Fremsat den 3. april 2019 af Skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af
lønsum m.v. og momsloven
(Indførelse af nulmoms på
elektronisk leverede aviser m.v.)
§ 1
I lov om afgift af lønsum m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 239 af 7. marts 2017, som ændret
ved § 28 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 7 i lov nr.
1130 af 11. september 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1, 1. pkt., ændres
»merværdiafgiftslovens« til:
»momslovens«, og
»merværdiafgiftsloven« ændres til:
»momsloven«.
2. I
§ 1, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »aviser«: »omfattet af
momslovens § 34, stk. 1, nr. 18«.
3. I
§ 4, stk. 5, indsættes efter
»importerer aviser,«: »herunder aviser leveret
elektronisk,«.
§ 2
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
760 af 21. juni 2016, som ændret senest ved § 5 i lov
nr. 1726 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I
fodnote 1 til lovens titel ændres
»L 177, side 9, og« til: »L 177, side 9,«,
og efter »L 348, side 7« indsættes: », og
Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november 2018 om
ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår
momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter, EU-Tidende
2018, L 286, side 20«.
2. I
§ 34, stk. 1, nr. 18,
indsættes efter »aviser,«: »herunder aviser
leveret elektronisk,«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 29. juni
2018 en medieaftale for 2019-2023. Dette lovforslag udmønter
den del af medieaftalen, der vedrører udvidelsen af den
eksisterende nulmoms på trykte aviser til også at
omfatte elektronisk leverede aviser.
1.1. Lovforslagets
formål og baggrund
Regeringen ønsker at sikre en bedre
balance i det danske mediebillede bl.a. mellem gamle og nye medier.
Som et element heri omlægges støtten til trykte og
internetbaserede nyhedsmedier, så den bliver mere
tidssvarende.
Aviser læses i dag lige så godt
digitalt, som i trykt form. Tiden er derfor løbet fra, at
trykte og elektronisk leverede aviser afgiftsmæssigt
behandles på forskellig vis. For at sikre
platformsneutralitet foreslår regeringen derfor, at
elektronisk leverede aviser omfattes af den nugældende
nulmoms for trykte aviser og samtidig pålægges
lønsumsafgift.
Det har hidtil ikke været muligt at
udvide nulmomsen til elektronisk leverede aviser, idet Rådets
direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem (EU-Tidende 2006, L 347, side 1)
(herefter momsdirektivet) specifikt fastslår, at elektroniske
ydelser ikke må pålægges nedsatte momssatser.
Ved Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6.
november 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for
så vidt angår momssatser for bøger, aviser og
tidsskrifter (EU-Tidende 2018, L 286, side 20), som ændrer
momsdirektivet, er det blevet muligt for EU-lande, der anvender
nedsatte satser eller nulsatser på levering af bøger,
aviser og tidsskrifter, at indføre den samme
momsmæssige behandling af elektroniske versioner af disse
publikationer.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Gældende
ret
Levering af varer og ydelser
pålægges som udgangspunkt 25 pct. moms. En undtagelse
hertil er levering af trykte aviser, der normalt udkommer med
mindst ét nummer månedligt, idet disse er omfattet af
såkaldt nulmoms, jf. momsloven § 34, stk. 1, nr. 18, og
§ 37, stk. 1. Det betyder, at der ikke lægges moms
på levering af aviser, mens leverandøren fortsat har
fradrag for moms af sine indkøb til brug for levering af
avisen. Nulmomsen bryder således med den systematik, der er i
momssystemet, hvorefter alene momspligtige virksomheder kan
fradrage den moms, der er betalt for indkøb til brug for den
momspligtige virksomhed.
Virksomheder, der udgiver eller importerer
aviser, skal til gengæld betale lønsumsafgift, jf.
§ 1, stk. 1, i lov om afgift af lønsum m.v. (herefter
lønsumsafgiftsloven). Lønsumsafgiften er 3,54 pct. af
værdien af virksomhedens salg af aviser, jf.
lønsumsafgiftsloven § 5, stk. 4, og § 4, stk.
5.
Kriterierne for, hvorvidt der foreligger en
avis, er fastsat i administrativ praksis af Momsnævnet. For
at en publikation momsmæssigt anses som en avis, skal den
primært læses på grund af sit indhold af aktuelt
nyhedsstof, publikationen skal henvende sig til en videre (almen)
kreds af læsere, og publikationen skal behandle et bredt
emneområde. Der foretages en helhedsvurdering, som bl.a.
også inddrager, hvordan publikationen fremtræder i
teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout
m.v.), hvordan publikationen sælges (f.eks. løssalg
eller alene til abonnenter), oplagets størrelse, og om
redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.
2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at den eksisterende
nulmoms på trykte aviser udvides til også at omfatte
elektronisk leverede aviser. Idet trykte aviser er pålagt
lønsumsafgift, foreslås det samtidig, at elektronisk
leverede aviser ligeledes pålægges
lønsumsafgift. Herved vil trykte og elektronisk leverede
aviser afgiftsmæssigt blive ligestillet.
De overordnede kriterier for, hvorvidt der
momsmæssigt foreligger en avis ændres ikke. For at en
publikation kan anses som en elektronisk leveret avis, skal
publikationen henvende sig til en videre (almen) kreds af
læsere, publikationens indhold skal være aktuelt
nyhedsstof, og indholdet skal dække et bredt
emneområde. Ved vurderingen af, om en publikation er en avis,
skal der foretages en helhedsvurdering, hvor der også kan
lægges vægt på, om udgivelsen sker gennem en
redaktion, der er godkendt til at uddanne journalister. Det er ikke
et krav, at den elektronisk leverede avis modsvares af en trykt
avis. Aviser, der alene udkommer i elektronisk form, er
således også omfattet af forslaget om en udvidelse af
ordningen for nulmoms.
Publikationer, der udelukkende eller
hovedsageligt er reklame, vil ikke være omfattet af
nulmomsen, ligesom materiale, der udelukkende eller hovedsageligt
består af videoindhold eller hørbar musik heller ikke
vil være omfattet af nulmomsen, jf. momsdirektivet, bilag
III, nr. 6.
Særligt inden for digital
nyhedsformidling forekommer publikationer, der udelukkende eller
hovedsagelig sammenstiller artikler fra andre aviser. Disse
publikationer anses heller ikke for at opfylde kriterierne for
momsmæssigt at kunne anses som en avis.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes i 2019 at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på 25 mio. kr.
(2019-niveau) og 20 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd. Mindreprovenuet forventes at stige frem mod 2025 som
følge af en forventning om større udbredelse af
elektroniske aviser. Det varige mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre
55 mio. kr. Der er i mindreprovenuet fra udvidelsen af nulmoms til
elektroniske aviser taget højde for indførelse af
lønsumsafgift på elektronisk leverede aviser.
Som følge af periodeforskydning ved
indbetaling af moms skønnes finansårsvirkningen i 2019
at udgøre et umiddelbart mindreprovenu på 20 mio.
kr.
Forslaget medfører en skatteudgift
svarende til den umiddelbare provenuvirkning. Hertil
bemærkes, at den teknologiske udvikling har betydet, at
salget af trykte aviser er faldet, og dermed er niveauet for den
nuværende indirekte støtte (skatteudgiften) ved
nulmoms på trykte aviser også faldet.
Tabel
1. Provenumæssige konsekvenser
af udvidelse af nulmoms og indførelse af
lønsumsafgift på elektronisk leverede
aviser | Mio. kr. (2019-niveau) | Varig virkning | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Finansårsvirkning 2019 | Umiddelbar provenuvirkning | -70 | -25 | -55 | -60 | -60 | -65 | -70 | -75 | -20 | Provenuvirkning efter
tilbageløb | -55 | -20 | -40 | -45 | -50 | -50 | -55 | -55 | | Provenuvirkning efter tilbageløb og
adfærd | -55 | -20 | -40 | -45 | -45 | -50 | -50 | -55 | | Anm: Det er på baggrund af
oplysninger fra Kulturministeriet lagt til grund, at grundlaget for
moms på elektronisk leverede aviser stiger med knap 40 pct.
fra 2019-2022. Det forudsættes, at den årlige
vækstrate i 2023-2025 vil ligge på samme niveau som
vækstraten i 2022. Der er afrundet til nærmeste 5 mio.
kr. | Kilde: Skatteministeriets beregninger
på baggrund af data vedrørende afgiftsgrundlaget fra
Kulturministeriet. |
|
Forslaget var oprindelig forudsat at skulle
træde i kraft pr. 1. januar 2020, men ikrafttrædelsen
er imidlertid fremrykket til 1. juli 2019, hvilket der ikke var
taget højde ved finansieringen af forslaget. Forslaget
finansieres derfor i 2019 med 20 mio. kr. fra bevillingen §
35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag.
Forslaget vurderes ikke at have administrative
konsekvenser af betydning for Skatteforvaltningen.
De syv principper om digitaliseringsklar
lovgivning vurderes ikke at være relevante for forslaget,
idet forslaget ikke ændrer på den offentlige
opgaveløsning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Udgivere af elektroniske aviser opnår
umiddelbart en afgiftslempelse svarende til den umiddelbare
provenuvirkning af lovforslaget. Det forventes, at den samlede
afgiftslempelse overvæltes i lavere priser for forbrugerne af
elektroniske aviser.
Virksomheder, der leverer aviser elektronisk,
vil få en øget administrativ byrde, idet deres
regnskabssystemer skal tilrettes, således at der ikke
opkræves moms af salget af elektroniske aviser. Samtidig skal
disse virksomheder registreres for lønsumsafgift og
opkræve lønsumsafgift af salget af elektronisk
leverede aviser. Virksomheder, som både sælger trykte
aviser og elektronisk leverede aviser, vil få en
administrativ lettelse, idet de ikke længere skal skelne
imellem salget af trykte aviser og elektronisk leverede aviser, da
disse afgiftsmæssigt vil blive behandlet ens.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
vurderer, at lovforslaget samlet medfører administrative
konsekvenser for under 4 mio. kr. årligt. De administrative
konsekvenser bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
Principperne om agil erhvervsrettet lovgivning
vurderes ikke at være relevante for forslaget.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen
administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget udmønter momsdirektivets
artikel 98 og 99, som er ændret ved Rådets direktiv
2018/1713/EU af 6. november 2018. I henhold til den ændrede
artikel 98 kan der som udgangspunkt ikke anvendes nedsatte satser
på elektronisk leverede ydelser, dog med undtagelse af
elektroniske ydelser, der er omfattet af bilag III, nr. 6. I det
ændrede bilag III, nr. 6, nævnes bl.a. levering af
aviser, enten på fysiske medier eller leveret elektronisk
eller begge dele. I henhold til den ændrede artikel 99 kan
medlemslande, der pr. 1. januar 2017 i overensstemmelse med
EU-retten anvendte f.eks. nulsatser på leverancer omfattet af
bilag III, nr. 6, også anvende samme momsbehandling,
når den pågældende levering foregår
elektronisk. I Danmark har levering af trykte aviser været
pålagt nulmoms siden 1967, hvilket er i overensstemmelse med
EU-retten, jf. momsdirektivets artikel 110.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 7. marts 2019 til den 21. marts 2019 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Bladpuljens Fordelingsudvalg,
Danmarks Statistik, Dansk Annoncørforening, Dansk Erhverv,
Dansk Journalistforbund, Danske Advokater, Danske Medier, Danske
Mediers Forum, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen,
Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans Danmark,
Forbrugerbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske
Kulturtidsskrifter, Foreningen af Danske Lokale Ugeaviser,
Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Grafisk
Arbejdsgiverforening, Grakom, Justitia, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landsskatteretten, Medienævnet,
Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Forslaget skønnes at medføre
et umiddelbart varigt mindreprovenu for staten på 70 mio. kr.
(2019-niveau) svarende til et varigt mindreprovenu på 55 mio.
kr. efter tilbageløb og adfærd. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen af betydning. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget skønnes at medføre
en umiddelbar afgiftslettelse for erhvervslivet på 70 mio.
kr. varigt, som dog forventes overvæltet i lavere priser for
forbrugerne. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Virksomheder, som både sælger
trykte aviser og elektronisk leverede aviser, skal ikke
længere skelne imellem salget af trykte aviser og elektronisk
leverede aviser. | Virksomheder, der leverer aviser
elektronisk, skal tilrette deres regnskabssystemer, så der
ikke opkræves moms af salget af elektroniske aviser. Samtidig
skal disse virksomheder registreres for lønsumsafgift og
opkræve lønsumsafgift af salget af elektronisk
leverede aviser. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget udmønter
momsdirektivets artikel 98 og 99, som er ændret ved
Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november 2018. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
I lønsumsafgiftslovens § 1, stk.
1, 1. pkt., henvises der til merværdiafgiftsloven. Det
foreslås, at henvisningen sker til lovens forkortede titel,
dvs. momsloven, da det er den korrekte måde at henvise
på. Der er således tale om en lovteknisk
ændring.
Til nr.
2
Virksomheder, der udgiver eller importerer
aviser, skal betale lønsumsafgift, jf. § 1, stk. 1, i
lønsumsafgiftsloven. Virksomheder, der kun sælger
aviser, der er indkøbt i Danmark, f.eks. i kiosker og andre
detailhandelsbutikker, skal ikke betale lønsumsafgift. Det
skyldes, at disse virksomheder hverken udgiver eller importerer
aviser.
I praksis lægges der ved vurderingen af,
om en publikation skal anses for en avis i
lønsumsafgiftslovens forstand, vægt på, om
avisen er omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.
Det foreslås, at der i
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1,
2. pkt., tilføjes en henvisning til momslovens §
34, stk. 1, nr. 18.
Herved vil lønsumsafgiften for trykte
aviser fremover også omfatte elektronisk leverede aviser, som
skal omfattes af nulmomsen i den foreslåede § 34, stk.
1, nr. 18, i momsloven.
Formålet hermed er at ligestille trykte
og elektronisk leverede aviser afgiftsmæssigt.
Til nr.
3
Virksomheder, der udgiver eller importerer
aviser, skal betale lønsumsafgift efter den såkaldte
metode 3, hvor afgiftsgrundlaget er værdien af virksomhedens
salg af aviser, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk.
5.
Lønsumsafgiftssatsen for metode 3 er
3,54 pct., jf. lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 4.
Det foreslås, at der i
lønsumsafgiftslovens § 4, stk.
5 tilføjes, at lønsumsafgiftsgrundlaget
også omfatter elektronisk leverede aviser.
Herefter skal der opkræves 3,54 pct. i
lønsumsafgift af salgsprisen af den elektronisk leverede
avis.
Formålet hermed er at ligestille trykte
og elektronisk leverede aviser afgiftsmæssigt.
Til §
2
Til nr.
1
Fodnote 1 til momsloven indeholder
henvisninger til de EU-retsakter, som er gennemført i dansk
ret ved momsloven.
Det foreslås, at noten ændres,
således at den også henviser til Rådets direktiv
2018/1713/EU af 6. november 2018 om ændring af
momsdirektivet, for så vidt angår momssatser for
bøger, aviser og tidsskrifter. Den foreslåede
henvisning er nødvendig, idet det er dette direktiv, som
foreslås gennemført ved lovforslagets § 2, nr.
2.
Til nr.
2
Trykte aviser er pålagt nulmoms, jf.
momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, og § 37, stk. 1. Det
betyder, at producenter af aviser har fradrag for momsen af deres
omkostninger til at producere avisen på trods af, at salg af
avisen ikke er pålagt moms.
Kriterierne for, hvorvidt der foreligger en
avis, er fastsat i den administrative praksis. For at en
publikation momsmæssigt anses som en avis, skal en
publikation primært læses på grund af sit indhold
af aktuelt nyhedsstof, publikationen skal henvende sig en videre
(almen) kreds af læsere, og publikationen skal behandle et
bredt emneområde. Der foretages en helhedsvurdering af
publikationen, hvori der også kan indgå, om
publikationen fremtræder som en avis i teknisk og typografisk
henseende (papirkvalitet, tryk, layout m.v.), om publikationen
sælges i løssalg eller kun til abonnenter, oplagets
størrelse og om redaktionen er godkendt til at uddanne
journalister.
Det foreslås med ændringen af
momslovens § 34, stk. 1, nr. 18,
at aviser leveret elektronisk også omfattes af bestemmelsen.
Herved foreslås det at udvide definitionen af en avis til
også at omfatte elektronisk leverede aviser, men der
lægges ikke i øvrigt op til at udvide kriterierne for,
hvornår der momsmæssigt foreligger en avis, men blot at
elektroniske versioner af aviser ligeledes skal være omfattet
af nulmomsen og lønsumsafgiften.
For at en publikation momsmæssigt kan
anses som en elektronisk leveret avis, skal publikationen stadig
opfylde de overordnede kriterier: Publikationen skal primært
læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof,
publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af
læsere, og publikationen skal behandle et bredt
emneområde.
Med aktuelt nyhedsstof menes nyheder, der har
været aktuelle siden sidste udgivelse, således at
publikationens læsere har mulighed for at blive opdateret
på aktuelle nyheder inden for publikationens
emneområde. For publikationer, som på grund af
udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er
det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner,
der har været aktuelle siden seneste udgivelse.
For at en publikation kan anses for at
henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, må
publikationen ikke primært henvende sig til personer med
særlige interesser inden for bestemte områder. Et
eksempel herpå er specifikke faggrupper.
Kriteriet om, at publikationen skal behandle
et bredt emneområde, hænger tæt sammen med
kriteriet om, at publikationen skal henvende sig til videre (almen)
kreds af læsere. Hvis publikationen kun behandler enkelte
eller få emneområder, anses den således ikke for
at behandle et bredt emneområde.
I vurderingen af, om en elektronisk leveret
avis er omfattet af nulmomsen, skal der på linje med
vurderingen af de trykte aviser foretages en helhedsvurdering af
publikationen, hvor der også kan lægges vægt
på, om redaktionen er godkendt til at uddanne
journalister.
Det foreslås at udvide definitionen af
en avis til også at omfatte elektronisk leverede aviser, men
der lægges ikke i øvrigt op til at udvide kriterierne
for, hvornår der foreligger en avis momsmæssigt. Det er
ikke et krav, at den elektronisk leverede avis modsvares af en
trykt avis. Aviser, der alene udkommer i elektronisk form, bliver
således også omfattet af nulmomsen.
Elektronisk leverede ydelser er defineret i
Rådets Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 282/2011 af
15. marts 2011 (EU-tidende 2011, L 77, s. 1), artikel 7, og
omfatter ydelser, der leveres via internettet eller et elektronisk
net, og hvis egenart gør leveringen deraf hovedsagelig
automatiseret, og som kun involverer minimal menneskelig indgriben
og ikke har nogen levedygtighed uden informationsteknologi.
Nulmomsen er en undtagelse til det almindelige
udgangspunkt om, at alle leveringer af varer og ydelser
pålægges moms. Ovenstående kriterier for,
hvorvidt der foreligger en avis, skal derfor fortolkes
snævert, jf. det almindelige momsretlige princip om, at
undtagelser skal fortolkes indskrænkende.
Publikationer, der udelukkende eller
hovedsagelig er reklame, er ikke omfattet af nulmomsen ligesom
materiale, der udelukkende eller hovedsageligt består af
videoindhold eller hørbar musik, heller ikke er omfattet af
nulmomsen, jf. momsdirektivet, bilag III, nr. 6.
Særligt inden for digital
nyhedsformidling forekommer publikationer, der udelukkende eller
hovedsagelig sammenstiller artikler fra andre. Disse publikationer
anses heller ikke for at opfylde kriterierne for momsmæssigt
at kunne anses som en avis, hverken i trykt eller elektronisk
form.
Ved abonnementsordninger, som også
inkluderer andre varer og/eller ydelser end den trykte eller
elektronisk leverede avis, skal der foretages en konkret vurdering
af abonnementets indhold for at fastslå den momsmæssige
behandling.
Abonnementets indhold kan efter en konkret
vurdering udgøre en levering af flere særskilte
ydelser. Det resulterer i, at abonnementets enkelte varer og/eller
ydelser momsmæssigt bedømmes særskilt. Dermed
vil alene avisen blive pålagt nulmoms, mens de resterende
dele pålægges 25 pct. moms, medmindre de er momsfri
efter andre bestemmelser i momsloven.
Såfremt der er tale om en hovedydelse og
en eller flere biydelser, behandles biydelserne momsmæssigt
på samme måde som hovedydelsen. Hvis avisen efter en
konkret vurdering anses for at udgøre hovedydelsen, som er
omfattet af nulmomsen, vil de resterende dele af abonnementet
ligeledes blive omfattet af nulmomsen. Hvis avisen derimod er en
biydelse, vil denne blive pålagt 25 pct. moms, ligesom
hovedydelsen.
Endelig kan elementerne i et abonnement
være så nært forbundne, at de set under et
udgør én enkelt leverance, som det vil være
kunstigt at opdele. Denne leverance skal momsmæssigt
bedømmes i sin helhed, dvs. alle elementer og handlinger set
under et, idet ingen af dem i sig selv udgør en
hovedydelse.
Til §
3
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juli 2019.
Loven gælder hverken for
Færøerne eller Grønland, fordi de love, der
foreslås ændret, ikke gælder for
Færøerne eller Grønland og ikke indeholder
hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne
eller Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
lov | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om afgift af lønsum m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 239 af 7. marts 2017, som ændret
ved lov nr. 745 af 8. juni 2018 og lov nr. 1130 af 11. september
2018, foretages følgende ændringer: | | | | § 1. Der
betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag
leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter
merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5
og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og
3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der
mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter
merværdiafgiftsloven. Der betales tillige afgift af
virksomheder, der udgiver eller importerer aviser. | | 1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres
»merværdiafgiftslovens« til:
»momslovens«, og
»merværdiafgiftsloven« ændres til:
»momsloven«. | Stk. 2.-3. - -
- | | 2. I § 1, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »aviser«: »omfattet af momslovens §
34, stk. 1, nr. 18«. | | | | §
4. - - - Stk. 2.-4. - -
- | | 3. I § 4, stk. 5, indsættes efter
»importerer aviser,«: »herunder aviser leveret
elektronisk,«. | Stk. 5. For
virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, er
afgiftsgrundlaget værdien af virksomhedens salg af
aviser. | | | | | | | | § 2 | | | | | | I momsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 760 af 21. juni 2016, som senest ændret ved § 5 i
lov nr. 1726 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer: | | | | 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets trettende direktiv
86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter -
Foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til
afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på
Fællesskabets område, EF-Tidende 1986, nr. L 326, side
40, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det
fælles merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2006, nr. L
347, side 1, Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. december 2006
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem hvad angår anvendelsesperioden
for merværdiafgiftssystemet for radio- og
tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede
tjenesteydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384, side 92, Rådets
direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af direktiv
2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser,
EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rådets direktiv 2008/9/EF
af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af
moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige
personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten,
men i en anden medlemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 23,
Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem med henblik på forebyggelse af
momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for
Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets
direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for
så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med
indførsel, EU-Tidende 2009, nr. L 175, side 12, Rådets
direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af
anvendelsesområdet for artikel 143, litra b) og c), i
direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for
merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel
af goder, EU-Tidende 2009, nr. L 292, side 5, Rådets direktiv
2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse
bestemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2010, nr. L 10, side 14,
Rådets direktiv 2010/23/EU af 16. marts 2010 om ændring
af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt angår en
fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt
betalingspligt ved levering af bestemte tjenesteydelser, som kan
være udsat for svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1,
Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om ændring
af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt angår
faktureringsreglerne, EU-Tidende 2010, nr. L 189, side 1,
Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om ændring
af momssystemdirektivet for så vidt angår en fakultativ
og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt
ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan
være udsat for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201, side 4-6,
Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om
ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad
angår de franske regioner i den yderste periferi og
særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6,
Rådets direktiv 2016/1065/EU af 27. juni 2016 om
ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår
behandlingen af vouchere, EU-Tidende 2016, L 177, side 9, og dele
af Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. december 2017 om
ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så
vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering
af ydelser og fjernsalg af varer, EU-Tidende 2017, L 348, side
7 | | 1. I fodnote 1 til lovens titel ændres
»L 177, side 9, og« til: »L 177, side 9,«,
og efter »L 348, side 7« indsættes: », og
Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november 2018 om
ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår
momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter, EU-Tidende
2018, L 286, side 20«. | | | | § 34.
Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for
afgift: | | 2. I § 34, stk. 1, nr. 18, indsættes
efter »aviser,« »herunder aviser leveret
elektronisk,«. | 1)-17). - - - | | | 18) Levering af aviser, som normalt udkommer
med mindst ét nummer månedligt. | | | 19)-21). - - - | | | Stk. 2.-8. - -
- | | |
|