Skriftlig fremsættelse (3. maj
2019)
Skatteministeren
(Karsten Lauritzen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse
regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på
hybrid kernekapital m.v.)
(Lovforslag nr. L 233)
Forslaget ophæver retten til det
særlige fradrag for såkaldt hybrid kernekapital. Dermed
kommer Danmark på linje med lande som Holland og Sverige.
Provenuet disponeres som led i Aftale om ret
til seniorpension for nedslidte mellem regeringen, Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre.
Den særlige fradragsret kan
ifølge EU-Kommissionen medføre en positiv
forskelsbehandling af den finansielle sektor, som kan udgøre
statsstøtte, der ikke er forenelig med EU's
statsstøtteregler.
Fradragsretten for hybrid kernekapital er
endvidere et levn fra tiden efter finanskrisen, hvor Folketingets
partier krævede en bedre polstring af bankerne, end
tilfældet havde været før krisen. Bankerne
står imidlertid i dag helt anderledes bedre rustet til at
klare sig, uden at de behøver særlige fordele frem for
andre erhverv.
Det foreslås på denne baggrund
at ophæve regler, som i dag giver finansielle udstedere
fradragsret for renteudgifter på såkaldt hybrid
kernekapital m.v., uanset at de almindelige skatteretlige kriterier
for, at der er tale om renter, ikke er opfyldt.
En eventuel fradragsret for renteudgifter
på hybrid kernekapital m.v. vil herefter bero på de
almindelige skatteretlige kriterier for rentefradrag, hvilket
allerede er tilfældet for ikke-finansielle udstedere.
Tilsvarende indebærer forslaget, at investorers
renteindtægter og gevinster og tab på hybrid
kernekapital m.v. udstedt af finansielle virksomheder skal
behandles efter de almindelige skatteretlige regler.
Med lovforslaget sikres således, at
der ikke kan rejses tvivl, om de danske regler stemmer overens med
EU's statsstøtteregler.
Af hensyn til, at lovforslaget kan
træde i kraft hurtigst muligt, fremsættes lovforslaget
nu og er endvidere sendt i høring samtidig med
fremsættelsen den 3. maj med frist den 11. maj 2019. Jeg
beklager selvfølgelig, at lovforslaget er sendt i
høring med så kort frist.
Lovforslaget skønnes at
medføre et umiddelbart offentligt merprovenu på ca.
230 mio. kr. i 2019 og 460 mio. kr. fra 2020 og frem. Efter
tilbageløb og adfærd skønnes et offentligt
merprovenu på ca. 175 mio. kr. i 2019 og 350 mio. kr. fra
2020 og frem.
Lovforslaget er omfattet af de fælles
ikrafttrædelsesdatoer og ønskes vedtaget senest 4 uger
før den 1. juli 2019.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.