L 216 Forslag til lov om ændring af budgetlov.

(Ændring af revisionsbestemmelse).

Af: Finansminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-03-2019

Fremsat: 28-03-2019

Fremsat den 28. marts 2019 af finansministeren (Kristian Jensen)

20181_l216_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 28. marts 2019 af finansministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

lov om ændring af Budgetlov

(Ændring af revisionsbestemmelse)

§ 1

I budgetloven, lov nr. 547 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 22 ændres »2018-19« til: »2019-20«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det følger af budgetloven, at finansministeren skal fremsætte forslag om revision af loven i folketingsåret 2018-19.

Baggrunden for denne revisionsklausul er, at der med budgetloven blev indført et nyt udgiftspolitisk styringssystem, som der kan være behov for at evaluere efter forløbet af en rimelig periode.

Finansministeriet har igangsat en række faglige analyser og opsamling af de foreløbige erfaringer med udgiftsstyring med udgiftslofter. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet.

Revisionen af budgetloven bør udsættes til folketingsåret 2019-20.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Budgetloven er en opfølgning på og udmøntning af »Aftale om budgetlov« indgået den 27. marts 2012 mellem den daværende regering, Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Den daværende internationale økonomiske krise ændrede situationen for den offentlige økonomi i Danmark markant. Store offentlige overskud blev vendt til store underskud. Genopretning af aktiviteten forudsatte bl.a. tillid til finanspolitikken og troværdighed om de offentlige finanser i Danmark, og gældskrisen har skærpet fokus herpå.

Med henblik på at styrke troværdigheden af finans- og udgiftspolitikken blev det med budgetloven fastsat ved lov, at det årlige strukturelle underskud ikke må overstige 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Samtidig indgår det i loven, at hvis det skønnes, at dette mål overskrides væsentligt, skal regeringen fremlægge en konkret tidsplan for, hvordan og hvornår de offentlige finanser kommer på ret kurs igen. Lovens kapitel 2 gennemfører således dele af traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (finanspagten), der har karakter af en mellemstatslig aftale i tilknytning til EU-samarbejdet.

Med henblik på at understøtte udgiftspolitikken blev der med loven indført et nyt styringssystem med udgiftslofter, der sætter klare grænser for udgifterne. Med budgetloven etableres der 4-årige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, der fastlægges af Folketinget. Formålet med lofterne er, at de faktiske udgifter holder sig inden for de fastlagte rammer. Størstedelen af de offentlige udgifter er inkluderet i udgiftslofterne.

2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Finansministeriet har igangsat en række faglige analyser og opsamling af de foreløbige erfaringer med udgiftsstyring med udgiftslofter. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet.

Finansministeriet foreslår på den baggrund, at revisionen af budgetloven bør udsættes til folketingsåret 2019-20.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. til den 14. marts 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og Rigsrevisionen.

9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA
NEJ
X


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter den gældende bestemmelse i budgetlovens § 22 skal finansministeren fremsætte forslag om revision af loven i folketingsåret 2018-19.

Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 22 ændres, så fremsættelse af forslag om revision af loven udsættes til folketingsåret 2019-20.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2019.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da budgetloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende lov
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I budgetlov, jf. lov nr. 547 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:
   
§ 22. Finansministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2018-19.
 
1. I § 22 ændres »2018-19« til: »2019-20«.