.

Til nr. 8

Der er tale om en lovteknisk ændring. Det foreslås at nyaffatte lovforslagets § 4, nr. 19, der vedrører bilag 2 til lov om betalinger. Ændringen skal sikre, at ordet basiskapital ændres i alle bøjningsformer til ordet kapitalgrundlag i forskellige bøjningsformer.

Til nr. 9

Der er tale om en lovteknisk ændring. Det foreslås, at lovforslagets § 11 nyaffattes. Bestemmelsen burde rettelig foreslå at ophæve § 1, nr. 77 og 78, i lov nr. 1549 af 13. december 2016 og ikke § 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015, som allerede er ophævet ved lov nr. 1549 af 13. december 2016. Dette rettes der op på med ændringsforslaget.

Til nr. 10

Der er tale om en lovteknisk ændring. Det foreslås at ændre ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 2, således at der ikke fremgår et specifikt ikrafttrædelsestidspunkt for overgangsreglen i lovforslagets § 14, stk. 3. Årsagen er, at overgangsreglen efter sin karakter vil træde i kraft samtidig med de regler, overgangsreglen knytter sig til, i dette tilfælde lovforslagets § 1, nr. 18, og § 2.

Til nr. 11

Der er tale om en lovteknisk ændring. Det foreslås, at territorialbestemmelsen i lovforslagets § 15 nyaffattes, så det præciseres, at lovforslagets § 13 ikke gælder for Grønland. Det foreslås således i stk. 1, at §§ 1-12 ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger. Endvidere ændres ordet loven i andet punktum til »§§ 1-12«, så der er overensstemmelse i ordlyden i bestemmelsens to punktummer. Endvidere foreslås det i stk. 2, at § 13 ikke gælder for Grønland.

Til nr. 12

Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 13

Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til 1. behandling den 23. oktober 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 7. juli 2018 og den 7. september 2018 disse udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 278 og 308 (folketingsåret 2017-18). Den 3. oktober 2018 sendte erhvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Teknisk gennemgang

Erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsministeriet har den 14. november 2018 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputation

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret, med undtagelse af 1 spørgsmål, som forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Merete Dea Larsen (DF) Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Carl Holst (V) Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) May-Britt Kattrup (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Anders Johansson (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S) Morten Bødskov (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Malou Lunderød (S) Pelle Dragsted (EL) Rune Lund (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1