Fremsat 28-02-2019
1. behandlet / henvist til udvalg 28-03-2019
Betænkning afgivet 30-04-2019
2. behandlet/direkte til 3. behandling 02-05-2019
3. behandlet, vedtaget 07-05-2019
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Lovforslaget har til formål at skærpe miljøkravene i de eksisterende miljøzoner i de fem største danske byer (København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg) og er en del af implementeringen af regeringens klima- og luftudspil af 9. oktober 2018. Implementeringen af de skærpede miljøzonekrav er rettet mod dielseldrevne lastbiler, busser og varebiler og foreslås indført trinvis, således at det sidste trin vil gælde fra den 1. juli 2025.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 96 (S, DF, V, EL, LA, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 11 (ALT og RV).