Skriftlig fremsættelse (27. marts 2019)

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Lovforslag nr. L 209)

Lovforslaget udmønter hovedparten af "Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats", som regeringen indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 23. august 2018.

Aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den nye lov betyder, at kommunerne får langt større frihed til at planlægge hjælpen til ledige. Fremover bliver der nogle simple minimumsregler på tværs af målgrupper, så kommunerne selv kan tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i den enkelte. Det skal ikke længere være centrale krav, der i detaljer styrer kommunernes valg af indsats - den skal styres af den enkeltes behov. Men også for borgerne og virksomhederne vil den nye lov betyde mindre bureaukrati og mere smidige regler.

Lovforslaget udmønter således 11 konkrete initiativer med henblik på, at der skal være færre og mere enkle proceskrav i beskæftigelsesindsatsen, herunder til kontaktforløbet og til ret og pligt til aktive tilbud. Samtidig gives der bemyndigelse til at gennemføre et fireårigt forsøg, hvor udvalgte arbejdsløshedskasser får ansvar for at varetage kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet.

Derudover udmønter lovforslaget gennem 13 initiativer aftalens intention om, at der skal være ens regler på tværs af målgrupper. Det indebærer blandt andet, at varighedsbegrænsningerne for løntilskud og virksomhedspraktik ensrettes, og at voksenlærlingeordningen forenkles.

Lovforslaget udmønter samtidig 7 initiativer, der forbedrer og udvider de digitale løsninger, der understøtter en effektiv beskæftigelsesindsats. Alle ledige skal blandt andet have både CV og Min Plan, ligesom obligatorisk selvbooking udvides til flere målgrupper.

Samtidig indeholder lovforslaget yderligere ændringer som følge af den generelle gennemskrivning af loven, der blandt andet harmoniserer opbygningen af loven.

Endelig udmønter lovforslaget to konkrete initiativer fra satspuljeaftalen for 2019. Det ene sikrer, at personer, der er nået pensionsalderen, kan beholde og bevilliges hjælpemidler. Det andet sikrer, at personer kan beholde et hjælpemiddel i op til tre måneder, efter de er gået fra uddannelse til beskæftigelse og dermed sikrer mere smidige overgange mellem sektorer.

For så vidt angår udmøntningen af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats skønnes det, at forslaget samlet vil medføre offentlige merudgifter (før skat og tilbageløb) på 45,2 mio. kr. i 2020, 51,1 mio. kr. i 2021, 50,1 mio. kr. i 2022 og 43,7 mio. kr. i 2023. Heraf vil staten samlet have merudgifter på 73,9 mio. kr. i 2020, 103,3 mio. kr. i 2021, 104,7 mio. kr. i 2022 og 100,1 mio. kr. i 2023, og kommunerne vil samlet have mindreudgifter på 28,8 mio. kr. i 2020, 52,3 mio. kr. i 2021, 54,5 mio. kr. i 2022 og 56,5 mio. kr. i 2023 (2019-pl).

Fuldt indfaset i 2027 forventes lovforslaget at være udgiftsneutralt (efter skat og tilbageløb) inkl. forventede beskæftigelseseffekter.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2020.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.