Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 29. november 2018
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven og lov om
pas til danske statsborgere m.v.
(Kriminalisering af udlandsophold, der
bringer et barns sundhed eller udvikling i alvorlig fare)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1156 af 20. september 2018, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 215 indsættes i kapitel
23:
Ȥ 215 a. Med
bøde eller fængsel indtil 4 år straffes den, som
sender sit barn til udlandet til forhold, der bringer barnets
sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller lader sit barn tage
del i et sådant udlandsophold.«
§ 2
I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1, nr. 3, udgår
»eller«.
2. I
§ 2, stk. 1, nr. 4, ændres
»orden.« til: »orden, eller«.
3. I
§ 2, stk. 1, indsættes som
nr. 5:
»5)
når der er grund til at antage, at det pågældende
barn ellers vil blive sendt til udlandet til forhold, der bringer
barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare.«
4. § 2,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Politiet skal fastsætte en frist, der ikke kan overstige 1
år, for afgørelser om at nægte udstedelse af pas
eller inddrage et allerede udstedt pas efter stk. 1, nr. 4 og 5.
Fristen kan dog forlænges med indtil 1 år ad gangen.
Dog kan afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 5, kun
gælde, indtil barnet fylder 18 år.«
5. I
§ 2, stk. 3, indsættes efter
»nr. 4«: »og 5«.
6. I
§ 2, stk. 5, 3. pkt., ændres
»nr. 3 og 4« til: »nr. 3-5«.
7. I
§ 4 a, stk. 6, indsættes som
3. pkt.:
»Ligeledes udstedes nyt pas uden
betaling, når der i medfør af § 2, stk. 3,
udstedes et provisorisk pas til en person, over for hvem der er
truffet afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 5.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.