L 195 Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd.

(Forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser).

Af: Minister for fiskeri og ligestilling Eva Kjer Hansen (V)
Udvalg: Ligestillingsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 10-04-2019

Afgivet: 10-04-2019

Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 10. april 2019

20181_l195_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 10. april 2019

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget vil gerne medvirke til at forenkle og afbureaukratisere ligestillingsredegørelserne, i forventning om at det er med til at sikre, at flere kommuner og regioner arbejder mere professionelt og målrettet med ligestillingspolitikken.

S har imidlertid under 1. behandling og udvalgsbehandlingen peget på en række bekymringspunkter i lovforslaget, nemlig

- ændringen af intervallerne fra 2 til 3 år,

- ændringen, som indebærer, at der fremover skal indberettes kønsfordeling i ledelse og på personaleområdet,

- spørgsmålet om, hvorvidt ændringerne rent faktisk medfører en administrativ gevinst, og

- fjernelsen af kravet om en samlet rapport om redegørelserne.

S finder ikke, at udvalgsbehandlingen fuldt ud har fjernet alle disse bekymringspunkter, og opfordrer derfor ligestillingsministeren til at tage initiativ til en evaluering af loven, når den har virket 2-3 år, med henblik på at få belyst lovens virkninger i praksis og få rettet op på eventuelle uhensigtsmæssigheder og mangler i loven.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. marts 2019 og var til 1. behandling den 19. marts 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for fiskeri og ligestilling sendte den 18. december 2018 dette udkast til udvalget, jf. LIU alm. del - bilag 29. Den 27. februar 2019 sendte ministeren for fiskeri og ligetilling høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til ministeren for fiskeri og ligestilling til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Karina Adsbøl (DF) fmd. Marlene Harpsøe (DF) Karina Due (DF) Pernille Bendixen (DF) Merete Dea Larsen (DF) Tilde Bork (DF) Martin Geertsen (V) Louise Schack Elholm (V) Jane Heitmann (V) Anni Matthiesen (V) Peter Juel-Jensen (V) Hans Andersen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Merete Scheelsbeck (KF) Astrid Krag (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Julie Skovsby (S) Troels Ravn (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Yildiz Akdogan (S) nfmd. Pernille Skipper (EL) Christian Juhl (EL) Julius Graakjær Grantzau (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT) Roger Courage Matthisen (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1