L 226 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

(Justering af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.).

Af: Undervisningsminister Merete Riisager (LA)
Udvalg: Undervisningsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 2. behandling

Afgivet: 26-04-2019

Afgivet: 26-04-2019

Ændringsforslag nr. 4 af (EL) stillet den 26.04.2019 uden for betænkningen

20181_l226_aendringsforslag_beh22050253.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 26. april 2019 uden for betænkningen

Til § 1

Af Jakob Sølvhøj (EL):

4) I den under nr. 6 foreslåede § 16 d udgår stk. 1, 2. pkt.

[Loft på 2 timer udgår]

Bemærkninger

Til nr. 4

Med ændringen af folkeskolelovens § 16 b og indførelsen af et nyt § 16 d sker der en indskrænkning af skolernes frihed til at fastlægge omfanget af skoledagens afkortning, idet der sættes et loft over muligheden for afkortning af skoledagen på 2 timer for de ældre elever. Enhedslisten har også noteret sig, at der i såvel lærernes som forældrenes høringssvar til lovforslaget udtrykkes kritik heraf. Det forekommer ganske urimeligt, at den udbredte kritik af de lange skoledage mødes af et lovforslag, der forlænger skoledagen for nogle elever. For at forhindre en forlængelse af skoledagen for elever på mellemtrinet og i udskolingen foreslår Enhedslisten med ændringsforslaget at udskrive loftet på 2 timer af forslaget til en ny § 16 d.