En undersøgelse fra Københavns Universitet, Århus Universistet m.fl. viser, at middellevetiden for københavnere i gennemsnit kunne stige med et helt år i 2040, hvis man forurenede ligeså lidt som på landet (”Assessment of impact of traffic-related air pollution on morbidity and mortality in Copenhagen Municipality and the health gain of reduced exposure”, Environment International, Volume 121, Part 1, December 2018, s. 973-980). Københavns Universitet har i Altinget Miljø (26. september 2018) fremført, at den i studiet beskrevne trafikforurening svarer til op til 2.000 ekstra tidlige dødsfald på landsplan, heraf ca. 500 i København. En vigtig pointe i studiet er, at man ikke bare får et år mere at leve i, men også længere levetid uden sygdom, ved at reducere luftforureningen. Det handler altså ikke kun om middellevetid, men også om livskvalitet. Vil ministeren redegøre for, om der på baggrund af disse oplysninger er grundlag for at stramme de foreslåede indfasningskrav for tung transport og stramme kravene for personbiler? Vil ministeren ligeledes forholde sig til, om de alvorlige sundhedskonsekvenser belyst i studiet, som ikke hidtil har været beskrevet i det nationale luftovervågningsprogram, giver ministeren anledning til at udbrede adgangen til at fastsætte regler om miljøzoner til flere kommuner end blot de fem største? Endelig vil ministeren – på baggrund af de dokumenterede sundhedskonsekvenser for borgerne i København - gøre det muligt for kommuner at fastsætte regler om nulemissionszoner, som foreslået af bl.a. Københavns Kommunes Overborgmester, Frank Jensen?
Dato: 08-04-2019
Status: Besvaret
Emne:
miljøpolitik og miljøbeskyttelse
Afholdelse af samrådet: Miljø- og Fødevareudvalget 30-04-2019 kl. 16:10