Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 22. november 2018
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 7
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (ALT og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal
Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti
Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal
Alliances, Radikale Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker, at aktiesparekontoloven vil
medvirke til at styrke aktiekulturen ved at gøre det nemt og
økonomisk attraktivt for personer at investere i aktier,
så flere danskere får en privatøkonomisk
interesse i, hvordan det går danske virksomheder. Flere
danskere får hermed økonomisk andel i den velstand,
der skabes i virksomhederne.
Den enkelte opsparer får med
aktiesparekontoen mulighed for at vælge et enkelt alternativ
til de mere komplicerede generelle regler.
Danmark vil med vedtagelse af lovforslaget
følge vores nabolande ved at gennemføre en attraktiv
og enkel opsparingsordning for danskerne. I de nordiske lande er
det ikke kun Sverige og Norge, der har indført en
aktiesparekonto. Nu er også Finland på vej. Herudover
har ni andre EU-lande allerede indført tilsvarende ordninger
for deres borgere.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget
bemærker, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget og
intentionen bag en aktiesparekonto, så det gøres nemt
og attraktivt for danskere at investere i noterede aktier og
aktiebaserede investeringsbeviser til en lavere beskatning end den,
der ellers er den normale beskatning for aktieindkomst. Partiet
finder imidlertid, at det foreslåede loft for indskud
på 50.000 kr. er et passende niveau, og undrer sig over, at
forligspartierne har aftalt en mulighed for at forhøje
loftet gradvis helt op til 200.000 kr. over de kommende år.
Denne forhøjelse vil medføre en øget social
skævhed, som det også fremgår af
skatteministerens svar på spørgsmål 9, idet den
typiske lønmodtager ikke vil være i besiddelse af frie
midler i den størrelsesorden. Det ligner en mulighed for ad
bagvejen at kunne give en skattelettelse til de mest
velstående danskere, ved at der åbnes op for en
forhøjelse af loftet. Men som lovforslaget ser ud nu med et
maksimalt indskud på 50.000 kr., kan Socialdemokratiet
støtte det.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener
ikke, at der er behov for en lempeligere skat for personer, der
køber aktier. Lovforslaget skal styrke den såkaldte
aktiekultur, men Enhedslisten mener ikke, at der er behov for denne
styrkelse.
2017 var ifølge Nasdaq Copenhagen et
rekordår, og der er derfor ingen legitim grund til at give
lempeligere skatteforhold til personer, der investerer i noterede
aktier. Lovforslaget tilgodeser primært personer, der har
høje indkomster, og som derfor har store frie midler, der
kan disponeres på en aktiesparekonto. Enhedslisten kan af
disse grunde ikke støtte forslaget.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 20
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
1)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 20. Instituttet skal
indbetale skat, jf. § 14 og § 16, stk. 3, og eventuel
afgift, jf. § 9, stk. 3, 2. pkt., til told- og
skatteforvaltningen. Skat og afgift for et kalenderår
forfalder til betaling den 22. januar efter kalenderårets
udløb.«
[Alene forfaldstidspunktet angives
i loven]
Til § 21
2) I
stk. 2, 1. pkt., ændres
»den sidste rettidige indbetalingsdag« til:
»forfaldsdagen«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 1]
Til § 24
3)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 24. Falder
forfaldsdagen efter §§ 20, 22 eller 23 på en
banklukkedag, udskydes forfaldsdagen til førstkommende
bankdag.«
[Ingen nedrunding. Udskydelse af
forfaldstidspunktet til førstkommende bankdag]
Til § 32
4) I
stk. 2, 2. pkt., udgår
»forfalder og«, og »senest« ændres
til: »med forfaldsdag«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 1]
5) Som
stk. 3 og 4
indsættes:
»Stk. 3.
Forfaldstidspunkterne i § 23 finder ikke anvendelse ved
indberetning om rettelse af tidligere indberettet skat eller afgift
for kalenderårene 2019-2022. Beløb, der skal betales
som følge af sådanne rettelser, forfalder 30 dage
efter indberetningen af rettelsen.
Stk. 4. Falder
forfaldsdagen efter stk. 2 eller 3 på en banklukkedag,
udskydes forfaldsdagen til førstkommende bankdag.«
[Midlertidig udskydelse af
forfaldstidspunktet ved rettelse af indberetninger. Udskydelse af
forfaldstidspunktet til førstkommende bankdag]
Til § 37
6) I
den under nr. 1 foreslåede § 11 a indsættes i stk. 1, nr. 3, 2. pkt., efter »i
løbet af et kalenderår været fuldt«:
»skattepligtig«.
[Sproglig ændring]
7) I
det under nr. 7 foreslåede § 50, stk. 3, indsættes efter
»Indberetningspligten efter«: »§ 12, stk. 1,
for så vidt angår renter og andet afkast,«.
[Renter på aktiesparekontoen
skal ikke indberettes]
Bemærkninger
Til nr. 1
I lovforslaget er om betalingsfrister
angivet både forfaldstidspunktet og sidste rettidige frist
for betaling af skat, eventuel afgift og tilbagebetalingskrav.
Alle betalinger efter aktiesparekontoloven
skal imidlertid efter forslaget ske senest på
forfaldstidspunktet. Forfaldstidspunktet er dermed også
sidste rettidige betalingsdag. Det gælder både fristen
for institutternes betaling af skat og afgift og fristen for
skatteforvaltningens tilbagebetaling af for meget betalt skat og
afgift.
Forfaldstidspunktet og sidste rettidige
betalingsdag efter lovforslaget er således i alle
tilfælde sammenfaldende, hvorfor det er overflødigt at
henvise til begge dele. På denne baggrund foreslås det
med ændringsforslaget kun at anvende terminologien
forfaldsdag og undlade samtidig at anvende formuleringen sidste
frist for rettidig betaling.
Som følge heraf foreslås
ændringer i § 20, § 21, stk. 2, § 24, stk. 2,
og § 32, stk. 2.
Til nr. 2
Ændringsforslaget til lovforslagets
§ 21, stk. 2, er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1,
hvorefter alene forfaldstidspunktet og ikke tillige fristen for
sidste rettidige betalingsdag anføres i loven.
Til nr. 3
Det foreslås, at den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 24, stk. 1, hvorefter der kun
udbetales hele kronebeløb, udgår.
Tilsvarende regler om nedrunding findes i
kildeskatteloven om udbetaling af overskydende skat og
opkrævning af restskat for personer. Skat og eventuel afgift
efter aktiesparekontoloven skal imidlertid efter forslaget afregnes
over pengeinstituttets skattekonto. Udbetalinger over skattekontoen
finder sted uden nedrunding til hele kronebeløb. Det vil
derfor være uhensigtsmæssigt at have en
nedrundingsregel i aktiesparekontoloven.
Det foreslås i lovforslagets §
24, stk. 2, at hvis sidste rettidige betalingsdag for skat eller
afgift falder på en banklukkedag, forlænges fristen til
førstkommende bankdag.
Det foreslås at ændre
»sidste rettidige betalingsdag« til
»forfaldsdagen«, idet alene forfaldsdagen
foreslås anført i loven som udtryk for sidste
rettidige betalingsdag.
Lovforslagets § 24, stk. 2, henviser
imidlertid kun til § 22 om betalinger som følge af
forhøjelser og nedsættelser og til § 23 om
betalinger som følge af rettede indberetninger. Der burde
også have været henvist til § 20 om ordinær
betaling af skat og afgift efter aktiesparekontoloven, hvilket det
foreslås at rette op på med
ændringsforslaget.
Det foreslås således med
ændringsforslaget, at når forfaldstidspunktet for
ordinær betaling af skat eller afgift falder på en
banklukkedag, udskydes forfaldstidspunktet - og dermed sidste frist
for rettidig betaling - til førstkommende bankdag.
Til nr. 4
Ændringsforslaget til lovforslagets
§ 32, stk. 2, er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1,
hvorefter alene forfaldstidspunktet og ikke tillige fristen for
sidste rettidige betalingsdag anføres i loven.
Til nr. 5
Det foreslås i lovforslagets §
32, stk. 2, at den almindelige frist i forslagets § 20 for
betaling af skat og eventuel afgift for kalenderårene
2019-2022 udskydes fra den 22. januar til den 22. februar efter
kalenderårets udløb.
Baggrunden for den midlertidige udskydelse
er, at der i en overgangsperiode, hvor skatteforvaltningen
behandler institutternes indberetninger manuelt, er behov for, at
der forløber en vis periode mellem indberetningen og
forfaldstidspunktet, så skatteforvaltningen bliver i stand
til at behandle de indberettede oplysninger.
Det foreslås i lovforslagets §
23, at skat og eventuel afgift som følge af institutternes
indberetning af rettelser af tidligere indberetninger forfalder
på dagen for indberetning af rettelsen, når der er tale
om en forhøjelse, mens tilbagebetalingskravet forfalder 14
dage efter indberetningen, når der er tale om en
nedsættelse.
Også i forbindelse med rettede
indberetninger har skatteforvaltningen i en overgangsperiode behov
for, at der forløber en vis periode mellem indberetningen og
forfaldstidspunktet.
Det foreslås med
ændringsforslaget om indsættelse af stk. 3 i
lovforslagets § 32, at forfaldstidspunktet udskydes til 30
dage efter indberetningen, når rettelsen vedrører
skatter og afgifter for kalenderårene 2019-2022. Både
ved en rettelsesindberetning om en forhøjet skat eller
afgift og ved en rettelsesindberetning om nedsat skat eller afgift
skal beløbet i overgangsperioden således først
forfalde til betaling, 30 dage efter den dag instituttet
indberetter rettelserne.
Endvidere foreslås der bestemmelser i
lovforslagets § 32 svarende til de foreslåede generelle
regler om, at forfaldsdagen også i overgangsperioden på
4 år udskydes til førstkommende bankdag, når
forfaldsdagen falder på en banklukkedag.
Til nr. 6
Der er alene tale om en sproglig
ændring.
Til nr. 7
Det foreslås med
ændringsforslaget, at renter og andet afkast på
aktiesparekontoen ikke skal indberettes til skatteforvaltningen.
Baggrunden er, at renter på aktiesparekontoen ikke skal
medregnes i indkomstopgørelsen uden for
aktiesparekontoen.
Efter de gældende regler i
skatteindberetningslovens § 12 skal pengeinstitutter m.v.
indberette til skatteforvaltningen om renter af indskud.
Oplysningerne anvendes af skatteforvaltningen, så de
pågældende renteindtægter eller -udgifter kan
indgå i personens skattepligtige indkomst. Der er imidlertid
ikke behov for, at renter på aktiesparekontoen
indberettes.
Efter lovforslagets § 7 kan der ikke
optages lån på aktiesparekontoen, og efter
lovforslagets § 8 kan der ikke opnås renter eller
kurstillæg på et indestående på
aktiesparekontoen.
Der kan imidlertid alligevel opstå
renteudgifter på aktiesparekontoen. I den situation, hvor der
ikke er tilstrækkelige kontante midler på
indlånskontoen til dækning af skatten på
aktiesparekontoen, er pengeinstituttet alligevel forpligtet til at
indbetale skatten på ejerens vegne og at trække
beløbet på indlånskontoen, der herved vil
gå i minus. Herved kan der opstå renteudgifter på
aktiesparekontoen af det negative indestående.
Det er ikke hensigten, at pengeinstituttet
skal indberette disse renteudgifter til skatteforvaltningen. Det
skyldes, at renteudgifterne på aktiesparekontoen ikke kan
fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Renteudgifterne vil
derimod reducere beskatningsgrundlaget på
aktiesparekontoen.
Uanset om pengeinstituttet betragter
overtrækket på indlånskontoen som et lån
eller som et negativt indestående på
indlånskontoen, er det hensigten med ændringsforslaget,
at renteudgifterne ikke skal indberettes.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober
2018 og var til 1. behandling den 24. oktober 2018. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
Skatteministeriet sendte den 5. juli 2018 dette udkast til
udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 248 (folketingsåret
2017-18). Den 26. oktober 2018 sendte skatteministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag
på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
4 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
9 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Dennis Flydtkjær (DF) Hans
Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær
Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF)
Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Carsten
Kissmeyer (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders
Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S)
Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S)
Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)
Christian Poll (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV)
Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |