Betænkning afgivet af Miljø-
og Fødevareudvalget den 10. april 2019
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til
lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget. Ministeren for
fiskeri og ligestilling har stillet ændringsforslag nr. 2-4.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget vil
stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af
lovforslaget.
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslag A og
B til vedtagelse med de af ministeren
for fiskeri og ligestilling stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF) indstiller det under A nævnte lovforslag til
vedtagelse med de af ministeren for
fiskeri og ligestilling stillede ændringsforslag.
Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 4 til det
under B nævnte lovforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af et mindretal (DF)
tiltrådt et flertal (det
øvrige udvalg):
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag
til lov om ændring af fiskeriloven (Auktion m.v. over
fangstrettigheder samt frivilligt kystfiskermærke)«
omfattende § 1, nr. 1-6, og §§ 2 og 3.
B. »Forslag
til lov om ændring af fiskeriloven (Digitaliseret
fiskerikontrol)« omfattende § 1, nr. 7, og §§
2 og 3.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under A nævnte forslag
Til § 1
Af ministeren for fiskeri
og ligestilling tiltrådt af udvalget:
2) Nr. 5
affattes således:
»5. I §
102, stk. 2, ændres »der landes,« til:
»der landes af dansk indregistrerede fiskerfartøjer i
Danmark eller i udlandet, eller som«.«
[Sproglig præcisering]
3) I
nr. 6 ændres
»fondens« til: »fondenes«.
[Sproglig præcisering]
c
Ændringsforslag til
det under B nævnte forslag
Til § 1
4)
Efter nr. 7 indsættes som nye numre:
»01. I §
117, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk.
2« til: »stk. 3«.
02. I
§ 124, stk. 3, ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«.
03. I
§ 126 ændres »stk.
2« til: »stk. 3«, og »stk. 4«
ændres til: »stk. 5«.«
[Konsekvensændringer som
følge af ændring af § 117]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslår
Dansk Folkeparti, at lovforslaget deles i to selvstændige
lovforslag (A og B). Den foreslåede deling giver partierne
mulighed for at stemme for de dele af lovforslaget, som de hver
især støtter, eller stemme imod de dele, de ikke kan
støtte.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en
sproglig præcisering.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring er en
sproglig præcisering.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring er
konsekvensændringer i § 117, stk. 4, § 124, stk. 3,
og § 126 af henvisningerne til § 117, stk. 2 og 4, som
følge af nr. 1 i lovforslaget, hvor der indsættes et
nyt stk. 2 i § 117, hvorefter de hidtidige stk. 2-7 bliver
stk. 3-8.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts
2019 og var til 1. behandling den 4. april 2019. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
Fødevareudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
ministeren for fiskeri og ligestilling sendte den 6. februar 2019
dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del - bilag 372. Den 28.
marts 2019 sendte ministeren for fiskeri og ligestilling
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
3 spørgsmål til ministeren for fiskeri og ligestilling
til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Pia Adelsteen (DF) fmd. Lise Bech (DF) René
Christensen (DF) Ib Poulsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Erling
Bonnesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian
Schmidt (V) Carsten Bach (LA) May-Britt Kattrup (LA) Mette
Abildgaard (KF) Orla Østerby (KF) Bjarne Laustsen (S) Lea
Wermelin (S) nfmd. Christian
Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Kirsten Brosbøl (S)
Simon Kollerup (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Øjvind
Vilsholm (EL) Christian Poll (ALT) Roger Courage Matthisen (ALT)
Rasmus Helveg Petersen (RV) Ida Auken (RV) Trine Torp (SF) Pia
Olsen Dyhr (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |