Fremsat den 24. april 2019 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Bemyndigelse til at fastsætte integrationsrelevante krav som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne, hjemmel til delegation af kompetence til at træffe afgørelse om ophold på Færøerne i første instans til færøske myndigheder og ændring af klageadgang i sådanne sager til Udlændingenævnet)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 10. marts 2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 173 af 27. februar 2019 og senest ved lov nr. 340 af 2. april 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes som stk. 19:

»Stk. 19. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om, at tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne betinges af, at den pågældende udlænding har en integrationsrelevant tilknytning til Færøerne.«

2. Efter § 46 h indsættes:

»§ 46 i. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre delegere kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndighed i følgende sager:

1) Sager om opholdstilladelse til udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret.

2) Sager om opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til personer bosiddende på Færøerne.

3) Sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne.

4) Sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder, studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold.

5) Sager om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til personer, der har fået opholdstilladelse på Færøerne som religiøs forkynder, studerende eller på baggrund af beskæftigelse.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter desuden

1) afgørelser om afvisning af ansøgninger,

2) afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse,

3) afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse,

4) konstatering af bortfald af opholdstilladelse og afgørelser om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet,

5) afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse,

6) afgørelser om opsættende virkning, samt

7) afgørelser om identitetsfastlæggelse, fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til en person bosiddende på Færøerne, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer.

Stk. 3. Er kompetencen til at træffe afgørelse delegeret til en færøsk myndighed i medfør af stk. 1, indhenter den færøske myndighed en bindende indstilling fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration om, hvorvidt udlændingen er udelukket fra at opnå eller bevare opholdstilladelse på Færøerne, jf. § 10 i udlænd?ingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Indstillingen, der ikke er en afgørelse, skal lægges til grund ved den færøske myndigheds afgørelse af sagen.«

3. I § 52 b indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over afgørelser, der træffes i første instans af en færøsk myndighed i medfør af § 46 i, bortset fra afgørelser om opsættende virkning efter § 33.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

4. I § 52 b, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2-4, finder ikke anvendelse på sager om ophold på Færøerne, som på tidspunktet for udlændinge- og integrationsministerens beslutning om at delegere kompetence til at træffe afgørelse til en færøsk myndighed efter udlændingelovens § 46 i, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, er under behandling i Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændinge- og Integrationsministeriet. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1 Hjemmel til delegation af kompetence til at træffe afgørelse om ophold på Færøerne i første instans

2.1.1 Gældende ret

2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

2.2 Ændret klageadgang ved delegation af afgørelseskompetence i første instans til færøske myndigheder

2.2.1 Gældende ret

2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3 Bemyndigelse til at fastsætte integrationsrelevante krav som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne

2.3.1 Gældende ret

2.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgere

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Færøerne og Danmark betragtes som adskilte rejse- og opholdsområder. Det indebærer, at en opholdstilladelse på Færøerne ikke giver ret til ophold i Danmark og omvendt.

Udlændingeområdet og grænsekontrollen på Færøerne henhører fortsat under rigsmyndighederne (regering og Folketing). Reglerne om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne reguleres af den for Færøerne gældende udlændingelov, jf. anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden af udlændingeloven for Færøerne (med senere ændringer), og lov nr. 462 af 17. juni 2008 for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse.

De færøske og de danske myndigheder har i flere år samarbejdet om at tilvejebringe grundlaget for de færøske myndigheders beslutning om at overtage udlændingeområdet og grænsekontrollen inden for rammerne af loven om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (overtagelsesloven). En overtagelse af sagsområdet vil bl.a. indebære, at de færøske myndigheder har den lovgivende og udøvende magt inden for de sager og sagsområder, der overgår til Færøerne. En eventuel snarlig overtagelse er imidlertid udfordret af en række principielle spørgsmål om forholdet til Danmarks Schengenforpligtelser, som søges afklaret med Kommissionen, hvilket har vist sig vanskeligt og tidskrævende.

Fra færøsk side har man på den baggrund udtrykt ønske om, at kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i visse sager om udlændinges ophold på Færøerne - forinden en eventuel fuldstændig overdragelse af sagsområdet - delegeres fra de danske udlændingemyndigheder til færøske myndigheder.

Formålet med lovforslaget er således at understøtte det færøske ønske om, at færøske myndigheder kan overtage kompetencen til at afgøre visse sager om udlændinges ophold på Færøerne og dermed overtager den administrative myndighed i disse sager.

Det foreslås derfor, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre kan delegere kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i visse sager om udlændinges ophold på Færøerne fra Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration til en eller flere færøske udlændingemyndigheder.

Lovforslaget ændrer ikke ved de materielle regler om indrejse og ophold på Færøerne.

Der henvises til afsnit 2.1.

Det foreslås endvidere, at reglerne om klageadgang ændres i forbindelse med en delegation af afgørelseskompetencen, således at eventuel klage over de færøske myndigheders førsteinstansafgørelser om afslag på ophold på Færøerne i givet fald vil skulle indbringes for Udlændingenævnet fremfor som i dag til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Retstilstanden vil i disse situationer i øvrigt være uændret, og lovforslaget ændrer således ikke på adgangen til at klage over afslag på opholdstilladelse på Færøerne, dog således at den almindelige klagefrist til Udlændingenævnet også foreslås at gælde for sager om ophold på Færøerne efter en delegation.

Der henvises til afsnit 2.2.

Fra færøsk side er der desuden udtrykt ønske om, at integrationen af nyankomne udlændinge på Færøerne understøttes i udlændingelovgivningen gældende for Færøerne, således at adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne kan betinges af, at udlændingen har en stærk tilknytning til det færøske samfund.

Det foreslås derfor endelig, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre kan fastsætte nærmere regler om, at tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne betinges af, at den pågældende udlænding har en integrationsrelevant tilknytning til Færøerne.

Der henvises til afsnit 2.3.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1 Hjemmel til delegation af kompetence til at træffe afgørelse om ophold på Færøerne i første instans

2.1.1 Gældende ret

2.1.1.1 Indledende bemærkninger

Færøerne og Danmark betragtes som adskilte rejse- og opholdsområder. Dette indebærer, at en opholdstilladelse på Færøerne ikke giver ret til ophold i Danmark og omvendt.

Reglerne om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne reguleres af den for Færøerne gældende udlændingelov, jf. anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden af udlæn?dingeloven for Færøerne som ændret ved anordning nr. 704 af 29. juni 2012, anordning nr. 677 af 17. juni 2013 og anordning nr. 168 af 14. februar 2017, mens reglerne om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark reguleres af udlændingeloven. Reglerne om arbejdstilladelse i den for Færøerne gældende udlændingelov er suppleret med reglerne i lov nr. 462 af 17. juni 2008 for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse.

I medfør af den for Færøerne gældende udlændingelov er der fastsat nærmere regler for udlændinges adgang til Færøerne i den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 636 af 7. juni 2010 om udlændinges adgang til Færøerne, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 252 af 17. marts 2014.

2.1.1.2 Udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret

Efter den for Færøerne gældende udlændingeloves § 9, stk. 1, nr. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse på Færøerne til en udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret.

Udlændinge, der opfylder betingelsen i § 9, stk. 1, nr. 1, har et retskrav på opholdstilladelse, medmindre de pågældende har indrejseforbud efter tidligere at være blevet udvist, jf. § 10, stk. 2, eller er omfattet af § 10, stk. 1, og dermed udelukket fra at opnå opholdstilladelse.

2.1.1.3 Familiesammenføring

Udlændinge med familie på Færøerne har mulighed for at søge om opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring i den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 2-4. Opholdstilladelse kan meddeles til ægtefæller, faste samlevende, mindreårige børn og forældre over 60 år.

Udlændinge, der opfylder betingelserne i § 9, stk. 1, nr. 2-4, har et retskrav på opholdstilladelse, medmindre de pågældende har indrejseforbud efter tidligere at være blevet udvist, jf. § 10, stk. 2, eller er omfattet af § 10, stk. 1, og dermed udelukket fra at opnå opholdstilladelse.

2.1.1.3.1 Ægtefæller og faste samlevere

Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 2, litra a-d, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en på Færøerne fastboende person over 18 år, der har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse som flygtning eller har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år (ægtefællesammenføring).

Ved ansøgning om ægtefællesammenføring efter bestemmelsen skal en række krav være opfyldt, for at opholdstilladelse kan meddeles. Der stilles krav til ægtefællerne/samleverne og nogle helt grundlæggende krav til ægteskabet/samlivet. Der gælder derudover en række specifikke krav til den person, der bor på Færøerne.

Ægteskabet skal være retsgyldigt og skal dermed kunne anerkendes efter færøsk ret, ligesom der ikke må være tale om, at ægteskabet er indgået proforma, jf. § 9, stk. 9. Der vil være tale om et proformaægteskab, såfremt det vurderes, at ægteskabet er indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse for den ene af parterne. Disse helt grundlæggende betingelser til ægteskabet kan ikke fraviges.

For samlevende par, som ikke er gift, eller hvor ægteskabet ikke kan anerkendes efter færøsk ret, stilles der krav om, at samlivsforholdet skal have været længerevarende og fast. Der gælder ikke nogen bestemt tidsgrænse for samlivets varighed, og det afgøres således efter en konkret og individuel vurdering, om et parforhold har en sådan fasthed og varighed, at det kan give grundlag for opholdstilladelse. Ved denne vurdering lægges bl.a. vægt på varigheden af parternes bekendtskab og deres eventuelle samliv i udlandet og på Færøerne. I almindelighed antages det, at 1½-2 års samliv på fælles bopæl vil være tilstrækkeligt til, at der foreligger et fast samlivsforhold af længere varighed. Det skal normalt kunne dokumenteres, at parterne har boet sammen i 1½-2 år på den samme adresse, f.eks. i form af fælles huslejekontrakt, bopælsattest, breve sendt til den samme adresse, fælles forsikringer eller bankkonti o. lign.

Begge ægtefæller/samlevere skal være over 18 år, og de skal som udgangspunkt bo sammen på samme adresse på Færøerne, når den udenlandske ægtefælle/samlever er meddelt opholdstilladelse på Færøerne, jf. § 9, stk. 1, nr. 2.

Samleveren skal være fastboende på Færøerne og skal enten være dansk (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra a) eller nordisk statsborger (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra b), have opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra c), eller have haft tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse på Færøerne i mere end de seneste 3 år (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra d).

Hvis opholdstilladelse ved fast samlivsforhold skal meddeles efter § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, skal opholdstilladelse betinges af, at samleveren påtager sig at forsørge ansøgeren, ligesom samleveren skal kunne dokumentere, at han eller hun er i stand til at forsørge sin udenlandske samlever (forsørgelseskravet) jf. § 9, stk. 4, 1. og 2. pkt.

Færøernes landsstyre afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den person, der bor på Færøerne, i medfør af forsørgelseskravet efter § 9, stk. 4, er i stand til at forsørge ansøgeren (ægtefællen eller samleveren), jf. § 9, stk. 12.

Har samleveren (garanten) påtaget sig at forsørge ansøgeren, jf. § 9, stk. 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov for Færøerne om offentlig forsorg til forsørgelse, skal de færøske myndigheder pålægge samleveren (garanten) at betale for hjælpen, jf. § 9, stk. 5. En sådan betaling skal af de færøske myndigheder inddrives hos garanten efter de færøske regler om inddrivelse af personlige skatter.

Medmindre samleveren har dansk indfødsret, kan ægtefællesammenføring kun gives, hvis ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Færøerne mindst svarer til ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Grønland, Danmark eller et andet land, eller såfremt særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor (tilknytningskrav), jf. § 9, stk. 10. Afgørelse efter tilknytningskravet træffes på grundlag af en lang række konkrete forhold, herunder samleverens og ansøgerens familiemæssige forhold på Færøerne og i ansøgerens hjemland, herunder samleverens samvær med mindreårige særbørn på Færøerne, varighed af samleverens ophold på Færøerne og tilknytning til arbejdsmarkedet m.v. Tilknytningskravet vil som det altovervejende udgangspunkt ikke kunne anses for opfyldt, hvis en ansøger aldrig har været på Færøerne. Har ansøgeren ingen anden tilknytning til Færøerne, end hvad der følger af, at den pågældende har indgået ægteskab med en på Færøerne boende person, vil kravet som udgangspunkt kun kunne anses for opfyldt, såfremt ægtefællen på Færøerne har overvejende tilknytning til Færøerne.

Samleveren skal, medmindre særlige grunde taler derimod, godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse (boligkravet), jf. § 9, stk. 11. Færøernes landsstyre afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse herom, jf. § 9, stk. 13.

Som udgangspunkt skal alle betingelser være opfyldt. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor der vil blive givet tilladelse til familiesammenføring, selv om en eller flere af de supplerende betingelser ikke er opfyldt. I visse tilfælde vil et krav således kunne fraviges, hvor ganske særlige grunde taler imod, at kravet stilles, herunder såfremt det vil stride mod internationale forpligtelser, f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til et familieliv m.v., at meddele afslag. Opholdstilladelse vil i disse tilfælde meddeles efter § 9, stk. 2, nr. 4, jf. nedenfor. Det vil eksempelvis normalt være tilfældet, hvis samleveren har opholdstilladelse efter § 7 (asyl), idet familielivet altovervejende ikke vil kunne udøves i et fælles hjemland på grund af risikoen for asylrelevant forfølgelse.

2.1.1.3.2 Mindreårige børn

Mindreårige udlændinge kan meddeles opholdstilladelse på Færøerne, jf. den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 3, når en række betingelser er opfyldt, herunder at forælderen bor fast på Færøerne, og at slægtskabet er dokumenteret. Slægtskabet kan dokumenteres bl.a. ved fødselsattest, såfremt en sådan kan lægges til grund, eller ved foretagelse af en DNA-undersøgelse, jf. § 40 c.

Det er en betingelse, at barnet er under 18 år på tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Herudover skal den forælder, der bor på Færøerne (eller dennes ægtefælle), være fastboende på Færøerne.

Endvidere er det en betingelse, at barnet efter familiesammenføringen bor hos forælderen/forældrene, at barnets forælder på Færøerne har del i forældremyndigheden, og at barnet ikke har stiftet selvstændig familie, eksempelvis ved indgåelse af ægteskab eller etablering af et fast samlivsforhold.

Såfremt særlige grunde taler derfor, f.eks. hvis der ikke har været forudgående kontakt mellem den herboende af forældrene og det pågældende barn i en lang periode forud for ansøgningen om familiesammenføring, kan opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 3, når samleveren ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige eller opholdstilladelse efter § 7 (asyl), betinges af, at samleveren opfylder forsørgelses- og/eller boligkravet, jf. § 9, stk. 4, sidste punktum, og § 9, stk. 11, sidste punktum.

2.1.1.3.3 Forældre over 60 år

Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 4, gives der efter ansøgning opholdstilladelse (familiesammenføring) til forældre over 60 år til et barn med dansk indfødsret eller statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige eller til et barn med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 (asyl).

En sådan opholdstilladelse skal betinges af, at samleveren påtager sig at forsørge ansøgeren, og - medmindre særlige grunde taler derimod - godtgør at være i stand hertil, jf. § 9, stk. 4, 1. og 2. pkt. Har samleveren (garanten) påtaget sig at forsørge ansøgeren, jf. § 9, stk. 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov for Færøerne om offentlig forsorg til forsørgelse, skal de færøske myndigheder pålægge samleveren (garanten) at betale for hjælpen, jf. § 9, stk. 5. En sådan betaling skal af de færøske myndigheder inddrives hos garanten efter de færøske regler om inddrivelse af personlige skatter.

Færøernes landsstyre afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den person, der bor på Færøerne, i medfør af forsørgelseskravet efter § 9, stk. 4, er i stand til at forsørge ansøgeren (ægtefællen eller samleveren), jf. § 9, stk. 12.

Desuden skal samleveren, medmindre særlige grunde taler derimod, godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse (boligkravet), jf. § 9, stk. 11. Boligkravet anses også for opfyldt, hvis det kan godtgøres, at forældrene efter gennemførelsen af familiesammenføringen råder over deres egen bolig af rimelig størrelse. Færøernes landsstyre afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse herom, jf. § 9, stk. 13.

2.1.1.3.4 Særlig tilknytning

Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 1, kan der i særlige tilfælde gives opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de i § 9, stk. 1, nævnte tilfælde har nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en på Færøerne fastboende person.

Det primære anvendelsesområde for bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 1, er meddelelse af opholdstilladelse til mindreårige udlændinge hos andre end forældremyndighedens indehaver med henblik på adoption, ophold hos barnets nærmeste familie eller ophold som led i plejeforhold, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Der henvises herved til den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 27.

Dertil kommer tilfælde, hvor Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, navnlig artikel 8 om retten til respekt for familielivet mv., eller andre internationale forpligtelser tilsiger, at der bør gives opholdstilladelse på baggrund af en familiær relation til en på Færøerne boende person.

Det følger af § 9, stk. 3, at opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 1, skal betinges af, at den person, der bor på Færøerne, påtager sig at forsørge ansøgeren og godtgør at være i stand hertil.

Der er ikke retskrav på opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 1.

2.1.1.3.5 Ganske særlige grunde

En udlænding vil kunne meddeles opholdstilladelse efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4, hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Der kan således gives opholdstilladelse, hvis der efter en samlet og konkret vurdering må anses at foreligge helt særlige grunde, som taler for at meddele opholdstilladelse. Bestemmelsen anvendes bl.a. i visse tilfælde, hvor der er en familiemæssig tilknytning mellem ansøgeren og den herboende person. Det drejer sig navnlig om tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter § 9, stk. 1, f.eks. fordi forsørgelses- eller tilknytningskravet ikke er opfyldt, men hvor det som følge af Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for familielivet m.v., er nødvendigt at tillade familiesammenføring.

Efter praksis kan der endvidere i andre ganske særlige tilfælde efter en helt konkret vurdering meddeles tilladelse til familiesammenføring i tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter § 9, stk. 1.

Der kan f.eks. meddeles opholdstilladelse i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor der er tale om en forælder over 60 år til en herboende udlænding, der ikke er omfattet af § 9, stk. 1, nr. 4, eller hvor der er tale om en ægtefælle til en herboende udlænding, som ikke har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år, f.eks. hvor den herboende har opholdstilladelse som udsendelseshindret. Der henvises herved til vejledning nr. 122 af 13. juli 2000 om behandlin?gen af sager om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer, jf. § 9, stk. 2, nr. 4.

Der kan endvidere gives opholdstilladelse i tilfælde, hvor en handicappet udlænding over 18 år risikerer at blive efterladt alene i hjemlandet, fordi resten af familien har fået opholdstilladelse på Færøerne, og den pågældende har været afhæn?gig af familiens pleje og forsørgelse, eller hvor der er tale om et særlig kvalificeret søskendeforhold normalt i form af, at en væsentligt ældre herboende søskende i en årrække forinden indrejsen på Færøerne har fungeret som forælder og forsørger for en mindreårig søskende.

Endvidere kan der gives opholdstilladelse til en forælder, der har samvær med et mindreårigt særbarn, der bor på Færøerne. Ved vurderingen heraf lægges betydelig vægt på, om den herboende ægtefælle har fast og regelmæssigt samvær med barnet. Et fast og regelmæssigt samvær vil normalt være ensbetydende med, at der er en tæt tilknytning mellem den herboende ægtefælle og vedkommendes barn. I særlige tilfælde vil også et begrænset samvær kunne medføre en fravigelse af de almindelige betingelser for ægtefællesammenføring. Ved vurderingen heraf lægges blandt andet vægt på den geografiske afstand mellem den herboende ægtefælle og barnet, samt om barnet eventuelt er tvangsfjernet, og om der fra kommunens side er iværksat foranstaltninger med henblik på at øge samværets omfang eller andre pædagogiske tiltag for at muliggøre en snarlig hjembringelse af barnet.

Opholdstilladelse gives også til udlændinge på baggrund af færøsk/dansk afstamning samt til udlændinge, der er omfattet af det danske mindretal i Sydslesvig efter § 9, stk. 2, nr. 4.

Efter gældende praksis meddeles desuden efter en konkret vurdering opholdstilladelse som led i familiesammenføring med herboende udlændinge med opholdstilladelse under henvisning til beskæftigelses- eller erhvervsmæssige grunde, jf. § 9, stk. 2, nr. 3. Der henvises herved til afsnit 2.1.1.8 vedrørende medfølgende familiemedlemmer.

Uden for de tilfælde, hvor opholdstilladelsen meddeles som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person, meddeles efter praksis endvidere opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, bl.a. med henblik på studie, praktik- og au pair-ophold eller med henblik på ophold som religiøs forkynder (præst, missionær eller lignende inden for et anerkendt eller godkendt trossamfund). Der henvises herved til den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 35, stk. 2.

For så vidt angår religiøse forkyndere henvises til afsnit 2.1.1.5, for studie og praktikophold, henvises til afsnit 2.1.1.6, og for så vidt angår au pair-ophold, henvises til afsnit 2.1.1.7.

Endelig kan der efter praksis meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen til bl.a. visse udlændinge, der efter endeligt afslag på asyl har et særligt pleje- eller behandlingsbehov, som dog ikke kan føre til meddelelse af humanitær opholdstilladelse efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 2.

Der er ikke retskrav på opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4.

2.1.1.4 Opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse

2.1.1.4.1 Opholds- og arbejdstilladelse med henblik på almindelig beskæftigelse

Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse på Færøerne, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.

Der kan meddeles opholdstilladelse til såvel arbejdstagere som selvstændige erhvervsdrivende.

Ved behandling af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse lægges vægt på, om der er mangel på færøsk arbejdskraft, som på kvalificeret vis vil kunne varetage det pågældende arbejde.

Bestemmelsen er således tilpasset det færøske arbejdsmarkeds behov for arbejdskraft, hvilket indebærer, at opholdstilladelse normalt alene meddeles, hvis der ikke er en på Færøerne fastboende person, der kan udføre arbejdet.

Det er en betingelse, at ansøgeren har et konkret arbejdstilbud eller en konkret ansættelsesaftale, og at de i arbejdstilbuddet fastsatte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter færøske forhold.

Forud for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter bestemmelsen anmoder Styrelsen for International Rekruttering og Integration Færøernes landsstyre om at oplyse, hvorvidt de væsentligste løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter færøske forhold, og hvorvidt arbejdet er af en sådan karakter, at arbejds- og opholdstilladelse kan anbefales.

Der gælder en særlig praksis for læger og andet sundhedspersonale med gyldig lægeautorisation gældende for Færøerne og Danmark, når de i ansættelsestilbuddet fastsatte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter færøske forhold. Der henvises herved til den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 32 samt afsnit 2.1.1.4.3 vedrørende sportsaftalen.

Endvidere er der i forbindelse med ansøgninger fra cirkusartister etableret en særlig ordning uden forudgående høring af Færøernes landsstyre, idet der ikke forefindes et cirkuserhverv på Færøerne. Der er herudover etableret en særlig smidig ordning om arbejdskraft til olieindustrien i forbindelse med offshore-olieeftersøgningsvirksomhed, hvorefter ansøgningerne behandles summarisk og hurtigt.

Efter gældende praksis meddeles endvidere opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 3, til lønnede ph.d.-studerende og trainees. Ved trainee forstås en udlænding, der i erhvervs- og uddannelsesmæssig øjemed midlertidigt er ansat hos en på Færøerne placeret færøsk eller udenlandsk virksomhed eller organisation, med hvilken udlændingens virksomhed eller organisation i hjemlandet har et strategisk samarbejde eller partnerskab med.

For så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende, meddeles kun opholdstilladelse, når der er en særlig færøsk interesse i virksomhedens etablering på Færøerne, og normalt kun uden for detailhandel og restaurationsvirksomhed.

Arbejdstilladelsen gives til beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold og stedfæstes til en bestemt arbejdsgiver. Hvis arbejdsforholdet væsentligt skifter karakter, eller hvis udlændingen tilbydes arbejde hos en anden arbejdsgiver, skal udlændingen søge om ny arbejdstilladelse og må ikke begynde arbejdet, før en sådan tilladelse foreligger. I praksis tillades en sådan ny ansøgning indgivet på Færøerne. Hvis udlændingen har en gyldig tilladelse med henvisning til beskæftigelse, kan vedkommende fortsætte arbejdet ved denne arbejdsgiver, indtil udløbet af tilladelsen. Ansøgeren vejledes om, at det nye arbejde ikke må påbegyndes, før ansøgeren har fået den nye tilladelse. I en eventuel mellemliggende periode mellem to tilladelser har udlændingen processuelt ophold.

Der gives opholdstilladelse i op til 1 år fra den dato, hvor der træffes afgørelse, jf. den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 23, stk. 8. Tilladelsen gives dog hø?jest for kontraktsperioden. Tilladelsen er gyldig fra den dag, den meddeles, eller fra tidspunktet hvor ansættelsesforholdet påbegyndes.

Der henvises i øvrigt til den for Færøerne gældende udlæn?dingebekendtgørelses kapitel 5.

2.1.1.4.2 Lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse

Ved lov nr. 462 af 17. juni 2008 for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse indførtes en ordning, der bl.a. har til formål at skabe en lettere adgang til ophold og arbejde på Færøerne for udlændinge, der søger beskæftigelse inden for et område, hvor det er åbenbart, at der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft. Ordningen indebærer endvidere, at arbejdstagere fra EU-landene kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne på grundlag af beskæftigelse i en række tilfælde, hvor de almindelige betingelser for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne ikke er opfyldt.

Loven er udformet som en lov for Færøerne, der supplerer reglerne i den for Færøerne gældende udlændingelov. Det betyder, at de generelle regler, der følger af den for Færøerne gældende udlændingelov, om bl.a. afvisning, udelukkelse, udvisning, nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse samt inddragelse, lige så vel som kompetence- og klagereglerne også finder anvendelse i forhold til udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter de særlige ordninger.

Efter lovens § 1, stk. 1, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddele opholds- og arbejdstilladelse uden forudgående høring af Færøernes landsstyre, hvis betingelserne i den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3, er opfyldt. Det er en betingelse, at ansættelsen vedrører et område, hvor det er åbenbart, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Efter lovens § 2, stk. 1, kan der endvidere gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for det.

Bestemmelsen finder anvendelse i forhold til udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 9, stk. 1, eller stk. 2, nr. 1, 2 eller 4, i den for Færøerne gældende udlæn?dingelov, og finder alene anvendelse, hvis den pågældendes opholdstilladelse nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, eller inddrages efter § 19, stk. 1, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Der vil således ikke være mulighed for at meddele opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, hvis udlændingens oprindelige opholdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget på grund af svig, jf. § 19, stk. 2, i den for Færøerne gældende udlæn?dingelov.

Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen, at den pågældende har udøvet og fortsat udøver sin beskæftigelse lovligt. Det er endvidere en forudsætning, at beskæftigelsen i form af fast ansættelse eller selvstændig drevet erhvervsvirksomhed foregår på Færøerne.

Ved et fast ansættelsesforhold af længere varighed skal som udgangspunkt forstås et ansættelsesforhold af mindst 2 års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver. Det er et krav, at der ved det faste ansættelsesforhold er tale om fuldtidsarbejde eller arbejde, som efter branchen er sædvanligt i forhold til løn- og ansættelsesvilkår, herunder arbejdstid. Tilsvarende forstås ved selvstændig erhvervsvirksomhed gennem en længere periode som udgangspunkt, at udlændingen skal have drevet samme virksomhed uafbrudt gennem mindst 2 år. Varigheden af et ansættelsesforhold skal dokumenteres, f.eks. ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt, lønsedler eller årsopgørelse. Dokumentation for, hvor længe en udlænding har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, skal normalt ske ved fremlæggelse af driftsøkonomiske årsregnskaber.

Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, at udlændingens ansættelsesforhold bestod på tidspunktet for udlændingemyndighedens inddragelse eller nægtelse af forlængelse af den oprindelige opholdstilladelse og fortsat består på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen. Tilsvarende gælder, hvis udlændingen er selvstændig erhvervsdrivende.

I modsætning til ordningen i lovens § 1, stk. 1, er det ikke et krav, at de beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn, der stilles som betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, skal være væsentlige. Der vil derfor kunne meddeles opholdstilladelse til en arbejdstager efter § 2, stk. 1, selv om der er tilgængelig arbejdskraft på Færøerne. Det vil imidlertid - som efter bestemmelsen i § 1, stk. 1 - være et krav, at den pågældendes arbejde foregår på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Der vil endvidere skulle lægges vægt på arbejdets karakter. Det forudsættes dog i lovens forarbejder, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side 6288, at der i praksis anlægges en mindre restriktiv adgang til opholdstilladelse end efter bestemmelsen i § 1, stk. 1. Der vil således efter § 2, stk. 1, efter omstændighederne kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, der er beskæftiget som f.eks. snedkere, elektrikere el.lign., dvs. former for faglært arbejde, der ikke normalt vil kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter § 1, stk. 1. Der kan derimod som altovervejende hovedregel ikke meddeles opholdstilladelse til udlændinge, der er beskæftiget ved ikke-faglært arbejde, f.eks. som rengøringsassistent, fabriksarbejder eller ufaglært kok.

Ved vurderingen af, om der kan meddeles opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, som følge af, at udlændingen har drevet - og fortsat driver - selvstændig erhvervsvirksomhed, lægges bl.a. vægt på, om virksomheden har ansatte og på virksomhedens karakter og økonomi. Er der tale om selvstændig erhvervsvirksomhed inden for detailhandlen eller restaurationsbranchen, meddeles som udgangspunkt afslag på opholdstilladelse, medmindre virksomheden er overskudsgivende og beskæftiger et ikke ubetydeligt antal medarbejdere (som udgangspunkt mindst 8-10 personer). Dokumentation for, at virksomheden er overskudsgivende, skal som udgangspunkt ske ved fremlæggelse af driftsøkonomisk årsregnskab og eventuelt perioderegnskab forsynet med en erklæring uden forbehold fra en statsautoriseret eller registreret revisor i overensstemmelse med forskrifterne herom.

Behandlingen af ansøgninger efter § 2, stk. 1, følger samme procedurer som behandlingen af ansøgninger efter § 1, stk. 1, og der skal således ikke ske forudgående høring af Fæ?røernes landsstyre i tilfælde, hvor udlændingen har beskæftigelse på et område, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft.

Efter den såkaldte EU-ordning i lovens §§ 3-6 kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration forhåndsgodkende arbejdsgivere, som er omfattet af en gældende færøsk overenskomst, til at kunne ansætte EU-borgere, såfremt en række nærmere betingelser er opfyldt. Indgår en forhåndsgodkendt arbejdsgiver ansættelsesaftale med en EU-borger, skal ansættelsesforholdet blot anmeldes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvorefter arbejdstageren har ret til at påbegynde arbejdet uden at afvente meddelelse af opholdstilladelse.

Det er en generel betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen, at der er tale om ordinær beskæftigelse, hvorved forstås beskæftigelse uden offentligt tilskud, jf. § 3. Der kan derfor ikke meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen på grundlag af beskæftigelse i form af eksempelvis fleksjob eller skånejob.

Der skal endvidere være tale om beskæftigelse i mindst 30 timer om ugen. Ved en arbejdstid på mindst 30 timer om ugen forstås i almindelighed en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. Dvs. at arbejdstiden over en kortere periode - normalt ikke mere end en måned - kan variere, således at en ugentlig arbejdstid kan være under 30 timer, f.eks. i forbindelse med en oplæringsperiode, men at den gennemsnitlige arbejdstid målt over en måned ikke er under 30 timer om ugen.

Det er endvidere et krav, at udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om beskæftigelse hos en arbejdsgiver på Færøerne. Der er tale om en geografisk afgrænsning, der indebærer, at virksomheden skal være etableret på Færøerne, for at betingelsen i § 3 er opfyldt. Tilsvarende betingelse gælder for, at en virksomhed kan blive forhåndsgodkendt, jf. § 6.

Indgiver en EU-borger ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af ansættelse hos en færøsk arbejdsgiver, vurderer Styrelsen for International Rekruttering og Integration i første omgang, om betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter § 3 er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, tager Styrelsen for International Rekruttering og Integration stilling til, om betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, er opfyldt, jf. § 1, stk. 2.

Efter § 3, stk. 1, nr. 1, kan der således efter ansøgning gives opholdstilladelse til en EU-borger, hvis den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne i henhold til en hos arbejdsgiveren gældende færøsk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor minimumslønnen ikke er mindre end minimumslønnen for tilsvarende beskæftigelse hos en færøsk lønmodtagerorganisation.

Efter § 3, stk. 1, nr. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en EU-borger, hvis den pågældende på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v.

Efter § 3, stk. 1, nr. 3, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en EU-borger, hvis den pågældende uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne på sædvanlige færøske løn- og ansættelsesvilkår.

Bestemmelsen indebærer, at der i tilfælde, hvor den arbejdsgiver, for hvem EU-borgeren skal arbejde, ikke er overenskomstdækket, for så vidt angår det arbejde, den pågældende EU-borger skal udføre, kan meddeles opholdstilladelse, hvis de væsentlige løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige i forhold til de ansatte hos arbejdsgiveren, som udfører tilsvarende arbejde, eller - dersom der ikke er personer hos arbejdsgiveren, der udfører tilsvarende arbejde - svarer til, hvad der på det pågældende arbejdsområde er sædvanligt efter færøske forhold. Der skal ved vurderingen af, om løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige, tages hensyn til EU-borgerens kvalifikationer og færdigheder m.v.

Det er en grundlæggende betingelse for at meddele opholds- og arbejdstilladelse efter § 3, at arbejdsløsheden skal være under 3,5 pct. Hvis der søges arbejde som faglært inden for et bestemt håndværksfag hos en arbejdsgiver inden for bygge- og anlægssektoren, kan der meddeles opholds- og arbejdstilladelse, når arbejdsløsheden er under 6 pct., jf. lovens § 3, stk. 2.

Såfremt arbejdsløsheden på Færøerne ifølge Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) overstiger henholdsvis 3,5 pct. og 6 pct. i en periode på tre på hinanden følgende måneder, orienterer Færøernes landsstyre de danske udlændingemyndigheder, hvorefter opholdstilladelse efter lovens § 3 ikke gives.

Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne, som indgives efter, at landsstyret har orienteret rigsmyndighederne om, at arbejdsløsheden overstiger henholdsvis 3,5 pct. og 6 pct. i en periode på tre på hinanden følgende måneder, behandles enten efter lovens §§ 1 og 2 eller efter de almindelige regler om opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne i § 9, stk. 2, nr. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Opholdstilladelse efter lovens § 3 er desuden betinget af, at arbejdsgiveren på Færøerne er registreret hos TAKS (skattemyndighederne) som anvisningspligtig efter den færøske skattelov, jf. lovens § 4, stk. 1.

Efter § 4, stk. 2, kan opholdstilladelse efter § 3 ikke gives, hvis arbejdsgiveren på Færøerne er omfattet af strejke, lockout eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt overenskomststridig eller på anden måde er retsstridig.

Lovens § 4, stk. 3, indeholder en række betingelser for, at en ansættelsesaftale eller et ansættelsestilbud kan godkendes.

Efter § 4, stk. 4, afgiver arbejdsgiveren på Færøerne over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration i sager vedrørende opholdstilladelse efter § 3 erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter færøske forhold, og om hvorvidt de i § 4, stk. 3, nævnte oplysninger er indeholdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet.

Efter § 5 afgiver Færøernes landsstyre efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i lovens § 2, stk. 1, § 3 og § 4, stk. 3, efter landsstyrets opfattelse er opfyldt.

Der kan søges om forhåndsgodkendelse til ansættelse af EU-borgere, der opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 6, stk. 1 og 2.

Når ansøgningen indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, anses ansættelsesforholdet som anmeldt. En anmeldelse af et ansættelsesforhold giver EU-borgeren ret til at påbegynde arbejde ved en forhåndsgodkendt arbejdsgiver, forudsat at forhåndsgodkendelsen er gyldig på indgivelsestidspunktet, jf. lovens § 6, stk. 4. Retten indtræder, når anmeldelsen er modtaget ved Færøernes Politi eller i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

En ansøgning skal underskrives af ansøger og ansøgers arbejdsgiver, jf. lovens § 6, stk. 5. Er ansøgningen ikke underskrevet af ansøgers arbejdsgiver, anses anmeldelsen ikke for gyldig, og ansøgeren har således ikke ret til at påbegynde sit arbejde.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal straks efter modtagelsen af en anmeldelse udstede en opholds- og arbejdstilladelse til udlændingen, forudsat at bestemmelserne i den for Færøerne gældende udlændingelovs § 10 (udelukkelsesgrunde) ikke er til hinder herfor. Der henvises herved til afsnit 2.1.1.12.

Det skal fremgå af opholds- og arbejdstilladelsen, hvilke betingelser tilladelsen er udstedt efter, herunder hvilken arbejdsgiver tilladelsen er stedfæstet til.

Der gives tilladelse i op til 1 år fra den dato, hvor der træffes afgørelse, jf. den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 23, stk. 8. Tilladelsen er gyldig fra den dag, den meddeles eller fra tidspunktet, hvor ansættelsesforholdet påbegyndes.

2.1.1.4.3 Sportsaftalen

Det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Færøernes landsstyre har indgået en særlig aftale om praksis for adgangen til at søge om og opnå opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne (sportsaftalen), som trådte i kraft den 29. juni 2010.

Efter sportsaftalen kan udlændinge, der tilbydes beskæftigelse på Færøerne som læge eller halvprofessionel idrætsudøver eller -træner, søge om opholds- og arbejdstilladelse, som meddeles efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3 og 4, såfremt betingelserne efter aftalen er opfyldt.

Sportsaftalen indebærer, at halvprofessionelle idrætsudøvere eller -trænere, der er garanteret en indtjening på minimum 52 pct. af indtjeningen ved arbejde til normal timeløn ved en normal arbejdsuge for timelønnede på Færøerne, samtidig og uden separat ansøgning herom kan få en ikke-stedfæstet arbejdstilladelse til beskæftigelse ved deltidsarbejde, hvor den ugentlige indtjening maksimalt må være, hvad der svarer til 48 pct. af indtjeningen ved arbejde til normal timeløn ved en normal arbejdsuge for timelønnede på Færøerne.

I forbindelse med behandlingen af ansøgninger efter sportsaftalen anmoder Styrelsen for International Rekruttering og Integration Færøernes landsstyre om at tilkendegive, hvorvidt en tilladelse kan anbefales. Anbefaler landsstyret en tilladelse, meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration opholds- og arbejdstilladelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Arbejdstilladelse efter sportsaftalen meddeles med henblik på midlertidigt ophold for højst et år ad gangen. Der kan desuden gives tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af sportsaftalen, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt, jf. afsnit 2.3.1.

Sportsaftalen medfører endvidere en særlig ordning for læger, der har fået tilbud fra Almanna- og heilsumálaráðið, Landssjúkrahúsið, Klaksvíkar Sjúkrahús og Suðuroyar Sjúkrahús om ansættelse, og som har en gyldig lægeautorisation gældende for det danske rige.

Efter denne ordning kan de pågældende læger meddeles opholds- og arbejdstilladelse, hvis de almindelige betingelser for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse, herunder kravet om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, er opfyldt, uden at Færøernes landsstyre anmodes om at vurdere, hvorvidt tilladelsen kan anbefales.

2.1.1.5 Religiøse forkyndere

Der kan efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4, under visse betingelser gives opholdstilladelse på Færøerne til religiøse forkyndere.

De grundlæggende betingelser for at få meddelt opholdstilladelse som religiøs forkynder (præst, missionær eller lignende inden for et anerkendt eller godkendt trossamfund) er, at udlændingen skal have tilknytning til folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund på Færøerne, antallet af udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse inden for trossamfundet skal stå i rimeligt forhold til trossamfundets størrelse, og udlændingen skal have en relevant baggrund eller uddannelse for at virke som religiøs forkynder mv.

Utlendingastovan høres ift., om trossamfundet er et anerkendt eller godkendt trossamfund på Færøerne.

Såfremt udlændingen søger om opholdstilladelse som religiøs forkynder med vielseskompetence, skal udlændingen dokumentere at have fået vielsesbemyndigelse, hvis den pågældende har søgt om dette.

Det skal fremgå af opholdstilladelsen, hvilke betingelser tilladelsen er udstedt på baggrund af, at betingelserne fortsat skal være opfyldt i forbindelse med en ansøgning om forlængelse, ligesom det skal fremgår, hvilket arbejdssted tilladelsen er stedfæstet til. Udlændingen må således ikke skifte stilling eller arbejdssted.

Det er herudover en betingelse, at hverken udlændingen eller dennes eventuelle medfølgende familiemedlemmer må modtage offentlig hjælp til forsørgelse.

Der gives opholdstilladelse for højst et år, jf. den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 23, stk. 8, med mulighed for forlængelse for perioder på op til tre år.

2.1.1.6 Studie og praktikophold

2.1.1.6.1 Studie

Udlændinge, der er blevet tilbudt studieplads på Færøerne, kan under visse nærmere betingelser meddeles opholdstilladelse efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4.

De grundlæggende betingelser for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af studie er, at ansøgeren skal være optaget på den uddannelse, som der søges på baggrund af, at ansøgeren skal kunne forsørge sig selv, at ansøgeren skal kunne tale og forstå undervisningssproget, og at uddannelsesstedet og uddannelsen skal være offentligt anerkendt.

Der er i den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses §§ 28-31 og § 35, stk. 3, fastsat nærmere regler om opholdstilladelse på baggrund af videregående uddannelser, folkehøjskoler og grund- og ungdomsuddannelser.

2.1.1.6.2 Praktikophold

Udlændinge, der er blevet tilbudt praktikplads på Færøerne, kan under visse nærmere betingelser meddeles opholdstilladelse efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4.

De grundlæggende betingelser for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af praktikophold er, at praktikken skal være et led i udlændingens uddannelse og at praktikstedet skal være godkendt af udlændingens uddannelsesinstitution.

Både opholds- og arbejdstilladelse med henblik på lønnet og ulønnet praktik meddeles efter § 9, stk. 2, nr. 4.

2.1.1.7 Au pair

Udlændinge, der skal være au pair hos en familie på Færøerne, kan efter fast praksis meddeles opholdstilladelse efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4, under visse nærmere betingelser.

Ansættelse som au pair sker ved anvendelse af en særlig au pair-kontrakt, der fastsætter vilkårene for opholdet, omfanget af udlændingens arbejdsbyrde, lommepenge mv.

Det forudsættes, at au pair-personen indtager en familiær stilling hos værtsfamilien, herunder at au pair-personens opgaver er af begrænset omfang og relaterer sig til den daglige husførelse. Au pair-personen meddeles derfor kun opholdstilladelse og ikke en arbejdstilladelse.

Forud for meddelelse af opholdstilladelse anmoder Styrelsen for International Rekruttering og Integration Færøernes landsstyre om at oplyse, om en tilladelse kan anbefales. Anbefaler landsstyret en tilladelse, meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration opholdstilladelse, hvis betingelserne i øvrigt er til stede.

Efter praksis gives opholdstilladelse i op til 1 år fra den dato, hvor der træffes afgørelse. Tilladelsen er gyldig fra den dag, den meddeles eller fra tidspunktet, hvor au pair-forholdet påbegyndes.

2.1.1.8 Medfølgende familiemedlemmer

Ægtefæller/faste samlevere og mindreårige hjemmeboende børn til personer, der har fået opholdstilladelse på Færøerne som religiøse forkyndere, studerende eller på baggrund af beskæftigelse, herunder i medfør af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse, jf. afsnit 2.1.1.4.2 ovenfor, kan meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til den på Færøerne fastboende udlænding, hvis betingelserne for opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4, er opfyldt. Det er herved en forudsætning, at familien bor sammen, og at familien kan forsørge sig selv. Opholdstilladelse til familiemedlemmer gives kun efter høring af de færøske myndigheder, hvis samleveren i forvejen har ophold på Færøerne.

Der gives opholdstilladelse i op til 1 år fra den dato, hvor der træffes afgørelse, jf. den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 23, stk. 8.

2.1.1.9 Forlængelse og inddragelse af opholdstilladelser

2.1.1.9.1 Forlængelse

Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 11, stk. 2, forlænges en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage tilladelsen efter § 19.

Den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 22 angiver nærmere regler for, hvornår opholdstilladelse meddeles med henblik på henholdsvis varigt eller midlertidigt ophold. Det følger således af § 22, stk. 1, at opholdstilladelse efter bl.a. den for Færøerne gældende udlændingel?ovs § 9, stk. 1 og 2, nr. 1, gives med henblik på varigt ophold, medmindre ansøgeren alene ønsker midlertidig opholdstilladelse. Det fremgår endvidere af den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 22, stk. 2, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2-4, gives med henblik på enten varigt eller midlertidigt ophold, idet der ved afgørelsen heraf navnlig skal tages hensyn til formålet med opholdet og ansøgerens ønsker.

Forlængelse af en opholdstilladelse kræver, at de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen, har været opfyldt, siden tilladelsen blev meddelt og fortsat er opfyldt, herunder at opholdstilladelsen ikke er bortfaldet eller inddraget.

Såfremt bolig- og forsørgelseskravet er stillet som betingelse for opholdstilladelsen, hører udlændingemyndighederne således Færøernes landsstyre, om den på Færøerne bosiddende person fortsat opfylder kravene. Udlændingemyndighederne hører endvidere Færøernes landsstyre, om de grundlæggende betingelser fortsat er opfyldt, f.eks. om parterne fortsat samlever på fælles bopæl, når opholdstilladelsen er givet som følge af familiemæssig tilknytning. Færøernes landsstyre hører i den forbindelse Landsfólkayvirlitið (Folkeregisteret på Færøerne), om ansøgeren og samleveren fortsat har fælles bopæl på Færøerne.

Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse på Færøerne kan tidligst indgives to måneder før tilladelsens udløb og skal senest indgives en måned før tilladelsens udløb, jf. den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 26, stk. 8, 1. pkt. En opholdstilladelse forlænges normalt for et år ad gangen, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 2 og 3.

2.1.1.9.2 Nægtelse af forlængelse og inddragelse af opholdstilladelse

En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage tilladelsen efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 19, jf. lovens § 11, stk. 2. Det betyder bl.a., at der i forbindelse med en forlængelsesansøgning skal tages stilling til, om der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, herunder efter en vurdering af, om nægtelse af forlængelse må antages at virke særlig belastende, jf. § 19, stk. 5, jf. § 26, stk. 1.

Bestemmelsen i § 11, stk. 2, herunder henvisningen til § 19, finder ifølge bestemmelsens ordlyd ikke anvendelse ved forlængelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser meddelt med henblik på midlertidigt ophold. Beskyttelsen mod inddragelse efter § 26, stk. 1, finder således heller ikke anvendelse ved disse forlængelsesafgørelser. Forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold kræver således, at de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen, har været opfyldt, siden tilladelsen blev meddelt, og fortsat er opfyldt.

En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages efter § 19, stk. 1,

1) når det grundlag, som er angivet i ansøgningen eller tilladelsen, herunder efter § 7, var urigtigt eller ikke længere er til stede,

2) når udlændingen ikke har fornødent pas eller anden rejselegitimation, jf. § 39, der giver adgang til tilbagerejse til udstederlandet,

3) når udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen eller for en arbejdstilladelse. Betingelserne skal udtrykkeligt være tilkendegivet, og det skal skriftligt være indskærpet udlændingen, at tilsidesættelse vil medføre inddragelse,

4) når opholdstilladelsen er betinget af, at en på Færøerne boende person godtgør at være i stand til at forsørge ansøgeren, jf. § 9, stk. 3 og 4, og den på Færøerne boende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestemmelsen i § 9, stk. 12, finder tilsvarende anvendelse,

5) når opholdstilladelsen er betinget af, at en på Færøerne boende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 11, og den på Færøerne boende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestemmelserne i § 9, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse, eller

6) når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en på Færøerne boende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, fordi særlige grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 11, og disse særlige grunde ikke længere foreligger, og den på Færøerne boende person ikke kan godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Bestemmelserne i § 9, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse.

Alle opholdstilladelser, herunder tidsubegrænsede opholdstilladelser, kan desuden inddrages, såfremt opholdstilladelsen er opnået ved svig, jf. § 19, stk. 2. Herudover kan alle opholdstilladelser inddrages, såfremt en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengen-land eller et land, der er tilsluttet de Europæiske Fællesskaber, er indberettet til Schengen-informationssystemet på baggrund af omstændigheder, der på Færøerne kunne medføre udvisning, jf. § 19, stk. 3.

De i lovens § 26 angivne hensyn vil dog skulle tages i betragtning ved beslutningen om inddragelse, jf. § 19, stk. 5. Det gælder, uanset om opholdstilladelsen er meddelt med henblik på varigt eller midlertidigt ophold.

Som følge heraf skal der ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse tages hensyn til, om inddragelsen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af udlændingens tilhørsforhold til det færøske samfund, herunder om udlændingen er kommet til Færøerne som barn eller ganske ung, varigheden af udlændingens ophold på Færøerne, udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, udlændingens tilknytning til på Færøerne boende personer, udvisningens konsekvenser for udlændingens på Færøerne boende nære familiemedlemmer, udlændingens man?glende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller Grønland, Danmark eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.

I tilfælde, hvor samlivet mellem ægtefæller eller samlevere er ophævet, skal der ved vurderingen af, om en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 2, skal inddrages eller nægtes forlænget, tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at den familiesammenførte udlænding har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. på Færøerne, jf. § 19, stk. 6.

Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 2, skal der desuden tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at den på Færøerne fastboende person er afgået ved døden, jf. § 19, stk. 7. Dette gælder uanset varigheden af udlændingens ophold på Færøerne.

2.1.1.10 Bortfald af opholdstilladelse

En opholdstilladelse på Færøerne bortfalder (ex lege), når udlændingen opgiver sin bopæl på Færøerne. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for Færøerne i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Har udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt boet mere end 2 år på Færøerne, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for Færøerne i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor. Der henvises i det hele til den for Færøerne gældende udlændingelovs § 17, stk. 1.

Ophold i Grønland eller i Danmark regnes også for et ophold i udlandet. Udlændingen kan herefter ikke rejse ind på Færøerne igen, uanset om opholdstilladelsens gyldighedsperiode ikke er udløbet.

En udlænding anses for at have opgivet sin bopæl på Færøerne, når den pågældende ved egne handlinger tilkendegiver dette, f.eks. ved fraflytning til udlandet, afhændelse af bolig og ejendele, opgivelse af arbejde og/eller framelding til Landsfólkayvirlitið.

Efter § 17, stk. 2, kan det dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (dispensation) i de i stk. 1 nævnte tilfælde. En udlænding, der skal opholde sig i udlandet i en længere periode end de nævnte 6 eller 12 måneder, kan således både på forhånd og efterfølgende søge om, at opholdstilladelsen ikke skal bortfalde. Det samme gælder, såfremt udlændingen planlægger at opgive sin bopæl på Færøerne.

Der kan i medfør af bestemmelsen meddeles dispensation, hvis udlændingen har bevaret en væsentlig tilknytning til landet, eller når andre særlige grunde taler derfor. Reglen anvendes i tilfælde, hvor det er godtgjort, at udlændingen har haft til hensigt at vende tilbage til Færøerne inden seks måneder, men er blevet forhindret i at rejse hertil på grund af sygdom eller visse andre uforudsete hindringer. Reglen anvendes endvidere i tilfælde, hvor udlændingen før udrejsen har henvendt sig til udlændingemyndighederne og ansøgt om bevarelse af opholdstilladelsen, uanset at opholdet i udlandet forventes at ville vare mere end 6/12 måneder, f.eks. med henblik på uddannelse, midlertidig forflyttelse og andre midlertidige arbejdsforhold. Bestemmelsen muliggør også, at en udlænding med væsentlig tilknytning til Færøerne vil kunne få en forlænget frist til at tage stilling til spørgsmålet om varig tilbagevenden til hjemlandet eller bosættelse i et andet land.

2.1.1.11 Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Der kan efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne efter reglerne i den for Færøerne gældende udlændingelovs § 11, stk. 3-7.

For en nærmere beskrivelse henvises til afsnit 2.3.1.

2.1.1.12 Udelukkelsesgrundene

I den for Færøerne gældende udlændingelovs § 10 er der fastsat nærmere grunde til, at opholdstilladelse på Færøerne bl.a. efter § 9 er udelukket (udelukkelsesgrundene).

Uanset § 9 kan der således kun, når særlige grunde taler derfor, gives opholdstilladelse på Færøerne,

1) hvis udlændingen uden for Færøerne er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning fra Færøerne efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket på Færøerne,

2) hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning fra Færøerne efter reglerne i kapitel 4, herunder når dette findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed,

3) hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, og er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i medfør af Schengenkonventionen, eller

4) hvis udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.

Inden udlændingemyndighederne meddeler opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne efter § 9 til en udlænding, skal der således bl.a. foretages et opslag i Schengen Informationssystemet (SIS II) af alle tredjelandsstatsborgere for at sikre, at der ikke gives ophold til personer, der er registreret som uønskede i Schengenområdet.

Det følger af § 10, stk. 2, at udlændinge, som har indrejseforbud på Færøerne, jf. § 32, stk. 1, undtagelsesvis kan gives opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, når ganske særlige grunde taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen.

2.1.1.13 Frist for udrejse

Et afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne og beslutning om inddragelse af en opholdstilladelse skal indeholde en frist for udrejse, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal afgørelsen endvidere indeholde oplysning om reglen i stk. 3, 1. pkt., jf. nedenfor.

Bortset fra i påtrængende tilfælde må fristen ikke være kortere end 15 dage eller, hvis udlændingen er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og har haft bopæl på Færøerne, eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse på Færøerne, 1 måned, jf. § 33, stk. 2, 3. pkt.

Påklages en afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive på Færøerne, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og har haft bopæl på Færøerne eller hidtil har haft opholdstilladelse på Færøerne, jf. § 33, stk. 3, 1. pkt. Opretholdes afgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2, jf. § 33, stk. 3, 2. pkt.

2.1.1.14 Indgivelse og afvisning af ansøgning

De almindelige regler for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne fremgår af den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 7, der suppleres af den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 26.

Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 7, 1. pkt., skal opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2, nr. 1 og nr. 3-4, være opnået inden indrejsen på Færøerne. Efter indrejsen kan en ansøgning om opholdstilladelse herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning, medmindre ganske særlige forhold taler derfor, jf. § 9, stk. 7, 2. pkt.

Efter § 9, stk. 7, 3. pkt., kan en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 eller 3, eller stk. 2, nr. 7, dog indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, hvis udlændingen på tidspunktet for ansøgningen har lovligt ophold på Færøerne i medfør af §§ 1, 3 eller 4 eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7-9.

Hvis ansøgeren ønsker at fastholde en ansøgning, der er afvist efter § 9, stk. 7, må den pågældende indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse i overensstemmelse med hovedreglen i § 9, stk. 7, 1. pkt., hvorefter opholdstilladelse skal være opnået inden indrejsen. Dette indebærer, at den pågældende må udrejse af landet for at søge om opholdstilladelse fra en dansk repræsentation i sit hjemland eller et tredjeland, hvor ansøgeren har haft fast ophold de sidste tre måneder, jf. den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 26, stk. 3, jf. dog stk. 4 og 5.

Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter sportsaftalen kan både indgives i udlandet og på Færøerne. Det er en forudsætning, at ansøgeren har lovligt ophold på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen. Opholder ansøgeren sig ulovligt på Færøerne, skal ansøgningen afvises.

Opholds- og arbejdstilladelse efter § 1, stk. 1, i lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse skal være opnået inden indrejsen til Færøerne, jf. lovens § 1, stk. 3. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning på Færøerne, medmindre særlige grunde taler for det.

Bestemmelsen i § 1, stk. 3, svarer til bestemmelsen i den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 7.

Hvis ansøgning om opholdstilladelse efter bestemmelsen indgives under ophold på Færøerne, skal dette ske ved indgivelse til Færøernes Politi. Ansøgningen sendes fra Færøernes Politi videre til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der først afgør, om ansøgningen kan tillades indgivet og behandlet på Færøerne. Finder Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at der foreligger sådanne grunde, at ansøgningen kan indgives på Færøerne, høres Færøernes landsstyre herom. Finder Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke, at der foreligger sådanne særlige grunde, afvises ansøgningen, og ansøgeren henvises til at indgive ansøgningen fra sit hjemland eller et land, hvor vedkommende har haft fast ophold de seneste tre måneder.

Ansøgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, i lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse kan kun indgives af udlændinge, der opholder sig på Færøerne, jf. lovens § 2, stk. 2. Udlændingens ophold skal være lovligt, herunder i form af et processuelt ophold. En udlænding, der opholder sig ulovligt på Færøerne, kan således ikke indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1. Tilsvarende kan en udlænding, hvis opholdstilladelse inddrages, og som herefter udrejser eller udsendes af Færøerne, ikke indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, fra udlandet.

Det følger endvidere af § 2, stk. 2, 2. pkt., at en ansøgning, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse, ikke kan behandles eller tillægges opsættende virkning på Færøerne, medmindre ganske særlige grunde taler for det.

7 dages-fristen regnes fra tidspunktet for den endelige afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse. I tilfælde, hvor udlændingemyndighedens afgørelse påklages til Udlændinge- og Integrationsministeriet eller Flygtningenævnet, regnes fristen således fra tidspunktet for Udlændinge- og Integrationsministeriets eller Flygtningenævnets afgørelse. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, der indgives, inden der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse, kan ikke undergives realitetsbehandling, før der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens tilladelse. Indgives ansøgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, inden 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse, har udlændingen ret til at fortsætte med udøvelsen af det arbejde eller den selvstændige erhvervsvirksomhed, der danner grundlag for ansøgningen, indtil sagen er endeligt afgjort. Ansøgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, indebærer ikke i sig selv, at afgørelsen om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse skal anses for påklaget til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter § 3 i lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse kan indgives både på Færøerne og i udlandet. En ansøgning, der opfylder betingelserne efter EU-ordningen, kan heller ikke afvises, selvom EU-borgeren opholder sig ulovligt på Færøerne.

Ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse indgives typisk til Færøernes Politi, som videresender ansøgningen til Udlændingestyrelsen med henblik på den videre sagsbehandling.

2.1.1.15 Tilbagerejsetilladelse og andre sagsbehandlingsskridt

Udlændingemyndighederne kan meddele tilbagerejsetilladelse til udlændinge, der har lovligt ophold på Færøerne, jf. den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 17, stk. 4 og 5, og i henhold til den for Færøerne gældende udlændingelovs § 47a.

Tilbagerejsetilladelse kan meddeles under et processuelt ophold og i det tidsrum, hvor en opholdstilladelse er gyldig, dog kun i højst 90 dage.

Der er ikke retskrav på at få en tilbagerejsetilladelse, men afgørelsen heraf beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder.

I tilfælde, hvor en udlænding med opholdstilladelse på Færøerne har behov for at søge om forlængelse af sit nationalitetspas hos en repræsentation i Danmark, udsteder politiet i dag efter bemyndigelse fra Udlændingestyrelsen et laissez-passer til den pågældende.

2.1.1.16 Kompetenceregler

Der er i kapitel 8 i den for Færøerne gældende udlændingelov fastsat nærmere regler om kompetence (og klage) bl.a. vedrørende sager om opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til personer bosiddende på Færøerne, sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne, herunder i sager efter lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse, samt sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder, studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold på Færøerne.

Efter § 46, stk. 1, træffes afgørelser i henhold til loven med de undtagelser, der fremgår af § 9, stk. 5, §§ 46 a-49, 50 og 50 a og § 51, stk. 2, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf. nedenfor. Bortset fra § 9, stk. 5, er der tale om sagstyper, som ligger uden for dette lovforslags område.

Efter § 46, stk. 3, kan udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere regler for Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af de af § 46, stk. 1 og 2, omfattede sager.

I sager, hvor Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse efter loven, kan Udlændingestyrelsen indhente en udtalelse fra Færøernes landsstyre vedrørende de pågældende sager, jf. § 46, stk. 4, 1. pkt. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler herom, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Kompetence- og klagereglerne i udlændingeloven gældende for Færøerne finder desuden anvendelse i sager om ophold efter lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse.

I forlængelse af kongelig resolution af 28. juni 2015, hvorved sager vedrørende ophold på baggrund af beskæftigelse blev overført fra Beskæftigelsesministeriet til (nu) Udlændinge- og Integrationsministeriet, overtog Styrelsen for International Rekruttering og Integration under det nuværende Udlændinge- og Integrationsministerium pr. 1. oktober 2015 en række sagsområder fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder sager vedrørende ophold på baggrund af beskæftigelse.

Udlændingestyrelsen træffer herefter fortsat afgørelser på familiesammenføringsområdet efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 1, § 9, stk. 2, nr. 1, samt visse afgørelser efter § 9, stk. 2, nr. 4, herunder afgørelser om opholdstilladelse til religiøse forkyndere.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelser på beskæftigelsesområdet, herunder afgørelser efter sportsaftalen og lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse. Derudover træffer Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgørelser i sager efter § 9, stk. 2, nr. 4, om opholdstilladelse med henblik på studie og praktikophold, au pair-ophold samt i sager om opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der har eller søger opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne med henblik på studie eller beskæftigelse.

Udlændingestyrelsen træffer alle afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse. Såfremt en udlænding, hvis tidsbegrænsede opholdstilladelse på Færøerne er meddelt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse, anmoder Udlændingestyrelsen Styrelsen for International Rekruttering og Integration om at vurdere, om ansøgeren fortsat opfylder betingelserne, der danner grundlag for ansøgerens midlertidige opholds- og arbejdstilladelse, og om betingelserne for at forlænge tilladelsen er til stede.

2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

Formålet med lovforslaget er at understøtte det færøske ønske om, at færøske myndigheder kan tillægges kompetence til at afgøre visse sager om udlændinges ophold på Færøerne og dermed varetage den administrative myndighed i disse sager.

Det foreslås derfor, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med det færøske landsstyre kan delegere kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i visse sager om udlændinges ophold på Færøerne fra Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration til en eller flere færøske udlændingemyndigheder.

De færøske og de danske myndigheder er enige om, at hjemlen til delegation af afgørelseskompetence til en eller flere færøske udlændingemyndigheder kun vil omfatte sager om opholdstilladelse til udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret, sager om opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til personer bosiddende på Færøerne, sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne, herunder i medfør af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse, sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder, studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold samt sager om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til personer, der har fået opholdstilladelse som religiøs forkynder, studerende eller på baggrund af beskæftigelse på Færøerne.

Delegationshjemlen vil som udgangspunkt omfatte alle afgørelser om indrejse og ophold efter den for Færøerne gældende udlændingelov og lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse inden for de omfattede sagstyper, som i dag træffes af henholdsvis Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, herunder såvel førstegangstilladelser som forlængelsessager, afvisning af ansøgning, bortfald og inddragelse tillige med afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Endvidere vil ansøgninger om en tilbagerejsetilladelse fra en ansøger, der er indrejst på Færøerne, og som har indgivet sin ansøgning om opholdstilladelse og under sagens behandling får behov for at rejse ud fra Færøerne også skulle behandles af den færøske myndighed. I tilfælde, hvor en udlænding med opholdstilladelse på Færøerne har behov for at søge om forlængelse af sit nationalitetspas hos en repræsentation i Danmark, vil de færøske myndigheder skulle anmode Færøernes Politi om at udstede et laissez-passer til den pågældende. De færøske myndigheder vil endvidere inden for de omfattede sagstyper skulle fastlægge ansøgerens identitet og vurdere eventuelle ansøgninger om persondataændringer.

Som led i sagernes behandling vil de færøske myndigheder skulle foretage de sagsbehandlingskridt, som er nødvendige for at kunne træffe afgørelse om ophold på Færøerne, herunder ægthedsvurderinger af fremlagte dokumenter, vurdering af ansættelsesforhold, lønforhold mv.

Sager om administrativ udvisning er ikke omfattet af afgrænsningen og dermed heller ikke af delegationshjemlen.

Ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne på baggrund af familiesammenføring, beskæftigelse, studier og au pair-ordningen samt ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan i dag indgives til Færøernes Politi og en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller et tredjeland, hvor ansøgeren har haft fast ophold de sidste tre måneder. Ansøgningen videresendes til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Med lovforslaget forudsættes det, at ansøgninger om opholdstilladelse på Færøerne, som i dag kan indgives til Færøernes Politi, vil skulle indgives til den færøske myndighed, som har fået delegeret kompetencen. I de tilfælde, hvor en opholdstilladelse skal være opnået inden indrejsen på Færøerne, kan en ansøgning fortsat indgives fra en dansk repræsentation i ansøgers hjemland eller et tredjeland, hvor ansøgeren har haft fast ophold de sidste tre måneder. Det forudsættes, at der indgås samarbejdsaftaler mellem de færøske myndigheder og de danske repræsentationer i udlandet om videregivelse af ansøgninger om ophold på Færøerne.

Lovforslaget ændrer ikke ved de materielle regler om indrejse og ophold på Færøerne. De færøske myndigheder vil således efter delegation af afgørelseskompetence for visse sagstyper om ophold på Færøerne skulle behandle sagerne, som de danske myndigheder hidtil har gjort. Der er således ikke tilsigtet nogen ændring af de danske myndigheders praksis i sager om ophold på Færøerne. Udlændinge, der efter de gældende regler kan meddeles ophold på Færøerne, vil også fremover kunne få ophold og omvendt. De færøske myndigheder vil i forbindelse med behandlingen af sagerne skulle iagttage de gældende sagsbehandlingsregler efter den for Færøerne gældende udlændingelov samt de gældende regler efter den færøske forvaltningslov, jf. lagtingslov nr. 132 af 10. juni 1993 og offentlighedslov, jf. lagtingslov nr. 133 af 10. juni 1993, som ændret ved lagtingslov nr. 76 af 8. maj 2001, ligesom det skal påses, at Danmarks internationale forpligtelser overholdes. For den behandling af per?so?no?plysninger på Færøerne, der vil skulle foretages af den eller de færøske myndigheder, der måtte få afgørelseskompetence delegeret efter forslaget, gælder den færøske persondatalov, jf. lagtingslov nr. 73 af 8. maj 2001.

Færøerne er ikke omfattet af det danske EU-medlemskab. Dertil kommer, at Færøerne ikke er omfattet af Danmarks Schengen-tiltrædelsesaftale, som derfor ikke finder anvendelse på Færøerne.

I forbindelse med en delegation af afgørelseskompetence i førsteinstanssager skal det sikres, at de færøske myndigheder ikke tillader uønskede personer indrejse i Schengen. Det følger i den forbindelse direkte af Schengen-acquiset, at danske myndigheder ikke må dele Schengen-oplysninger med tredjelande, i dette tilfælde med Færøerne, der i denne sammenhæng udgør et tredjeland.

Det vurderes i den forbindelse ikke muligt inden for Danmarks Schengenforpligtelser, at danske myndigheder stiller de nødvendige oplysninger til rådighed i forbindelse med sagsbehandlingen af opholdssager ved de færøske myndigheder som førsteinstans, heller ikke selv om de færøske myndigheder har fået afgørelseskompetencen delegeret og derved optræder på vegne af de danske udlændingemyndigheder.

Hertil kommer, at det bør sikres, at der ikke foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning fra Færøernes efter reglerne i kapitel 4 i den for Færøerne gældende udlændingelov, herunder når dette findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed, eller fordi udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.

Det foreslås derfor, at de færøske myndigheder efter delegation i forbindelse med førsteinstansbehandlingen af en ansøgning om ophold på Færøerne og ved en ansøgning om tilbagerejsetilladelse vil skulle indhente en bindende indstilling fra de danske udlændingemyndigheder om, hvorvidt en udlænding er udelukket fra at opnå opholdstilladelse på Færøerne, f.eks. fordi der foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning fra Færøerne, herunder når dette findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed, eller, for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, fordi den pågældende er indberettet til Schengeninformationssystemet (SIS II) som uønsket.

Det foreslås således, at den administrative behandling af ansøgninger om ophold på Færøerne kommer til at ske i to trin. På første trin vil den eller de færøske myndigheder, der måtte få afgørelseskompetence delegeret, skulle indhente en bindende indstilling fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration om, hvorvidt udlændingen er udelukket fra at opnå eller bevare en opholdstilladelse på Færøerne.

Vurderingen, der ligger til grund for den bindende indstilling, vil skulle inddrage de udelukkelsesgrunde, der følger af § 10 i den for Færøerne gældende udlændingelov. Til brug for udarbejdelse af vurderingen vil de danske myndigheder således bl.a. skulle inddrage oplysninger fra SIS II i tilfælde, hvor udlændingen er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af Schengenkonventionen. De danske myndigheder vil endvidere i relevante tilfælde skulle indhente en vurdering fra Politiets Efterretningstjeneste af, om vedkommende kan være til fare for statens sikkerhed.

Er ansøgeren indberettet i SIS II, vil det være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger til brug for de danske myndigheders vurdering af, om en ansøger (alligevel) kan meddeles ophold på Færøerne i medfør af § 10, nr. 3. Det er Rigspolitiets Sirenekontor, der skal kontakte det indberettende lands Sirenekontor og anmode om de oplysninger, der er nødvendige til vurderingen af, om ansøger eventuelt kan meddeles ophold på Færøerne. De indhentede oplysninger vil skulle videresendes til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som på den baggrund vil skulle vurdere, om der kan gives opholdstilladelse på trods af indberetningen i SIS II, hvilket navnlig kan være af humanitære grunde eller som følge af internationale forpligtelser. Udlændingemyndighederne vil i visse tilfælde kunne have mulighed for at partshøre ansøger om oplysningerne indhentet af Sirenekontoret. Det forudsættes, at de danske myndigheder, i forbindelse med en konkret vurdering af, om den pågældende ansøger alligevel eventuelt kan meddeles ophold på Færøerne i medfør af § 10, vil få tilsendt sagens oplysninger af de færøske myndigheder.

Såfremt det følger af indstillingen, at § 10 ikke er til hinder for at meddele opholdstilladelse efter § 9, vil der der på andet trin skulle foretages en vurdering af, om de øvrige betingelser for ophold på Færøerne er opfyldt. Denne vurdering vil den færøske myndighed skulle foretage. Den færøske myndighed vil skulle indhente en ny indstilling efter at have vurderet sagen og fundet, at betingelserne for at meddele opholdstilladelse er opfyldt. Dette skal sikre, at tilladelsen meddeles på et aktuelt oplysningsgrundlag. Såfremt det følger af indstillingen, at § 10 er til hinder for at meddele opholdstilladelse efter § 9, vil den færøske myndighed skulle meddele afslag allerede af den grund.

Desuden foreslås det, at indstillingen ikke er en afgørelse, men en bindende indstilling, der skal lægges til grund ved den færøske myndigheds afgørelse af sagen. Det betyder, at de danske myndigheder, der foretager vurderingen og udarbejder indstillingen, ikke vil skulle iagttage forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring og begrundelse i denne forbindelse. Derimod vil den færøske myndighed skulle iagttage forvaltningslovens regler, men den forudgående partshøring og begrundelsen for afgørelsen vil være begrænset til oplysning om, hvad indholdet af den bindende indstilling er, allerede fordi færøske myndigheder for at sikre overholdelsen af Danmarks Schengenforpligtelser ikke vil blive oplyst om, hvad grundlaget for indstillingen er.

Ordningen har som nævnt bl.a. (men ikke alene) til formål at sikre overholdelsen af Danmarks Schengenforpligtelser, og der er således intet til hinder for, at udlændingen f.eks. selv søger partsaktindsigt efter forvaltningslovens almindelige regler og i overensstemmelse med Schengenreglerne i øvrigt direkte hos den danske myndighed, der har foretaget vurderingen og udarbejdet indstillingen. Det bemærkes, at adgangen til partsaktindsigt i sådanne tilfælde er begrænset.

I de tilfælde, hvor den færøske myndighed vil meddele afslag på en ansøgning om ophold på Færøerne, allerede fordi det følger af den bindende indstilling, at § 10 er til hinder for at meddele opholdstilladelse, vil ansøgeren efter den foreslåede klageordning, jf. afsnit 2.2.2, kunne påklage afgørelsen til Udlændingenævnet, der er et dansk forvaltningsorgan. Dermed vil udlændingen i den forbindelse som led i Udlændingenævnets behandling af sagen blive partshørt og få partsaktindsigt i de oplysninger, som ligger til grund for den bindende indstilling, i det omfang dette måtte være muligt efter de almindelige regler i forvaltningsloven og Schengenreglerne i øvrigt.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

2.2 Ændret klageadgang ved delegation af afgørelseskompetence i første instans til færøske myndigheder

2.2.1 Gældende ret

Der er i kapitel 8 i den for Færøerne gældende udlændingelov fastsat nærmere regler om klage (og kompetence i øvrigt) bl.a. vedrørende sager om opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til personer bosiddende på Færøerne, sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne, herunder efter lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse samt sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder, studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold på Færøerne.

Efter § 46, stk. 2, kan afgørelser, som Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet i første instans, bortset fra afgørelser om opsættende virkning efter § 33, påklages til udlændinge- og integrationsministeren.

Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for Færøernes ret, jf. § 52, stk. 1, bl.a. hvis afgørelsen går ud på nægtelse af opholdstilladelse på Færøerne med henblik på varigt ophold efter § 9, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse. Sagen indbringes for retten af Udlændingestyrelsen, der fremsender sagens akter med oplysning om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder, jf. § 52, stk. 2. I § 52, stk. 3-7, er der fastsat nærmere regler om rettens behandling i sådanne tilfælde.

2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af den for Færøerne gældende udlændingelov, at afgørelser truffet i første instans af henholdsvis Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan påklages til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det er ministeriets vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at reglerne om klageadgang ændres i forbindelse med en delegation af afgørelseskompetence i første instans i visse sager om ophold på Færøerne, således at klager over den færøske myndigheds førsteinstansafgørelser, bortset fra afgørelser om opsættende virkning efter § 33, vil skulle indbringes for Udlændingenævnet.

Herved sikres det, at eventuelt relevante Schengenoplysninger kan indgå i klagesagsbehandlingen, idet Udlændingen?ævnet er et dansk forvaltningsorgan. Desuden vil det sikre, at prøvelse af de færøske udlændingemyndigheders førsteinstansafgørelser sker ved et uafhængigt, domstolslignende og sagkyndigt organ svarende til den ordning, der gælder efter den danske udlændingelov.

Til brug for behandling af en klagesag vil de færøske myndigheder skulle sende akter til Udlændingenævnet, ligesom Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan blive bedt om at sende relevante akter, f.eks. i de sager, hvor styrelsen har afgivet en bindende indstilling, som har været inddraget i sagens afgørelse, og i sager med en længere sagshistorik, hvor styrelsen fx har meddelt førstegangstilladelsen. Udveksling af personoplysninger mellem de danske og færøske myndigheder vil skulle finde sted i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven (gældende for danske myndigheder) og den færøske persondatalov, jf. lagtingslov nr. 73 af 8. maj 2001 (gældende for færøske myndigheder).

Det foreslås desuden, at en klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, dog således at det kan besluttes, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af denne frist. Dette svarer til den ordning, der gælder efter den danske udlændingelov.

Udlændingenævnets afgørelser vil i lighed med den nuværende ordning være endelige inden for det administrative rekurssystem. Øvrige klagemuligheder, der måtte være fastsat ved lov eller regler udstedt i medfør af lov, berøres ikke af nærværende lovforslag.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 4.

2.3 Bemyndigelse til at fastsætte integrationsrelevante krav som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne

2.3.1 Gældende ret

Efter § 11, stk. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller § 9, stk. 1 og 2, som med henblik på varigt ophold lovligt har boet på Færøerne i mere end de sidste tre år, såfremt grundlaget for den pågældendes opholdstilladelse fortsat er til stede, og såfremt den pågældende udlænding opfylder en række yderligere betingelser vedrørende undladelse af kriminalitet og manglende gæld til det offentlige, jf. nedenfor.

Efter § 11, stk. 4, kan der, uanset at betingelserne i stk. 3 ikke er opfyldt, efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 5.

De udlændinge, der alene har opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold eller i mindre end tre år med henblik på varigt ophold, kan således efter § 11, stk. 4, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn taler afgørende herfor.

Efter praksis meddeles udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som præster, missionærer eller lignende, jf. § 9, stk. 2, nr. 4, og udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, fordi væsentlige beskæftigelsesmæssige hensyn taler derfor, jf. § 9, stk. 2, nr. 3, tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 4, efter syv års lovligt ophold på Færøerne på det (i det væsentligste) samme grundlag. Det er herved endvidere en betingelse, at den pågældende har opnået en væsentlig tilknytning til Færøerne. Vurderingen af tilknytningskravet sker i praksis ved et integrationsinterview, som Færøernes Politi afholder med ansøgeren. Tilsvarende gælder for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse af ganske særlige grunde som familiesammenførte, jf. § 9, stk. 2, nr. 4.

Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelserne i § 11, stk. 3 og 4, er betinget af, at udlændingen er i besiddelse af en opholdstilladelse, der ikke er inddraget, nægtet forlænget, udløbet eller bortfaldet.

Efter § 27, stk. 1, regnes tre års-perioden i § 11, stk. 3, fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregistret på Færøerne eller, hvis ansøgningen er indgivet på Færøerne, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse.

Efter praksis medregner Udlændingestyrelsen ved beregningen af tre års-perioden alene de perioder, hvor den pågældende faktisk har opholdt sig på Færøerne. Perioder, hvor udlændingen har opholdt sig uden for Færøerne, indgår således ikke i beregningen af tre års-perioden. Såfremt udlandsopholdet har en sådan varighed, at den pågældendes opholdstilladelse bortfalder efter reglerne i udlændingelovens § 17, og den pågældende efterfølgende meddeles opholdstilladelse på ny, begynder beregningen af tre års-perioden forfra.

Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelserne i § 11, stk. 3 og 4, betinget af et vandelskrav og fravær af gæld til det offentlige, jf. § 11, stk. 5.

Efter § 11, stk. 5, nr. 2, er tidsubegrænset opholdstilladelse således betinget af, at den pågældende udlænding under sit ophold på Færøerne inden for en af udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsat periode ikke er idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, jf. stk. 7.

Udlændinge, der er straffet for kriminalitet af en vis grovhed, vil således ikke kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse før udløbet af en vis karenstid. Længden af karenstiden vil afhænge af lovovertrædelsens karakter og af sanktionens længde.

Efter § 11, stk. 5, nr. 3, er tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at den pågældende udlænding ikke har forfalden gæld til det offentlige på over 50.000 kr. (1998-niveau).

Efter § 11, stk. 6, er det en betingelse for at nægte meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 5, nr. 3, at der er tale om forfalden gæld, hvor den pågældende udlænding ikke har villet aftale en afdragsordning eller ikke overholder en sådan. Hvis gælden eller manglende indgåelse af en afdragsordning skyldes forhold, som ikke kan lægges udlændingen til last, for eksempel sygdom, arbejdsløshed eller påbegyndt uddannelse, kan der ligeledes meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, selv om denne betingelse ikke er opfyldt.

I henhold til § 11, stk. 7, er det i bekendtgørelse nr. 1579 af 14. december 2018 for Færøerne om regulering af beløb i henhold til anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven fastsat bl.a., at reguleringen af den angivne beløbsgrænse på 50.000 kr. reguleres årligt, og at beløbet i 2018 er 80.651,81 kr.

På anmodning fra Udlændingestyrelsen afgiver Færøernes landsstyre en udtalelse om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld til det offentlige og i givet fald har indgået en aftale om afvikling af gælden og overholder en sådan aftale. Færøernes landsstyre indhenter oplysninger hos TAKS og Almannastovani (socialforvaltningen), og disse vedlægges høringsudtalelsen.

Med henblik på fastlæggelse af eventuel kriminalitet og omfanget heraf efter betingelsen i § 11, stk. 5, nr. 2, indhenter Udlændingestyrelsen oplysninger fra Færøernes landsstyre om, hvorvidt den pågældende udlænding er kendt i kriminalregistret.

For nærmere regler om tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne henvises til vejledning nr. 127 af 4. juli 2000 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

I den for Danmark gældende udlændingelov er der i tillæg til et vandelskrav og fravær af gæld til det offentlige desuden fastsat en række yderligere grundlæggende betingelser, herunder et selvforsørgelseskrav, et krav om underskrivelse af en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, et danskprøvekrav, et krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i en bestemt periode forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse og et krav om fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Der er endvidere i tillæg til disse grundlæggende betingelser fastsat 4 supplerende integrationsrelevante betingelser (om bestået medborgerskabsprøve/udvist aktivt medborgerskab, skærpet krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse, krav til skattepligtig indkomst og skærpet danskkrav), hvoraf ansøgeren skal opfylde mindst 2.

Reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingeloven gældende for Danmark er ændret (og skærpet) flere gange siden den seneste anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven i marts 2001. Der er herved indsat anordningshjemmel i territorialbestemmelserne, hvorefter lovændringerne kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

2.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Fra færøsk side er der udtrykt ønske om, at integrationen af nyankomne udlændinge på Færøerne understøttes i udlændingelovgivningen gældende for Færøerne, således at adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne kan betinges af, at udlændingen har en stærk tilknytning til det færøske samfund.

Det foreslås derfor, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre kan fastsætte nærmere regler om, at tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne betinges af, at den pågældende udlænding har en integrationsrelevant tilknytning til Færøerne.

Bemyndigelsen vil således kunne udnyttes efter forhandling med Færøernes landsstyre eksempelvis i tilfælde, hvor der på Færøerne måtte blive givet integrationsfremmende tilbud i form af f.eks. sprogundervisning el. lign., og hvor udlændingens manglende deltagelse i sådanne tilbud af integrationsmæssige grunde - svarende til ordningen i Danmark - bør have konsekvenser for mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det forudsættes, at der alene kan fastsættes regler om integrationsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, som ligger inden for de anordningshjemler, der følger af ændringerne af udlændingeloven gældende for Danmark, eller som alt andet lige ikke kan siges at være strengere end de til enhver tid gældende regler i udlændingeloven for Danmark.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes samlet set ikke at have nettoøkonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget forventes at medføre ingen eller helt begrænsede mindreudgifter til sagsbehandling mv. i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. De økonomiske konsekvenser er sammensat af mindreudgifter, som primært kan henføres til færre sager i styrelsen som følge af delegation af afgørelseskompetence til de færøske myndigheder, samt merudgifter i forbindelse med meradministration, da styrelsen bl.a. fremover skal udarbejde bindende indstillinger.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre ingen eller helt begrænsede mindreudgifter til sagsbehandling mv. i Udlændingestyrelsen. De økonomiske konsekvenser er sammensat af mindreudgifter, som primært kan henføres til færre sager i styrelsen som følge af delegation af afgørelseskompetence til de færøske myndigheder, samt merudgifter i forbindelse med meradministration, da styrelsen bl.a. fremover skal udarbejde bindende indstillinger.

Lovforslaget forventes endeligt at medføre ingen eller helt begrænsede merudgifter til klagesagsbehandling i Udlæn?dingenævnet. Det bemærkes, at der er en vis usikkerhed forbundet med aktiviteten, da andelen af afgørelser, som påklages til behandling i nævnet, på kort sigt vil kunne øges som følge af indfasningen af førsteinstansbehandlingen på Færøerne.

4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes samlet set at have begrænsede implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget medfører implementeringskonsekvenser for det offentlige i form af delegation af kompetence til at træffe afgørelse om ophold på Færøerne fra de danske udlændingemyndigheder til de færøske myndigheder.

Lovforslaget medfører endvidere implementeringskonsekvenser for det offentlige i form af sagsbehandling i forbindelse med den løbende udarbejdelse af bindende indstillinger fra de danske udlændingemyndigheder.

Lovforslaget vurderes samlet set at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget vil betyde, at visse ansøgninger om ophold på Færøerne samt klager over afslag vil skulle indgives til en anden myndighed end i dag.

Ansøgninger om opholdstilladelse på Færøerne på baggrund af familiesammenføring, beskæftigelse, studier og au pair-ordningen skal således i dag indsendes til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration, og klager over disse afgørelser sendes til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Lovforslaget indebærer, at sådanne ansøgninger om ophold på Færøerne fremover efter en delegation skal indgives til en færøsk myndighed med klageadgang til Udlændingenævnet, og at klager over den færøske myndigheds afgørelser indbringes for Udlændingenævnet som udgangspunkt inden 8 uger.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Det bemærkes, at udveksling af personoplysninger mellem de danske og færøske myndigheder skal finde sted i overensstemmelse med gældende regler herfor, jf. nærmere nedenfor.

De danske myndigheder skal i forbindelse med videregivelse af oplysninger til de færøske myndigheder iagttage databeskyttelsesforordningens regler om overførsel af per?so?no?plysninger til tredjelande, idet Færøerne i denne sammenhæng betragtes som et tredjeland, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse). Det fremgår af artikel 45, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at overførsel til tredjelande kan finde sted, hvis Europa-Kommissionen har fastslået, at det pågældende tredjeland m.fl. har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

Europa-Kommissionen har imidlertid den 5. marts 2010 i medfør af det daværende databeskyttelsesdirektivs artikel 25 (nu forordningens artikel 45) truffet afgørelse om, at Færøerne har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Overførsel af personoplysninger til færøske myndigheder kan således frit finde sted, jf. Europa-Kommissionens afgørelse af 5. marts 2010 om tilstrækkeligheden af det beskyttelsesniveau, der sikres ved den færøske lov om behandling af personoplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF.

Udveksling af personoplysninger fra de danske udlændingemyndigheder til de færøske myndigheder skal således finde sted i overensstemmelse med EU-databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. For så vidt angår de færøske myndigheders videregivelse af personoplysninger til de danske myndigheder skal dette finde sted i overensstemmelse med den for Færøerne gældende persondatalov, jf. lagtingslov nr. 73 af 8. maj 2001.

9. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. marts 2019 til den 5. april 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet (advokatsamfundet), Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danske Rederier, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC), Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark (Finansrådet), Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for Fred, økologi og bæredygtighed, Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Venstre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus Erhverv/International Community og 3F.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Udlændingeloven indeholder ingen bestemmelser om integrationsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne. Efter § 11, stk. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller § 9, stk. 1 og 2, som med henblik på varigt ophold lovligt har boet på Færøerne i mere end de sidste tre år, såfremt grundlaget for den pågældendes opholdstilladelse fortsat er til stede, og såfremt den pågældende udlænding opfylder en række yderligere betingelser vedrørende undladelse af kriminalitet og ikke at have gæld til det offentlige

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 19, fastsætter, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med det færøske landsstyre kan fastsætte nærmere regler om, at tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne betinges af, at den pågældende udlænding har en integrationsrelevant tilknytning til Færøerne.

Bemyndigelsen vil således kunne udnyttes efter forhandling med det færøske landsstyre eksempelvis i tilfælde, hvor der på Færøerne måtte blive givet integrationsfremmende tilbud i form af f.eks. sprogundervisning el. lign., og hvor udlændingens manglende deltagelse i sådanne tilbud af integrationsmæssige grunde - svarende til ordningen i Danmark - bør have konsekvenser for muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det forudsættes, at der alene fastsættes regler om integrationsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, som ligger inden for de anordningshjemler, der følger af ændringerne af udlændingeloven gældende for Danmark, eller som alt andet lige ikke kan siges at være strengere end de til enhver tid gældende regler om tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingeloven for Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Udlændingeloven indeholder ingen bestemmelser om færøske udlændingemyndigheders kompetence til at træffe afgørelse i første instans i visse sager om udlændinges ophold på Færøerne. Efter den for Færøerne gældende udlændingelov træffes sådanne afgørelser i dag af henholdsvis Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 46 i, stk. 1, nr. 1-5, fastsætter, at udlændinge- og integrationsministeren, efter forhandling med det færøske landsstyre, kan delegere kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i visse sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndighed. De sager, som er omfattet af § 46 i, stk. 1, nr. 1-5, ve?drører afgørelser om førstegangstilladelser.

Således foreslås det i § 46 i, stk. 1, nr. 1, at hjemlen til delegation af afgørelseskompetence til en færøsk myndighed vil omfatte sager om opholdstilladelse til udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, i den for Færøerne gældende udlændingelov. Udlændinge, der opfylder betingelsen i § 9, stk. 1, nr. 1, vil herved have et retskrav på opholdstilladelse, medmindre de pågældende har indrejseforbud efter tidligere at være blevet udvist, jf. § 10, stk. 2, eller er omfattet af § 10, stk. 1, og dermed udelukket fra at opnå opholdstilladelse.

Det foreslås i § 46, stk. 1, nr. 2, at hjemlen til delegation af afgørelseskompetence til en færøsk myndighed vil omfatte sager om opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til personer bosiddende på Færøerne, jf. § 9, stk. 1, nr. 2-4, og § 9, stk. 2, nr. 1 og 4, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Der vil således efter § 9, stk. 1, nr. 2, kunne gives opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en på Færøerne fastboende person over 18 år, der har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse som flygtning eller har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år (ægtefællesammenføring). Ved ansøgning om ægtefællesammenføring efter bestemmelsen vil en række krav skulle være opfyldt, for at opholdstilladelse kan meddeles. Der vil skulle stilles krav til ægtefællerne/samleverne og nogle helt grundlæggende krav til ægteskabet/samlivet. Der vil derudo?ver skulle gælde en række specifikke krav til den person, der bor på Færøerne.

Ægteskabet vil skulle være retsgyldigt og vil dermed skulle kunne anerkendes efter færøsk ret, ligesom der ikke må være tale om, at ægteskabet er indgået proforma, jf. § 9, stk. 9. Der vil være tale om et proformaægteskab, såfremt det vurderes, at ægteskabet er indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse for den ene af parterne. Disse helt grundlæggende betingelser til ægteskabet vil ikke kunne fraviges.

For samlevende par, som ikke er gift, eller hvor ægteskabet ikke kan anerkendes efter færøsk ret, vil der skulle stilles krav om, at samlivsforholdet skal have været længerevarende og fast. Der vil ikke gælde nogen bestemt tidsgrænse for samlivets varighed, og det afgøres således efter en konkret og individuel vurdering, om et parforhold har en sådan fasthed og varighed, at det kan give grundlag for opholdstilladelse. Ved denne vurdering vil der bl.a. skulle lægges vægt på varigheden af parternes bekendtskab og deres eventuelle samliv i udlandet og på Færøerne. I almindelighed antages det, at 1½-2 års samliv på fælles bopæl vil være tilstrækkeligt til, at der foreligger et fast samlivsforhold af længere varighed. Det vil normalt skulle kunne dokumenteres, at parterne har boet sammen i 1½-2 år på den samme adresse, f.eks. i form af fælles huslejekontrakt, bopælsattest, breve sendt til den samme adresse, fælles forsikringer eller bankkonti o. lign.

Begge ægtefæller/samlevere vil skulle være over 18 år og vil som udgangspunkt skulle bo sammen på samme adresse på Færøerne, når den udenlandske ægtefælle/samlever er meddelt opholdstilladelse på Færøerne, jf. § 9, stk. 1, nr. 2.

Samleveren vil skulle være fastboende på Færøerne og enten være dansk (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra a) eller nordisk statsborger (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra b), have opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra c), eller have haft tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse på Færøerne i mere end de seneste 3 år (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra d).

Hvis opholdstilladelse ved fast samlivsforhold skal meddeles efter § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, vil opholdstilladelse skulle betinges af, at samleveren påtager sig at forsørge ansøgeren, ligesom samleveren vil skulle kunne dokumentere, at han eller hun er i stand til at forsørge sin udenlandske samlever (forsørgelseskravet) jf. § 9, stk. 4, 1. og 2. pkt.

Har samleveren (garanten) påtaget sig at forsørge ansøgeren, jf. § 9, stk. 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov for Færøerne om offentlig forsorg til forsørgelse, vil de færøske myndigheder skulle pålægge samleveren (garanten) at betale for hjælpen, jf. § 9, stk. 5. En sådan betaling vil af de færøske myndigheder skulle inddrives hos samleveren efter de færøske regler om inddrivelse af personlige skatter.

Medmindre samleveren har dansk indfødsret, vil ægtefællesammenføring kun kunne gives, hvis ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Færøerne mindst svarer til ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Grønland, Danmark eller et andet land, eller såfremt særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor (tilknytningskrav), jf. § 9, stk. 10. Afgørelse efter tilknytningskravet vil skulle træffes på grundlag af en lang række konkrete forhold, herunder samleverens og ansøgerens familiemæssige forhold på Færøerne og i ansøgerens hjemland, herunder samleverens samvær med mindreårige særbørn på Færøerne, varighed af samleverens ophold på Færøerne og tilknytning til arbejdsmarkedet m.v. Tilknytningskravet vil som det altovervejende udgangspunkt ikke skulle kunne anses for opfyldt, hvis en ansøger aldrig har været på Færøerne. Har ansøgeren ingen anden tilknytning til Færøerne, end hvad der følger af, at den pågældende har indgået ægteskab med en på Færøerne boende person, vil kravet som udgangspunkt kun skulle kunne anses for opfyldt, såfremt ægtefællen på Færøerne har overvejende tilknytning til Færøerne.

Samleveren vil, medmindre særlige grunde taler derimod, skulle godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse (boligkravet), jf. § 9, stk. 11.

Som udgangspunkt vil alle betingelser skulle være opfyldt. Der vil dog kunne være særlige tilfælde, hvor der vil kunne blive givet tilladelse til familiesammenføring, selv om en eller flere af de supplerende betingelser ikke er opfyldt. I visse tilfælde vil et krav således kunne fraviges, hvor ganske særlige grunde taler imod, at kravet stilles, herunder såfremt det vil stride mod internationale forpligtelser, f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til et familieliv m.v., at meddele afslag. Opholdstilladelse vil i disse tilfælde kunne meddeles efter § 9, stk. 2, nr. 4, jf. nedenfor. Det vil eksempelvis normalt være tilfældet, hvis samleveren har opholdstilladelse efter § 7 (asyl), idet familielivet altovervejende ikke vil kunne udøves i et fælles hjemland på grund af risikoen for asylrelevant forfølgelse.

Der vil efter § 9, stk. 1, nr. 3, kunne gives opholdstilladelse til mindreårige udlændinge, når en række betingelser er opfyldt, herunder at forælderen bor fast på Færøerne, og at slægtskabet er dokumenteret. Slægtskabet kan dokumenteres bl.a. ved fødselsattest, såfremt en sådan kan lægges til grund, eller ved foretagelse af en DNA-undersøgelse, jf. § 40 c.

Det vil være en betingelse, at barnet er under 18 år på tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Herudover vil den forælder, der bor på Færøerne (eller dennes ægtefælle), skulle være fastboende på Færøerne.

Det vil endvidere være en betingelse, at barnet efter familiesammenføringen bor hos forælderen/forældrene, at barnets forælder på Færøerne har del i forældremyndigheden, og at barnet ikke har stiftet selvstændig familie, eksempelvis ved indgåelse af ægteskab eller etablering af et fast samlivsforhold.

Såfremt særlige grunde taler derfor, f.eks. hvis der ikke har været forudgående kontakt mellem den herboende af forældrene og det pågældende barn i en lang periode forud for ansøgningen om familiesammenføring, vil opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 3, når samleveren ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige eller opholdstilladelse efter § 7 (asyl), kunne betinges af, at referencen opfylder forsørgelses- og/eller boligkravet, jf. § 9, stk. 4, sidste punktum, og § 9, stk. 11, sidste punktum.

Der vil efter § 9, stk. 1, nr. 4, kunne gives opholdstilladelse til forældre over 60 år til et barn med dansk indfødsret eller statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige eller til et barn med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 (asyl). En sådan opholdstilladelse vil skulle betinges af, at samleveren påtager sig at forsørge ansøgeren, og - medmindre særlige grunde taler derimod - godtgør at være i stand hertil, jf. § 9, stk. 4, 1. og 2. pkt. Har samleveren (garanten) påtaget sig at forsørge ansøgeren, jf. § 9, stk. 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov for Færøerne om offentlig forsorg til forsørgelse, vil de færøske myndigheder skulle pålægge samleveren (garanten) at betale for hjælpen, jf. § 9, stk. 5. En sådan betaling vil af de færøske myndigheder skulle inddrives hos garanten efter de færøske regler om inddrivelse af personlige skatter.

Desuden vil samleveren, medmindre særlige grunde taler derimod, skulle godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse (boligkravet), jf. § 9, stk. 11. Boligkravet vil også anses for opfyldt, hvis det kan godtgøres, at forældrene efter gennemførelsen af familiesammenføringen råder over deres egen bolig af rimelig størrelse.

Der vil efter § 9, stk. 2, nr. 1, i særlige tilfælde kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de i § 9, stk. 1, nævnte tilfælde har nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en på Færøerne fastboende person. Det primære anvendelsesområde for bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 1, vil være meddelelse af opholdstilladelse til mindreårige udlændinge hos andre end forældremyndighedens indehaver med henblik på adoption, ophold hos barnets nærmeste familie eller ophold som led i plejeforhold, når ganske særlige omstændigheder foreligger.

Det foreslås i § 46 i, stk. 1, nr. 3, at hjemlen til delegation af afgørelseskompetence til en færøsk myndighed vil omfatte sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne, jf. § 9, stk. 2, nr. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov og lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse.

Der vil således efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3, efter ansøgning kunne gives opholdstilladelse på Færøerne, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen. Der vil kunne meddeles opholdstilladelse til såvel arbejdstagere som selvstændige erhvervsdrivende.

Ved behandling af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse vil der skulle lægges vægt på, om der er mangel på færøsk arbejdskraft, som på kvalificeret vis vil kunne varetage det pågældende arbejde. Bestemmelsen er således tilpasset det færøske arbejdsmarkeds behov for arbejdskraft, hvilket indebærer, at opholdstilladelse normalt alene meddeles, hvis der ikke er en på Færøerne fastboende person, der kan udføre arbejdet.

Det vil være en betingelse, at ansøgeren har et konkret arbejdstilbud eller en konkret ansættelsesaftale, og at de i arbejdstilbuddet fastsatte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter færøske forhold.

Der vil gælde en særlig praksis for læger og andet sundhedspersonale med gyldig lægeautorisation gældende for Færøerne og Danmark, når de i ansættelsestilbuddet fastsatte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter færøske forhold. Der henvises herved til den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 32 samt afsnit 2.1.1.4.3 vedrørende sportsaftalen.

Endvidere vil der i forbindelse med ansøgninger fra cirkusartister være etableret en særlig ordning, idet der ikke forefindes et cirkuserhverv på Færøerne. Der er herudover etableret en særlig smidig ordning om arbejdskraft til olieindustrien i forbindelse med offshore-olieeftersøgningsvirksomhed, hvorefter ansøgningerne vil skulle behandles summarisk og hurtigt.

Efter gældende praksis vil der endvidere kunne meddeles opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 3, til lønnede ph.d.-studerende og trainees. Ved trainee forstås en udlænding, der i erhvervs- og uddannelsesmæssig øjemed midlertidigt er ansat hos en på Færøerne placeret færøsk eller udenlandsk virksomhed eller organisation, med hvilken udlændingens virksomhed eller organisation i hjemlandet har et strategisk samarbejde eller partnerskab med.

For så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende, vil der kun kunne meddeles opholdstilladelse, når der er en særlig færøsk interesse i virksomhedens etablering på Færøerne, og normalt kun uden for detailhandel og restaurationsvirksomhed.

Arbejdstilladelsen vil kunne gives til beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold og stedfæstes til en bestemt arbejdsgiver. Hvis arbejdsforholdet væsentligt skifter karakter, eller hvis udlændingen tilbydes arbejde hos en anden arbejdsgiver, vil udlændingen skulle søge om ny arbejdstilladelse og vil ikke kunne begynde arbejdet, før en sådan tilladelse foreligger. I praksis vil en sådan ny ansøgning tillades indgivet på Færøerne. Hvis udlændingen har en gyldig tilladelse med henvisning til beskæftigelse, vil vedkommende kunne fortsætte arbejdet ved denne arbejdsgiver, indtil udløbet af tilladelsen. Ansøgeren vil skulle vejledes om, at det nye arbejde ikke må påbegyndes, før ansøgeren har fået den nye tilladelse. I en eventuel mellemliggende periode mellem to tilladelser vil udlændingen have processuelt ophold.

Der vil skulle gives opholdstilladelse i op til 1 år fra den dato, hvor der træffes afgørelse, jf. den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 23, stk. 8. Tilladelsen vil dog højest skulle gives for kontraktsperioden. Tilladelsen vil være gyldig fra den dag, den meddeles, eller fra tidspunktet hvor ansættelsesforholdet påbegyndes.

Der henvises i øvrigt til den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses kapitel 5.

Efter § 1, stk. 1, i lov nr. 462 af 17. juni 2008 for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse vil der kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse, hvis betingelserne i den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3, er opfyldt. Det vil være en betingelse, at ansættelsen vedrører et område, hvor det er åbenbart, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Efter lovens § 2, stk. 1, vil der endvidere kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for det.

Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse i forhold til udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 9, stk. 1, eller stk. 2, nr. 1, 2 eller 4, i den for Færøerne gældende udlændingelov, og vil alene finde anvendelse, hvis den pågældendes opholdstilladelse nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, eller inddrages efter § 19, stk. 1, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Der vil således ikke være mulighed for at meddele opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, hvis udlændingens oprindelige opholdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget på grund af svig, jf. § 19, stk. 2, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Det vil være en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen, at den pågældende har udøvet og fortsat udøver sin beskæftigelse lovligt. Det vil endvidere være en forudsætning, at beskæftigelsen i form af fast ansættelse eller selvstændig drevet erhvervsvirksomhed foregår på Færøerne.

Ved et fast ansættelsesforhold af længere varighed vil som udgangspunkt forstås et ansættelsesforhold af mindst 2 års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver. Det vil være et krav, at der ved det faste ansættelsesforhold er tale om fuldtidsarbejde eller arbejde, som efter branchen er sædvanligt i forhold til løn- og ansættelsesvilkår, herunder arbejdstid. Tilsvarende vil der ved selvstændig erhvervsvirksomhed gennem en længere periode som udgangspunkt skulle forstås, at udlændingen vil skulle have drevet samme virksomhed uafbrudt gennem mindst 2 år. Varigheden af et ansættelsesforhold vil skulle dokumenteres, f.eks. ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt, lønsedler eller årsopgørelse. Dokumentation for, hvor længe en udlænding har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, vil normalt skulle ske ved fremlæggelse af driftsøkonomiske årsregnskaber.

Det vil være en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, at udlændingens ansættelsesforhold bestod på tidspunktet for udlændingemyndighedens inddragelse eller nægtelse af forlængelse af den oprindelige opholdstilladelse og fortsat består på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen. Tilsvarende vil gælde, hvis udlændingen er selvstændig erhvervsdrivende.

I modsætning til ordningen i lovens § 1, stk. 1, vil det ikke være et krav, at de beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn, der stilles som betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, skal være væsentlige. Der vil derfor skulle kunne meddeles opholdstilladelse til en arbejdstager efter § 2, stk. 1, selv om der er tilgængelig arbejdskraft på Færøerne. Det vil imidlertid - som efter bestemmelsen i § 1, stk. 1 - være et krav, at den pågældendes arbejde foregår på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Der vil endvidere skulle lægges vægt på arbejdets karakter. Det forudsættes dog i lovens forarbejder, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side 6288, at der i praksis anlægges en mindre restriktiv adgang til opholdstilladelse end efter bestemmelsen i § 1, stk. 1. Der vil således efter § 2, stk. 1, efter omstændighederne kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, der er beskæftiget som f.eks. snedkere, elektrikere el.lign., dvs. former for faglært arbejde, der ikke normalt vil kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter § 1, stk. 1. Der kan derimod som altovervejende hovedregel ikke meddeles opholdstilladelse til udlændinge, der er beskæftiget ved ikke-faglært arbejde, f.eks. som rengøringsassistent, fabriksarbejder eller ufaglært kok.

Ved vurderingen af, om der kan meddeles opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, som følge af, at udlændingen har drevet - og fortsat driver - selvstændig erhvervsvirksomhed, vil der bl.a. skulle lægges vægt på, om virksomheden har ansatte og på virksomhedens karakter og økonomi. Er der tale om selvstændig erhvervsvirksomhed inden for detailhandlen eller restaurationsbranchen, vil der som udgangspunkt meddeles afslag på opholdstilladelse, medmindre virksomheden er overskudsgivende og beskæftiger et ikke ubetydeligt antal medarbejdere (som udgangspunkt mindst 8-10 personer). Dokumentation for, at virksomheden er overskudsgivende, vil som udgangspunkt skulle ske ved fremlæggelse af driftsøkonomisk årsregnskab og eventuelt perioderegnskab forsynet med en erklæring uden forbehold fra en statsautoriseret eller registreret revisor i overensstemmelse med forskrifterne herom.

Behandlingen af ansøgninger efter § 2, stk. 1, vil følge samme procedurer som behandlingen af ansøgninger efter § 1, stk. 1.

Efter den såkaldte EU-ordning i lovens §§ 3-6 vil arbejdsgivere, som er omfattet af en gældende færøsk overenskomst, kunne forhåndsgodkendes til at kunne ansætte EU-borgere, såfremt en række nærmere betingelser er opfyldt. Indgår en forhåndsgodkendt arbejdsgiver ansættelsesaftale med en EU-borger, vil ansættelsesforholdet blot skulle anmeldes til den færøske myndighed, hvorefter arbejdstageren vil have ret til at påbegynde arbejdet uden at afvente meddelelse af opholdstilladelse.

Det vil være en generel betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen, at der er tale om ordinær beskæftigelse, hvorved forstås beskæftigelse uden offentligt tilskud, jf. § 3. Der vil derfor ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen på grundlag af beskæftigelse i form af eksempelvis fleksjob eller skånejob.

Der vil endvidere skulle være tale om beskæftigelse i mindst 30 timer om ugen. Ved en arbejdstid på mindst 30 timer om ugen forstås i almindelighed en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. Dvs. at arbejdstiden over en kortere periode - normalt ikke mere end en måned - kan variere, således at en ugentlig arbejdstid kan være under 30 timer, f.eks. i forbindelse med en oplæringsperiode, men at den gennemsnitlige arbejdstid målt over en måned ikke er under 30 timer om ugen.

Det vil endvidere være et krav, at udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om beskæftigelse hos en arbejdsgiver på Færøerne. Der vil være tale om en geografisk afgrænsning, der indebærer, at virksomheden skal være etableret på Færøerne, for at betingelsen i § 3 er opfyldt. Tilsvarende betingelse vil gælde for, at en virksomhed kan blive forhåndsgodkendt, jf. § 6.

Indgiver en EU-borger ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af ansættelse hos en færøsk arbejdsgiver, vil det i første omgang skulle vurderes, om betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter § 3 er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, vil der skulle tages stilling til, om betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, er opfyldt, jf. § 1, stk. 2.

Efter § 3, stk. 1, nr. 1, vil der således efter ansøgning kunne gives opholdstilladelse til en EU-borger, hvis den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne i henhold til en hos arbejdsgiveren gældende færøsk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor minimumslønnen ikke er mindre end minimumslønnen for tilsvarende beskæftigelse hos en færøsk lønmodtagerorganisation.

Efter § 3, stk. 1, nr. 2, vil der efter ansøgning kunne gives opholdstilladelse til en EU-borger, hvis den pågældende på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v.

Efter § 3, stk. 1, nr. 3, vil der efter ansøgning kunne gives opholdstilladelse til en EU-borger, hvis den pågældende uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne på sædvanlige færøske løn- og ansættelsesvilkår.

Bestemmelsen indebærer, at der i tilfælde, hvor den arbejdsgiver, for hvem EU-borgeren skal arbejde, ikke er overenskomstdækket, for så vidt angår det arbejde, den pågældende EU-borger skal udføre, vil kunne meddeles opholdstilladelse, hvis de væsentlige løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige i forhold til de ansatte hos arbejdsgiveren, som udfører tilsvarende arbejde, eller - dersom der ikke er personer hos arbejdsgiveren, der udfører tilsvarende arbejde - svarer til, hvad der på det pågældende arbejdsområde er sædvanligt efter færøske forhold. Der vil ved vurderingen af, om løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige, skulle tages hensyn til EU-borgerens kvalifikationer og færdigheder m.v.

Det vil være en grundlæggende betingelse for at meddele opholds- og arbejdstilladelse efter § 3, at arbejdsløsheden skal være under 3,5 pct. Hvis der søges arbejde som faglært inden for et bestemt håndværksfag hos en arbejdsgiver inden for bygge- og anlægssektoren, vil der kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse, når arbejdsløsheden er under 6 pct., jf. lovens § 3, stk. 2.

Såfremt arbejdsløsheden på Færøerne ifølge Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) overstiger henholdsvis 3,5 pct. og 6 pct. i en periode på tre på hinanden følgende måneder, kan opholdstilladelse efter lovens § 3 ikke gives.

Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne, som indgives efter, at arbejdsløsheden overstiger henholdsvis 3,5 pct. og 6 pct. i en periode på tre på hinanden følgende måneder, skal enten behandles efter lovens §§ 1 og 2 eller efter de almindelige regler om opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne i § 9, stk. 2, nr. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Opholdstilladelse efter lovens § 3 vil desuden være betinget af, at arbejdsgiveren på Færøerne er registreret hos TAKS (skattemyndighederne) som anvisningspligtig efter den færøske skattelov, jf. lovens § 4, stk. 1.

Efter § 4, stk. 2, vil opholdstilladelse efter § 3 ikke kunne gives, hvis arbejdsgiveren på Færøerne er omfattet af strejke, lockout eller blokade. Dette vil dog ikke gælde, hvis konflikten er kendt overenskomststridig eller på anden måde er retsstridig.

Lovens § 4, stk. 3, indeholder en række betingelser for, at en ansættelsesaftale eller et ansættelsestilbud vil kunne godkendes.

Efter § 4, stk. 4, vil arbejdsgiveren på Færøerne i sager vedrørende opholdstilladelse efter § 3 afgive erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter færøske forhold, og om hvorvidt de i § 4, stk. 3, nævnte oplysninger er indeholdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet.

Der vil kunne søges om forhåndsgodkendelse til ansættelse af EU-borgere, der opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 6, stk. 1 og 2.

Når ansøgningen indgives, vil ansættelsesforholdet anses som anmeldt. En anmeldelse af et ansættelsesforhold vil give EU-borgeren ret til at påbegynde arbejde ved en forhåndsgodkendt arbejdsgiver, forudsat at forhåndsgodkendelsen er gyldig på indgivelsestidspunktet, jf. lovens § 6, stk. 4.

En ansøgning vil skulle underskrives af ansøger og ansøgers arbejdsgiver, jf. lovens § 6, stk. 5. Er ansøgningen ikke underskrevet af ansøgers arbejdsgiver, vil anmeldelsen ikke anses for gyldig, og ansøgeren vil således ikke have ret til at påbegynde sit arbejde.

Der vil straks efter modtagelsen af en anmeldelse skulle udstedes en opholds- og arbejdstilladelse til udlændingen, forudsat at bestemmelserne i den for Færøerne gældende udlændingelovs § 10 (udelukkelsesgrunde) ikke er til hinder herfor. Der henvises herved til afsnit 2.1.1.12.

Det vil skulle fremgå af opholds- og arbejdstilladelsen, hvilke betingelser tilladelsen er udstedt efter, herunder hvilken arbejdsgiver tilladelsen er stedfæstet til.

Der vil kunne gives tilladelse i op til 1 år fra den dato, hvor der træffes afgørelse, jf. den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 23, stk. 8. Tilladelsen vil være gyldig fra den dag, den meddeles eller fra tidspunktet, hvor ansættelsesforholdet påbegyndes.

Det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Færøernes landsstyre har indgået en særlig aftale om praksis for adgangen til at søge om og opnå opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne (sportsaftalen), som trådte i kraft den 29. juni 2010.

Efter sportsaftalen vil udlændinge, der tilbydes beskæftigelse på Færøerne som læge eller halvprofessionel idrætsudøver eller -træner, kunne søge om opholds- og arbejdstilladelse, som meddeles efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3 og 4, såfremt betingelserne efter aftalen er opfyldt.

Sportsaftalen indebærer, at halvprofessionelle idrætsudøvere eller -trænere, der er garanteret en indtjening på minimum 52 pct. af indtjeningen ved arbejde til normal timeløn ved en normal arbejdsuge for timelønnede på Færøerne, samtidig og uden separat ansøgning herom kan få en ikke-stedfæstet arbejdstilladelse til beskæftigelse ved deltidsarbejde, hvor den ugentlige indtjening maksimalt må være, hvad der svarer til 48 pct. af indtjeningen ved arbejde til normal timeløn ved en normal arbejdsuge for timelønnede på Færøerne.

Arbejdstilladelse efter sportsaftalen vil kunne meddeles med henblik på midlertidigt ophold for højst et år ad gangen. Der vil desuden kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af sportsaftalen, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Sportsaftalen medfører endvidere en særlig ordning for læger, der har fået tilbud fra Almanna- og heilsumálaráðið, Landssjúkrahúsið, Klaksvíkar Sjúkrahús og Suðuroyar Sjúkrahús om ansættelse, og som har en gyldig lægeautorisation gældende for det danske rige.

Efter denne ordning vil de pågældende læger kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse, hvis de almindelige betingelser for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse, herunder kravet om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, er opfyldt.

Det foreslås i § 46 i, stk. 1, nr. 4, at hjemlen til delegation af afgørelseskompetence til en færøsk myndighed vil omfatte sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder, studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold, jf. § 9, stk. 2, nr. 4, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Der vil således efter § 9, stk. 2, nr. 4, under visse betingelser kunne gives opholdstilladelse på Færøerne til religiøse forkyndere.

De grundlæggende betingelser for at få meddelt opholdstilladelse som religiøs forkynder (præst, missionær eller lignende inden for et anerkendt eller godkendt trossamfund) er, at udlændingen skal have tilknytning til folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund på Færøerne, antallet af udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse inden for trossamfundet skal stå i rimeligt forhold til trossamfundets størrelse, og udlændingen vil skulle have en relevant baggrund eller uddannelse for at virke som religiøs forkynder mv.

Såfremt udlændingen søger om opholdstilladelse som religiøs forkynder med vielseskompetence, vil udlændingen skulle dokumentere at have fået vielsesbemyndigelse, hvis den pågældende har søgt om dette.

Det vil skulle fremgå af opholdstilladelsen, hvilke betingelser tilladelsen er udstedt på baggrund af, at betingelserne fortsat skal være opfyldt i forbindelse med en ansøgning om forlængelse, ligesom det vil skulle fremgår, hvilket arbejdssted tilladelsen er stedfæstet til. Udlændingen må således ikke skifte stilling eller arbejdssted.

Det vil herudover være en betingelse, at hverken udlændingen eller dennes eventuelle medfølgende familiemedlemmer må modtage offentlig hjælp til forsørgelse.

Der vil kunne gives opholdstilladelse for højst et år, jf. den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 23, stk. 8, med mulighed for forlængelse for perioder på op til tre år.

Desuden vil udlændinge, der får tilbudt studieplads på Færøerne, under visse nærmere betingelser kunne meddeles opholdstilladelse efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4.

De grundlæggende betingelser for at kunne blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af studie er, at ansøgeren skal være optaget på den uddannelse, som der søges på baggrund af, at ansøgeren skal kunne forsørge sig selv, at ansøgeren skal kunne tale og forstå undervisningssproget, og at uddannelsesstedet og uddannelsen skal være offentligt anerkendt.

Der er i den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses §§ 28-31 og § 35, stk. 3, fastsat nærmere regler om opholdstilladelse på baggrund af videregående uddannelser, folkehøjskoler og grund- og ungdomsuddannelser.

Udlændinge, der får tilbudt praktikplads på Færøerne, vil tillige under visse nærmere betingelser kunne meddeles opholdstilladelse efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4.

De grundlæggende betingelser for at kunne blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af praktikophold er, at praktikken skal være et led i udlændingens uddannelse og at praktikstedet skal være godkendt af udlændingens uddannelsesinstitution.

Både opholds- og arbejdstilladelse med henblik på lønnet og ulønnet praktik vil kunne meddeles efter § 9, stk. 2, nr. 4.

Udlændinge, der skal være au pair hos en familie på Færøerne, vil efter fast praksis kunne meddeles opholdstilladelse efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4, under visse nærmere betingelser.

Ansættelse som au pair vil skulle ske ved anvendelse af en særlig au pair-kontrakt, der fastsætter vilkårene for opholdet, omfanget af udlændingens arbejdsbyrde, lommepenge mv.

Det forudsættes, at au pair-personen indtager en familiær stilling hos værtsfamilien, herunder at au pair-personens opgaver er af begrænset omfang og relaterer sig til den daglige husførelse. Au pair-personen vil derfor kun kunne meddeles opholdstilladelse og ikke en arbejdstilladelse.

Efter praksis vil der skulle gives opholdstilladelse i op til 1 år fra den dato, hvor der træffes afgørelse. Tilladelsen vil være gyldig fra den dag, den meddeles eller fra tidspunktet, hvor ansættelsesforholdet påbegyndes.

Endelig foreslås det i § 46 i, stk. 1, nr. 5, at hjemlen til delegation af afgørelseskompetence til en færøsk myndighed vil omfatte sager om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til personer, der har fået opholdstilladelse på Færøerne som religiøs forkynder, studerende eller på baggrund af beskæftigelse, jf. § 9, stk. 2, nr. 4, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Ægtefæller/faste samlevere og mindreårige hjemmeboende børn til personer, der har fået opholdstilladelse på Færøerne som religiøse forkyndere, studerende eller på baggrund af beskæftigelse, herunder i medfør af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse, vil kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til den på Færøerne fastboende udlænding, hvis betingelserne for opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4, er opfyldt. Det er herved en forudsætning, at familien bor sammen, og at familien kan forsørge sig selv.

Der vil kunne gives opholdstilladelse i op til 1 år fra den dato, hvor der træffes afgørelse, jf. den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 23, stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse i § 46 i, stk. 1, nr. 1-5 indebærer, at der indføres en hjemmel for udlændinge- og integrationsministeren til at delegere afgørelseskompetence til en eller flere færøske udlændingemyndigheder om indrejse og ophold efter den for Færøerne gældende udlændingelov inden for de omfattede sagstyper, som i dag træffes af henholdsvis Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det forudsættes, at udlændinge- og integrationsministeren først udnytter hjemlen efter drøftelse med det færøske landsstyre.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 46 i, stk. 2, nr. 1-7, fastsætter, at de i stk. 1 nævnte sager desuden omfatter andre typer af afgørelser end afgørelser om førstegangstilladelser.

Det foreslås således i § 46 i, stk. 2, nr. 1, at den færøske myndighed også vil skulle træffe afgørelser om afvisning af ansøgninger, jf. § 9, stk. 7, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Det foreslås endvidere i § 46 i, stk. 2, nr. 2, at den færøske myndighed også vil skulle træffe afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 2, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Det foreslås endvidere i § 46 i, stk. 2, nr. 3, at den færøske myndighed også vil skulle træffe afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3 og 4, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Det foreslås endvidere i § 46 i, stk. 2, nr. 4, at den færøske myndighed også vil skulle konstatere, at en opholdstilladelse er bortfaldet, træffe afgørelser om bortfald af opholdstilladelse og afgørelser om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. §§ 17 og 18 i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Det foreslås endvidere i § 46 i, stk. 2, nr. 5, at den færøske myndighed også vil skulle træffe afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse, jf. § 19 i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Det foreslås endvidere i § 46 i, stk. 2, nr. 6, at den færøske myndighed også vil skulle træffe afgørelser om opsættende virkning, jf. § 33 i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Endelig foreslås det i § 46 i, stk. 2, nr. 7, at den færøske myndighede også vil skulle træffe afgørelser om identitetsfastlæggelse, fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til en person bosiddende på Færøerne, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 i, stk. 2, nr. 1-7, indebærer, at adgangen til delegation af afgørelseskompetence efter stk. 1 ud over afgørelser om førstegangstilladelse omfatter netop de afgørelsestyper mv., som er opregnet. Bestemmelsen indeholder således en udtømmende opregning af alle afgørelser inden for de i stk. 1 omfattede sager, som de færøske myndigheder, efter en delegation af afgørelseskompetence i førsteinstanssager, skal træffe.

Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 46 i, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at såfremt kompetencen til at træffe afgørelse er delegeret til en færøsk myndighed i medfør af stk. 1, indhenter den færøske myndighed en bindende indstilling fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration om, hvorvidt udlændingen er udelukket fra at opnå eller bevare opholdstilladelse på Færøerne, jf. § 10 i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Den foreslåede bestemmelse i § 46 i, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at den administrative behandling af ansøgninger om ophold på Færøerne og om tilbagerejsetilladelse til Færøerne kommer til at ske i to trin. På første trin skal den eller de færøske myndigheder, der måtte få afgørelseskompetence delegeret, indhente en bindende indstilling fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration om, hvorvidt udlændingen i medfør af § 10 i den for Færøerne gældende udlændingelov er udelukket fra at opnå eller bevare en opholdstilladelse på Færøerne.

Vurderingen, der ligger til grund for den bindende indstilling, vil således skulle inddrage de udelukkelsesgrunde, der følger af § 10 i den for Færøerne gældende udlændingelov. Til brug for udarbejdelse af vurderingen vil de danske myndigheder således bl.a. skulle inddrage oplysninger fra Schengeninformationssystemet (SIS II) i tilfælde, hvor udlændingen er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af Schengenkonventionen. De danske myndigheder vil endvidere i relevante tilfælde skulle indhente en vurdering fra Politiets Efterretningstjeneste af, om vedkommende kan være til fare for statens sikkerhed.

Er ansøgeren indberettet i SIS II, vil det være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger til brug for de danske myndigheders vurdering af, om en ansøger alligevel kan meddeles ophold på Færøerne i medfør af § 10. Det er Rigspolitiets Sirenekontor, der skal kontakte det indberettende lands Sirenekontor og anmode om de oplysninger, der er nødvendige til vurderingen af, om ansøger eventuelt kan meddeles ophold på Færøerne. De indhentede oplysninger vil skulle videresendes til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som på den baggrund vil skulle vurdere, om der kan gives opholdstilladelse på trods af indberetningen i SIS II, hvilket navnlig kan være af humanitære grunde eller som følge af internationale forpligtelser.

Det forudsættes, at de danske myndigheder, i forbindelse med en konkret vurdering af, om den pågældende ansøger alligevel eventuelt kan meddeles ophold på Færøerne i medfør af § 10, vil få tilsendt sagens oplysninger af de færøske myndigheder. Udveksling af personoplysninger vil i den sammenhæng skulle finde sted i overensstemmelse med den for Færøerne gældende persondatalov, jf. lagtingslov nr. 73 af 8. maj 2001.

Såfremt det fremgår af indstillingen, at § 10 ikke er til hinder for at meddele opholdstilladelse efter § 9, vil der på andet trin skulle foretages en vurdering af, om de øvrige betingelser for ophold på Færøerne er opfyldt. Denne vurdering vil den færøske myndighed skulle foretage. Den færøske myndighed vil skulle indhente en ny indstilling efter at have vurderet sagen og fundet, at betingelserne for at meddele opholdstilladelse er opfyldt. Dette skal sikre, at tilladelsen meddeles på et aktuelt oplysningsgrundlag. Såfremt det af indstillingen fremgår, at § 10 er til hinder for at meddele opholdstilladelse efter § 9 i den for Færøerne gældende udlændingelov, vil den færøske myndighed skulle meddele afslag allerede af den grund.

Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 46 i, stk. 3, 2. pkt., fastsætter, at indstillingen, der ikke er en afgørelse, skal lægges til grund ved den færøske myndigheds afgørelse af sagen.

Den foreslåede bestemmelse i § 46 i, stk. 3, 2. pkt., indebærer, at de danske myndigheder, der foretager vurderingen og udarbejder indstillingen, ikke vil skulle iagttage forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring og begrundelse i denne forbindelse. Derimod vil den færøske myndighed skulle iagttage reglerne efter den for Færøerne gældende forvaltningslov og den for Færøerne gældende offentlighedslov, men den forudgående partshøring og begrundelsen for afgørelsen vil være begrænset til oplysning om, hvad indholdet af den bindende indstilling er, allerede fordi færøske myndigheder for at sikre overholdelsen af Danmarks Schengenforpligtelser ikke vil blive oplyst om, hvad grundlaget for indstillingen er.

For den behandling af personoplysninger på Færøerne, der vil skulle foretages af den eller de færøske myndigheder, der måtte få afgørelseskompetence delegeret efter forslaget, gælder den færøske persondatalov, jf. lagtingslov nr. 73 af 8. maj 2001.

Den foreslåede § 46 i, stk. 3, 2. pkt. indebærer tillige, at de danske myndigheders indstilling skal lægges til grund for den færøske myndigheds afgørelse. Hvis det af indstillingen fremgår, at § 10 er til hinder for, at der meddeles opholdstilladelse, følger det af bestemmelsen, at den færøske myndighed allerede af den grund meddeler afslag. Hvis det derimod af indstillingen fremgår, at § 10 ikke er til hinden for, at der kan meddeles opholdstilladelse, skal der efter den foreslåede ordnings andet trin foretages en vurdering af de øvrige gældende betingelser for ophold på Færøerne. Kompetence til at træffe afgørelse er i alle tilfælde hos den færøske myndighed.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 52 b indeholder ingen bestemmelse om Udlændingenævnets behandling af klagesager over afgørelser truffet af færøske myndigheder. Efter § 46, stk. 2, i den for Færøerne gældende udlændingelov kan afgørelser, som Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet i første instans, bortset fra de i § 33 nævnte afgørelser, påklages til udlændinge- og integrationsministeren.

Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 7, fastsætter, at Udlændingenævnet (endvidere) kan behandle klager over afgørelser, der træffes i første instans af en færøsk myndighed i medfør af § 46 i.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 7, indebærer, at reglerne om klageadgang ændres i forbindelse med en delegation af afgørelseskompetence i første instans i visse sager om ophold på Færøerne, således at klager over den færøske myndigheds førsteinstansafgørelse, bortset fra klager over de i § 33 nævnte afgørelser om opsættende virkning, vil skulle indbringes for Udlændingenævnet, der er et (dansk) uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan.

Det forudsættes, at udlændingeloven gældende for Færøerne i medfør af den foreslåede anordningshjemmel i territorialbestemmelsen i lovforslaget, jf. lovforslagets § 3, ændres således, at § 52 a (om bl.a. Udlændingenævnets sammensætning, beskikkelse af medlemmer efter udpegning, formandskab og koordinationsudvalg mv. samt endelighedsbestemmelse i forhold til administrativ rekurs), ), § 52 b, stk. 7 (om at afgørelser om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, jf. § 33, stk. 3, træffes af Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil) samt § 52 c (om bl.a. sekretariatsbetjening af Udlændingenævnet, indhentelse af udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, behandlingsform, formandskabskompetence mv.) i den for Danmark gældende udlændingelov finder tilsvarende anvendelse ved Udlændingenævnets behandling af klager over afgørelser truffet af en færøsk myndighed efter delegation i medfør af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 i.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 7, fastsætter, at klage til Udlændingenævnet over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1-6, skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.

Ved den foreslåede ændring af udlændingelovens § 52 b, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres stk. 1-6 til stk. 1-7.

Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 52 b, stk. 7, der bliver stk. 8, indebærer, at klager over den færøske myndigheds førsteinstansafgørelser i forbindelse med en delegation af afgørelseskompetence i første instans i visse sager om ophold på Færøerne som udgangspunkt skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, dog således at Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, i særlige tilfælde kan beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløbet af 8-ugers-fristen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Herved sikres det, at loven, herunder den foreslåede klageordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, først træder i kraft på det tidspunkt, hvor den organisatoriske og praktiske forberedelse, navnlig af de relevante færøske myndigheders behandling af sagerne, er tilendebragt på en sådan måde, at sagerne kan behandles i overensstemmelse med udlændingeloven gældende for Færøerne og Danmarks internationale forpligtelser.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, fastsætter, at lovens § 1, nr. 2-4, ikke finder anvendelse på sager om ophold på Færøerne, som på tidspunktet for udlændinge- og integrationsministerens beslutning om at delegere kompetence til at træffe afgørelse til en færøsk myndighed efter udlændingel?ovens § 46 i, stk. 1, er under behandling i Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændinge- og Integrationsministeriet. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sager om ophold på Færøerne omfattet af delegationshjemlen i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 i, stk. 1, jf. stk. 2, som måtte være under behandling i Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration på det tidspunkt, hvor udlændinge- og integrationsministeren i medfør af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 i, stk. 1, måtte beslutte at delegere kompetence til at træffe afgørelse til en færøsk myndighed, skal færdigbehandles af disse myndigheder. Bestemmelsen indebærer desuden, at en anmodning om genoptagelse af en sag, som er afgjort af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration, efter en delegation af afgørelseskompetencen, skal behandles af den færøske myndighed.

Ligeledes indebærer den foreslåede bestemmelse, at klager over afslag på opholdstilladelse mv. i sådanne sager, som måtte være under behandling i Udlændinge- og Integrationsministeriet på det tidspunkt, hvor udlændinge- og integrationsministeren måtte beslutte at delegere kompetence til at træffe afgørelse til en færøsk myndighed, færdigbehandles af ministeriet.

Til § 3

Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de henholdsvis færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov