Fremsat den 1. marts 2019 af ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

(Forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser)

§ 1

I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvert andet år inden den 1. september udarbejde en redegørelse om ligestilling« til: »hvert tredje år inden den 1. juni redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf. § 4«.

2. I § 5, stk. 2, nr. 1, ændres »en ligestillingspolitik« til: »målsætninger for ligestilling«, og »denne« ændres til: »disse«.

3. I § 5, stk. 2, nr. 2, ændres »de enkelte stillingskategorier« til: »ledelse og personaleområdet i øvrigt«.

4. I § 5, stk. 3, indsættes efter »ressortministeren«: »og til ministeren for ligestilling«.

5. § 5, stk. 4, ophæves.

6. I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvert andet år redegøre for situationen med hensyn til ligestillingen mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt og regionalt ansatte« til: »hvert tredje år redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf. § 4«.

7. I § 5 a, stk. 2, nr. 1, ændres »en ligestillingspolitik« til: »målsætninger for ligestilling«, og »denne« ændres til: »disse«.

8. I § 5 a, stk. 2, nr. 2, ændres »de enkelte stillingskategorier,« til: »ledelse og personaleområdet i øvrigt og«.

9. § 5 a, stk. 2, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

10. I § 5 a, stk. 3, ændres »1. november« til: »1. juni«.

11. § 10 a, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

12. Før § 11 indsættes:

»Kønssammensætning ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning m.v.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2019.

Stk. 2. De i §§ 5 og 5 a nævnte redegørelser udarbejdes første gang i 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013 (ligestillingsloven), har til formål er at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder. Det fremgår af loven, at offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Ligestillingsloven forpligter i forlængelse heraf kommuner, regioner, ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder til at redegøre for deres ligestillingsindsats. I 2017 indberettede 137 statslige institutioner, samt alle 98 kommuner og fem regioner, ligestillingsredegørelser.

Gennem tiden har der været debat om ligestillingsredegørelsernes form, bl.a. har en række kommuner fremført, at redegørelserne opleves som en administrativ byrde, og at de mangler relevans og har ringe betydning for ligestillingsarbejdet. Regeringen ønsker at begrænse bureaukratiet i den offentlige sektor, så medarbejderen bruger tiden på kerneopgaverne. Derfor skal regler og registreringskrav reduceres og i højere grad understøtte udviklingen og opgaveløsningen i den offentlige sektor. Regeringen lancerede i september 2018 udspillet "Færre regler og mindre bureaukrati", hvor det bl.a. fremgår, at ligestillingsredegørelserne skal forenkles.

Til brug for arbejdet med forenklingen af ligestillingsredegørelserne har Udenrigsministeriet gennemført en ekstern interessentundersøgelse med inddragelse af udvalgte kommuner, regioner og statslige myndigheder. Undersøgelsen viste, at ligestillingsredegørelserne i et vist omfang bidrager til at skabe opmærksomhed om ligestillingsarbejdet. Relevansen og anvendeligheden af ligestillingsredegørelserne opleves imidlertid ikke at modsvare det administrative arbejde.

På den baggrund er der efter Udenrigsministeriets opfattelse behov for at modernisere ligestillingsredegørelserne, så der skabes en mere hensigtsmæssig balance mellem ønsket om, at redegørelserne er et relevant og anvendeligt redskab, behovet for at følge op på offentlige myndigheders forpligtelse til at arbejde med ligestilling og ønsket om afbureaukratisering og forenkling.

Lovforslaget har således til formål at modernisere og forenkle ligestillingsredegørelserne, så de bliver mere relevante for stat, regioner og kommuner og i højere grad medvirker til at fremme arbejdet med ligestilling.

Ligestillingsredegørelserne skal i højere grad være et relevant, enkelt og anvendeligt redskab i ligestillingsarbejdet, der kan inspirere myndighederne, og som samtidig følger op på ligestillingsindsatsen i det offentlige.

Fremadrettet foreslås det, at der skal indberettes om, hvorvidt der er formuleret målsætninger for ligestilling og i givet fald det nærmere indhold af disse, og ikke om der er formuleret en ligestillingspolitik og det nærmere indhold af denne, som i dag. Endvidere lægges der op til, at der skal indberettes om kønsfordeling i ledelse og på personaleområdet i øvrigt. Dermed åbnes der op for, at de offentlige myndigheder forholder sig til kønsfordelingen på forskellige relevante områder, f.eks. fordelingen af orlov og deltid m.v., fremfor alene kønsfordelingen på de enkelte stillingskategorier.

Endvidere foreslås det at forenkle redegørelserne, så de krav, der ikke opleves som relevante for de offentlig myndigheder, ophæves. Det drejer sig om kravet til kommuner og regioner om at indberette om kønssammensætningen i udvalg m.v., og kravet om at den enkelte ressortminister skal udarbejde en samlet rapport over ligestillingsredegørelserne på det pågældende område. Der lægges desuden op til, at indberetningerne fremover sker hvert tredje år, svarende til mindst én gang i hver valgperiode, og datoen for indberetningen ændres til 1. juni. Der foretages derudover en enkelt redaktionel ændring i loven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

Ligestillingsloven indeholder i kapitel 3 om offentlige myndigheders forpligtelser regler om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, jf. § 4. Der redegøres for det offentliges ligestillingsindsats på forskellige niveauer. For det første skal ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder samt regioner og kommuner redegøre for deres ligestillingsindsats over for ministeren for ligestilling. Derudover skal ministeren for ligestilling hvert år inden den 1. marts udarbejde en redegørelse og en perspektiv- og handlingsplan for ligestilling til Folketinget.

Ifølge gældende bestemmelser i ligestillingslovens § 5, stk. 1 og § 5 a, stk. 1, skal henholdsvis ministerier, statslige institutioner og virksomheder samt regioner og kommuner udarbejde en ligestillingsredegørelse hvert andet år.

Redegørelserne fra ministerierne samt de statslige institutioner og statslige virksomheder skal ifølge § 5 indeholde oplysninger om, hvorvidt der er formuleret en ligestillingspolitik og i givet fald det nærmere indhold af denne, den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier og andre forhold, der skønnes at have betydning for vurderingen af ministeriets, institutionens eller virksomhedens indsats på ligestillingsområdet. Redegørelserne skal indsendes til ressortministeren, som udarbejder en samlet rapport på baggrund af de indsendte redegørelser, som sendes til ministeren for ligestilling sammen med redegørelserne inden den 1. november i de år, hvor redegørelserne udarbejdes.

§ 5 a foreskriver, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet over for kommunens og regionens beboere mindst hvert andet år skal redegøre for situationen med hensyn til ligestillingen mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt ansatte. Redegørelsen skal vedtages af kommunalbestyrelsen og regionsrådet i et møde. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om, hvorvidt kommunen eller regionen har formuleret en ligestillingspolitik og i givet fald det nærmere indhold af denne, den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier, den kønsmæssige sammensætning af de udvalg m.v. omfattet af § 10 a, der nedsættes af kommunalbestyrelsen og regionsrådet og andre forhold, der skønnes at have betydning for kommunens og regionens indsats på ligestillingsområdet.

Redegørelserne består af en rapportering og evaluering fra myndighederne af deres ligestillingsindsats på henholdsvis personaleområdet og i forhold til deres kerneydelser (borgerrettede tilbud, kampagner, puljer, lovgivning m.v.). Indberetningen af redegørelserne sker gennem et elektronisk skema, som Udenrigsministeriet udsender. Skemaet indeholder cirka 20 spørgsmål og mulighed for uddybende beskrivelser. Opsamlingen på de indsendte ligestillingsredegørelser sker i form af en samlet hovedrapport, som sammen med alle ligestillingsredegørelserne offentliggøres på www.ligestillingidanmark.dk.

2.2 Udenrigsministeriets overvejelser

Flere kommuner og regioner har gennem tiden gjort opmærksom på, at de ikke mener, at det har en effekt på arbejdet med ligestilling at udarbejde redegørelser om ligestilling, og at de oplever det som en administrativ byrde. Det har bl.a. ført til en forenkling i 2013 og til, at frikommunerne, som et forsøg under den tidligere udfordringsret, selv kunne bestemme, hvordan de ville rapportere om deres ligestillingsarbejde.

Senest har i alt seks kommuner og én region i 2017/2018 udfordret § 5 a i ligestillingsloven, som vedrører forpligtelsen til at udarbejde ligestillingsredegørelser. Kommunerne og regionen har bl.a. fremført, at de mener, at ligestillingsredegørelserne enten bør afskaffes, og/eller at intervallerne bør gøres længere, så indberetningen af ligestillingsredegørelserne sker hvert tredje eller fjerde år. Den eksterne interessentundersøgelse pegede på, at tidsintervallerne for indberetningen bør afhænge af, hvilken udformning redegørelserne får.

Det er Udenrigsministeriets vurdering, at indsatsen på ligestillingsområdet, herunder f.eks. politikker, målsætninger og måltal, ofte strækker sig over flere år f.eks. en valgperiode. Samtidig ændrer udviklingen sig sjældent markant fra år til år. Arbejdet med at fremme ligestilling kræver ofte en langsigtet og vedvarende indsats. Det kan derfor opleves som mindre relevant at udarbejde og tage stilling til redegørelserne hvert andet år.

På den baggrund er det Udenrigsministeriets opfattelse, at intervallerne for indberetningen hensigtsmæssigt kan øges. Et treårigt interval mellem indberetning af ligestillingsredegørelser sikrer, at der mindst én gang i hver valgperiode ta­ges politisk stilling til ligestillingsarbejdet, den strategiske retning og udfordringerne på området. Samtidig imødekommes et udbredt ønske om, at intervallerne for redegørelserne gøres længere. Det har været overvejet, om frekvensen skulle ændres til hvert fjerde år, men henset til, at der skal være kontinuitet i indberetningen og arbejdet med ligestilling, er det vurderet, at hvert fjerde år er for lang en periode.

I forhold til kravene til indholdet i ligestillingsredegørelserne viste den ekstern interessentundersøgelse, at myndighederne er usikre på det nærmere indhold af det gældende krav om, at der skal oplyses om, hvorvidt der er formuleret en ligestillingspolitik og indholdet heraf. Det er anført, at ligestilling ofte indgår i andre politikker, samt at der f.eks. i kommunerne er decentrale tiltag og politikker, som gør det svært og bureaukratisk at indhente relevante oplysninger på en fyldestgørende måde.

Det er Udenrigsministeriets vurdering, at de færreste offentlige myndigheder har én samlet ligestillingspolitik. Ligestilling indgår derimod i forskellige strategier og poli­tik­ker inden for specifikke områder, f.eks. personaleområdet, skole-, sundheds- eller dagtilbudsområdet. Ligeledes kan de politikker, der inddrager ligestilling, forekomme på forskellige niveauer, forvaltninger eller i konkrete institutioner. Det kan gøre det vanskeligt for myndighederne at skabe et samlet og relevant overblik.

Opstilling af målsætninger er erfaringsmæssigt et virksomt instrument for arbejdet med ligestilling. Det er på den baggrund Udenrigsministeriets opfattelse, at ligestillingsredegørelserne bør fokusere på, om der er målsætninger for ligestillingsarbejdet og indholdet af disse, både på personaleområdet og i forhold til relevante kerneydelser. Det er forventningen, at dette vil kunne bidrage til, at ligestillingsredegørelserne i højere grad kan løftes op på et strategisk niveau - både ledelsesmæssigt og politisk, og dermed gøre redegørelserne mere relevante.

Den ekstern interessentundersøgelse pegede på, at indberetningen om kønsfordelingen i forhold til de enkelte stillingskategorier er med til at fastholde en opfattelse af, at ligestillingsindsatsen fortrinsvist handler om at have en ligelig fordeling mellem mandlige og kvindelige medarbejdere. Det er Udenrigsministeriets vurdering, at en opdeling på alle stillingskategorier ikke giver relevant og sammenlignelig viden.

Udenrigsministeriet finder derfor, at der bør åbnes op for at se på kønsfordelingen i ledelse og på personaleområdet i øvrigt, ud fra et ønske om at brede opgørelsen af kønsfordelingen ud til andre relevante områder, hvor der i dag erfaringsmæssigt kan være ligestillingsudfordringer, f.eks. inden for deltid og orlov.

I dag skal kommuner og regioner som en del af ligestillingsredegørelserne indberette om den kønsmæssige sammensætning af udvalg m.v. omfattet af ligestillingslovens § 10 a. Den eksterne interessentundersøgelse viste, at der er uklarhed om omfanget af indberetningspligten af den kønsmæssige sammensætning af udvalg m.v., og at denne del af indberetningen opleves som meget tidskrævende.

Udenrigsministeriet finder, at indberetningerne om sammensætningen af udvalg m.v. er meget forskelligartede og dermed vanskelige at sammenholde og opgøre ensartet. Udenrigsministeriet finder derfor, at indberetningen om udvalg m.v. bør udgå. Regioner og kommuner fortsat vil være forpligtet til at arbejde med kønsfordelingen i udvalg m.v., jf. ligestillingslovens § 10 a, og som led i forpligtelsen om at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, jf. § 4.

For så vidt angår ressortministerens forpligtelse til at udarbejde og indsende en samlet rapport over de tilknyttede myndigheders ligestillingsredegørelser, foreslås denne forpligtelse ophævet. Det er Udenrigsministeriets vurdering, at den bearbejdning, der i dag sker inden for de enkelte ministerier af de ligestillingsredegørelser, der afgives af de tilknyttede styrelser og institutioner, ikke giver merværdi. Dette skal endvidere ses i lyset af, at ministeren for ligestilling udarbejder en samlet rapport på tværs af alle indberettende myndigheder og institutioner.

2.3 Den foreslåede ordning

Ligestillingsredegørelserne følger op på ligestillingslovens § 4, der forpligter offentlige myndigheder til inden for deres område at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

Med lovforslaget foreslås en modernisering og forenkling af ligestillingslovens bestemmelser vedrørende indholdet af ligestillingsredegørelserne, jf. § 5 og § 5 a. Dette skal bidrage til, at ligestillingsredegørelserne bliver et mere relevant og anvendeligt redskab i ligestillingsarbejdet i de offentlige myndigheder og dermed fremme ligestilling.

Det foreslås for det første, at ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder samt regioner og kommuner fremadrettet vil skulle udarbejde ligestillingsredegørelser hvert tredje år. Dermed lettes de administrative byrder forbundet med udarbejdelse og indberetning af ligestillingsredegørelserne. Samtidig ligger den længere tidshorisont i forlængelse af hensigten om, at indholdet i ligestillingsredegørelserne fremover i højere grad kan danne afsæt for en mere strategisk ligestillingsindsats i offentlige myndigheder.

Det foreslås således, at der ikke længere vil skulle indberettes om, hvorvidt der er formuleret en ligestillingspolitik og indholdet heraf, men om hvorvidt der er formuleret målsætninger for ligestilling og i givet fald det nærmere indhold af disse. Målsætninger er erfaringsmæssigt et virksomt instrument for arbejdet med ligestilling. Det kan være målsætninger for kønsfordelingen i ledelse, blandt pædagoger, andelen af unge kvinder og mænd der tager en ungdomsuddannelse, målsætninger om ikke-vestlige kvinders beskæftigelse eller en målsætning om, at flere mænd anvender sundheds- eller rehabiliteringstilbud. Målsætninger kan ofte give en mere strategisk ramme for ligestillingsarbejdet, mens indholdet i politikker oftest vil omhandle en række forskellige initiativer og indsatser.

Der lægges i forlængelse heraf op til, at der i indberetningen vil blive sat fokus på enkelte konkrete eksempler på handlinger frem for beskrivelse af det nærmere indhold af en given ligestillingspolitik. Dermed skabes der ud over synlighed om målsætninger også synlighed om udvalgte gode eksempler på initiativer og indsatser. Disse vil samtidig kunne bruges som inspiration på tværs af myndigheder.

Endvidere foreslås det, at der fremadrettet vil skulle indberettes om den kønsmæssige sammensætning i ledelsen og på personaleområdet i øvrigt. Med formuleringen "på personaleområdet i øvrigt" åbnes op for at måle på relevante indikatorer, f.eks. deltid og orlov, hvor der erfaringsmæssigt er ligestillingsudfordringer. På den måde skabes der et grundlag for, at den enkelte myndighed kan se bredere på indsatsen end alene en talmæssig optælling af, hvor mange der er ansat i de forskellige stillingskategorier. Derved etableres et mere anvendeligt redskab på områder, hvor der i forvejen findes data hos myndighederne. Det nærmere indhold af "personaleområdet i øvrigt" vil blive fastlagt i indberetningsskemaet. Det vil således ikke være op til de enkelte myndigheder at definere, hvilke data og områder der skal indgå i ligestillingsredegørelserne.

Det fastholdes, at der vil kunne inddrages andre forhold, der skønnes at have betydning for den offentlige myndigheds indsats på ligestillingsområdet, med henblik på at sikre fleksibilitet i lovgivningen.

Derudover foreslås det at ophæve regionernes og kommunernes forpligtelse til at indberette om den kønsmæssige sammensætning af de udvalg m.v. omfattet af ligestillingslovens § 10 a, der nedsættes af kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Dermed lettes en ressourcetung opgave for regioner og kommuner, som ikke står mål med effekten på kønsfordelingen i de omfattede udvalg m.v. De enkelte regioner og kommuner vil fortsat være forpligtet til at arbejde med kønsfordelingen i udvalg m.v., jf. ligestillingslovens § 10 a.

Endelig foreslås det, at kravet i ligestillingslovens § 5 justeres således, at ressortministeren ikke længere skal udarbejde en samlet rapport vedlagt de enkelte redegørelser til ministeren for ligestilling. Fremadrettet vil statslige styrelser, institutioner og virksomheder skulle indsende redegørelserne til ressortministeren og ministeren for ligestilling samtidig. Ressortministeren vil således fortsat have mulighed for at holde sig orienteret om arbejdet for ligestilling på det samlede ressortområde. Ligestillingsministeren vil endvidere fortsat udarbejde en samlet rapport på tværs af alle indberettende myndigheder og institutioner.

Som en del af forenklingen af ligestillingsredegørelserne vil der administrativt blive arbejdet med at forenkle udformningen af det indberetningsskema, Udenrigsministeriet udsender til myndighederne til brug for indberetningen af ligestillingsredegørelserne. Fremadrettet vil antallet af spørgsmål blive færre, og myndighedernes subjektive vurderinger af ligestillingsindsats vil blive begrænset. Der vil endvidere blive arbejdet med øget brug af data, herunder muligheden for at inddrage skiftende tematiske data om f.eks. kønsfordelingen blandt pædagoger, lærere, sygeplejersker m.v., for at sætte fokus på det kønsopdelte arbejdsmarked. Der vil desuden blive arbejdet med at øge videndelingen f.eks. gennem formidling af gode eksempler på initiativer og indsatser, som kan inspirere i det fremadrettede arbejde med ligestilling.

3. Ligestillingsmæssige overvejelser

Formålet med lovforslaget er at fremme ligestillingsarbejdet i stat, kommuner og regioner gennem en modernisering og forenkling af redegørelser om ligestilling. Hensigten er, at ligestillingsredegørelserne i højere grad skal kunne bruges af de omfattede myndigheder i deres ligestillingsarbejde, og at det f.eks. skal være lettere at hente inspiration til ligestillingsarbejdet.

Ændringen af ligestillingsredegørelserne med øget brug af data og eksempler kan medvirke til positive ligestillingsmæssige konsekvenser, fordi der bl.a. skabes et grundlag for at kunne iværksætte ligestillingsindsatser. Samtidig er det forventningen, at øget fokus på målsætninger for ligestilling på henholdsvis personaleområdet og i kerneydelser vil bidrage til relevansen og fremme en mere strategisk indsats på ligestillingsområdet.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil betyde administrative forenklinger for kommuner, regioner og staten. Lovforslaget vurderes ikke at have negative økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Indberetningsprocessen er på nuværende tidspunkt fuldt digitaliseret, og som led i lovændringen vil der også administrativt blive set på indberetningsskemaet, herunder om der er behov for justering af det digitale format af indberetningsskemaet, så det i endnu højere grad bliver brugervenligt. Der vil ligeledes blive arbejdet med vejlednings- og informationsmaterialet til brug for indberetningerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har i perioden den 18. december 2018 til 18. januar 2019 været sendt i høring hos:

KL, Danske Regioner, Moderniseringsstyrelsen, Næstved Kommune, Hillerød Kommune, Solrød Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Halsnæs Kommune, Vejen Kommune, Region Hovedstaden, Mainstreamingsnetværket, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, HK, 3F, Landsorganisationen i Danmark, Kvinfo, Dansk Kvindesamfund, Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet, Foreningen Far og Forhandlingsfællesskabet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af ligestillingslovens § 5, stk. 1, at ministerier, statslige institutioner og virksomheder hvert andet år skal udarbejde en redegørelse om ligestilling.

Det foreslås for det første at ændre intervallet i § 5, stk. 1, til tre år.

Dermed lettes de administrative byrder, mens det samtidig tilstræbes, at der inden for hver valgperiode mindst én gang skal indberettes en redegørelse.

Idet der med lovforslaget sættes øget fokus på målsætninger, samt brug af nøgletal og konkrete gode eksempler, vurderes det hensigtsmæssigt, at redegørelserne skal indberettes hvert tredje år.

Det foreslås for det andet at ændre indberetningsdatoen i § 5, stk. 1, til den 1. juni.

Det sker af hensyn til at skabe en mere sammenhængende indberetningsperiode, som ikke afbrydes af en sommerperiode, og for at indberetning af ligestillingsredegørelserne og den centrale opsamling på de indberettede ligestillingsredegørelser vil kunne ske i samme kalenderår.

Det foreslås endeligt, at det af § 5, stk. 1, skal fremgå, at ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder vil skulle redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf. § 4. Dermed vil det tydeligere fremgå, at der er tale om en opfølgning på ligestillingslovens § 4, der forpligter offentlige myndigheder til inden for deres område at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, dvs. både på personaleområdet og i den almindelige forvaltning af opgaver.

Til nr. 2

Det følger af ligestillingslovens § 5, stk. 2, nr. 1, at ligestillingsredegørelsen skal indeholde oplysninger om, hvorvidt ministeriet, institutionen eller virksomheden har formuleret en ligestillingspolitik og i givet fald det nærmere indhold af denne.

Det foreslås med ændringen i § 5, stk. 2, nr. 1, at der vil skulle indberettes om, hvorvidt myndigheden har formuleret målsætninger for ligestilling og i givet fald det nærmere indhold af disse.

Det er hensigten, at der fremadrettet vil skulle indberettes om målsætninger på henholdsvis personaleområdet og i forhold til kerneydelser.

Opstilling af målsætninger er erfaringsmæssigt et virksomt instrument for arbejdet med ligestilling både i forhold til personaleområdet og konkrete tilbud og kerneopgaver. Det kan f.eks. være målsætninger for deltidsbeskæftigelse, kønsfordelingen i ledelse, drenge og piger der tager en ungdomsuddannelse og beskæftigelse af etniske minoritets kvinder m.v. Det er endvidere hensigten, at der skal indberettes enkelte eksempler på konkrete ligestillingsinitiativer/indsatser inden for henholdsvis personaleområdet og kerneydelsesområdet.

Udvalgte eksempler vil blive formidlet til de offentlige myndigheder. Dette vil kunne bidrage til at inspirere myndighederne i forhold til, hvilke områder det kan være relevant at arbejde med ligestilling på.

Til nr. 3

Det følger af ligestillingslovens § 5, stk. 2, nr. 2, at ministeriet, institutionen eller virksomheden skal indberette om den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier.

Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 2, vil myndighederne skulle indberette om den kønsmæssige fordeling af ledelse og personaleområdet i øvrigt.

Hensigten er, at de offentlige myndigheder som del af redegørelserne tager stilling til relevante nøgletal for kønsfordelingen på personaleområdet, f.eks. de relevante ledelsesniveauer, fordelingen af orlov, deltid og eventuel ligeløn. Dette giver de offentlige myndigheder mulighed for at forholde sig til, om nøgletallene giver anledning til at styrke indsatsen på området, eller om myndighederne finder udviklingen tilfredsstillende. De relevante områder og data under "personaleområdet i øvrigt" vil blive fastlagt i indberetningsskemaet. Det vil således ikke være op til de enkelte myndigheder at definere, hvilke data og områder, der skal indberettes om.

Til nr. 4

Det følger af ligestillingslovens § 5, stk. 3, at redegørelserne fra de i stk. 1 nævnte institutioner og virksomheder indsendes til ressortministeren.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 3, tilføjes "og til ministeren for ligestilling".

Fremadrettet vil de omfattede institutioner og virksomheder således skulle sende redegørelserne til ressortministeren og ministeren for ligestilling samtidig. Ressortministeren vil således fortsat have mulighed for at holde sig orienteret med arbejdet for ligestilling på det samlede ressortområde.

Ændringen i § 5, stk. 3 skal ses i sammenhæng med ophævelsen af § 5, stk. 4. Der henvises i den forbindelse til nedenstående bemærkninger til nr. 5.

Til nr. 5

Det følger af ligestillingslovens § 5, stk. 4, at ressortministeren bearbejder de indsendte redegørelser fra de tilknyttede myndigheder og inden den 1. november i de år, hvor redegørelserne udarbejdes, indsender en samlet rapport vedlagt de enkelte redegørelser til ministeren for ligestilling.

Det foreslås, at § 5, stk. 4, ophæves.

Den af ressortministeriet udarbejdede rapport vurderes ikke at give merværdi, idet ministeren for ligestilling udarbejder en samlet rapport på tværs af alle myndigheder og institutioner.

Til nr. 6

Det følger af ligestillingslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt., at kommuner og regioner over for sine beboere mindst hvert andet år skal redegøre for situationen med hensyn til ligestillingen mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt og regionalt ansatte.

Det foreslås, at § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres således, at kommuner og regioner over for sine beboere mindst hvert tredje år vil skulle redegøre for deres arbejde med ligestilling, jf. § 4.

Den foreslåede ændring vil medføre, at intervallet for indberetningen af ligestillingsredegørelser ændres til hvert tredje år. Dermed lettes de administrative byrder, mens det samtidig tilstræbes, at der inden for hver valgperiode mindst én gang skal indberettes en redegørelse.

Idet der med lovforslaget sættes øget fokus på målsætninger, brug af nøgletal og konkrete gode eksempler, vurderes det hensigtsmæssigt, at redegørelserne skal indberettes hvert tredje år.

Ændringen vil samtidig medføre, at det tydeligere vil fremgå af loven, at der er tale om en opfølgning på forpligtelsen i ligestillingslovens § 4, der dækker arbejdet med at indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, dvs. i både personaleområdet og i den almindelige forvaltning af opgaver.

Ændringen vil derudover betyde, at kommuner og regioner frem over vil skulle redegøre for deres arbejde med ligestilling, jf. ligestillingslovens § 4, over for kommunens og regionens beboere, og ikke alene redegøre for situationen med hensyn til ligestillingen mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt og regionalt ansatte.

Dermed udvides den indholdsmæssige forpligtelse til at informere kommunens og regionens beboere. Det er vurderingen, at offentliggørelse af ligestillingsredegørelsen vil opfylde informationsforpligtelsen.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i ligestillingslovens § 5 a, stk. 2, nr. 1, skal kommuner og regioner indberette om, hvorvidt de har formuleret en ligestillingspolitik og i givet fald det nærmere indhold af denne.

Med ændringen af § 5 a, stk. 2, nr. 1, foreslås det, at kommuner og regioner fremadrettet vil skulle indberette om, hvorvidt der er formuleret målsætninger henholdsvis på personaleområdet og i forhold til kerneydelser og i givet fald det nærmere indhold af disse.

Opstilling af målsætninger er erfaringsmæssigt et virksomt instrument for arbejdet med ligestilling. Det kan f.eks. være målsætninger for deltidsbeskæftigelse, kønsfordelingen i ledelse, drenge og piger der tager en ungdomsuddannelse og beskæftigelse af etniske minoritets kvinder m.v. Det er endvidere hensigten, at der skal indberettes enkelte eksempler på konkrete ligestillingsinitiativer/indsatser inden for henholdsvis personaleområdet og kerneydelsesområdet.

Udvalgte eksempler vil blive formidlet til de offentlige myndigheder. Dette vil kunne bidrage til at inspirere myndighederne i forhold til, hvilke områder det kan være relevant at arbejde med ligestilling på.

Til nr. 8

Det følger af ligestillingslovens § 5 a, stk. 2, nr. 2, at kommuner og regioner skal indberette om den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier.

Med den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 2, nr. 2, vil kommuner og regioner skulle indberette om den kønsmæssige fordeling af ledelse og personaleområdet i øvrigt.

Hensigten er, at de offentlige myndigheder som del af redegørelserne tager stilling til relevante nøgletal for kønsfordelingen på personaleområdet, f.eks. i ledelse, fordelingen af barsel, deltid og eventuel ligeløn. Dette giver de offentlige myndigheder mulighed for at forholde sig til, om nøgletallene giver anledning til at styrke indsatsen på området, eller om myndighederne finder udviklingen tilfredsstillende. De relevante områder og data under "personaleområdet i øvrigt" vil blive fastlagt i indberetningsskemaet. Det vil således ikke være op til de enkelte myndigheder at definere, hvilke data og områder, der skal indberettes om.

Til nr. 9

Det følger af ligestillingslovens § 5 a, stk. 2, nr. 3, at kommuner og regioner skal indberette om den kønsmæssige sammensætning af de udvalg m.v. omfattet af § 10 a, der nedsættes af kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

Det foreslås, at forpligtelsen i § 5 a, stk. 2, nr. 3, ophæves.

Bestemmelsens ressourcemæssige byrde for kommuner og regioner står ikke mål med den mulige effekt på kønsfordelingen i udvalg m.v.

Interessentundersøgelsen viste, at der er uklarhed om omfanget af indberetningspligten, herunder at det er svært for de omfattede myndigheder at afgrænse gruppen af udvalg m.v., der skal indberettes om. Indberetningerne er meget forskelligartede, og der anvendes samtidig mange ressourcer på at lave indberetningerne. Hertil kommer, at indberetningerne i redegørelserne om udvalg m.v. er vanskelige at sammenholde og opgøre ensartet.

Kommuner og regioner vil fortsat være forpligtet til at arbejde med kønsfordelingen i udvalg m.v., jf. ligestillingslovens § 10 a og § 4.

Til nr. 10

Kommuner og regioner skal efter den gældende bestemmelse i ligestillingslovens § 5 a, stk. 3, indsende ligestillingsredegørelserne til ministeren for ligestilling inden den 1. november i de år, hvor redegørelserne udarbejdes.

Med ændringen af § 5 a, stk. 3, foreslås det, at kommuner og regioner fremover vil skulle indberette ligestillingsredegørelserne til ministeren for ligestilling inden den 1. juni i de år, hvor redegørelserne udarbejdes.

Det sker af hensyn til at skabe en mere sammenhængende indberetningsperiode, som ikke afbrydes af en sommerperiode, og for at indberetning af ligestillingsredegørelserne og den centrale opsamling kan ske i samme kalenderår.

Til nr. 11 og 12

Følgende fremgår af gældende bestemmelse i ligestillingslovens § 10 a, stk. 4, 2. pkt.: "Kønssammensætning ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning m.v.".

Sætningen var oprindelig tænkt som underoverskrift til ligestillingslovens § 11, men er ved fejl indsat som 2. pkt. i § 10 a, stk. 4.

Den foreslåede ændring er således af ren redaktionel karakter, således at sætningen korrekt kommer til at stå som en underoverskrift til ligestillingslovens § 11.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2019.

Første gang der skal indberettes redegørelser er inden den 1. juni 2020, jf. stk. 2.

Hovedloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, hvorfor denne lov heller ikke vil gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov