Fremsat den 3. april 2019 af Skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og momsloven

(Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.)

§ 1

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 7. marts 2017, som ændret ved § 28 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 7 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »merværdiafgiftslovens« til: »momslovens«, og »merværdiafgiftsloven« ændres til: »momsloven«.

2. I § 1, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »aviser«: »omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18«.

3. I § 4, stk. 5, indsættes efter »importerer aviser,«: »herunder aviser leveret elektronisk,«.

§ 2

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1726 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I fodnote 1 til lovens titel ændres »L 177, side 9, og« til: »L 177, side 9,«, og efter »L 348, side 7« indsættes: », og Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter, EU-Tidende 2018, L 286, side 20«.

2. I § 34, stk. 1, nr. 18, indsættes efter »aviser,«: »herunder aviser leveret elektronisk,«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 29. juni 2018 en medieaftale for 2019-2023. Dette lovforslag udmønter den del af medieaftalen, der vedrører udvidelsen af den eksisterende nulmoms på trykte aviser til også at omfatte elektronisk leverede aviser.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Regeringen ønsker at sikre en bedre balance i det danske mediebillede bl.a. mellem gamle og nye medier. Som et element heri omlægges støtten til trykte og internetbaserede nyhedsmedier, så den bliver mere tidssvarende.

Aviser læses i dag lige så godt digitalt, som i trykt form. Tiden er derfor løbet fra, at trykte og elektronisk leverede aviser afgiftsmæssigt behandles på forskellig vis. For at sikre platformsneutralitet foreslår regeringen derfor, at elektronisk leverede aviser omfattes af den nugældende nulmoms for trykte aviser og samtidig pålægges lønsumsafgift.

Det har hidtil ikke været muligt at udvide nulmomsen til elektronisk leverede aviser, idet Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EU-Tidende 2006, L 347, side 1) (herefter momsdirektivet) specifikt fastslår, at elektroniske ydelser ikke må pålægges nedsatte momssatser.

Ved Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter (EU-Tidende 2018, L 286, side 20), som ændrer momsdirektivet, er det blevet muligt for EU-lande, der anvender nedsatte satser eller nulsatser på levering af bøger, aviser og tidsskrifter, at indføre den samme momsmæssige behandling af elektroniske versioner af disse publikationer.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Levering af varer og ydelser pålægges som udgangspunkt 25 pct. moms. En undtagelse hertil er levering af trykte aviser, der normalt udkommer med mindst ét nummer månedligt, idet disse er omfattet af såkaldt nulmoms, jf. momsloven § 34, stk. 1, nr. 18, og § 37, stk. 1. Det betyder, at der ikke lægges moms på levering af aviser, mens leverandøren fortsat har fradrag for moms af sine indkøb til brug for levering af avisen. Nulmomsen bryder således med den systematik, der er i momssystemet, hvorefter alene momspligtige virksomheder kan fradrage den moms, der er betalt for indkøb til brug for den momspligtige virksomhed.

Virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, skal til gengæld betale lønsumsafgift, jf. § 1, stk. 1, i lov om afgift af lønsum m.v. (herefter lønsumsafgiftsloven). Lønsumsafgiften er 3,54 pct. af værdien af virksomhedens salg af aviser, jf. lønsumsafgiftsloven § 5, stk. 4, og § 4, stk. 5.

Kriterierne for, hvorvidt der foreligger en avis, er fastsat i administrativ praksis af Momsnævnet. For at en publikation momsmæssigt anses som en avis, skal den primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, og publikationen skal behandle et bredt emneområde. Der foretages en helhedsvurdering, som bl.a. også inddrager, hvordan publikationen fremtræder i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout m.v.), hvordan publikationen sælges (f.eks. løssalg eller alene til abonnenter), oplagets størrelse, og om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at den eksisterende nulmoms på trykte aviser udvides til også at omfatte elektronisk leverede aviser. Idet trykte aviser er pålagt lønsumsafgift, foreslås det samtidig, at elektronisk leverede aviser ligeledes pålægges lønsumsafgift. Herved vil trykte og elektronisk leverede aviser afgiftsmæssigt blive ligestillet.

