Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 27. november 2018
Forslag
til
Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om
skattenedslag for seniorer, ligningsloven og lov om forsøg
med et socialt frikort
(Genoptagelse af afgørelser om
skattenedslag og indførelse af skattefrihed for
godtgørelse til thalidomidofre m.v.)
§ 1
I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som
ændret senest ved § 5 i lov nr. 1130 af 11.
september 2018, foretages følgende ændring:
1. § 5 B,
stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Gaver
og ensidigt påtagne forpligtelser, i det omfang de er
fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 A eller §
12, stk. 2-4.«
§ 2
I lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag
for seniorer, som ændret ved § 4 i lov nr. 1341 af 19.
december 2008 og § 7 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 5 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Uanset fristen i stk. 2, 2. pkt., og i stk. 3, 4. pkt., kan
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter anmodning fra den
person, afgørelsen vedrører, genoptage
afgørelsen om, hvorvidt kravet om
fuldtidsbeskæftigelse er opfyldt, hvis anmodning herom er
modtaget af Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 31.
marts 2019.«
2. I
§ 15 ændres »§ 5,
stk. 2, eller § 5, stk. 3« til: »§ 5, stk.
2-4«.
§ 3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret bl.a. ved lov nr.
685 af 8. juni 2017, § 3 i lov nr. 551 af 29. maj 2018 og
§ 7 i lov nr. 689 af 8. juni 2018 og senest ved § 6
i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 7 indsættes som nr. 31 og 32:
»31)
Godtgørelse fra den danske stat til nulevende
thalidomidofre, der er diagnosticeret med skade forårsaget af
lægemidlet thalidomid.
32) Udbetalinger
omfattet af lov om forsøg med et socialt frikort.«
§ 4
I lov nr. 689 af 8. juni 2018 om forsøg
med et socialt frikort foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften før § 7
ophæves.
2. §
7 ophæves.
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 2
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 3. Børne- og
socialministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af ligningslovens § 7, nr. 32, som indsat
ved denne lovs § 3, nr. 1.