Skriftlig fremsættelse (13. marts 2019)

Undervisningsministeren (Merete Riisager):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. samt forskellige andre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.)

(Lovforslag nr. L 199)

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 22. november 2018 Aftale om Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden. Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af den politiske aftale, som forudsætter lovændring.

Med hensyn til lov om erhvervsuddannelser omfatter lovforslaget bl.a. elementer om karakterdannelse og faglig stolthed, om studiekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen, bedre mulighed for optagelse på gymnasiale suppleringskurser, etablering af adgangskurser på erhvervsskoler i dansk, dansk som andetsprog og matematik, herunder med tilsagn om betinget optagelse, en udvidelse tidsrummet for, hvornår ansøgere har adgang til grundforløbets 1. del, etablering af et nyt grundforløb+ (GF+) samt mulighed for at indgå praktikpladstilsagn mellem kommende elever og virksomheder.

Med hensyn til lov om folkeskolen omfatter lovforslaget mulighed for, at erhvervsskoler og folkeskoler i højere grad kan indgå forpligtende samarbejder således, at erhvervsskoler kan varetage udvalgte dele af undervisningen af elever fra folkeskolen.

I tilknytning hertil indeholder lovforslaget ændringer af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler, hvorved frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler opnår samme mulighed for at indgå overenskomster med erhvervsskoler om undervisning af elever i grundskolen.

Med hensyn til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse indebærer lovforslaget, at der skal lægges større vægt på elevernes opnåelse af en realistisk forståelse af forudsætninger og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, at eleverne skal vurderes til alle tre kategorier af ungdomsuddannelser, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne, og at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende plan for indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse i 8. og 9. klasse.

Med hensyn til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indebærer lovforslaget en skærpelse af kompetencebeskrivelsen for institutionsbestyrelserne i form af en tilføjelse af relevant erhvervserfaring, krav til udefrakommende bestyrelsesmedlemmer om at have gennemført en bestyrelsesuddannelse samt mulighed for at pålægge bestyrelsen at iværksætte og gennemføre en ekstern analyse af dens arbejde. Dertil kommer en udvidelse af formålsbestemmelsen således, at erhvervsskolerne dels vil kunne udbyde de omtalte adgangskurser i dansk, dansk som andetsprog og matematik, dels varetage de omtalte dele af undervisningen af elever fra grundskolen.

Herudover indeholder lovforslaget konsekvensændringer i en række andre love.

Det foreslås, at loven altovervejende træder i kraft den 1. august 2019.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.