De overordnede kriterier for, hvorvidt der momsmæssigt foreligger en avis ændres ikke. For at en publikation kan anses som en elektronisk leveret avis, skal publikationen henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, publikationens indhold skal være aktuelt nyhedsstof, og indholdet skal dække et bredt emneområde. Ved vurderingen af, om en publikation er en avis, skal der foretages en helhedsvurdering, hvor der også kan lægges vægt på, om udgivelsen sker gennem en redaktion, der er godkendt til at uddanne journalister. Det er ikke et krav, at den elektronisk leverede avis modsvares af en trykt avis. Aviser, der alene udkommer i elektronisk form, er således også omfattet af forslaget om en udvidelse af ordningen for nulmoms.

Publikationer, der udelukkende eller hovedsageligt er reklame, vil ikke være omfattet af nulmomsen, ligesom materiale, der udelukkende eller hovedsageligt består af videoindhold eller hørbar musik heller ikke vil være omfattet af nulmomsen, jf. momsdirektivet, bilag III, nr. 6.

Særligt inden for digital nyhedsformidling forekommer publikationer, der udelukkende eller hovedsagelig sammenstiller artikler fra andre aviser. Disse publikationer anses heller ikke for at opfylde kriterierne for momsmæssigt at kunne anses som en avis.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes i 2019 at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 25 mio. kr. (2019-niveau) og 20 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Mindreprovenuet forventes at stige frem mod 2025 som følge af en forventning om større udbredelse af elektroniske aviser. Det varige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre 55 mio. kr. Der er i mindreprovenuet fra udvidelsen af nulmoms til elektroniske aviser taget højde for indførelse af lønsumsafgift på elektronisk leverede aviser.

Som følge af periodeforskydning ved indbetaling af moms skønnes finansårsvirkningen i 2019 at udgøre et umiddelbart mindreprovenu på 20 mio. kr.

Forslaget medfører en skatteudgift svarende til den umiddelbare provenuvirkning. Hertil bemærkes, at den teknologiske udvikling har betydet, at salget af trykte aviser er faldet, og dermed er niveauet for den nuværende indirekte støtte (skatteudgiften) ved nulmoms på trykte aviser også faldet.

Forslaget var oprindelig forudsat at skulle træde i kraft pr. 1. januar 2020, men ikrafttrædelsen er imidlertid fremrykket til 1. juli 2019, hvilket der ikke var taget højde ved finansieringen af forslaget. Forslaget finansieres derfor i 2019 med 20 mio. kr. fra bevillingen § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser af betydning for Skatteforvaltningen.

De syv principper om digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for forslaget, idet forslaget ikke ændrer på den offentlige opgaveløsning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Udgivere af elektroniske aviser opnår umiddelbart en afgiftslempelse svarende til den umiddelbare provenuvirkning af lovforslaget. Det forventes, at den samlede afgiftslempelse overvæltes i lavere priser for forbrugerne af elektroniske aviser.

Virksomheder, der leverer aviser elektronisk, vil få en øget administrativ byrde, idet deres regnskabssystemer skal tilrettes, således at der ikke opkræves moms af salget af elektroniske aviser. Samtidig skal disse virksomheder registreres for lønsumsafgift og opkræve lønsumsafgift af salget af elektronisk leverede aviser. Virksomheder, som både sælger trykte aviser og elektronisk leverede aviser, vil få en administrativ lettelse, idet de ikke længere skal skelne imellem salget af trykte aviser og elektronisk leverede aviser, da disse afgiftsmæssigt vil blive behandlet ens.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at lovforslaget samlet medfører administrative konsekvenser for under 4 mio. kr. årligt. De administrative konsekvenser bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

Principperne om agil erhvervsrettet lovgivning vurderes ikke at være relevante for forslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget udmønter momsdirektivets artikel 98 og 99, som er ændret ved Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november 2018. I henhold til den ændrede artikel 98 kan der som udgangspunkt ikke anvendes nedsatte satser på elektronisk leverede ydelser, dog med undtagelse af elektroniske ydelser, der er omfattet af bilag III, nr. 6. I det ændrede bilag III, nr. 6, nævnes bl.a. levering af aviser, enten på fysiske medier eller leveret elektronisk eller begge dele. I henhold til den ændrede artikel 99 kan medlemslande, der pr. 1. januar 2017 i overensstemmelse med EU-retten anvendte f.eks. nulsatser på leverancer omfattet af bilag III, nr. 6, også anvende samme momsbehandling, når den pågældende levering foregår elektronisk. I Danmark har levering af trykte aviser været pålagt nulmoms siden 1967, hvilket er i overensstemmelse med EU-retten, jf. momsdirektivets artikel 110.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. marts 2019 til den 21. marts 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Bladpuljens Fordelingsudvalg, Danmarks Statistik, Dansk Annoncørforening, Dansk Erhverv, Dansk Journalistforbund, Danske Advokater, Danske Medier, Danske Mediers Forum, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Forbrugerbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af Danske Lokale Ugeaviser, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Grafisk Arbejdsgiverforening, Grakom, Justitia, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landsskatteretten, Medienævnet, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., henvises der til merværdiafgiftsloven. Det foreslås, at henvisningen sker til lovens forkortede titel, dvs. momsloven, da det er den korrekte måde at henvise på. Der er således tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 2

Virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, skal betale lønsumsafgift, jf. § 1, stk. 1, i lønsumsafgiftsloven. Virksomheder, der kun sælger aviser, der er indkøbt i Danmark, f.eks. i kiosker og andre detailhandelsbutikker, skal ikke betale lønsumsafgift. Det skyldes, at disse virksomheder hverken udgiver eller importerer aviser.

I praksis lægges der ved vurderingen af, om en publikation skal anses for en avis i lønsumsafgiftslovens forstand, vægt på, om avisen er omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

Det foreslås, at der i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., tilføjes en henvisning til momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

Herved vil lønsumsafgiften for trykte aviser fremover også omfatte elektronisk leverede aviser, som skal omfattes af nulmomsen i den foreslåede § 34, stk. 1, nr. 18, i momsloven.

Formålet hermed er at ligestille trykte og elektronisk leverede aviser afgiftsmæssigt.

Til nr. 3

Virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, skal betale lønsumsafgift efter den såkaldte metode 3, hvor afgiftsgrundlaget er værdien af virksomhedens salg af aviser, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 5.

Lønsumsafgiftssatsen for metode 3 er 3,54 pct., jf. lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 4.

Det foreslås, at der i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 5 tilføjes, at lønsumsafgiftsgrundlaget også omfatter elektronisk leverede aviser.

Herefter skal der opkræves 3,54 pct. i lønsumsafgift af salgsprisen af den elektronisk leverede avis.

Formålet hermed er at ligestille trykte og elektronisk leverede aviser afgiftsmæssigt.

Til § 2

Til nr. 1

Fodnote 1 til momsloven indeholder henvisninger til de EU-retsakter, som er gennemført i dansk ret ved momsloven.

Det foreslås, at noten ændres, således at den også henviser til Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november 2018 om ændring af momsdirektivet, for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter. Den foreslåede henvisning er nødvendig, idet det er dette direktiv, som foreslås gennemført ved lovforslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 2

Trykte aviser er pålagt nulmoms, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, og § 37, stk. 1. Det betyder, at producenter af aviser har fradrag for momsen af deres omkostninger til at producere avisen på trods af, at salg af avisen ikke er pålagt moms.

Kriterierne for, hvorvidt der foreligger en avis, er fastsat i den administrative praksis. For at en publikation momsmæssigt anses som en avis, skal en publikation primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, publikationen skal henvende sig en videre (almen) kreds af læsere, og publikationen skal behandle et bredt emneområde. Der foretages en helhedsvurdering af publikationen, hvori der også kan indgå, om publikationen fremtræder som en avis i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout m.v.), om publikationen sælges i løssalg eller kun til abonnenter, oplagets størrelse og om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

Det foreslås med ændringen af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, at aviser leveret elektronisk også omfattes af bestemmelsen. Herved foreslås det at udvide definitionen af en avis til også at omfatte elektronisk leverede aviser, men der lægges ikke i øvrigt op til at udvide kriterierne for, hvornår der momsmæssigt foreligger en avis, men blot at elektroniske versioner af aviser ligeledes skal være omfattet af nulmomsen og lønsumsafgiften.

For at en publikation momsmæssigt kan anses som en elektronisk leveret avis, skal publikationen stadig opfylde de overordnede kriterier: Publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, og publikationen skal behandle et bredt emneområde.

Med aktuelt nyhedsstof menes nyheder, der har været aktuelle siden sidste udgivelse, således at publikationens læsere har mulighed for at blive opdateret på aktuelle nyheder inden for publikationens emneområde. For publikationer, som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden seneste udgivelse.

For at en publikation kan anses for at henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, må publikationen ikke primært henvende sig til personer med særlige interesser inden for bestemte områder. Et eksempel herpå er specifikke faggrupper.

Kriteriet om, at publikationen skal behandle et bredt emneområde, hænger tæt sammen med kriteriet om, at publikationen skal henvende sig til videre (almen) kreds af læsere. Hvis publikationen kun behandler enkelte eller få emneområder, anses den således ikke for at behandle et bredt emneområde.

I vurderingen af, om en elektronisk leveret avis er omfattet af nulmomsen, skal der på linje med vurderingen af de trykte aviser foretages en helhedsvurdering af publikationen, hvor der også kan lægges vægt på, om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

Det foreslås at udvide definitionen af en avis til også at omfatte elektronisk leverede aviser, men der lægges ikke i øvrigt op til at udvide kriterierne for, hvornår der foreligger en avis momsmæssigt. Det er ikke et krav, at den elektronisk leverede avis modsvares af en trykt avis. Aviser, der alene udkommer i elektronisk form, bliver således også omfattet af nulmomsen.

Elektronisk leverede ydelser er defineret i Rådets Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 282/2011 af 15. marts 2011 (EU-tidende 2011, L 77, s. 1), artikel 7, og omfatter ydelser, der leveres via internettet eller et elektronisk net, og hvis egenart gør leveringen deraf hovedsagelig automatiseret, og som kun involverer minimal menneskelig indgriben og ikke har nogen levedygtighed uden informationsteknologi.

Nulmomsen er en undtagelse til det almindelige udgangspunkt om, at alle leveringer af varer og ydelser pålægges moms. Ovenstående kriterier for, hvorvidt der foreligger en avis, skal derfor fortolkes snævert, jf. det almindelige momsretlige princip om, at undtagelser skal fortolkes indskrænkende.

Publikationer, der udelukkende eller hovedsagelig er reklame, er ikke omfattet af nulmomsen ligesom materiale, der udelukkende eller hovedsageligt består af videoindhold eller hørbar musik, heller ikke er omfattet af nulmomsen, jf. momsdirektivet, bilag III, nr. 6.

Særligt inden for digital nyhedsformidling forekommer publikationer, der udelukkende eller hovedsagelig sammenstiller artikler fra andre. Disse publikationer anses heller ikke for at opfylde kriterierne for momsmæssigt at kunne anses som en avis, hverken i trykt eller elektronisk form.

Ved abonnementsordninger, som også inkluderer andre varer og/eller ydelser end den trykte eller elektronisk leverede avis, skal der foretages en konkret vurdering af abonnementets indhold for at fastslå den momsmæssige behandling.

Abonnementets indhold kan efter en konkret vurdering udgøre en levering af flere særskilte ydelser. Det resulterer i, at abonnementets enkelte varer og/eller ydelser momsmæssigt bedømmes særskilt. Dermed vil alene avisen blive pålagt nulmoms, mens de resterende dele pålægges 25 pct. moms, medmindre de er momsfri efter andre bestemmelser i momsloven.

Såfremt der er tale om en hovedydelse og en eller flere biydelser, behandles biydelserne momsmæssigt på samme måde som hovedydelsen. Hvis avisen efter en konkret vurdering anses for at udgøre hovedydelsen, som er omfattet af nulmomsen, vil de resterende dele af abonnementet ligeledes blive omfattet af nulmomsen. Hvis avisen derimod er en biydelse, vil denne blive pålagt 25 pct. moms, ligesom hovedydelsen.

Endelig kan elementerne i et abonnement være så nært forbundne, at de set under et udgør én enkelt leverance, som det vil være kunstigt at opdele. Denne leverance skal momsmæssigt bedømmes i sin helhed, dvs. alle elementer og handlinger set under et, idet ingen af dem i sig selv udgør en hovedydelse.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov