Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 25. april 2019

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at kritikken fra elever, forældre og lærere af folkeskolereformens lange skoledage har været massiv, og det er positivt, at der med lovforslaget gennemføres en reduktion af skoledagen for de yngste elever, selv om afkortningen efter Enhedslistens opfattelse ikke er tilstrækkelig. Det forekommer særdeles modsætningsfyldt, at lovforslaget samtidig indeholder bestemmelser, der indebærer en forlængelse af skoledagen for elever på mellemtrinet og i udskolingen. Med ændringen af folkeskolelovens § 16 b og indførelsen af et nyt § 16 d sker der en indskrænkning af skolernes frihed til at fastlægge omfanget af skoledagens afkortning, idet der sættes et loft over muligheden for afkortning af skoledagen på 2 timer for de ældre elever. Enhedslisten har også noteret sig, at der i såvel lærernes som forældrenes høringssvar til lovforslaget udtrykkes kritik heraf. Det forekommer ganske urimeligt, at den udbredte kritik af de lange skoledage mødes af et lovforslag, der forlænger skoledagen for nogle elever, og Enhedslisten finder det beklageligt, at der hverken i bemærkningerne til lovforslaget eller i høringsnotatet er fremlagt tal på, hvor mange elever der kan forventes at få længere skoledage som følge af lovforslaget.

For at forhindre en forlængelse af skoledagen for elever på mellemtrinet og i udskolingen agter Enhedslisten at stille ændringsforslag uden for betænkningen om at udskrive loftet på 2 timer af forslaget til en ny § 16 d. Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling af lovforslaget, kan Enhedslisten støtte det samlede lovforslag. Hvis ændringsforslaget forkastes, vil Enhedslisten stemme hverken for eller imod det samlede lovforslag.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 8 affattes således:

»8. I § 40, stk. 6, 1. pkt., der bliver 2. pkt., ændres »ledere,« til: »andre ledere end skolens leder, jf. § 45, stk. 1, samt«, og efter »§ 44, stk. 7« indsættes: », 2. pkt«.«

[Lovteknisk ændring]

2) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 44, stk. 7, 1. pkt., der bliver 2. pkt., ændres »ledere,« til: »andre ledere end skolens leder, jf. § 45, stk. 1, samt«, og efter »§ 40, stk. 6« indsættes: », 2. pkt«.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 3

3) I stk. 3, 1. pkt., ændres »skoleåret 2020/21« til: »skoleåret 2022/23«, og i stk. 3, 2. pkt., ændres »skoleårene 2020/21 og 2021/22« til: »skoleårene 2021/22 og 2022/23«.

[Rettelse af fejl i overgangsordningen for idræt]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

I lovforslagets § 1, nr. 8, er foretaget samtidig ændring af folkeskolelovens § 40, stk. 6, 1. pkt., der bliver 2. pkt., og § 44, stk. 7, 1. pkt., der bliver 2. pkt. Af rent lovtekniske grunde bør disse ændringer foretages i hvert sit nummer. Det foreslås derfor, at ændringen af folkeskolelovens § 40, stk. 6, 1. pkt., der bliver 2. pkt., foretages ved en nyaffattelse af lovforslagets nr. 8, og at ændringen af folkeskolelovens § 44, stk. 7, 1. pkt., der bliver 2. pkt., foretages ved indsættelse af et nyt nummer. Herudover er der foretaget korrektion af en kommafejl. De foreslåede ændringer er rent lovtekniske og har ikke materiel betydning.

Til nr. 3

Med lovforslagets § 3, stk. 3, indsættes en overgangsordning vedrørende timefordelingen i idræt på de forskellige klassetrin. Overgangsordningen knytter sig til lovforslagets § 1, nr. 14, hvori det foreslås, at timetallene i idræt på 4.-6. klassetrin ændres fra 90 til 60 undervisningstimer årligt og på 7.-9. klassetrin ændres fra 60 til 90 undervisningstimer årligt.

Formålet med overgangsordningen er at sikre, at alle elever vil skulle modtage det samme antal undervisningstimer i idræt i løbet af deres skolegang, som en elev, der starter i 4. klasse i skoleåret 2020/21. Det bemærkes, at antallet af undervisningstimer pr. skoleår i skoleårene 2020/21, 2021/22 og 2022/23 vil være lavere end i de omkringliggende skoleår, idet der årligt kun vil skulle udbydes et vejledende timetal på 360 undervisningstimer i idræt til elever i 4.-9. klasse, hvor der aktuelt og fra og med skoleåret 2023/24 vil skulle udbydes et vejledende timetal på 450 undervisningstimer i idræt til elever i 4.-9. klasse.

For at nå dette resultat vil det skulle sikres, at en elev, som har afsluttet 4. eller 5. klasse, og derfor har modtaget undervisning med 90 timer årligt i idræt i henholdsvis 1 eller 2 år, herefter modtager undervisning med 60 timer årligt i de følgende 3 år, hvorefter undervisningstimetallet igen kan stige til 90 timer årligt. Det betyder, at de skoleår, hvor disse elever skal undervises efter timetallet i de gældende regler og ikke efter timetallene i de foreslåede regler, skal være skoleåret 2022/23 for elever, der har afsluttet 4. klasse, og skoleårene 2021/22 og 2022/23 for elever, der har afsluttet 5. klasse ved lovens ikrafttræden.

I tabel 1 er vist timetallene, således som de tilsigtes fordelt. Timetal, der kommer til at følge de foreslåede regler i lovforslagets § 1, nr. 14, er illustreret med fed skrift, mens timetal, der kommer til at følge de hidtil gældende regler, er angivet uden fed skrift.

Tabel 1. Årligt timetal pr. klassetrin med den foreslåede overgangsordning for idræt

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. april 2019 og var til 1. behandling den 25. april 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Undervisningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 12. april 2019 sendte undervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Alex Ahrendtsen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF) Marie Krarup (DF) Tilde Bork (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel-Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Annette Lind (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Peder Hvelplund (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Schnoor (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.