Betænkning afgivet af Udvalget for
Landdistrikter og Øer den 10. april 2019
1. Ændringsforslag
Økonomi- og indenrigsministeren har
stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af økonomi- og
indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Undertitlen affattes således:
»(Justering af tilskudsordning til
nedsættelse af færgetakster for personbefordring til og
fra visse øer, etablering af særlig godsordning for
Mandø og adgang til at yde støtte ved et eventuelt
driftsunderskud ved en afløserfærge)«.
[Konsekvensændring som
følge af adgang til at yde støtte ved et eventuelt
driftsunderskud ved en afløserfærge til brug for
kommuner med små øer]
Til § 1
2)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
21 b, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk.
8« til: »stk. 10«.«
[Lovteknisk ændring]
3) I
det under nr. 4 foreslåede § 21 c, stk. 4, ændres »stk.
3« til: »stk. 2«.
[Lovteknisk ændring]
4)
Efter den under nr. 4 foreslåede § 21 c
indsættes:
»§ 21 d. Økonomi-
og indenrigsministeren kan yde støtte til driftsselskabet
bag en afløserfærge til at dække et eventuelt
driftsunderskud ved en afløserfærge, som er under
udvikling i samarbejde med Færgesekretariatet.
Stk. 2.
Støtte ydes i form af tilskud.
Stk. 3.
Støtte til at dække et eventuelt driftsunderskud ved
en afløserfærge kan ydes i perioden 2022-2026 inden
for en samlet ramme på maksimalt 15 mio. kr.
Stk. 4.
Økonomi- og indenrigsministeren fastlægger de
nærmere betingelser for ydelse af støtte til at
dække et eventuelt driftsunderskud i en aftale med
driftsselskabet bag afløserfærgen.«
[Adgang til at yde støtte
til at dække et eventuelt driftsunderskud ved en
afløserfærge til brug for kommuner med små
øer]
Til § 2
5) Stk.
1 affattes således:
»Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk.
2.«
[Undtagelse fra lovens
ikrafttrædelsestidspunkt]
6)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
§ 21 d i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
[Særskilt
ikrafttrædelsestidspunkt for bestemmelse om adgang til at yde
støtte til en afløserfærge]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved ændringsforslag nr. 4 er der
stillet forslag om nye bestemmelser i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, som indebærer, at
lovforslagets titel også skal ændres.
Der henvises til bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 4.
Til nr. 2
Der er tale om en teknisk ændring,
som følge af at § 21 b, stk. 9, der bliver stk. 11,
indeholder en henvisning til stk. 8, der bliver stk. 10.
Til nr. 3
Der er tale om en teknisk ændring,
som følge af at den foreslåede § 21 c, stk. 4,
rettelig skal indeholde en henvisning til stk. 2 i stedet for stk.
3.
Til nr. 4
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti har den 2. november 2018 indgået en
politisk aftale om justering af tilskudsordningerne til
nedsættelse af færgetakster for personbefordring og
godstransport på ikke-statslige færgeruter til og fra
visse øer.
Som led i aftalen er der enighed om, at
staten yder en garanti på samlet 15 mio. kr. i perioden
2019-2022 til at dække et eventuelt driftsunderskud ved en
standardfærge, som er under udvikling i regi af
Færgesekretariatet, til brug som afløserfærge
for kommuner med små øer.
Udviklingen af en afløserfærge
sker i samarbejde med Færgesekretariatet, som er etableret af
de 18 kommuner med små øer. Det er
Færgesekretariatets vurdering, at det af hensyn til
finansieringen af afløserfærgen er nødvendigt
at have mulighed for at kunne få dækket et eventuelt
driftsunderskud i en opstartsperiode.
Afløserfærgen vil blive bygget
og ejet af et privat selskab med kommercielle interesser. Dette
ejerselskab vil leje afløserfærgen ud til et
selvstændigt driftsselskab, der skal varetage den
kommercielle drift af afløserfærgen med henblik
på at opnå en indtjening, som kan dække
driftsudgifterne, herunder hyrebetalingerne til ejerselskabet.
Forslaget om adgang til at yde
støtte til at dække et eventuelt driftsunderskud ved
en afløserfærge skal ses i forlængelse af
tilskudsordningerne til nedsættelse af færgetakster for
godstransport og personbefordring til og fra visse øer.
Det overordnede formål med både
tilskudsordningerne og forslaget om adgang til at yde støtte
til en afløserfærge er at sikre vækst og
udvikling i hele Danmark.
En mere driftssikker og stabil
færgebetjening af de små øer er en vigtig
forudsætning for at skabe vækst og udvikling i
lokalsamfundene og dermed for at styrke grundlaget for
helårsbeboelse på øerne.
Med afløserfærgen får
landets 18 kommuner med egne øer mulighed for leje en
færge, hvis deres egen færge er ude af drift, f.eks.
når den faste færge skal til eftersyn og dokning
på værft. Afløserfærgen kan bidrage til en
mere driftssikker, mere stabil og billigere færgebetjening af
øerne. Herudover kan afløserfærgen bl.a.
anvendes til reservefærge i højsæsonen og ved
efteruddannelse af navigatører. Afløserfærgen
bygges med udgangspunkt i et standardkoncept, som den enkelte
kommune kan anvende, når kommunen skal have udskiftet sin
faste færge.
Der er på den baggrund tilvejebragt
en reserve på Økonomi- og Indenrigsministeriets
paragraf på finansloven for 2019 med 3 mio. kr. årligt
i 2019-21 og 6 mio. kr. i 2022 til at dække et eventuelt
driftsunderskud i forbindelse med en
standardfærge/afløserfærge.
Det er hensigtsmæssigt at
tilvejebringe en hjemmel i Økonomi- og Indenrigsministeriets
lovgivning, som giver økonomi- og indenrigsministeren
bemyndigelse til at yde støtte i form af et tilskud til
driftsselskabet bag afløserfærgen til dækning af
et eventuelt driftsunderskud og herefter fastlægge de
nærmere betingelser herfor i en aftale med
driftsselskabet.
Det er på nuværende tidspunkt
forventningen, at afløserfærgen tidligst kommer ud at
sejle ultimo 2020. På den baggrund vil det være
hensigtsmæssigt at forskyde gyldighedsperioden, således
at der afsættes 3 mio. kr. årligt i perioden 2022-2026
til at dække et eventuelt driftsunderskud for
regnskabsårene 2021-2025. Den samlede økonomiske ramme
på 15 mio. kr. er således uændret i forhold til
den politiske aftale.
Den konkrete udmøntning af
initiativet indebærer, at der skal indgås en public
service-kontrakt mellem økonomi- og indenrigsministeren og
det private driftsselskab bag afløserfærgen om
færgens afløserservicer til kommuner. Der kan
være risiko for, at omkostningerne forbundet med
opretholdelsen af afløsningsberedskabet i opstartsfasen ikke
står mål med indtægterne. Derfor vil der i public
service-aftalen indgå mulighed for en tidsbegrænset
underskudsdækning, som vil blive implementeret i
overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Det
indebærer bl.a., at det skal sikres, at der ikke gives
overkompensation.
Støtten til at dække et
eventuelt driftsunderskud ved en afløserfærge kan ikke
overstige, hvad der er nødvendigt for at dække
nettoomkostningerne i forbindelse med varetagelse af public
service-opgaver, hvor afløserfærgen stilles til
rådighed for kommuner med små øer på
bestemte vilkår. Ved nettoomkostninger forstås
indtægter fratrukket omkostninger, herunder en rimelig
forrentning og afskrivninger.
I den konkrete aftale mellem
økonomi- og indenrigsministeren og befragterselskabet vil
der blive fastlagt vilkår for ydelse af støtte til
dækning af et eventuelt driftsunderskud.
Til nr. 5
Ved ændringsforslag nr. 4 er der
stillet forslag om nye bestemmelser i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, som indebærer, at
ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1,
også skal ændres.
Der henvises til bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 4.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse i §
2, stk. 2, fastsætter, at § 21 d træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Begrundelsen herfor er, at den
foreslåede § 21 d giver mulighed for, at økonomi-
og indenrigsministeren kan indgå en aftale med
befragterselskabet bag afløserfærgen umiddelbart efter
lovens vedtagelse. Der er blandt interessenterne bag
færgeprojektet et ønske om at kunne underskrive en
skibsbygningsaftale hurtigt, hvilket forudsætter, at
finansieringen er på plads, herunder at økonomi- og
indenrigsministeren kan yde støtte til at dække et
eventuelt driftsunderskud i en opstartsperiode. I modsat fald kan
projektet forsinkes.
Lovforslagets øvrige bestemmelser
foreslås som hidtil at træde i kraft den 1. juli 2019,
således at de nødvendige ændringer af de to
bekendtgørelser på henholdsvis gods- og
passagerområdet kan være på plads samtidig med
lovens ikrafttræden.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. marts
2019 og var til 1. behandling den 28. marts 2019. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for
Landdistrikter og Øer.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
økonomi- og indenrigsministeren sendte den 9. januar 2019
dette udkast til udvalget, jf. ULØ alm. del - bilag 42. Den
13. marts 2019 sendte økonomi- og indenrigsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på lovforslaget.
Mette Hjermind Dencker (DF) Pia
Adelsteen (DF) Tilde Bork (DF) Morten Marinus (DF) Henrik Brodersen
(DF) Susanne Eilersen (DF) Thomas Danielsen (V) Peter Juel-Jensen
(V) fmd. Erling Bonnesen (V) Hans
Christian Schmidt (V) Anni Matthiesen (V) Carsten Kissmeyer (V)
Villum Christensen (LA) Leif Mikkelsen (LA) Orla Østerby
(KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Troels Ravn (S) Kaare Dybvad (S)
Lea Wermelin (S) Malte Larsen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) nfmd. Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S)
Henning Hyllested (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Roger
Courage Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge
(SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |