Skriftlig fremsættelse (27. marts 2019)

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.)

(Lovforslag nr. L 213)

Det er en afgørende forudsætning for etableringen af en sikker og effektiv fremadrettet inddrivelse af gæld til det offentlige, at der tilvejebringes yderligere forenklinger og ændringer af lovgivningen på området, så den uholdbart store gæld til det offentlige kan nedbringes. Dette er vigtigt som led i ønsket om at genoprette borgernes tillid til skattevæsenet. Det er ikke rimeligt, at andre borgere skal betale for dem, der ikke betaler deres gæld til det offentlige.

Erfaringerne med udviklingen af det suspenderede it-system EFI/DMI har vist, at det er særdeles vanskeligt at tilpasse et nyt it-system til en kompleks og omfattende lovgivning. Regeringen og aftaleparterne er derfor enige om, at der er behov for yderligere forenkling og tilpasning af reglerne på inddrivelsesområdet for at sikre udviklingen af en effektiv it-understøttelse og efterfølgende administration af inddrivelsesopgaven.

Med nærværende lovforslag foreslår regeringen derfor nogle ændringer, der tager sigte på at forenkle og systemunderstøtte de funktioner, som det nye inddrivelsessystem skal have udviklet på nuværende tidspunkt.

Forslagene vedrører yderligere forenklinger af regler for forældelse og regler, der har til formål at gøre digitaliseringen og administrationen af visse områder mere smidig og enkel. Det drejer sig om håndtering af modregning ved transporter, retsafgift og situationer, hvor der er flere skyldnere, der hæfter for samme fordring. Herudover foreslås det at fastsætte klarere regler for eftergivelse af gæld og justere reglerne om afskrivning som led i opfølgningen på ophævelsen af en særordning om eftergivelse af gæld for grupper af socialt udsatte (ESG-ordningen). Endelig har det vist sig, at der er behov for en præcisering og justering af reglerne om, hvordan betalinger anvendes, hvor disse skal have virkning tilbage i tid.

Lovforslaget indebærer en fravigelse af de fælles ikrafttrædelsesdatoer, idet det foreslås, at loven træder i kraft den 15. maj 2019. Visse dele af loven foreslås endvidere at skulle sættes i kraft ved ikrafttrædelsesbekendtgørelser.

Lovforslaget vurderes samlet set at ville forbedre den fremtidige inddrivelseseffektivitet, hvilket alt andet lige vil øge inddrivelsesindtægterne. Størrelsesordenen heraf kan ikke kvantificeres nærmere.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.