Fremsat den 28. marts 2019 af udlændninge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

(Videreførelse af IGU-ordningen og EGU-bonusordningen)

§ 1

I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrunduddannelse (igu) foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »herboende person« til: »udlænding«.

2. I § 3, stk. 2, ændres »30. juni 2019« til: »30. juni 2022«.

3. I § 5, stk. 1, indsættes efter »i forlængelse heraf«: »inden for en periode på 3 måneder«.

4. I § 6, stk. 4, 1. pkt., ændres »20 ugers skoleundervisning« til: »forløbet, jf. stk. 5-7«, og 2. pkt. ophæves.

5. I § 6 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Integrationsgrunduddannelsen forlænges, hvis særlige forhold har medført, at det ikke har været muligt at fuldføre skoleforløbet.

Stk. 6. Udlændingen og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af integrationsgrunduddannelsesperioden på 2 år, hvis udlændingen inden for den 2-årige periode, har

1) orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom, eller

2) et sammenhængende sygdomsforløb på mere end 8 uger.

Stk. 7. Forlængelsesperioden i stk. 6 kan alene omfatte et tidsrum svarende til varigheden af orlovs- eller sygefraværsperioden.«

Stk. 5 bliver herefter til stk. 8.

6. § 8, stk. 3, ophæves.

Stk. 4. bliver herefter til stk. 3.

7. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. For en udlænding, der deltager i undervisning efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og som er indkvarteret et andet sted end på sin bopæl m.v., yder staten et tilskud til udgifterne til kost og logi, når udlændingen har 120 km eller derover i samlet transportafstand fra bopæl til uddannelsessted og retur.

Stk. 2. Medfører afstanden mellem bopæl og uddannelsessted en urimelig belastning af udlændingen på grund af transportvanskeligheder eller transporttid, kan staten yde tilskud til kost og logi, selv om afstanden mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mindre end 120 km.

Stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1 kan søges af

1) udlændningen,

2) den virksomhed, der har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af den pågældende udlænding,

3) uddannelsesstedet, hvor udlændingen har haft ophold, eller

4) virksomheden, hvis uddannelsen foregår i virksomheden.

Stk. 4. Til udlændingen yder staten et tilskud efter stk. 1 med op til 500 kr. pr. døgn på baggrund af de faktiske udgifter. Til den virksomhed, der har afholdt udgiften til kost og logi for udlændingen, og til den virksomhed, hvor uddannelsen foregår på et kursussted i forbindelse med virksomheden, yder staten tilskud efter stk. 1 med op til 500 kr. pr. døgn på baggrund af de faktiske udgifter. Har uddannelsesstedet afholdt udgifterne til kost og logi for udlændingen, ydes tilskuddet efter stk. 1 med et fast beløb på 500 kr. pr. døgn.

Stk. 5. Beløbet i stk. 4 reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned for pris- og lønudviklingen med 2,0 pct. tillagt den i medfør af lov om en satsregulering fastsatte procent for det pågældende finansår. Det fremkomne beløb afrundes nedad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 50. Den årlige regulering sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.

Stk. 6. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om administration af tilskud til kost og logi i forbindelse med undervisning.«

8. I § 11, stk. 2, udgår », når forløbet er fuldført«.

§ 2

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1693 af 26. december 2017, § 2 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 3 i lov nr. 1701 af 27. december 2018 og § 1 i lov nr. 1737 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 13, stk. 3, ophæves.

2. Efter § 13 indsættes:

»§ 14. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. juli 2019, udbetaler staten en bonus på samlet op til 40.000 kr.

Stk. 2. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. august 2019 til den 30. juni 2022, udbetaler staten en bonus på samlet op til 40.000 kr. Er der udbetalt bonus efter stk. 1 eller 5, reduceres bonus efter 1. pkt. forholdsmæssigt.

Stk. 3. Praktikaftaler skal påbegyndes senest 3 måneder efter, at aftalen er indgået for at medføre ret til bonus.

Stk. 4. Ansøgning om udbetaling af bonus efter stk. 1 og 2 skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningerne, senest 1 år efter, at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.

Stk. 5. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere udbetalingen af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse efter § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Stk. 6. De udgifter, der er forbundet med ordningerne efter stk. 1, 2 og 5, herunder administrationsudgifter, afholdes af staten. § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilrettelæggelsen af bonusordningerne, herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 6, stk. 5, i lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 6, stk. 8.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den oprindelige aftale om en forsøgsordning med IGU blev indgået i 2016 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter som en central del af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration. IGU blev i 2016 aftalt som en 3-årig forsøgsordning, der skulle sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke stod mål med kravene på det danske arbejdsmarked. IGU skulle fungere som en trædesten til beskæftigelse på almindelige arbejdsmarkedsvilkår. Den oprindelige forsøgsordning løber til og med den 30. juni 2019.

Nærværende lovforslag udmønter trepartsaftalen af 25. februar 2019 mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen om en forlængelse af integrationsgrunduddannelsen (IGU) i endnu en 3-årig periode.

Det fremgår af aftalen, at arbejde og selvforsørgelse er en helt central del af at bo i Danmark, og at regeringen og arbejdsmarkedets parter i 2016 på den baggrund indgik en trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration, der satte rammerne for en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte. Aftalen havde bl.a. til hensigt at understøtte virksomhederne og kommunernes bidrag til at realisere regeringens mål om, at hver anden flygtning og familiesammenført skal være i arbejde efter 3 års ophold i landet.

Endvidere fremgår det af aftalen, at beskæftigelsen blandt nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge siden trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration er steget markant. Mens 21 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge efter 3 år i landet i 2. kvartal 2015 var i lønmodtagerjob, er denne andel steget til 45 pct. i 3. kvartal 2018.

Det fremgår herudover, at IGU kan være særligt relevant for kvinder med flygtningebaggrund, som har en væsentligt lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end mændene. Efter 3 år i landet var således 57 pct. af de mandlige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i lønmodtagerjob i 3. kvartal 2018, mens det tilsvarende tal for kvinder i gruppen kun var 20 pct.

Selv om det går godt med beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte, er målet imidlertid ikke nået, og på den baggrund er regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om fortsat at understøtte denne udvikling.

Forlængelsen af IGU-ordningen nødvendiggør en ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) og er indeholdt i nærværende lovforslag. Derudover fremgår det af aftalen, at

- IGU-perioden kan forlænges ved barselsperioder eller længerevarende sygdom

- den gældende ordning om dækning af udgifter til kost og logi indarbejdes i IGU-loven, vilkårene for IGU-ansættelse i forlængelse af ordinær ansættelse i samme virksomhed præciseres i lovforslaget, og

- EGU-bonusordningen, som indgik i trepartsaftalen i 2016 videreføres.

2. Præcisering af perioden mellem ordinær ansættelse og IGU-ansættelse i samme virksomhed

2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse, at en udlænding i ordinær ansættelse ikke i forlængelse heraf kan deltage i integrationsgrunduddannelse på den samme virksomhed.

Baggrunden herfor er, at integrationsgrunduddannelsen skal være en trædesten til det ordinære arbejdsmarked. Med bestemmelsen er ordningen sikret mod utilsigtet anvendelse, f.eks. ved at ordinært ansatte udlændinge med interesse for at bevare et ansættelsesforhold i virksomheden anspores til at overgå til en typisk lavere betalt IGU-stilling.

2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af den politiske aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om forlængelse af IGU-ordningen, er det ministeriets vurdering, at der fortsat er behov for at sikre IGU-ordningen mod utilsigtet anvendelse, men at der kan være situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at en udlænding i ordinær ansættelse efter en nærmere afgrænset periode har mulighed for at blive ansat i et IGU-forløb i den samme virksomhed.

Spørgsmålet om varigheden af denne periode har været drøftet mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, og der er på denne baggrund fastlagt som administrativ praksis, at en medarbejder i ordinær ansættelse efter en periode på 3 måneder kan ansættes på ny i et integrationsgrunduddannelsesforløb i den samme virksomhed.

På den baggrund foreslås det samtidig med den aftalte forlængelse af IGU-ordningen præciseret i loven, at en udlænding i ordinær ansættelse i en virksomhed efter en periode på 3 måneder kan deltage i et integrationsgrunduddannelsesforløb i den samme virksomhed. En virksomhed afgrænses som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-nummer), jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006 om det centrale virksomhedsregister. En udlænding i ordinær ansættelse i en virksomhed kan således ikke i forlængelse af ordinær ansættelse deltage i et integrationsgrunduddannelsesforløb på den samme virksomhed (P-nummer), før der er forløbet 3 måneder fra afslutningen af ansættelsesperioden med ordinær ansættelse til påbegyndelsen af integrationsgrunduddannelsesforløbet.

3. Mulighed for forlængelse af IGU ved orlov i forbindelse med barsel m.v. og længerevarende sygdom

3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 6, stk. 4, i lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), at integrationsgrunduddannelsen undtagelsesvis kan forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold indebærer, at det ikke inden for perioden på 2 år har været muligt at fuldføre 20 ugers skoleundervisning. Forlængelsesperioden kan alene omfatte skoleundervisning.

Hensigten er at sikre, at udlændingen får en mulighed for at fuldføre forløbet, uanset at udlændingens deltagelse i skoleundervisningen har været udsat for afbrydelser som følge af f.eks. egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie, force majeure på ansættelsesvirksomheden eller at et modul i et tilrettelagt undervisningsforløb er blevet aflyst på grund af forhold på undervisningsstedet.

3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med baggrund i den politiske aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om forlængelse af IGU-ordningen, finder ministeriet det hensigtsmæssigt at foreslå, at der fortsat skal være mulighed for at forlænge integrationsgrunduddannelsen med skoleperioden, men at der tillige gives mulighed for at forlænge integrationsgrunduddannelsen ud over 2 år med praktikforløb i tilfælde af, at den IGU-ansatte har ret til orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom.

Det foreslås endvidere, at der kan gives mulighed for at forlænge integrationsgrunduddannelsen ud over 2 år, hvis den IGU-ansatte under IGU-forløbet har et sammenhængende sygeforløb defineret som et sammenhængende sygefraværsforløb på mere end 8 uger.

Afgrænsningen af sygefraværsperioden på mere end 8 uger vil dermed svare til afgrænsningen efter reglerne om kommunens opfølgning af sygedagpengesager i kategori 2 og 3, jf. §§ 11 a-11 d i lov om sygedagpenge. Det fremgår af § 12, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at kommunen visiterer sygedagpengesager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger fra første sygefraværsdag, til kategori 2 eller 3. En sygedagpengesag i kategori 2 og 3 betyder, at kommunen skal tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen foretager også opfølgning i sygedagpengesager, hvor sygefraværet forventes at vare ud over 8 uger, hvor personen delvist har genoptaget arbejdet, men dog har mindst 4 timers sygefravær om ugen, hvorfor det også i forhold til IGU betragtes som sammenhængende sygefraværsforløb, selv om personen delvist har genoptaget arbejdet, men dog mindst har 4 timers sygefravær om ugen.

En eventuel videreførelse af IGU-forløbet ud over 2 år aftales skriftligt mellem udlændingen og virksomheden. Ingen af parterne er efter lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) forpligtet til at indgå aftale herom.

Endelig foreslås, at integrationsgrunduddannelsen alene kan forlænges for et tidsrum svarende til varigheden af orlovs- eller sygefraværsperioden.

4. Tilskud til udgiften til kost og logi under skoleundervisning

4.1. Gældende ret

Da IGU-ordningen blev indført i 2016 var elementet om refusion af udgifter til kost og logi i forbindelse med deltagelse i IGU-forløb ikke en del af lovgrundlaget i IGU-loven. Det var imidlertid af stor betydning for arbejdsmarkedets parter, at IGU-ansatte fik mulighed for at få dækket udgifter i forbindelse med undervisning, som ikke var tilgængelig i nærområdet, hvorfor en sådan ordning blev tilvejebragt.

4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om videreførelse af IGU, at parterne er enige om, at den gældende ordning, hvorefter IGU-deltagerne kan få dækket udgifter til kost og logi, skal indarbejdes i IGU-loven. Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at refusionsordningen skal indarbejdes i nærværende lovforslag.

For en udlænding, der deltager i undervisning efter lov om arbejdsmarkedsuddannelse m.v. (AMU), og som er indkvarteret andetsteds end sin bopæl m.v., yder staten et tilskud til udgifterne til kost og logi. Det er et krav, at deltageren har 60 km eller derover i transportafstand mellem bopæl og uddannelsessted svarende til en samlet transportafstand på 120 km eller derover tur/retur.

Hvad angår bopæl m.v. henvises til AMU-kursistens eventuelle rådighed over et sommerhus eller campingvogn i nærheden af kursusstedet i sæsonen, der som udgangspunkt varer fra den 1. april til 30. september.

Medfører afstanden mellem bopæl og arbejdssted en urimelig belastning af udlændingen på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, yder staten tilskud til kost og logi, selv om afstanden mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mindre end 120 km. Et eksempel på en urimelig belastning vil være en situation, hvor udlændingen er bosat på en ø og befordringen i forhold til mødetidspunkter på uddannelsesstedet er begrænset af færgetider. Ved vurderingen af om der er tale om en urimelig belastning kan bl.a. indgå længden af den daglige transporttid, og der tages ved bedømmelsen heraf udgangspunkt i, at en samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler mellem bopæl og arbejdssted som udgangspunkt ikke vil være en urimelig belastning.

Det foreslås, at ordningen med tilskud af udgifter til kost og logi fortsat skal administreres af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), og at tilskud til kost og logi skal ydes efter ansøgning hertil. For udlændinge med rådighed over mere end én bolig, skal det være boligen tættest på uddannelsesstedet, der som udgangspunkt betragtes som bopæl.

Tilskuddet kan søges af

1) udlændingen, der har afholdt udgifterne til kost og logi,

2) den virksomhed, udlændingen er ansat i et IGU-forløb i, og som har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen,

3) uddannelsesstedet, som har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen, eller

4) en virksomhed, i det omfang uddannelsen er foregået på denne virksomhed, og denne virksomhed har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen.

For så vidt angår udlændingen selv, vil der efter bestemmelsen kunne ydes et tilskud på op til 500 kr. pr. døgn på baggrund af de faktisk dokumenterede udgifter til kost og logi. Til den virksomhed, der har afholdt udgiften til kost og logi på vegne af udlændingen, vil der ligeledes kunne ydes et tilskud på op til 500 kr. pr. døgn på baggrund af de faktisk dokumenterede udgifter til kost og logi. Det samme gælder, hvis uddannelsen foregår på et kursussted i forbindelse med ansættelsesvirksomheden. Søger uddannelsesstedet, der har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen tilskuddet, vil tilskuddet kunne ydes med et fast beløb på 500 kr. pr. døgn. Uddannelsesstedet skal indsende ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) for hver IGU-deltager vedlagt uddannelsesplan.

Tilskud vil efter forslaget kun kunne udbetales for undervisningsdage, der følger umiddelbart efter hinanden. Der vil kunne blive udbetalt refusion vedrørende natten før en undervisningsdag, hvis det i betragtning af tidspunktet for undervisningens begyndelse ville være uforholdsmæssigt byrdefuldt for udlændingen at rejse til undervisningsstedet på selve undervisningsdagen.

Ansøger udlændingen selv om kost og logi, skal det dokumenteres i ansøgningsskemaet, dels over hvilken periode indkvarteringen har strakt sig, dels hvilke udgifter til kost og logi, der er udløst af indkvarteringen, herunder af kost på dage, der støder op til de overnatninger, hvor udlændingen har været indkvarteret. Der skal vedlægges dokumentation for udgifterne.

Ansøger virksomheden om refusion af kost og logi, stilles samme krav til dokumentation, som hvis udlændingen selv ansøger.

Det foreslås, at beløbet på 500 kr. pr. døgn reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned for pris- og lønudviklingen med 2,0 pct. tillagt den i medfør af lov om en satsregulering fastsatte procent for det pågældende finansår. Det fremkomne beløb afrundes nedad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 50. Reguleringen sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.

Endelig foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af tilskud til kost og logi i forbindelse med skoleundervisning.

5. Videreførelse af EGU-bonusordningen

5.1 Gældende ret

Det fremgår af § 15 a, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., at staten til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019, udbetaler en bonus på samlet op til 40.000 kr. Efter § 15 a, stk. 2, skal praktikaftaler påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus. Det følger af § 15 a, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., at ansøgning om udbetaling af bonus skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningen, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil. Efter § 15 a, stk. 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. fastsætter undervisningsministeren regler om tilrettelæggelsen af bonusordningen, herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt.

Hensigten med reglerne var at sikre balance mellem bonusordningen for private virksomheder, der ansætter en flygtning eller en familiesammenført til en flygtning i et integrationsgrunduddannelsesforløb og indsatsen over for EGU-elever. På den baggrund blev der for perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2019 etableret en tilsvarende bonusordning for virksomheder, hvor der gennemføres EGU-forløb, svarende til bonusordningen for integrationsgrunduddannelsen. Det forudsattes, at EGU-bonus skulle fastsættes på en måde, der - under hensyntagen til EGU-ordningens karakteristika - sikrer bedst mulig parallelitet til bonusordningen i integrationsgrunduddannelsen, ligesom der skulle ske en forholdsmæssig udbetaling af bonus til de involverede arbejdsgivere. Udgifterne til EGU-bonusordningen afholdes af staten, men administreres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. ophæves den 1. august 2019, jf. § 30, stk. 5, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.).

Det følger dog af § 30, stk. 9, 1. pkt., i lov nr. 745 af 8. juni 2018, at § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelser m.v. forbliver i kraft. Bestemmelsen sikrer en hensigtsmæssig udfasning af den nuværende EGU-bonusordning på trods af den kommende ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af trepartsaftalen om en forlængelse af integrationsgrunduddannelse (IGU), at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at den nuværende bonusordning for bl.a. EGU-forløb til virksomheder skal videreføres inden for de nuværende rammer i 3 år frem til 30. juni 2022.

På den baggrund foreslås, at den nuværende bonusordning for arbejdsgivere, der har ansat EGU-elever i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019, videreføres i perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2022.

Det foreslåede vil samlet set med de konsekvensændringer, som følger af, at lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. ophæves den 1. august 2019 og fra dette tidspunkt erstattes af lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grunduddannelse, indebære en videreførelse af den eksisterende EGU-bonusordning.

Den foreslåede videreførte EGU-bonusordning foreslås således fortsat fastlagt på en måde, der - under hensyntagen til nuværende EGU-ordnings og den kommende FGU-ordnings karakteristika - sikrer bedst mulig parallelitet til bonusordningen i integrationsgrunduddannelsen, ligesom der fortsat vil ske en forholdsmæssig udbetaling af bonus til de involverede arbejdsgivere.

Udgifterne til den foreslåede videreførte EGU-bonusordning afholdes af staten, men således at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som det er tilfældet med den eksisterende EGU-bonusordning, vil skulle administrere ordningen for staten.

Nærmere regler om retten til bonus, bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen vil efter lovforslaget fortsat skulle fastsættes af undervisningsministeren.

Da en kommende erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse varer op til 2 år og i en række tilfælde kan forlænges herudover, forventes den foreslåede videreførte EGU-bonusordning at kunne have afløb indtil den 30. juni 2025 for elever ansat til påbegyndelse i praktik senest den 30. juni 2022.

6. Forholdet til anden lovgivning

Forskelsbehandlingsloven (LBK nr. 1349 af 16. december 2008) har til formål at forhindre forskelsbehandling på grund af konkrete kriterier, som blandt andet national samt etnisk oprindelse og alder inden for arbejdsmarkedet. Loven indeholder et forbud mod både direkte og indirekte forskelsbehandling i §§ 1 og 2. Loven implementerer Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF af 27. november 2000).

Der er visse undtagelser i forskelsbehandlingsloven til forbuddet. Det følger således af § 9, stk. 2, at loven ikke er til hinder for, at der i medfør af anden lov, i medfør af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap.

Det er vurderingen, at de foreslåede regler om etablering af en IGU-ordning udgør sådan en undtagelse, jf. forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2.

7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter for det offentlige før skat og tilbageløb på 11,1 mio. kr. i 2019, 40,3 mio. kr. i 2020, 40,9 mio. kr. i 2021, 32,5 mio. kr. i 2022, 22,9 mio. kr. i 2023, 10,0 mio. kr. i 2024 og 0,4 mio. kr. i 2025.

Nedenfor fremgår en nærmere specificering af de økonomiske konsekvenser af lovforslagets enkelte elementer.

Der afsættes 1,4 mio. kr. i 2019, 7,1 mio. kr. i 2020, 8,0 mio. kr. i 2021, 3,3 mio. kr. i 2022 og 0,7 mio. kr. i 2023 til den statslige refusion af kommunernes udgifter til uddannelsesgodtgørelse. Udgifterne afholdes fuldt ud af staten. Udgifterne afholdes på finanslovens § 14.72.03. Refusion af kommunernes udgifter til uddannelsesgodtgørelse.

Videreførelsen af IGU-bonus til private virksomheder medfører offentlige merudgifter på 8,7 mio. kr. i 2020, 5,9 mio. kr. i 2021, 5,6 mio. kr. i 2022, 2,7 mio. kr. i 2023 og 0,9 mio. kr. i 2024. Udgifterne afholdes på finanslovens § 14.62.12. IGU-bonus til private virksomheder.

Videreførelsen af IGU-ordningen er forbundet med offentlige merudgifter som følge af målgruppens ret til dimittenddagpenge. Merudgifterne er opgjort til 0,6 mio. kr. i 2021, 3,1 mio. kr. i 2022, 3,7 mio. kr. i 2023, 1,6 mio. kr. i 2024 og 0,4 mio. kr. i 2025. Udgifterne afholdes på finanslovens § 17.32.01. Dagpenge ved arbejdsløshed.

Videreførelsen af EGU-bonus medfører statslige merudgifter (bonus og administration) på 7,5 mio. kr. i 2019, 14,9 mio. kr. årligt i perioden 2020-2023 og 7,5 mio. kr. i 2024. Udgifterne afholdes på finanslovens § 20.52.03. EGU-bonus.

Videreførelsen af IGU-ordningen medfører øgede driftsudgifter (taxametertilskud til undervisningsaktiviteter på Undervisningsministeriets område) på 1,5 mio. kr. i 2019, 7,8 mio. kr. i 2020, 8,8 mio. kr. i 2021, 3,7 mio. kr. i 2022 og 0,8 mio. kr. i 2023. Udgifterne afholdes på finanslovens § 20.72.11. Integrationsgrunduddannelse.

Videreførelsen af IGU-ordningen medfører endvidere statslige merudgifter til dækning af udgifter til kost og logi på 0,3 mio. kr. i 2019, 0,9 mio. kr. i 2020, 1,2 mio. kr. i 2021, 0,4 mio. kr. i 2022 og 0,1 mio. kr. i 2023. Med baggrund i lovforslaget oprettes en ny finanslovskonto, § 14.72.03.20. Refusion af udgifter til kost og logi, som vil afholde udgifterne.

Videreførelsen af IGU-ordningen medfører endeligt statslige merudgifter til administration på 0,4 mio. kr. i 2019, 0,9 mio. kr. i 2020 og 1,5 mio. kr. årligt i perioden 2021-2022. Udgifterne afholdes på finanslovens § 14.21.01. Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Lovforslaget vurderes endvidere ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne, udover den kommunale medfinansiering til dimittenddagpenge.

Lovforslaget forventes samlet set at have begrænsede implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget har konsekvenser for Undervisningsministeriets og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags it-systemer i form af videreførelse, videreudvikling og tilpasninger af de it-portaler, som styrer de forskellige EGU-bonusordninger. Det vurderes, at lovforslaget i denne henseende følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

De ovenstående merudgifter til videreførelse af IGU-ordningen finansieres delvist af reserver (§ 14.31.79. og § 35.11.19.) og delvist ved negative budgetreguleringer på integrations- og beskæftigelsesområdet (§ 14.11.79. og § 17.19.79.), som udmøntes på FL20, jf. tabel 2.

Tallene er afrundet til nærmeste første decimal. Dermed kan summen af de enkelte afrundede tal afvige fra summen i den nederste del af tabellen, som er beregnet med ikke-afundede tal.

Lovforslagets merudgifter og finansiering for 2019 opføres på tillægsbevillingsloven for 2019, mens merudgifterne og finansieringen for 2020 og frem indarbejdes på § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet, § 17. Beskæftigelsesministeriet og § 20. Undervisningsministeriets forslag til finanslov for 2020.

De negative budgetreguleringer udmøntes på finansloven for 2020.

Lovforslaget vurderes i øvrigt samlet set at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har den positive konsekvens for erhvervslivet, at det medvirker til at skabe bedre vilkår for de virksomheder, der ønsker at bidrage til integrationen på arbejdspladserne og ansætte flygtninge, selvom deres kvalifikationer og produktivitet på ansættelsestidspunktet ikke lever op til kravene på det danske arbejdsmarked.

Lovforslaget har den negative konsekvens, at virksomheder, der ønsker at tilbyde en lønnet praktikstilling i forbindelse med et integrationsgrunduddannelsesforløb, skal udarbejde en uddannelsesplan og en praktikaftale. Derudover skal virksomhederne udstede et uddannelsesbevis, informere og høre medarbejderne om løn- og arbejdsvilkår samt indsende ansøgning om udbetaling af bonus.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Der henvises til pkt. 6 for så vidt angår Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF af 27. november 2000). Lovforslaget vurderes ikke derudover at indeholde EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. marts 2019 til den 14. marts 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, ATP, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Beskæftigelsesrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Røde Kors, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, De Danske Sprogcentre, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Etnisk Ung, FH, FOA-Fag og Arbejde, Foreningen af ledere ved Danskuddannelserne, FTF, FOF's Landsorganisation, FORA, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Gladsaxe Kommune, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunernes Revision, Liberalt Oplysningsforbund, Odense Kommune, Odsherred Kommune, PROSA, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Socialchefforeningen, Statsforvaltningen, Rådet for Socialt Udsatte, UNHCR, Udbetaling Danmark, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), at der ved en familiesammenført til en flygtning forstås en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, eller en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, der er omfattet af stk. 1.

Det foreslås på den baggrund, at det i loven præciseres, at en herboende person er en udlænding, idet det i IGU-lovens § 2, stk. 2, kun kan være en udlænding, der refereres til.

Ved en herboende person forstås i udlændingelovens forstand både danske statsborgere og udlændinge.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse, at integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyndes til og med den 30. juni 2019.

Det foreslås i § 3, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse, at integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyndes til og med den 30. juni 2022.

Det betyder, at ordningen forlænges med 3 år, og at der potentielt vil være igangværende IGU-forløb frem til den 30. juni 2025 tillagt eventuelle forlængelser som følge af barsel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 3

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse, at en udlænding i ordinær ansættelse ikke i forlængelse heraf kan deltage i integrationsgrunduddannelse i den samme virksomhed.

Med bestemmelsen er ordningen sikret mod utilsigtet anvendelse.

Det foreslås, at bestemmelsen videreføres, men at det præciseres, at en udlænding i ordinær ansættelse ikke, før der er forløbet en periode på 3 måneder, kan blive ansat i et IGU-forløb i den samme virksomhed.

Det betyder, at en udlænding i ordinær ansættelse i en virksomhed efter en periode på 3 måneder kan deltage i et integrationsgrunduddannelsesforløb i den samme virksomhed. Der er tale om løbende måneder, og slutter en ordinær ansættelse eksempelvis den 15. maj, kan IGU-ansættelsen tidligst påbegyndes den 16. august samme år i den samme virksomhed.

En virksomhed forudsættes afgrænset som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-nummer), jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister. En udlænding i ordinær ansættelse i en virksomhed vil således ikke i forlængelse af ordinær ansættelse kunne deltage i et integrationsgrunduddannelsesforløb i den samme virksomhed (P-nummer), før der er forløbet 3 måneder fra afslutningen af ansættelsesperioden med ordinær ansættelse til påbegyndelsen af integrationsgrunduddannelsesforløbet.

Til nr. 4 og 5

Det fremgår af den nugældende § 6, stk. 4, i lov om integrationsgrunduddannelse, at integrationsgrunduddannelsen undtagelsesvis kan forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold indebærer, at det ikke inden for perioden på 2 år har været muligt at fuldføre 20 ugers skoleundervisning. Forlængelsesperioden kan alene omfatte skoleundervisning.

Med den gældende bestemmelse er det dermed sikret, at udlændingen har en mulighed for at fuldføre forløbet, uanset at udlændinges deltagelse i skoleundervisningen har været udsat for afbrydelser som følge f.eks. af egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie, force majeure på ansættelsesvirksomheden eller f.eks. at et modul i et tilrettelagt undervisningsforløb er blevet aflyst på grund af forhold på undervisningsstedet.

Det foreslås derfor at ændre § 6, stk. 4, således at henvisningen til 20 ugers skoleundervisning, og til at forlængelsesperioden alene kan omfatte skoleundervisning, udgår, og at der i stedet henvises til stk. 5-7, hvorefter det - efter de foreslåede nye stykker til stk. 6 - vil være muligt at forlænge både uddannelses- og praktikdelen.

Det vil betyde, at en udlænding har en mulighed for at fuldføre forløbet, uanset at den pågældende udlændings deltagelse i skoleundervisningen eller praktikdelen har været udsat for afbrydelser.

I den foreslåede § 6, stk. 5, foreslås det, at integrationsgrunduddannelsen kan forlænges, jf. stk. 4, hvis særlige forhold har medført, at det ikke har været muligt at fuldføre skoleforløbet.

Denne forlængelsesmulighed vil svare til den nugældende.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 188, side 7, 2. spalte, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse. Bestemmelsen vil dermed som hidtil alene finde anvendelse, hvis udlændingens deltagelse i skoleundervisningen er blevet udsat eller forhindret.

Som eksempler herpå nævnes udlændingens egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie, force majeure på ansættelsesvirksomheden eller det forhold, at et modul i et tilrettelagt undervisningsforløb er blevet aflyst på grund af forhold på undervisningsstedet.

I den foreslåede § 6, stk. 6, nr. 1, i IGU-loven, foreslås det, at der udover muligheden for at forlænge skoleundervisningen også gives mulighed for at forlænge praktikforløbet i virksomheden i tilfælde af, at den IGU-ansatte under IGU-forløbet, har ret til orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom.

En eventuel videreførelse af IGU-forløbet ud over 2 år er aftalebaseret. Det betyder, at virksomheden og den IGU-ansatte kan aftale at forlænge praktikforløbet med en periode svarende til varigheden af orloven i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom.

Forslaget indebærer, at ikke alene skoleforløb, men nu også praktikforløb kan forlænges. At en forlængelse er aftalebaseret betyder, at ingen af parterne efter IGU-loven er forpligtet til at indgå aftale herom.

I den foreslåede § 6, stk. 6, nr. 2, foreslås det, at integrationsgrunduddannelsen vil kunne forlænges ud over 2 år, hvis den IGU-ansatte har et sammenhængende sygdomsforløb på mere end 8 uger.

Det sammenhængende sygefraværsforløb vil dermed svare til afgrænsningen efter reglerne om kommunens opfølgning af sygedagpengesager i kategori 2 og 3 sager, jf. §§ 11 a-11 d i lov om sygedagpenge. Det fremgår af § 12, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at kommunen visiterer sygedagpengesager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger fra første sygefraværsdag, til kategori 2 eller 3. En sygedagpengesag i kategori 2 og 3 indebærer, at kommunen skal tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen foretager også opfølgning i sygedagpengesager, hvor sygefraværet forventes at vare ud over 8 uger, og hvor personen delvist har genoptaget arbejdet, men dog har mindst 4 timers sygefravær om ugen, hvorfor det også i forhold til IGU betragtes som et sammenhængende sygefraværsforløb, selv om personen delvist har genoptaget arbejdet, men dog mindst har 4 timers sygefravær om ugen.

En eventuel videreførelse af IGU-forløbet ud over 2 år aftales skriftligt mellem udlændingen og virksomheden. Ingen af parterne er efter lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) forpligtet til at indgå aftale herom.

I den foreslåede § 6, stk. 7, foreslås det, at integrationsgrunduddannelsen alene kan forlænges for et tidsrum svarende til varigheden af orlovs- eller sygefraværsperioden.

Det betyder, at integrationsgrunduddannelsen alene kan forlænges for et tidsrum svarende til varigheden af orlovs- eller sygefraværsperioden.

Til nr. 6

Det fremgår af § 8, stk. 3, i lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), at udlændingens bopælskommune efter udlændingens anmodning ved opslag i danskundervisningsdatabasen skal afgive oplysninger om udlændingens deltagelse i danskuddannelse.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da den pågældende facilitet i danskundervisningsdatabasen ikke er tilstrækkelig dækkende som dokumentation af omfanget af undervisningen.

Det betyder, at oplysningerne om udlændingens deltagelse i danskundervisning på anden vis må indhentes hos sprogcentrene, eksempelvis via en progressionsudskrift med angivelse af antal skemalagte timer, som kan fremskaffes af udlændingen selv. Således har udlændingen i medfør af § 8, stk. 2, over for virksomheden pligt til at afgive dokumentation for de skoleundervisningsdele, der indgår i forløbet.

Til nr. 7

I dag ydes der refusion af udgifter til kost og logi i forbindelse med en udlændings deltagelse i AMU-kurser under et IGU-forløb efter en ordning, som blev etableret ved siden af IGU-loven efter aftale med aftaleparterne.

Der er ikke i gældende regler om integrationsgrunduddannelsen fastsat regler om, at der kan ydes refusion af udgifter til kost og logi, når IGU-ansatte deltager i AMU-kurser.

Det foreslås derfor med baggrund i aftalen om forlængelsen af IGU mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, at der i loven indsættes en bestemmelse, der regulerer adgangen til tilskud til kost og logi under deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse m.v. I den foreslåede § 10 a, stk. 1, foreslås det, at for en udlænding, der deltager i undervisning efter lov om arbejdsmarkedsuddannelse m.v. (AMU), og som er indkvarteret et andet sted end på sin bopæl m.v., yder staten et tilskud til udgifterne til kost og logi. Det er et krav, at deltageren har 60 km eller derover i transportafstand mellem bopæl og uddannelsessted svarende til en samlet transportafstand på 120 km eller derover tur/retur.

Det betyder, at udlændinge, hvis uddannelsessted ligger i en transportafstand på 60 km eller derover fra bopælen, og hvor indkvartering i forbindelse med uddannelsesstedet anses for mest hensigtsmæssig, har mulighed for at få dækket udgifterne til kost og logi helt eller delvist. Transportafstanden måles i forhold til den korteste vej mellem udlændingens bopæl og uddannelsesstedet med offentlige transportmidler.

Hvad angår bopæl m.v. henvises endvidere til AMU-kursistens eventuelle rådighed over et sommerhus eller campingvogn i nærheden af kursusstedet i sæsonen, der som udgangspunkt varer fra den 1. april til den 30. september.

I den foreslåede § 10 a, stk. 2, foreslås det, at medfører afstanden mellem bopæl og arbejdssted en urimelig belastning af udlændingen på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, yder staten tilskud til kost og logi, selv om afstanden mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mindre end 120 km.

Det betyder, at er udlændingen eksempelvis bosat på en ø og uddannelsesstedet ligger inden for 60 km transportafstand fra bopælen til uddannelsesstedet, men transportforholdene er vanskelige i forhold til mødetider på uddannelsesinstitutionen, vil der alligevel kunne ydes tilskud til kost og logi. Der tages ved bedømmelsen heraf udgangspunkt i, at en samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler mellem bopæl og arbejdssted som udgangspunkt ikke vil være en urimelig belastning.

I den foreslåede § 10 a, stk. 3, foreslås det, at tilskuddet kan søges af

1) udlændingen, der har afholdt udgifterne til kost og logi,

2) den virksomhed, udlændingen er ansat i et IGU-forløb i, og som har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen,

3) uddannelsesstedet, som har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen eller

4) en virksomhed, i det omfang uddannelsen er foregået på denne virksomhed og denne virksomhed har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen.

Det betyder, at udlændingen selv indsender ansøgning til SIRI om tilskuddet og herfra modtager tilskudsbeløbet i det omfang, udlændingen selv har afholdt udgifterne til kost og logi i forbindelse med uddannelsesstedet.

Har virksomheden, udlændingen er ansat i et IGU-forløb i, afholdt udgifterne til kost og logi, modtager virksomheden efter ansøgning tilskuddet. Har uddannelsesstedet afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen, modtager uddannelsesstedet tilskuddet. Endelig kan en virksomhed, der selv afholder uddannelsen, eksempelvis på en lokalitet under virksomheden og dermed afholder udgifter til kost og logi på vegne af udlændingen, søge om tilskud til dækning af udgifter til kost og logi.

I den foreslåede § 10 a, stk. 4, foreslås det, at der for så vidt angår udlændingen selv, ydes et tilskud på op til 500 kr. pr. døgn på baggrund af de faktisk dokumenterede udgifter til kost og logi. Til den virksomhed, der har afholdt udgiften til kost og logi på vegne af udlændingen, ydes der ligeledes et tilskud på op til 500 kr. pr. døgn på baggrund af de faktisk dokumenterede udgifter til kost og logi. Samme regel gælder, hvis uddannelsen foregår på et kursussted i forbindelse med ansættelsesvirksomheden. Har uddannelsesstedet afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen, ydes tilskuddet med et fast beløb på 500 kr. pr. døgn. Uddannelsesstedet skal indsende en ansøgning for hver IGU-deltager vedlagt uddannelsesplan.

Det forudsættes, at tilskud alene udbetales for undervisningsdage, der følger umiddelbart efter hinanden. Der kan udbetales refusion vedrørende natten før en undervisningsdag, hvis det i betragtning af tidspunktet for undervisningens påbegyndelse ville være uforholdsmæssigt byrdefuldt for deltageren at rejse til undervisningsstedet på selve undervisningsdagen.

Ansøger udlændingen selv om kost og logi, skal det dokumenteres i ansøgningsskemaet, dels over hvilken periode indkvarteringen omfatter, dels hvilke udgifter til kost og logi, der er afholdt i forbindelse med indkvarteringen, herunder af kost på dage, der støder op til de overnatninger, hvor udlændingen har været indkvarteret. Der skal vedlægges dokumentation for de afholdte udgifter.

Ansøger virksomheden om refusion af kost og logi, skal der indsendes samme dokumentation for de afholdte udgifter i form at f.eks. en regning eller en kvittering, som gælder, hvis udlændingen selv ansøger.

I den foreslåede § 10 a, stk. 5, foreslås det, at beløbet på 500 kr. pr. døgn reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned for pris- og lønudviklingen med 2,0 pct. tillagt den i medfør af lov om en satsregulering fastsatte procent for det pågældende finansår. Det fremkomne beløb afrundes nedad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 50. Reguleringen sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.

Endelig fremgår det af den foreslåede § 10 a, stk. 6, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af tilskud til kost og logi i forbindelse med skoleundervisning uden for udlændingens bolig. Ordningen vil fortsat tage udgangspunkt i de regler, som undervisningsministeren fastsætter med hjemmel i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 12 i bekendtgørelse nr. 1797 af 27. december 2018 om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det forventes på den baggrund, at ordningen fortsat skal administreres af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), hvortil der skal ansøges om tilskud til kost og logi. For udlændinge med rådighed over mere end én bolig, er det boligen tættest på uddannelsesstedet, som betragtes som bopæl.

Til nr. 8

I dag yder staten til private virksomheder, der har ansat en udlænding i et integrationsgrunduddannelsesforløb en bonus. Bonus ydes til virksomheden med 20.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder, og yderligere med 20.000 kr., efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført.

I den foreslåede § 11, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse foreslås det, at betingelsen om, at forløbet skal være fuldført, for at der kan udløses bonus efter 2 års ansættelse, udgår, da et forløb ikke i alle tilfælde vil være afsluttet efter 2 års ansættelse, eksempelvis hvis der er aftalt en forlængelse i medfør af § 6, stk. 5.

Forslaget betyder, at det vil være 2 års grænsen, der er afgørende for tidspunktet for udbetaling af bonus, om end fuldførelsestidspunktet og 2 års grænsen oftest vil være sammenfaldende.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 13, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, administrerer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetalingen til private arbejdsgivere af bonus for ansættelse af elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse.

Efter § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, afholdes de udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, af staten, og lovens § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at ophæve § 13, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Baggrunden for forslaget er Trepartsaftale om en forlængelse af integrationsgrunduddannelse (IGU), hvoraf det i pkt. d fremgår, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at den nuværende bonusordning for bl.a. EGU-forløb til virksomheder videreføres inden for de nuværende rammer i 3 år frem til 30. juni 2022.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvor det ophævede stk. 3 videreføres stort set uændret som stk. 5 og 6 i en ny § 14 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der henvises lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Den indholdsmæssige regulering af den eksisterende EGU-bonusordning findes i § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Det foreslås, at der i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsættes en ny § 14.

Baggrunden for forslaget er Trepartsaftale om en forlængelse af integrationsgrunduddannelse (IGU), hvoraf det i pkt. d fremgår, at regeringen og arbejdsmarkedets parter bl.a. er enige om at videreføre den nuværende bonusordning for EGU-forløb til virksomheder inden for de nuværende rammer i 3 år frem til den 30. juni 2022.

Det foreslåede vil samlet set, med de konsekvensændringer, som følger af, at lov om erhvervs-grunduddannelse m.v. ophæves den 1. august 2019 og fra dette tidspunkt erstattes af lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grunduddannelse, indebære en uændret videreførelse af den eksisterende EGU-bonusordning.

I et nyt § 14, stk. 1, foreslås det, at staten til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. juli 2019, udbetaler en bonus på samlet op til 40.000 kr.

Det foreslåede vil indebære, at den foreslåede videreførte EGU-bonusordning i perioden fra den foreslåede ikrafttræden den 1. juli 2019 og indtil lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. ophæves den 1. august 2019 fortsat vil have sin indholdsmæssige baggrund i den nuværende lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., dvs. at uddannelsen for elever, som evt. ansættes i denne periode, fortsat vil være reguleret af den nuværende lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. herved henvisningen til § 3, stk. 3, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

I et nyt § 14, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at staten til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. august 2019 til den 31. juni 2022, udbetaler en bonus på samlet op til 40.000 kr.

Det foreslåede vil indebære, at den foreslåede videreførte EGU-bonusordning i perioden fra lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. ophæves den 1. august 2019 og indtil den nye bonusordnings foreslåede udløb den 30. juni 2022 vil have sin indholdsmæssige baggrund i lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grunduddannelse, som træder i kraft den 1. august 2019. Det vil sige, at uddannelsen for elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, som evt. ansættes i denne periode, vil være reguleret af den nye lov om forberedende grunduddannelse, jf. herved henvisningen til § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse.

Af det foreslåede § 14, stk. 2, 2. pkt., fremgår, at er der udbetalt bonus efter stk. 1 eller 5, reduceres bonus efter 1. pkt. forholdsmæssigt.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., indeholder en regel om, at hvis der er allerede er udbetalt bonus i forhold til elever, som er omfattet af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., vil bonus i forhold til elever, som derefter vælger at overgå til at være omfattet af lov om forberedende grunduddannelse, blive reduceret forholdsmæssigt.

Det foreslåede vil indebære, at bonusbeløbet vil være maksimeret således, at en og samme elev alene vil kunne udløse bonus op til 40.000 kr.

Det forslåede er nødvendigt, som følge af at elever, som frem til den 31. juli 2019 er i et EGU-forløb, vil have ret til at blive målgruppevurderet til forberedende grunduddannelse og, såfremt kommunen finder, at den pågældende er i målgruppen for forberedende grunduddannelse, have mulighed for at påbegynde et forløb i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse.

I et nyt § 14, stk. 3, foreslås det, at praktikaftaler skal påbegyndes senest 3 måneder efter at aftalen er indgået for at medføre ret til bonus.

Det foreslåede stk. 3 vil således fortsat indebære, at udbetaling af bonus forudsætter, at en eventuel praktikaftale skal påbegyndes senest 3 måneder efter, at den skriftlige aftale er underskrevet. Med 3 måneder menes, at fristen for at påbegynde praktikaftalen udløber på den samme dato i den måned, som ligger 3 måneder senere. Udløber fristen på en lørdag eller en helligdag, vil fristen dog anses for at være forlænget til den påfølgende hverdag.

I et nyt § 14, stk. 4, foreslås det, at ansøgning om udbetaling af bonus efter stk. 1 og 2 skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningen, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at ansøgning om udbetaling af bonus vil skulle indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), som administrerer ordningen, senest 1 år efter, at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for staten administrerer den foreslåede videreførte EGU-bonusordning. Det bemærkes således, at de ordninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i almindelighed administrerer, finansieres af arbejdsgiverbidrag, mens udgifterne ved både den eksisterende og den foreslåede videreførte EGU-bonusordning afholdes af staten. Der er på den baggrund behov for den foreslåede bestemmelse, som i øvrigt svarer til de øvrige bestemmelser i § 13 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om en række øvrige ordninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer for staten.

I et nyt § 14, stk. 5, foreslås det, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere administrerer udbetalingen til private arbejdsgivere af bonus for ansættelse af elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse mv.

Det foreslåede stk. 5 svarer til den nuværende § 13, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat for staten administrerer den eksisterende EGU-bonusordning. Der er dog foreslået en indsættelse af »m.v.« i bestemmelsens slutning, hvilket alene er af lovteknisk karakter med sigte på, at titlen på lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. bliver korrekt.

Den foreslåede fastholdelse af henvisningen til § 15 a i den nuværende lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. tilsigter og vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat for staten kan administrere den eksisterende EGU-bonusordning som led i dennes udfasning frem mod den 30. juni 2023.

I et nyt § 14, stk. 6, foreslås det, at de udgifter, der er forbundet med ordningerne efter stk. 1, 2 og 5, herunder administrationsudgifter, afholdes af staten. Det fremgår af det foreslåede 2. pkt., at § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslåede stk. 6 svarer til den nuværende § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede 1. pkt. vil formelt slå fast, at de udgifter, der er forbundet med EGU-bonusordningerne, dvs. såvel den eksisterende som den foreslåede videreførte ordning, herunder administrationsudgifter, vil blive afholdt af staten.

Den foreslåede henvisning til, at § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, jf. bestemmelsens 2. pkt., fastholder i relation til såvel den eksisterende som den foreslåede videreførte EGU-bonusordning, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal indsende et budget til Undervisningsministeriet over de forventede udgifter til ordningen, og at Undervisningsministeriets udbetaling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker forskudsvis én gang i kvartalet med en efterfølgende årlig regulering på grundlag af et regnskab for det pågældende år.

I et nyt § 14, stk. 7, foreslås det, at undervisningsministeren fastsætter regler om tilrettelæggelsen af bonusordningen, herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt.

Endelig vil det foreslåede stk. 7 indebære, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelsen af bonusordningen m.v., herunder at der ved fastsættelsen af disse regler sikres størst mulig parallelitet til den bonusordning, der gælder for integrationsgrunduddannelsen.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at videreføre bekendtgørelse nr. 1185 af 26. september 2016 om udbetaling af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse (EGU-bonusordningen) i som udgangspunkt uændret form.

Der vil alene kunne blive tale om tekniske tilpasninger som følge af, at lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. ophæves den 1. august 2019 og fra dette tidspunkt erstattes af lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grunduddannelse.

Dette vil evt. kunne vedrøre det it-mæssige grundlag for ordningernes tilrettelæggelse som følge af, at forberedende grunduddannelse ikke pt. er tilrettelagt med sigte på EGU-bonusunderstøttelse jf. herved sætningsleddet "tilrettelæggelsen af bonusordningen" i den foreslåede bemyndigelse.

Det vil endvidere kunne vedrøre supplerende regler om forholdsmæssig reduktion efter det foreslåede § 14, stk. 2, 2. pkt., jf. herved sætningsleddet »retten til bonus og bonussens størrelse« i den foreslåede bemyndigelse.

Det foreslåede vil i øvrigt ikke indebære ændringer i forhold til muligheden for at klage og afgørelser om bonus, truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder ordningen med obligatorisk remonstration i § 27, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov