Ændringsforslag stillet den 19.
november 2018 uden for betænkningen
Til § 1
Af transport-, bygnings- og
boligministeren:
8) I
den under nr. 39 foreslåede § 168 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan i særlige
tilfælde i forbindelse med udarbejdelse af en fælles
udviklingsplan efter stk. 1, 1. pkt., efter ansøgning
dispensere fra kravet i stk. 1, 2. pkt., når der er tale om
et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, som har
færre end 2.100 beboere, og som ikke opfylder kriteriet
vedrørende andelen af dømte beboere, jf. § 61 a,
stk. 1, nr. 2.«
[Dispensation fra
40-procentskravet]
9) Den
under nr. 39 foreslåede § 168 b udgår, og i stedet
indsættes:
»§ 168 b. Opnås
der ikke enighed om en fælles udviklingsplan, jf. § 168
a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen anmode transport-, bygnings- og
boligministeren om at godkende en kommunal udviklingsplan. Den
kommunale udviklingsplan skal have som sit mål inden den 1.
januar 2030 at nedbringe andelen af almene familieboliger til
højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende
hårde ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4. Ved
opgørelse af det samlede antal boliger i det
pågældende boligområde kan medtælles
boliger, som er nedrevet efter 2010, og som ikke er erstattet af
andre almene familieboliger. Erhvervsareal indgår i
opgørelsen af antal boliger, således at hvert
75-kvardratmeterserhvervsareal opgøres som en bolig.
Ministeren sender den kommunale udviklingsplan i høring hos
den almene boligorganisation, før ministeren træffer
beslutning efter 1. pkt.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan give almene boligorganisationer påbud
om at gennemføre en godkendt kommunalplan efter stk. 1,
herunder udføre foranstaltninger, som er af væsentlig
betydning for virkeliggørelsen af den kommunale
udviklingsplan og for varetagelsen af almene samfundsinteresser,
inden for en frist fastsat af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Hvis den
almene boligorganisation ikke efterkommer et påbud, jf. stk.
2, kan kommunalbestyrelsen udpege en forretningsfører til
midlertidigt at udføre funktioner i boligorganisationen
eller i en boligorganisations afdelinger, som i henhold til
boligorganisationens vedtægter er tillagt
boligorganisationens og afdelingens ledelse, med henblik på
at gennemføre den kommunale udviklingsplan.
Stk. 4.
Medfører kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 2 tab,
yder kommunalbestyrelsen erstatning herfor. Erstatningen
fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov om offentlige
veje m.v. Ved erstatningsfastsættelsen efter 2. pkt. finder
§ 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
Stk. 5.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan tillade, at
fastsættelse af erstatning efter stk. 4 sker efter reglerne i
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom.
Stk. 6.
Indebærer en kommunal udviklingsplan efter stk. 2 påbud
om salg eller nedrivning, overtager kommunalbestyrelsen
genhusningsforpligtelsen og afholder udgifter hertil.
Stk. 7.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan i særlige
tilfælde efter ansøgning dispensere fra kravet i stk.
1, 2. pkt., når
1)
ansøgningen om dispensation indeholder en
fyldestgørende redegørelse for de skridt, som
kommunalbestyrelsen vil tage for at sikre, at boligområdet
ikke er et hårdt ghettoområde i 2030, jf. § 61 a,
stk. 4,
2) andelen af
almene familieboliger i ghettoområder, jf. § 61 a, stk.
2, overstiger 12 pct. af de almene familieboliger i kommunen,
3) nybyggeri
ikke i væsentligt omfang kan bidrage til at nedbringe andelen
af almene familieboliger til 40 pct. og
4) salg efter en
registreret ejendomsmæglers aktuelle markedsvurdering kun kan
ske med tab.
Stk. 8.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan i særlige
tilfælde i forbindelse med udarbejdelse af en kommunal
udviklingsplan efter stk. 1, 1. pkt., efter ansøgning
dispensere fra kravet i stk. 1, 2. pkt., når der er tale om
et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, som har
færre end 2.100 beboere, og som ikke opfylder kriteriet
vedrørende andelen af dømte beboere, jf. § 61,
a, stk. 1, nr. 2.
§ 168 c. Transport-, bygnings-
og boligministeren kan meddele en almen boligorganisation
påbud om at afvikle et hårdt ghettoområde, jf.
§ 61 a, stk. 4, hvis boligorganisationen og
kommunalbestyrelsen ikke har udarbejdet en udviklingsplan efter
§ 168 a, stk. 1, som ministeren kan godkende, jf. § 168
a, stk. 2, og kommunalbestyrelsen ikke har fået godkendt en
kommunal udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1, eller hvis den
godkendte fælles udviklingsplan eller den godkendte kommunale
udviklingsplan ikke bliver implementeret.
Stk. 2. Efter
modtagelse af transport-, bygnings- og boligministerens påbud
om afvikling, jf. stk. 1, skal boligorganisationen og
kommunalbestyrelsen i fællesskab udarbejde en afviklingsplan.
Planen kan give mulighed for bevarelse eller nybyggeri af almene
boliger, dog sådan, at højst 25 pct. af den
boligmasse, der er tilladt efter lokalplanen, må være
almene boliger.
Stk. 3.
Medfører foranstaltninger til afvikling, der er
udført i henhold til påbud efter stk. 1, tab, yder
transport-, bygnings- og boligministeren erstatning herfor.
Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne efter lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 4. Afvikler
den almene boligorganisation ikke ghettoområdet efter
påbud herom, jf. stk. 1, iværksætter transport-,
bygnings- og boligministeren nødvendige tiltag for statslig
overtagelse af de berørte afdelinger med henblik på
afvikling.
Stk. 5.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan afholde udgifter, der
er forbundet med overtagelse af et ghettoområde med henblik
på afvikling, jf. stk. 4.«
[Kommunal udviklingsplan,
påbud og erstatning samt dispensation fra
40-procentskravet]
Bemærkninger
Til nr. 8
Det foreslås i § 168 a, stk. 4, at transport-,
bygnings- og boligministeren i særlige tilfælde i
forbindelse med udarbejdelse af en fælles udviklingsplan
efter stk. 1, 1. pkt., efter ansøgning kan dispensere fra
kravet i § 168 a, stk. 1, 2. pkt., når der er tale om et
hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, som har
færre end 2.100 beboere, og som ikke opfylder kriteriet
vedrørende andelen af dømte beboere, jf. § 61 a,
stk. 1, nr. 2.
Forslaget vil give en yderligere mulighed
for at dispensere fra kravet i det foreslåede § 168 a,
stk. 1, 2. pkt., om, at en fælles udviklingsplan skal have
som sit mål at nedbringe andelen af almene familieboliger til
højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende
hårde ghettoområde inden den 1. januar 2030, jf. den
foreslåede § 61 a, stk. 4.
Med forslaget sikres en yderligere mulighed
for tilpasning af lovens overordnede krav i § 168 a, stk. 1,
2. pkt., til de lokale forhold, som kan være meget
forskellige fra boligområde til boligområde.
De af forslaget omfattede hårde
ghettoområder foreslås afgrænset, således
at ministeren kun kan give dispensation, hvis der er tale om et
hårdt ghettoområde, som har færre end 2.100
beboere på det tidspunkt, hvor boligområdet
første gang bliver kategoriseret som et hårdt
ghettoområde, idet ministeren offentliggør, hvilke
områder der opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 4, jf.
den foreslåede § 61 a, stk. 6. Forslaget rettes mod de -
størrelsesmæssigt set - mindre, hårde
ghettoområder, idet disse boligområder antages at
være mere modtagelige i forhold til positiv påvirkning
fra det omkringliggende byområde.
Ansøgningen vil forudsætte, at
de lokale aktører, altså kommunalbestyrelsen og den
almene boligorganisation, er enige. Ansøgningen skal
indeholde en fyldestgørende redegørelse for, hvorfor
det under hensyn til lokale forhold er nødvendigt, at
boligområdet nedbringer andelen af almene familieboliger til
en højere andel end 40 pct., og ansøgningen skal
angive den andel af almene familieboliger, der skal træde i
stedet for 40 pct., f.eks. 50-60 procent. Efter bemyndigelse i
henhold til den foreslåede § 169, stk. 2, vil
nærmere regler om ansøgningsprocessen blive fastsat
administrativt, herunder reglen om, at ansøgningen skal
indsendes, senest 2 måneder før fristen for
indsendelse af en fælles udviklingsplan udløber.
Ministeren skal i vurderingen af
ansøgningen tage højde for boligområdets
historik og graden af parallelsamfund. I forbindelse med
vurderingen vil ministeren konsultere aftalepartierne om
ansøgningen.
Ved boligområdets historik skal
forstås, hvordan området har udviklet sig til at blive
til et hårdt ghettoområde, om boligområdet - selv
om det optræder på ghettolisten - alligevel har oplevet
en positiv udvikling, og om det på
afgørelsestidspunktet virker sandsynligt, at
boligområdet kan omdannes til et velfungerende
boligområde, der er integreret med den omkringliggende
by.
Graden af parallelsamfund skal
forstås som en konkret vurdering af boligområdets
aktuelle situation i forhold til de enkelte ghettokriterier,
herunder i hvilket omfang boligområdet ligger over de i
kriterierne opstillede grænseværdier, og hvilken
interaktion boligområdet har med det omgivende samfund
m.v.
Til nr. 9
Ændringsforslaget træder i
stedet for ændringsforslag nr. 6 i Transport-, Bygnings- og
Boligudvalgets betænkning af 15. november 2018. der samtidig
tages tilbage.
Ad § 168
b
I forbindelse med den offentlige
høring over lovforslaget har flere kommuner meddelt, at de
er villige til at løfte et større ansvar for at
modvirke parallelsamfund og ghettodannelse. Kommunerne har
således foreslået, at de selv - i stedet for staten -
får mulighed for at få godkendt en kommunal
udviklingsplan, såfremt der ikke kan opnås enighed med
boligorganisationerne om en fælles udviklingsplan.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ser velvilligt på
kommunernes mulighed for at påtage sig et større
ansvar. Det er ikke afgørende for Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet, hvem der løser problemerne med
ghettodannelse - afgørende er, at de bliver løst.
Det foreslås i § 168 b, stk. 1, 1. pkt., at hvis der
ikke opnås enighed om en fælles udviklingsplan efter
stk. 1, kan kommunalbestyrelsen anmode transport-, bygnings- og
boligministeren om at godkende en kommunal udviklingsplan.
Dermed skabes det retlige grundlag for, at
de kommuner, som selv ønsker det, kan sikre
gennemførelse af en kommunal udviklingsplan for et
hårdt ghettoområde, som opfylder
målsætningen om, at andelen af almene familieboliger
nedbringes til højst 40 pct.
Transport-, bygnings- og boligministeren
vil kunne godkende udviklingsplanen, hvis mulighederne for at
opnå enighed om en fælles udviklingsplanen mellem
kommunen og den almene boligorganisation er udtømt.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte
vilkår og betingelser i forbindelse med godkendelse af den
kommunale udviklingsplan, herunder at nødvendige tilladelser
i øvrigt skal være indhentet, f.eks. miljø-
eller plantilladelser, før kommunalbestyrelsen
pålægger boligorganisationen at gennemføre den
kommunale udviklingsplan. Transport-, bygnings- og boligministerens
afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed, men kan indbringes for domstolene, jf. grundlovens
§ 63. Transport-, bygnings- og boligministerens godkendelse af
udviklingsplanen er ikke en godkendelse af de eventuelle
ekspropriative indgreb, som den kommunale udviklingsplan
måtte indeholde, da ministerens godkendelse ikke ændrer
på boligorganisationens rådighed over ejendommen. Det
er derfor først, når kommunalbestyrelsen efter
ministerens godkendelse træffer beslutning om at
gennemføre udviklingsplanen og udstede konkrete påbud
i den forbindelse, at det vil være muligt at vurdere, om der
kunne være tale om ekspropriation, jf. nærmere herom
nedenfor. Det er derfor kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for
eventuelle ekspropriative indgreb som følge af påbud
om gennemførelse af den kommunale udviklingsplan.
Den kommunale udviklingsplan skal
redegøre for de samme forhold som den fælles
udviklingsplan efter den foreslåede § 168 a, stk. 1. Det
vil være den almene boligorganisations pligt at
gennemføre den kommunale udviklingsplan, men dog på
baggrund af et kommunalt påbud i stedet for en aftale om en
fælles udviklingsplan.
Den kommunale udviklingsplan skal efter
§ 168 b, stk. 1, 2. pkt., have som
sit mål inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af
almene familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i
det pågældende hårde ghettoområde, jf.
§ 61 a, stk. 4, svarende til det, der vil gælde for en
fælles udviklingsplan.
Det foreslås i § 168 b, stk. 1, 3. pkt., at ved
opgørelse af det samlede antal boliger i det
pågældende boligområde kan medtælles
boliger, som er nedrevet efter 2010, og som ikke er erstattet af
andre almene familieboliger. Der kan være tale om boliger,
som er nedrevet efter 2010 og erstattet med eksempelvis almene
ungdoms- og ældreboliger.
Det foreslås i § 168 b, stk. 1, 4. pkt., at
erhvervsareal indgår i opgørelsen af antal boliger,
således at hvert 75-kvadratmeterserhvervsareal opgøres
som en bolig. Forslaget betyder, at det bliver klart, hvordan
erhvervsareal skal indgå i opgørelse af antal
boliger.
Det foreslås i § 168 b, stk. 1, 5. pkt., at ministeren
sender den kommunale udviklingsplan i høring hos den almene
boligorganisation, før ministeren tager stilling til
kommunalbestyrelsens anmodning.
Det er Transport-, Bygnings- og
Boligministeriets vurdering, at transport-, bygnings- og
boligministerens godkendelse af en kommunal udviklingsplan skal
betragtes som en forvaltningsretlig afgørelse, hvilket
betyder, at reglerne om f.eks. partshøring efter
forvaltningslovens § 19 skal iagttages. Der vil derfor som
udgangspunkt være pligt til at partshøre
boligorganisationerne, jf. forvaltningslovens § 19, før
transport-, bygnings- og boligministeren meddeler godkendelse af
den kommunale udviklingsplan. I praksis kan der dog tænkes
situationer, hvor sagen ikke indeholder nye oplysninger, dvs.
oplysninger, som boligorganisationen ikke allerede har kendskab
til, og hvor der derfor ikke er pligt til at partshøre efter
forvaltningslovens § 19, f.eks. hvis den kommunale
udviklingsplan er enslydende med den fælles udviklingsplan,
som samme kommunalbestyrelse og den almene boligorganisation ikke
kan blive enige om. Med henblik på at sikre, at
boligorganisationen altid får adgang til at udtale sig om den
kommunale udviklingsplan, hvad enten den indeholder nye oplysninger
for boligorganisationen eller ej, fastsættes i loven en
høringspligt, hvorefter den kommunale udviklingsplan skal
sendes i høring hos den almene boligorganisation, før
ministeren tager stilling til sagen. På den måde sikres
det, at boligorganisationens synspunkter indgår i ministerens
stillingtagen i sagen.
Det foreslås i § 168 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen
kan give den almene boligorganisation påbud om at
gennemføre en godkendt udviklingsplan, herunder
udføre foranstaltninger i et hårdt ghettoområde,
jf. § 61 a, stk. 4, som er af væsentlig betydning for
virkeliggørelsen af en kommunal udviklingsplan, jf. §
168 b, stk. 1, og for varetagelsen af almene
samfundsinteresser.
De foranstaltninger, som den almene
boligorganisation kan blive pålagt at udføre af
kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse, er
bl.a. afhændelse, væsentlig renovering eller nedrivning
af afdelingernes ejendomme.
Hvis et ghettoområde omfatter
afdelinger af flere forskellige boligorganisationer, vil
påbud blive udstedt til den enkelte boligorganisation.
Det følger af almenboliglovens
§ 164, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med
de almene boligorganisationer med henblik på at sikre en
forsvarlig drift af de almene boligorganisationer og deres
afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor.
Kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i forbindelse med
udøvelsen af tilsynet kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed. Boligorganisationen har dog altid mulighed
for at indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse for
domstolene. Det samme vil gøre sig gældende i forhold
til kommunalbestyrelsens afgørelse om at påbyde
gennemførelse af en kommunal udviklingsplan. Efter
omstændighederne kan afgørelsen indbringes for
tilsynet med kommunerne efter reglerne i kapitel VI i lov om
kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6.
juli 2018.
Det følger af grundlovens § 73,
stk. 1, at ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes
at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det,
og det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig
erstatning.
Der foreligger ekspropriation i grundlovens
forstand, hvis der gøres indgreb i en rettighed, der er
beskyttet af grundlovens § 73 (et indgreb i
»ejendom«), og indgrebet må karakteriseres som
ekspropriativt (»afståelse«).
Et påbud efter
ændringsforslagets § 168 b, stk. 2, vil efter
omstændighederne kunne udgøre et indgreb i de almene
boligorganisationers råden over ejendomme i de omfattede
boligområder og dermed i en rettighed, der er beskyttet af
grundlovens § 73.
Om der er tale om et ekspropriativt indgreb
(»afståelse«), vil herefter bero på et
samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Som momenter, der
må tillægges betydning ved udøvelsen af dette
skøn, kan navnlig peges på indgrebets formål og
begrundelse, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret,
herunder om det rammer mange eller få personer, indgrebets
intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller aktuel
råden, og om indgrebet går ud på at
overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller
på en tilintetgørelse af denne rettighed.
Der kan på den ene side peges
på, at den foreslåede ordning indføres som led i
en indsats for at omdanne hårde ghettoområder, og at
kommunalbestyrelsens udstedelse af et påbud efter
ændringsforslagets § 168 b, stk. 2, vil ske efter
transport-, bygnings- og boligministerens vurdering af, at der ikke
kan opnås enighed om en fælles udviklingsplan. På
den anden side vil et påbud efter bestemmelsen indebære
en pligt til at udføre de nævnte foranstaltninger.
Hvis kommunalbestyrelsen giver påbud om afvikling, vil dette
kunne ske ved hjælp af en række forskellige midler, som
i varierende grad vil være mulige at benytte i det konkrete
boligområde. Intensiteten af et påbud vil bl.a. bero
på, hvilke muligheder den pågældende almene
boligorganisation har for at afvikle det omhandlede
boligområde. Der vil imidlertid efter omstændighederne
kunne være tale om et forholdsvis intensivt indgreb.
Det kan på den baggrund ikke
udelukkes, at et påbud efter ændringsforslagets §
168 b, stk. 2, vil kunne indebære ekspropriation. Det
må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte
tilfælde foreligger ekspropriation. Er indgrebet
ekspropriativt, vil den pågældende almene
boligorganisation have krav på fuldstændig erstatning
efter grundlovens § 73.
Det foreslås med § 168 b, stk. 3, at hvis den almene
boligorganisation ikke efterkommer et påbud, kan
kommunalbestyrelsen udpege en forretningsfører til
midlertidigt at udføre funktioner i boligorganisationen
eller i en boligorganisations afdelinger, som i henhold til
boligorganisationens vedtægter er tillagt
boligorganisationens og afdelingens ledelse, med henblik på
at gennemføre den kommunale udviklingsplan.
Bestemmelsen er inspireret af
almenboliglovens § 165, stk. 3, og giver kommunalbestyrelsen
mulighed for at udpege en forretningsfører til midlertidigt
at varetage den øverste ledelse i boligorganisationen eller
for de enkelte afdelinger.
Kommunalbestyrelsen har således
hjemmel til midlertidigt at suspendere den øverste ledelse -
repræsentantskabet/generalforsamlingen og bestyrelsen for den
almene boligorganisation - og i stedet indsætte en ny
forretningsfører med egne valgte rådgivere. Den
midlertidige forretningsfører kan overtage den fulde ledelse
af boligorganisationen og boligorganisationens afdelinger med
henblik på realiseringen af den kommunale udviklingsplan og
vil i denne situation udgøre repræsentantskabet,
bestyrelsen, afdelingsmødet og afdelingsbestyrelsen.
Bestemmelsen kan alene anvendes, hvis den
almene boligorganisation ikke efterkommer kommunalbestyrelsens
påbud efter den foreslåede bestemmelse i § 168 b,
stk. 2, og kan alene anvendes med henblik på at
gennemføre den kommunale udviklingsplan.
Det er endvidere en betingelse, at
bestemmelsen anvendes midlertidigt, og den forudsættes derfor
anvendt i en begrænset periode. Det betyder, at når den
kommunale udviklingsplan er gennemført, skal den udpegede
forretningsfører træde tilbage og overlade ledelsen af
boligorganisationen til de sædvanlige organer.
Det foreslås i § 168 b, stk. 4, at hvis
kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 2 medfører tab,
yder kommunalbestyrelsen erstatning herfor. Erstatningen
fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov om offentlige
veje m.v. Ved erstatningsfastsættelsen efter 2. pkt. finder
§ 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
Bestemmelsen er en følge af
grundlovens § 73, stk. 1, hvorefter afståelse af ejendom
kun kan ske ifølge lov og mod fuldstændig
erstatning.
Med fuldstændig erstatning sigtes
til, at der skal betales en erstatning, der økonomisk
stiller ejeren, som denne ville være stillet, hvis
ekspropriationen ikke var sket. Erstatningen fastsættes af
taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje m.v.
Den foreslåede bestemmelses
henvisning til § 103 i lov om offentlige vej m.v. betyder, at
erstatning for ekspropriationen fastsættes efter de
almindelige erstatningsregler, og at en eventuel
værdiforøgelse, som den tilbageblivende ejendom
skønnes at opnå på grund af ekspropriationen,
skal fradrages erstatningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis
ejendommen skønnes at opnå en fordel, der er
større end det tab, der påføres ejendommen
på grund af ekspropriationen.
Det foreslås i § 168 b, stk. 5, at transport-,
bygnings- og boligministeren kan tillade, at fastsættelse af
erstatning efter stk. 4 sker efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Det er hensigten, at den foreslåede
bestemmelse kan finde anvendelse, f.eks. hvor en erstatningssag har
principiel karakter eller er særlig kompleks og det vil
være mest hensigtsmæssigt, at det er en af de to
kommissarier for statens ekspropriationer, der træffer
afgørelse om ekspropriationen. De statslige kommissarier har
erfaring med ekspropriationer i store, komplekse statslige
anlægsprojekter.
Det foreslås i § 168 b, stk. 6, at kommunalbestyrelsen
overtager genhusningsforpligtelsen og afholder udgifter hertil,
hvis en kommunal udviklingsplan indebærer påbud om salg
eller nedrivning af boliger.
En kommunal udviklingsplan, der indeholder
nedrivning af boliger, medfører, at lejerne skal opsiges.
Dette kan ske efter almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1. Salg
af boliger vil typisk forudsætte, at boligerne sælges
fri for lejere, idet formålet med den kommunale
udviklingsplan i nogle situationer ikke vil kunne nås, hvis
de hidtidige beboere ikke flytter. Det vil sige, at lejerne
må opsiges. Derfor foreslås der i lovforslaget indsat
en hjemmel i almenlejeloven til opsigelse i denne situation. Der
henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og de
tilhørende bemærkninger.
Det er kommunalbestyrelsen, der giver
tilsagn om støtte til nye almene boliger. Det vil sige, at
det er kommunalbestyrelsen, der vurderer behovet for nye almene
boliger til erstatning for de nedrevne eller solgte.
Det foreslås i § 168 b, stk. 7, at transport-,
bygnings- og boligministeren i særlige tilfælde efter
ansøgning kan dispensere fra reglen i stk. 1, 2. pkt.,
når
1) ansøgningen om dispensation
indeholder en fyldestgørende redegørelse for, hvilke
skridt kommunalbestyrelsen vil tage for at sikre, at
boligområdet ikke er et hårdt ghettoområde, jf.
§ 61 a, stk. 4, i 2030,
2) andelen af almene familieboliger i
ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2, overstiger 12 pct. af
de almene familieboliger i kommunen,
3) nybyggeri ikke i væsentligt omfang
kan bidrage til at nedbringe andelen af almene familieboliger til
40 pct. og
4) salg efter en registreret
ejendomsmæglers aktuelle markedsvurdering kun kan ske med
tab.
Bestemmelsen svarer til den
foreslåede § 168 a, stk. 3, i lovforslagets § 1,
nr. 39. Der henvises derfor til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 39.
Det foreslås i § 168 b, stk. 8, at transport-,
bygnings- og boligministeren i særlige tilfælde i
forbindelse med udarbejdelse af en kommunal udviklingsplan efter
stk. 1, 1. pkt., efter ansøgning kan dispensere fra kravet i
§ 168 b, stk. 1, 2. pkt., når der er tale om et
hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, som har
færre end 2.100 beboere, og som ikke opfylder kriteriet
vedrørende andelen af dømte beboere, jf. § 61,
a, stk. 1, nr. 2.
Forslaget vil give en yderligere mulighed
for at dispensere fra kravet i den foreslåede § 168 b,
stk. 1, 2. pkt., om, at en kommunal udviklingsplan skal have som
sit mål at nedbringe andelen af almene familieboliger til
højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende
hårde ghettoområde inden den 1. januar 2030, jf. den
foreslåede § 61 a, stk. 4.
Med forslaget sikres en yderligere mulighed
for tilpasning af lovens overordnede krav i § 168 b, stk. 1,
2. pkt., til de lokale forhold, som kan være meget
forskellige fra boligområde til boligområde.
De af forslaget omfattede hårde
ghettoområder foreslås afgrænset, således
at ministeren kun kan give dispensation, hvis der er tale om et
hårdt ghettoområde, som har færre end 2.100
beboere på det tidspunkt, hvor boligområdet
første gang bliver kategoriseret som et hårdt
ghettoområde, idet ministeren offentliggør, hvilke
områder der opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 4, jf.
den foreslåede § 61 a, stk. 6. Forslaget rettes mod de -
størrelsesmæssigt set - mindre, hårde
boligområder, idet disse boligområder antages at
være mere modtagelige i forhold til positiv påvirkning
fra det omkringliggende byområde.
Ansøgningen skal indeholde en
fyldestgørende redegørelse for, hvorfor det under
hensyn til lokale forhold er nødvendigt, at
boligområdet nedbringer andelen af almene familieboliger til
en højere andel end 40 pct., og ansøgningen skal
angive den andel af almene familieboliger, der skal træde i
stedet for 40 pct., f.eks. 50-60 procent. Efter bemyndigelse i
henhold til den foreslåede § 169, stk. 2, vil
nærmere regler om ansøgningsprocessen blive fastsat
administrativt, herunder reglen om, at ansøgningen skal
indsendes, senest når kommunalbestyrelsen indsender anmodning
om godkendelse af en kommunal udviklingsplan efter § 168 b,
stk. 1, nr. 1.
Ministeren skal i vurderingen af
ansøgningen tage højde for boligområdets
historik og graden af parallelsamfund. I forbindelse med
vurderingen vil ministeren konsultere aftalepartierne om
ansøgningen.
Ved boligområdets historik skal
forstås, hvordan området har udviklet sig til at blive
til et hårdt ghettoområde, om boligområdet - selv
om det optræder på ghettolisten - alligevel har oplevet
en positiv udvikling, og om det på
afgørelsestidspunktet virker sandsynligt, at
boligområdet kan omdannes til et velfungerende
boligområde, der er integreret med den omkringliggende
by.
Graden af parallelsamfund skal
forstås som en konkret vurdering af boligområdets
aktuelle situation i forhold til de enkelte ghettokriterier,
herunder i hvilket omfang boligområdet ligger over de i
kriterierne opstillede grænseværdier, og hvilken
interaktion boligområdet har med det omgivende samfund
m.v.
Ad § 168
c
Som konsekvens af, at der foreslås en
ny affattelse af § 168 b, foreslås lovforslagets §
168 b rykket til § 168 c, for at gøre plads til den ny
§ 168 b. Den foreslåede § 168 c svarer
således til lovforslagets § 168 b. Derudover er den
kommunale udviklingsplan tilføjet i § 168 c, stk. 1,
således at transport-, bygnings- og boligministeren kan
meddele en almen boligorganisation påbud om at afvikle et
hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, hvis
kommunalbestyrelsen ikke har fået godkendt en kommunal
udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1, eller hvis den godkendte
kommunale udviklingsplan, ikke bliver implementeret.
Den foreslåede § 168 c svarer
således med en enkelt justering i stk. 1, til forslaget til
§ 168 b, som det fremgår af lovforslaget som fremsat.
Der henvises derfor til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 39.