Betænkning afgivet af Kulturudvalget
den 21. november 2018
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets, Enhedslistens,
Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
stemmer for det stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Enhedslisten,
Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
Socialdemokratiets, Enhedslistens,
Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget finder, at medieforliget for 2019-2023, som
lovforslaget udmønter, samlet set forringer udbuddet af
godt, dansk medieindhold, som alle danskere har adgang til, da
aftalen medfører, at den økonomiske ramme til public
service-medier reduceres markant. Samtidig betyder aftalen, at den
økonomiske ramme reduceres med henblik på at
finansiere skattelettelser. Det er en helt forkert prioritering i
en tid, hvor internationale medieaktører og udenlandsk
kommercielt indhold fylder stadig mere på det danske
mediemarked, og hvor fake news er noget, vi skal tage meget
alvorligt. Tværtimod er der behov for godt, dansk indhold,
der styrker dansk troværdig nyhedsformidling, kultur og
sprog, og som alle danskere har fri og lige adgang til. Vi må
ikke tage for givet, at der bliver lavet godt danskproduceret
medieindhold, som alle danskere har fri og lige adgang til. Det
skyldes kun, at vi har besluttet, at det er noget, vi er
fælles om at finansiere som en del af vores
velfærdssamfund. Derfor er det forkert, at regeringen og
Dansk Folkeparti gennemfører markante nedskæringer
på dansk medieindhold.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (S,
EL, ALT, RV og SF):
1)
Efter nr. 5, indsættes som nyt nummer:
»01. I §
16, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter
»genbeskikkelse af bestyrelsesmedlemmer«: »,
bortset fra de bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der er udpeget
af de fastansatte medarbejdere i DR«.«
[Ændring af regler om
genbeskikkelse af bestyrelsesmedlemmer i DR]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget skal sikre, at
bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for bestyrelsesmedlemmer
udpeget af de fastansatte medarbejdere i DR undtages fra reglen om,
at der alene kan ske umiddelbar genbeskikkelse én gang.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober
2018 og var til 1. behandling den 11. oktober 2018. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Kulturudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
kulturministeren sendte den 6. juli 2018 dette udkast til udvalget,
jf. KUU alm. del - bilag 204 (folketingsåret 2017-18). Den 3.
oktober 2018 sendte kulturministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag
på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
2 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Alex Ahrendtsen (DF) Karin
Nødgaard (DF) nfmd.
Kristian Thulesen Dahl (DF) Peter Skaarup (DF) Morten Marinus (DF)
Jan Erik Messmann (DF) Britt Bager (V) Jan E. Jørgensen (V)
Marcus Knuth (V) Bertel Haarder (V) Hans Christian Schmidt (V) Anni
Matthiesen (V) Christina Egelund (LA) Leif Mikkelsen (LA) Merete
Scheelsbeck (KF) Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Flemming
Møller Mortensen (S) Jan Johansen (S) Mogens Jensen (S) Orla
Hav (S) fmd. Søren
Søndergaard (EL) Christian Juhl (EL) Rasmus Nordqvist (ALT)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Ida Auken (RV) Marianne Jelved (RV)
Jacob Mark (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |