Fremsat den 28. marts 2019 af finansministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
lov om ændring af Budgetlov
(Ændring af revisionsbestemmelse)
§ 1
I budgetloven, lov nr. 547 af 18. juni 2012,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 22 ændres
»2018-19« til: »2019-20«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2019.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Indledning
Det følger af budgetloven, at
finansministeren skal fremsætte forslag om revision af loven
i folketingsåret 2018-19.
Baggrunden for denne revisionsklausul er, at
der med budgetloven blev indført et nyt udgiftspolitisk
styringssystem, som der kan være behov for at evaluere efter
forløbet af en rimelig periode.
Finansministeriet har igangsat en række
faglige analyser og opsamling af de foreløbige erfaringer
med udgiftsstyring med udgiftslofter. Dette arbejde er endnu ikke
afsluttet.
Revisionen af budgetloven bør
udsættes til folketingsåret 2019-20.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Gældende
ret
Budgetloven er en opfølgning på
og udmøntning af »Aftale om budgetlov«
indgået den 27. marts 2012 mellem den daværende
regering, Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Den daværende internationale
økonomiske krise ændrede situationen for den
offentlige økonomi i Danmark markant. Store offentlige
overskud blev vendt til store underskud. Genopretning af
aktiviteten forudsatte bl.a. tillid til finanspolitikken og
troværdighed om de offentlige finanser i Danmark, og
gældskrisen har skærpet fokus herpå.
Med henblik på at styrke
troværdigheden af finans- og udgiftspolitikken blev det med
budgetloven fastsat ved lov, at det årlige strukturelle
underskud ikke må overstige 0,5 pct. af
bruttonationalproduktet. Samtidig indgår det i loven, at hvis
det skønnes, at dette mål overskrides
væsentligt, skal regeringen fremlægge en konkret
tidsplan for, hvordan og hvornår de offentlige finanser
kommer på ret kurs igen. Lovens kapitel 2 gennemfører
således dele af traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet,
samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære
Union (finanspagten), der har karakter af en mellemstatslig aftale
i tilknytning til EU-samarbejdet.
Med henblik på at understøtte
udgiftspolitikken blev der med loven indført et nyt
styringssystem med udgiftslofter, der sætter klare
grænser for udgifterne. Med budgetloven etableres der
4-årige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, der
fastlægges af Folketinget. Formålet med lofterne er, at
de faktiske udgifter holder sig inden for de fastlagte rammer.
Størstedelen af de offentlige udgifter er inkluderet i
udgiftslofterne.
2.2. Finansministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Finansministeriet har igangsat en række
faglige analyser og opsamling af de foreløbige erfaringer
med udgiftsstyring med udgiftslofter. Dette arbejde er endnu ikke
afsluttet.
Finansministeriet foreslår på den
baggrund, at revisionen af budgetloven bør udsættes
til folketingsåret 2019-20.
3. Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 11. til den 14. marts 2019 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Danmarks Nationalbank, Danske Regioner,
Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og
Rigsrevisionen.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Efter den gældende bestemmelse i
budgetlovens § 22 skal finansministeren fremsætte
forslag om revision af loven i folketingsåret 2018-19.
Det foreslås, at bestemmelsen i lovens
§ 22 ændres, så fremsættelse af forslag om
revision af loven udsættes til folketingsåret
2019-20.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juni 2019.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, da budgetloven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
lov | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I budgetlov, jf. lov nr. 547 af 18. juni
2012, foretages følgende ændring: | | | | § 22.
Finansministeren fremsætter forslag om revision af loven i
folketingsåret 2018-19. | | 1. I § 22 ændres »2018-19«
til: »2019-20«. |
|