Skriftlig fremsættelse (28. marts
2019)
Sundhedsministeren
(Ellen Trane Nørby):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og lov om virksomhedsansvarlige læger
og tandlæger (Sprogkrav til sundhedspersoner, krav om
instrukser, lovfæstelse af Fagligt Forum for
Patientsikkerhed, øget beskyttelse af personer ved
rapportering af utilsigtede hændelser, vurdering af
lægeerklæringer på
indfødsretsområdet, oprettelse af
Rådgivende Udvalg for Tilsyn og forenkling af reglerne om
virksomhedsansvarlige læger og tandlæger m.v.)
(Lovforslag nr. L 219)
Med henblik
på at styrke sundhedspersoners retssikkerhed og tilliden
mellem sundhedspersoner og Styrelsen for Patientsikkerhed fremlagde
sundhedsministeren den 31. januar 2018 otte initiativer i en
såkaldt tillidspakke. Det er formålet med
ovennævnte lovforslag at udmønte flere af
initiativerne i denne tillidspakke.
Det
foreslås at etablere Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn,
der skal anvendes som et forum, hvor deltagerne bl.a. skal
rådgive Styrelsen for Patientsikkerhed om styrelsens
tilsynsmetoder og fremgangsmåder, således at Styrelsen
for Patientsikkerhed drager læring af tilsynssagerne og
tilsynsbesøg. Det foreslås også at
lovfæste Fagligt Forum for Patientsikkerhed, hvis
formål er at bistå Styrelsen for Patientsikkerhed
med faglig sparring om læringsaktiviteter. Som et tredje
element i at styrke læring i sundhedsvæsenet
foreslås ændringer af reglerne om rapportering af
utilsigtede hændelser med henblik på en øget
beskyttelse af de personer, der rapporterer og rapporteres om.
Derudover
foreslås at lovfæste et element i
driftsherrean?svaret for behandlingssteder, der leverer
ydelser efter sundhedslovgivningen, ved fastsætte krav om, at
regionsråd, kommunalbestyrelser og private virksomheder skal
sikre, at der på de enkelte behandlingssteder udarbejdes
instrukser, som understøtter patientsikkerheden.
For at bevare
et højt niveau af patientsikkerhed og for at sikre, at
patienter kan forstå og kommunikere med sundhedspersoner,
foreslås det at lovfæste arbejdsgiverens og
driftsherrens ansvar for at sikre de nødvendige sproglige
kompetencer hos personalet. Det er vigtigt i den forbindelse at
understrege, at den foreslåede lovfæstelse af
arbejdsgiver- og driftsherreansvaret ikke er til hinder for, at der
kan indføres en skærpet sprogkontrol fra nationalt
hold. En skærpet kontrol for EU-læger, som ikke i dag
er underlagt sprogkontrol fra centralt hold, kan således
være et naturligt supplement til lovforslagets
lovfæstelse af arbejdsgiver- og driftsherreansvaret.
Lovforslaget
indeholder derudover tilpasninger af gældende ret med henblik
på realisering af indfødsretsaftalen indgået
mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti den 29.
juni 2018, hvori det blev aftalt at styrke de lægefaglige
diagnoser i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om
naturalisation, ved at Folketingets Indfødsretsudvalg efter
behov kan anmode Styrelsen for Patientklager om en »second
opinion« af de lægelige oplysninger i sagen.
Desuden
gennemføres med lovforslaget en forenkling af proceduren for
anmeldelse af virksomhedsansvarlige læger og tandlæger.
Det foreslås, at anmeldelsespligten flyttes fra ejeren af et
behandlingssted til selve behandlingsstedet, og at mængden af
indberetningspligtige oplysninger reduceres. Med lovforslaget
gennemføres endelig tilpasninger af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Idet jeg i øvrigt tillader mig at
henvise til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal
jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings
velvillige behandling.