Fremsat den 3. oktober 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af kriminallov og
retsplejelov for Grønland
(Anbringelse af forvaringsdømte
m.v.)
§ 1
I retsplejelov for Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1581 af 13. december 2016, som
ændret ved § 1 i lov nr. 149 af 7. februar 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 370, stk. 1, udgår
»eller anbringelse på en psykiatrisk ledet anstalt
under kriminalforsorgen i Danmark efter § 371«.
2. §§
371 og 372 ophæves.
§ 2
I kriminallov for Grønland, lov nr. 306
af 30. april 2008, som ændret ved § 1 i lov nr. 735 af
25. juni 2014, § 4 i lov nr. 103 af 3. februar 2016 og §
2 i lov nr. 149 af 7. februar 2017, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 148, stk. 2, ændres
»§ 161, stk. 1« til: »§ 161«.
2. § 148,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
3. § 161,
stk. 2-5, ophæves.
4. I
§ 209 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om overførsel
af indsatte til en institution under kriminalforsorgen i Danmark
med henblik på lægebehandling og anden
sundhedsmæssig bistand, jf. stk. 1.«
5. I
§ 241 indsættes efter stk. 3
som nye stykker:
»Stk. 4.
Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland kan bestemme, at en
indsat i åben afdeling, som er idømt forvaring efter
§ 161, skal overføres til en forvaringsafdeling, hvis
anbringelse i åben afdeling viser sig ikke at give
tilstrækkelig sikkerhed.
Stk. 5. Ledelsen
af Kriminalforsorgen i Grønland kan bestemme, at en indsat i
forvaringsafdeling skal overføres til en åben
afdeling, når det må anses for formålstjenligt og
foreneligt med sikkerhedsmæssige hensyn. Viser den indsatte
sig herefter uegnet til ophold i åben afdeling, eller viser
denne anbringelse sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed,
kan Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland bestemme, at
den indsatte skal tilbageføres til en
forvaringsafdeling.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
§ 3
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
§ 4
Stk. 1.
Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan
bestemme, at personer, der i medfør af de hidtidige regler i
kriminallovens § 148, stk. 3, eller § 161, stk. 2-4, er
dømt eller overført til anbringelse i en psykiatrisk
ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, kan
overføres til en forvaringsafdeling under Kriminalforsorgen
i Grønland. Overførsel kan alene ske med den
pågældendes samtykke.
Stk. 2.

ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, skal
overføres til en åben afdeling under Kriminalforsorgen
i Grønland, når det må anses for
formålstjenligt og foreneligt med sikkerhedsmæssige
hensyn. Viser den indsatte sig uegnet til ophold i åben
afdeling, eller viser denne anbringelse sig ikke at give
tilstrækkelig sikkerhed, kan justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, bestemme, at den indsatte skal
overføres til en forvaringsafdeling under Kriminalforsorgen
i Grønland.
Stk. 3. Retten kan
bestemme, at personer, som er idømt forvaring i
medfør af den hidtidige bestemmelse i kriminallovens §
161, stk. 1, og som er anbragt i åben afdeling under
Kriminalforsorgen i Grønland, skal overføres til en
forvaringsafdeling under Kriminalforsorgen i Grønland, hvis
anbringelse i åben afdeling viser sig ikke at give
tilstrækkelig sikkerhed.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler om overførsel
efter stk. 1 og 2.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Gældende
ret | | 2.1. | Anbringelse af
forvaringsdømte m.v. | | 2.2. | Overførsel af
forvaringsdømte fra Danmark til Grønland | | 2.3. | Overførsel af
forvaringsdømte internt i Grønland | | 2.4. | Overførsel af
indsatte med henblik på lægebehandling eller anden
sundhedsmæssig bistand i Danmark | 3. | Justitsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 3.1. | Oversigt over de
foreslåede ændringer | | | 3.1.1. | Ophævelse af
bestemmelser om anbringelse af forvaringsdømte og
tilbageholdte i Danmark | | | 3.1.2. | Overførsel af
personer, der efter lovens ikrafttræden idømmes
forvaring | | | 3.1.3. | Overførsel af
personer, der før lovens ikrafttræden er idømt
forvaring | | | 3.1.4. | Overførsel af
indsatte med henblik på lægebehandling eller anden
sundhedsmæssig bistand i Danmark | | 3.2. | Ophævelse af
bestemmelser om anbringelse af forvaringsdømte og
tilbageholdte i Danmark | | 3.3. | Overførsel af
personer, der efter lovens ikrafttræden idømmes
forvaring | | | 3.3.1. | Indførelse af
hjemmel til overførsel af forvaringsdømte i
Grønland fra åben afdeling til en
forvaringsafdeling | | | 3.3.2. | Indførelse af
hjemmel til overførsel af forvaringsdømte i
Grønland fra forvaringsafdeling til en åben
afdeling | | 3.4. | Overførsel af
personer, der før lovens ikrafttræden er idømt
forvaring | | | 3.4.1. | Indførelse af
hjemmel til overførsel af forvaringsdømte fra en
psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark til en
forvaringsafdeling i Grønland | | | 3.4.2. | Indførelse af
hjemmel til overførsel af forvaringsdømte fra en
psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark til en
åben afdeling i Grønland | | | 3.4.3. | Indførelse af
hjemmel til overførsel af forvaringsdømte fra
åben afdeling i Grønland til en forvaringsafdeling i
Grønland | | 3.5. | Placeringen af de
forvaringsdømte i den nye anstalt i Nuuk | | 3.6. | Overførsel af
indsatte med henblik på lægebehandling eller anden
sundhedsmæssig bistand i Danmark | 4. | Økonomiske og
implementeringsmæssige konsekvenser for det
offentlige | 5. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 7. | Miljømæssige konsekvenser | 8. | Forholdet til
EU-retten | 9. | Hørte
myndigheder m.v. | 10. | Sammenfattende
skema | |
|
1. Indledning
Siden 1950'erne er personer, der idømmes forvaring efter
kriminalloven, og som vurderes at udgøre en
sikkerhedsmæssig risiko, blevet anbragt i Danmark, bl.a.
fordi de åbne anstalter i Grønland ikke har de
fornødne behandlingstilbud og ikke er indrettet
sikkerhedsmæssigt til anbringelse af særligt farlige
personer.
Den Grønlandske Retsvæsenskommission anbefalede i
2004, at der etableres en forvaringsafdeling i Grønland med
den fornødne psykiatriske og psykologiske bistand
tilknyttet, således at denne afdeling fremover vil kunne
rumme de forvaringsdømte, der ellers ville skulle anbringes
i Danmark (kommissionens betænkning nr. 1442/2004 om det
grønlandske retsvæsen, bind 3, side 1014).
Ønsket om at ophøre med at anbringe
forvaringsdømte i Danmark bunder i hensynet til de
dømte, herunder at de bør anbringes i deres hjemland
tættere på deres bopæl og familie.
Bl.a. på den baggrund er en ny anstalt under
opførelse i Nuuk. Anstalten, som forventes at stå
færdig i 2019, kommer ud over en almindelig åben
afdeling til at bestå af en lukket afdeling, der bl.a. skal
kunne huse forvaringsdømte.
Lovforslaget har som følge heraf bl.a. til formål
at skabe hjemmel til, at personer, der efter kriminalloven er
dømt eller overført til anbringelse i forvaring i
Danmark, kan overføres til den nye anstalt i Nuuk. Der
lægges i den forbindelse op til, at overførsel kun kan
ske med den pågældendes samtykke.
Lovforslaget har endvidere til formål at ophæve de
bestemmelser i kriminalloven, der giver mulighed for at
dømme eller overføre forvaringsdømte til
anbringelse i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen
i Danmark. Ligeledes har lovforslaget til formål at
ophæve de bestemmelser i den grønlandske retsplejelov,
der giver mulighed for at anbringe tilbageholdte i en psykiatrisk
ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark.
Lovforslaget har endvidere til formål at indføre
hjemmel til, at der kan ske overførsel af
forvaringsdømte, der er anbragt i åben afdeling i
anstalt i Grønland, til den kommende forvaringsafdeling i
Nuuk og fra denne afdeling til åben afdeling i anstalt i
Grønland.
Lovforslaget har endelig til formål at indføre en
bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte regler
om overførsel af indsatte i en institution under
Kriminalforsorgen i Grønland, der af det grønlandske
sundhedsvæsen er henvist til lægebehandling eller anden
sundhedsmæssig bistand i Danmark, til en institution under
kriminalforsorgen i Danmark.
2. Gældende ret
2.1. Anbringelse af forvaringsdømte
m.v.
Kriminallovens § 161 fik sin nuværende udformning ved
lov nr. 306 af 30. april 2008, som bygger på den i pkt. 1
omtalte betænkning fra Den Grønlandske
Retsvæsenskommission.
Bestemmelsens stk. 1 indeholder de nærmere betingelser
for, at forvaring på ubestemt tid kan anvendes, herunder at
det må antages, at den pågældende frembyder
nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller
frihed, og at anvendelse af forvaring er nødvendig for at
forebygge denne fare.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at en gerningsmand,
der er idømt forvaring efter stk. 1, kan dømmes til
anbringelse på ubestemt tid i en psykiatrisk ledet anstalt
under kriminalforsorgen i Danmark, hvis den pågældende
på grund af psykisk afvigelse må anses for uegnet til
anbringelse i anstalt i Grønland, eller hvis en sådan
anbringelse ikke giver tilstrækkelig sikkerhed. Anbringelse i
Danmark sker i praksis i Herstedvester Fængsel (tidligere
Anstalten ved Herstedvester).
Efter bestemmelsens stk. 3 er der mulighed for administrativt at
overføre forvaringsdømte fra Danmark til
anstaltsanbringelse i Grønland og eventuelt tilbage igen,
jf. nærmere herom i pkt. 2.2 nedenfor.
I medfør af bestemmelsens stk. 4 kan retten bestemme, at
en forvaret gerningsmand, der ikke i første omgang er
dømt til anbringelse i Danmark, skal overføres til
Danmark, hvis anstaltsanbringelse i Grønland viser sig ikke
at give tilstrækkelig sikkerhed, jf. nærmere herom i
pkt. 2.3 nedenfor.
Baggrunden for bestemmelserne i § 161, stk. 2-4, om
anbringelse i Danmark og overførsel mellem Danmark og
Grønland er det åbne anstaltssystem i Grønland,
der ikke indeholder tilstrækkelige sikkerhedsmæssige
foranstaltninger til at huse særligt farlige afsonere.
I stk. 5, som er indsat på baggrund af kommissionens
lovudkast, er der givet justitsministeren bemyndigelse til at
ophæve stk. 2-4 (samt § 148, stk. 3, hvorefter der
også kan ske anbringelse i Danmark, jf. nærmere
nedenfor), når den nye anstalt i Nuuk står klar, og der
således ikke længere er behov for at sende
forvaringsdømte til Danmark. Det er forudsat i forarbejderne
til bestemmelsen (bemærkningerne til § 161 i lovforslag
nr. L 35 af 12. december 2007, jf. Folketingstidende 2007-2008,
tillæg A, side 1678), at § 161, stk. 2-4, og § 148,
stk. 3, skal ophæves, når der er etableret en
forvaringsafdeling i Grønland.
Efter kriminallovens § 148, stk. 2, kan retten bestemme, at
en gerningsmand, der er dømt til anstaltsanbringelse, skal
overføres til forvaring, hvis den pågældende
må anses for omfattet af § 161, stk. 1. Af § 148,
stk. 3, fremgår det, at retten kan bestemme, at en
gerningsmand, der er dømt til anstaltsanbringelse, skal
overføres til anbringelse i Danmark, hvis den
pågældende må anses for omfattet af § 161,
stk. 2, jf. stk. 1. Det fremgår af forarbejderne til §
148 (bemærkningerne til § 148 i lovforslag nr. L 35 af
12. december 2007, jf. Folketingstidende 2007-2008, tillæg A,
side 1674-1675), at bestemmelsen i stk. 2 tager sigte på
overførsel til den foreslåede forvaringsafdeling i
Grønland, og at der indtil etableringen af en sådan
afdeling vil kunne ske overførsel til Danmark efter
bestemmelsen i stk. 3.
Kriminallovens § 241 angår fuldbyrdelsen af en
forvaringsdom, og det fremgår af bestemmelsen, at
sådanne domme fuldbyrdes efter de almindelige bestemmelser om
fuldbyrdelse af domme med anstaltsanbringelse, jf. stk. 1, men at
forvaring normalt fuldbyrdes i en forvaringsafdeling, jf. stk.
2.
Det følger desuden af § 370 i den grønlandske
retsplejelov, at tilbageholdte anbringes i en detention eller i en
anstalt, medmindre retten har truffet beslutning om mindre
indgribende forholdsregler efter § 361 eller anbringelse
på en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i
Danmark efter § 371. I praksis er udgangspunktet, at
tilbageholdte anbringes i en anstalt, idet detentionerne ikke
længere anvendes til anbringelse af tilbageholdte.
Af den grønlandske retsplejelovs § 371 fremgår
det, at retten kan træffe afgørelse om, at en
tilbageholdt skal anbringes på en psykiatrisk ledet anstalt
under kriminalforsorgen i Danmark. Der kan ske anbringelse i
Danmark under nogle nærmere angivne betingelser, herunder at
det må antages, at den tilbageholdte på grund af
psykisk abnormitet er uegnet til anbringelse i en anstalt i
Grønland, eller at anbringelse i anstalt ikke giver den
fornødne sikkerhed. I § 372 er der fastsat
nærmere regler om proceduren i forbindelse med rettens
beslutning om anbringelse efter § 371. I § 372, stk. 3,
er der givet justitsministeren bemyndigelse til at ophæve
§§ 371 og 372. Det er forudsat i forarbejderne til
bestemmelsen (bemærkningerne til § 372 i lovforslag nr.
L 34 af 12. december 2007, jf. Folketingstidende 2007-08,
tillæg A, side 1466), at §§ 371 og 372 skal
ophæves, når der er oprettet en forvaringsafdeling i
Grønland.
2.2. Overførsel af forvaringsdømte fra
Danmark til Grønland
Kriminalloven indeholder ud over § 161 enkelte
bestemmelser, der vedrører forvaring, men disse bestemmelser
er ikke relevante i forbindelse med spørgsmålet om
overførsel af anbragte i Herstedvester Fængsel til
forvaringsafdelingen i Nuuk.
Kriminallovens § 161, stk. 3, 1. pkt., om, at der kan ske
overførsel til anstalt i Grønland, når det
må anses for formålstjenligt og foreneligt med hensynet
til retssikkerheden, vil således være den eneste mulige
hjemmel til at overføre anbragte i Herstedvester
Fængsel til Nuuk, når forvaringsafdelingen er
etableret.
Bestemmelsen i kriminallovens § 161, stk. 3, blev -
på baggrund af et forslag herom fra Den Grønlandske
Retsvæsenskommission - indsat (dengang som § 102, stk.
4) ved lov nr. 476 af 12. juni 1996 om ændring af
kriminalloven m.v. Det fremgår af forarbejderne til loven, at
kommissionen foreslog, at der blev etableret en ordning, hvorefter
der administrativt kunne træffes beslutning om udstationering
til grønlandsk anstalt som forberedelse til ændring af
foranstaltningen til anbringelse i grønlandsk anstalt og
efterfølgende løsladelse (punkt 2.2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 265 af 2. maj 1996, jf.
Folketingstidende 1995-1996, tillæg A, side 5203).
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til
bestemmelsen, at det med betingelsen om, at overførslen
må anses for formålstjenlig og forenelig med hensynet
til retssikkerheden, tilkendegives, at udstationeringsordningen i
første række bør anvendes over for
dømte, som inden for forholdsvis kort tid forventes at kunne
prøveløslades (bemærkningerne til § 1, nr.
1, i lovforslag nr. L 265 af 2. maj 1996, jf. Folketingstidende
1995-1996, tillæg A, side 5205).
Bestemmelsen i § 161, stk. 3, 1. pkt., har således
specifikt til formål at skabe mulighed for overførsel
til åben afdeling i anstalt i Grønland som led i et
udslusningsforløb og er altså ikke umiddelbart
tiltænkt at skulle finde anvendelse i forbindelse med andre
former for overførsel.
Det kan derfor ikke antages, at § 161, stk. 3, 1. pkt., kan
anvendes som hjemmel til overførsel af
forvaringsdømte fra Danmark til den kommende
forvaringsafdeling i Nuuk.
2.3. Overførsel af forvaringsdømte internt
i Grønland
Som beskrevet i pkt. 2.1 er det forudsat i § 161, stk. 5,
at bl.a. § 161, stk. 3, 1. pkt. (om overførsel fra
Danmark til Grønland) og stk. 4, 1. pkt. (om
overførsel fra Grønland til Danmark) ophæves,
når der er etableret en forvaringsafdeling i
Grønland.
Bestemmelsen i § 161, stk. 4, blev oprindeligt indsat
(dengang som § 104, stk. 2, 2. pkt.) i kriminalloven ved lov
nr. 292 af 8. juni 1978.
Efter § 104, stk. 2, 2. pkt., kunne retten træffe
bestemmelse om overførsel til hospital, om fornødent
i Danmark, eller til en psykiatrisk ledet anstalt under
kriminalforsorgen i Danmark, hvis den dømte var anbragt i
anstalt på ubestemt tid, og anstaltsanbringelse i
Grønland viste sig ikke at give tilstrækkelig
sikkerhed. § 104, stk. 2, fik sin udformning under
Folketingets behandling af lovforslaget. Ifølge
betænkningen over lovforslaget (Folketingstidende 1977-78,
tillæg B, sp. 1077-78) var sigtet med bestemmelsen i §
104, stk. 2, at give mulighed for overførsel af dømte
i tilfælde, hvor overførslen måtte anses for
påkrævet, fordi den dømte ikke kunne rummes
inden for rammerne af det grønlandske anstaltssystem.
Bestemmelsen i § 161, stk. 4, fik sin nuværende
udformning ved lov nr. 306 af 30. april 2008. Det fremgår af
forarbejderne til bestemmelsen (bemærkningerne til §
161, stk. 4, i lovforslag nr. L 35 af 12. december 2007, jf.
Folketingstidende 2007-2008, tillæg A, side 1678), at den
svarer til den hidtil gældende § 104, stk. 2, 2.
pkt.
Som følge af, at § 161, stk. 3 og 4, foreslås
ophævet i forbindelse med etableringen af den nye anstalt i
Nuuk, opstår spørgsmålet, om der vil være
hjemmel til at overføre forvaringsdømte fra
åben afdeling i en grønlandsk anstalt til
forvaringsafdelingen i Nuuk. Samtidig opstår
spørgsmålet, om der vil være hjemmel til at
overføre forvaringsdømte fra forvaringsafdeling til
anbringelse i en åben afdeling.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af
kriminallovens § 241, stk. 1, at forvaring efter kapitel 34
(med visse nærmere angivne undtagelser) fuldbyrdes efter
bestemmelserne i kapitel 43 om fuldbyrdelse af domme med
anstaltsanbringelse. Kapitel 43 indeholder i § 194 en
bestemmelse om, at Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland
træffer afgørelse om bl.a. overførsel mellem
institutionerne.
Kriminalloven indeholder i den forbindelse i §§ 198 og
199 regler om administrativ overførsel af indsatte mellem
institutionerne i Grønland.
Efter § 198, stk. 1, kan en indsat i åben afdeling
overføres til lukket afdeling, hvis den
pågældende er undveget eller har forsøgt
herpå, eller begår ny kriminalitet. Efter § 199,
stk. 1, skal en indsat i lukket afdeling overføres til
åben afdeling, når anbringelse i lukket afdeling ikke
længere er nødvendig af hensyn til sikkerheden, og en
lempeligere anbringelse i øvrigt ikke er
utilrådelig.
Det fremgår af forarbejderne til § 198
(bemærkningerne til § 198 i lovforslag nr. L 35 af 12.
december 2007, jf. Folketingstidende 2007-2008, tillæg A,
side 1687), at bestemmelsen i stk. 1, fastsætter
betingelserne for at overføre en indsat til den
foreslåede lukkede disciplinærafdeling i Nuuk. Af
forarbejderne til § 199 (bemærkningerne til § 199 i
lovforslag nr. L 35 af 12. december 2007, jf. Folketingstidende
2007-2008, tillæg A, side 1678) fremgår det, at
bestemmelsen i stk. 1, regulerer pligten til overførsel fra
den foreslåede lukkede disciplinærafdeling i Nuuk.
Bestemmelserne i § 198, stk. 1, og § 199, stk. 1, har
således specifikt til formål at regulere administrativ
overførsel til og fra den disciplinærafdeling, som vil
blive oprettet i den nye anstalt i Nuuk.
Det kan på den baggrund ikke antages, at § 198, stk.
1, og § 199, stk. 1, kan anvendes som hjemmel til
overførsel til og fra den kommende lukkede
forvaringsafdeling i Nuuk.
2.4. Overførsel af indsatte med henblik på
lægebehandling eller anden sundhedsmæssig bistand i
Danmark
Det fremgår af § 3, stk. 1 og 3, i
bekendtgørelse nr. 170 af 5. februar 2017 om
regionsrådenes levering af sundhedsydelser m.v. til og
samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder, at
regionsrådet kan tilbyde sygehusbehandling til
sygehusmyndighederne på Færøerne og i
Grønland, og at regionsrådet opkræver en
betaling svarende til samtlige direkte og indirekte omkostninger
for den pågældende behandling. Der er indgået en
række aftaler mellem det grønlandske
sundhedsvæsen og hospitaler i Danmark, hvorefter personer med
bopæl i Grønland i visse situationer kan modtage
sundhedsbehandling i Danmark. Der er typisk tale om højt
specialiseret sundhedsbehandling på f.eks. Rigshospitalet,
der ikke tilbydes af det grønlandske sundhedsvæsen, og
sundhedsbehandlingen sker efter henvisning og kaution fra det
grønlandske sundhedsvæsen, der også afholder
udgifterne hertil.
Det fremgår af bestemmelsen i kriminallovens § 209,
at en indsat har ret til lægebehandling og anden
sundhedsmæssig bistand.
Det fremgår af forarbejderne til § 209
(bemærkningerne til § 209 i lovforslag nr. L 35 af 12.
december 2007, jf. Folketingstidende 2007-2008, tillæg A,
side 1690), at der er tale om en lovfæstelse af princippet
om, at en indsat har samme adgang til og krav på
lægebehandling mv. som borgere, der ikke er
frihedsberøvede, og at spørgsmålet om fri
adgang til, henholdsvis betaling for sundhedsmæssige ydelser
løses efter de almindelige regler herom, og at bestemmelsen
således ikke giver en speciel adgang til gratis behandling.
Indlæggelse, herunder tvangsindlæggelse i hospital, kan
ske efter reglerne i sundhedslovgivningen, og tidsrummet for
indlæggelse i hospital medregnes i foranstaltningstiden, jf.
kriminallovens § 231 modsætningsvist.
3. Justitsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3.1. Oversigt over de foreslåede
ændringer
Det foreslås, at der gennemføres en række
ændringer af kriminallovens bestemmelser om anbringelse og
overførsel af forvaringsdømte, jf. pkt. 3.1.1-3.1.3
nedenfor.
Det foreslås desuden, at der gennemføres en
ændring af reglerne i den grønlandske retsplejelov om
anbringelse af tilbageholdte, jf. pkt. 3.1.1 nedenfor, og reglerne
om lægebehandling og anden sundhedsmæssig bistand til
indsatte, jf. pkt. 3.1.4 nedenfor.
3.1.1. Ophævelse af bestemmelser om anbringelse af
forvaringsdømte og tilbageholdte i Danmark
Det foreslås, at bestemmelserne om anbringelse af
forvaringsdømte og tilbageholdte i Danmark
ophæves.
Som beskrevet i pkt. 2.1 følger det af kriminallovens
§ 161, stk. 5, at justitsministeren ved bekendtgørelse
kan ophæve § 148, stk. 3, og § 161, stk. 2-4, om
overførsel og dom til anbringelse i Danmark. Ligeledes
følger det af den grønlandske retsplejelovs §
372, stk. 3, at justitsministeren ved bekendtgørelse kan
ophæve §§ 371 og 372 om anbringelse af
tilbageholdte i Danmark.
Eftersom en ny anstalt i Nuuk, som bl.a. skal indeholde en
forvaringsafdeling, er under opførelse og forventes at
stå klar i 2019, finder Justitsministeriet anledning til at
ophæve kriminallovens § 148, stk. 3, og § 161, stk.
2-4, og den grønlandske retsplejelovs §§ 371 og
372, jf. nærmere herom i pkt. 3.2 nedenfor.
3.1.2. Overførsel af personer, der efter lovens
ikrafttræden idømmes forvaring
Det foreslås, at der indføres nærmere regler
om overførsel internt i Grønland af de personer, der
efter lovens ikrafttræden idømmes forvaring.
Når loven er trådt i kraft, vil personer, der
idømmes forvaring efter kriminalloven, blive anbragt enten i
en åben afdeling i en grønlandsk anstalt (som det
allerede er muligt) eller i den kommende forvaringsafdeling i Nuuk,
jf. nærmere herom i pkt. 3.2 nedenfor.
Som beskrevet i pkt. 2.3 kan det ikke antages, at kriminalloven
indeholder hjemmel til at overføre forvaringsdømte
fra åben afdeling i en grønlandsk anstalt til den
kommende forvaringsafdeling i Nuuk og omvendt.
Justitsministeriet finder på den baggrund anledning til at
foreslå, at der indføres en specifik hjemmel til, at
Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland kan beslutte at
overføre en forvaringsdømt fra åben afdeling
til en forvaringsafdeling, jf. nærmere herom i pkt. 3.3.1
nedenfor, og en specifik hjemmel til, at Ledelsen af
Kriminalforsorgen i Grønland kan beslutte at overføre
en forvaringsdømt fra forvaringsafdeling til en åben
afdeling, jf. nærmere herom i pkt. 3.3.2 nedenfor.
3.1.3. Overførsel af personer, der før lovens
ikrafttræden er idømt forvaring
Det foreslås, at der indføres nærmere regler
om overførsel af de personer, der før lovens
ikrafttræden er idømt forvaring. Denne gruppe omfatter
både forvaringsdømte, der er anbragt i en psykiatrisk
ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, og
forvaringsdømte, der er anbragt i åben afdeling i en
anstalt i Grønland.
I pkt. 2.2 er det beskrevet, at det ikke kan antages, at der er
hjemmel i kriminalloven til at overføre de
forvaringsdømte, som er dømt eller overført
til anbringelse i en psykiatrisk ledet anstalt under
kriminalforsorgen i Danmark til den kommende forvaringsafdeling i
Nuuk. Justitsministeriet finder derfor anledning til at
indføre en specifik hjemmel hertil.
Indførelsen af en hjemmel til at overføre
forvaringsdømte til den nye anstalt i Nuuk bunder i hensynet
til, at gerningsmændene skal kunne afsone tættere
på deres bopæl, og bygger i øvrigt på en
forudsætning om, at de pågældende ønsker
at blive overført til den nye anstalt i Nuuk. Det kan
imidlertid ikke udelukkes, at en del af disse personer måtte
ønske at forblive i Herstedvester Fængsel i stedet for
at blive overført til Nuuk. Der kan f.eks. være tale
om, at en person efter et langt ophold i Danmark har mistet sin
tilknytning til Grønland. Det forekommer på den
baggrund ikke rimeligt, hvis disse personer, hvoraf nogle har
afsonet mange år i Danmark, herefter mod deres eget
ønske flyttes tilbage til Grønland, og
Justitsministeriet foreslår derfor, at de personer, der
allerede er anbragt i Herstedvester Fængsel, skal kunne
vælge, om de ønsker at blive overført fra
Danmark til Grønland, jf. nærmere herom i pkt. 3.4.1
nedenfor.
Det foreslås samtidig, at der indføres hjemmel til,
at de forvaringsdømte, som måtte vælge fortsat
at være anbragt i Herstedvester Fængsel, kan
overføres til en åben afdeling under Kriminalforsorgen
i Grønland, når det må anses for
formålstjenligt og foreneligt med sikkerhedsmæssige
hensyn, jf. nærmere herom i pkt. 3.4.2 nedenfor.
Som beskrevet i pkt. 2.3 kan det ikke antages, at kriminalloven
indeholder hjemmel til at overføre forvaringsdømte
fra åben afdeling i en grønlandsk anstalt til den
kommende forvaringsafdeling i Nuuk.
Justitsministeriet finder derfor anledning til at indføre
en specifik hjemmel til, at retten kan træffe beslutning om
at overføre personer, der før lovens
ikrafttræden er idømt forvaring, og som er anbragt i
åben afdeling, til den kommende forvaringsafdeling, jf.
nærmere herom i pkt. 3.4.3 nedenfor.
3.1.4. Overførsel af indsatte med henblik på
lægebehandling eller anden sundhedsmæssig bistand i
Danmark
Det foreslås, at der indføres en bemyndigelse til,
at justitsministeren kan fastsætte regler om
overførsel af indsatte i en institution under
Kriminalforsorgen i Grønland, der af det grønlandske
sundhedsvæsen er henvist til lægebehandling eller anden
sundhedsmæssig bistand i Danmark, til en institution under
kriminalforsorgen i Danmark.
Som beskrevet i pkt. 2.4 har indsatte adgang til og krav
på samme lægebehandling mv. som borgere, der ikke er
frihedsberøvede, og spørgsmålet om fri adgang
til, henholdsvis betaling for sundhedsmæssige ydelser
løses efter de almindelige regler herom. Der kan
således opstå situationer, hvor en indsat af det
grønlandske sundhedsvæsen henvises til
lægebehandling eller anden sundhedsmæssig bistand i
Danmark.
Justitsministeriet finder, at der er behov for, at der - navnlig
i lyset af, at der etableres en forvaringsafdeling i
Grønland - fastsættes klare regler om
overførslen til Danmark af indsatte, der af det
grønlandske sundhedsvæsen er henvist til
lægebehandling eller anden sundhedsmæssig bistand i
Danmark, og hvilke vilkår der gælder for den indsatte,
indtil den indsatte tilbageføres til Grønland efter
endt lægebehandling eller anden sundhedsmæssig bistand,
jf. nærmere herom i pkt. 3.6 nedenfor.
3.2. Ophævelse af bestemmelser om anbringelse af
forvaringsdømte og tilbageholdte i Danmark
I kriminallovens § 161, stk. 5, er der hjemmel til ved
bekendtgørelse at ophæve § 148, stk. 3, og §
161, stk. 2-4, om overførsel og dom til anbringelse i
Danmark, når der er etableret en forvaringsafdeling i
Nuuk.
Desuden er der i den grønlandske retsplejelovs §
372, stk. 3, hjemmel til ved bekendtgørelse at ophæve
§§ 371 og 372, om anbringelse af tilbageholdte i Danmark,
når der er etableret en forvaringsafdeling i Nuuk.
Justitsministeriet finder det imidlertid mest
hensigtsmæssigt, at ophævelse af bestemmelserne i
kriminallovens § 148, stk. 3, og § 161, stk. 2-4, sammen
med § 161, stk. 5, og den grønlandske retsplejelovs
§§ 371 og 372 sker ved lov. Dette skyldes navnlig, at der
samtidig ved lov bl.a. indføres hjemmel til, at
forvaringsdømte, som er anbragt i Danmark, kan
overføres til forvaringsafdelingen i Nuuk.
Det foreslås på den baggrund, at bestemmelserne
ophæves, og at justitsministeren - hvis lovforslaget vedtages
- fastsætter det nærmere tidspunkt for lovens
ikrafttræden.
Ikraftsættelsen af loven med den virkning, at
overførelsesbestemmelserne ophæves, forudsættes
at skulle ske, når forvaringsafdelingen er etableret i Nuuk,
og der således ikke længere er behov for at anbringe
forvaringsdømte og tilbageholdte i Danmark.
Virkningen af, at bestemmelserne ophæves, vil være,
at der ikke længere er hjemmel til at anbringe eller
overføre forvaringsdømte til Danmark, jf. dog
nedenfor, ligesom der ikke længere vil være hjemmel til
at anbringe tilbageholdte i Danmark.
En forvaringsdømt skal herefter som udgangspunkt
anbringes i en forvaringsafdeling i Grønland, jf.
kriminallovens § 241, stk. 2. Hvis den pågældende
anses for egnet til anbringelse i åben afdeling, og hvis en
sådan anbringelse giver tilstrækkelig sikkerhed, kan
der dog undtagelsesvis træffes afgørelse om
anbringelse i åben afdeling.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør det - i
overensstemmelse med udgangspunktet i kriminallovens § 194 -
være Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland, der
træffer afgørelse om anbringelse af
forvaringsdømte. Det forudsættes i den forbindelse, at
der i medfør af kriminallovens § 241, stk. 4 (fremover
§ 241, stk. 6) vil blive fastsat regler om, at der - inden der
træffes afgørelse om anbringelse af en
forvaringsdømt i en åben afdeling - indhentes en
udtalelse fra Rigsadvokaten.
Det bemærkes i øvrigt, at der efter kriminallovens
§§ 257 og 259 fortsat også vil være mulighed
for, at en grønlandsk anstalts- eller forvaringsdom kan
fuldbyrdes i Danmark, hvis den dømte har bopæl eller i
øvrigt er hjemmehørende dér, eller hvis den
dømte har opholdt sig i Danmark, og det findes mest
hensigtsmæssigt, at fuldbyrdelsen finder sted dér.
Tilbageholdte skal fortsat som udgangspunkt anbringes i en
detention eller i en anstalt, jf. den grønlandske
retsplejelovs § 370. Som beskrevet i pkt. 2.1 er
udgangspunktet i praksis, at tilbageholdte anbringes i en anstalt.
Der vil i den forbindelse bl.a. kunne ske anbringelse i den lukkede
afdeling i den nye anstalt i Nuuk, når den står
klar.
Der henvises til lovforslagets § 1, § 2, nr. 1-3, samt
§ 3.
3.3. Overførsel af personer, der efter lovens
ikrafttræden idømmes forvaring
Det foreslås, at der for personer, som efter lovens
ikrafttræden idømmes forvaring, indføres
hjemmel til overførsel fra åben afdeling til en
forvaringsafdeling (pkt. 3.3.1 nedenfor) og fra forvaringsafdeling
til en åben afdeling (pkt. 3.3.2 nedenfor).
3.3.1. Indførelse af hjemmel til overførsel
af forvaringsdømte i Grønland fra åben afdeling
til en forvaringsafdeling
Efter bestemmelsen i kriminallovens § 161, stk. 4, 1. pkt.,
som foreslås ophævet, kan der ske overførsel til
anbringelse i Danmark, hvis anstaltsanbringelse i Grønland
viser sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed.
Som beskrevet i pkt. 2.3 kan det ikke antages, at kriminalloven
indeholder hjemmel til at overføre forvaringsdømte
fra åben afdeling i en grønlandsk anstalt til den
kommende forvaringsafdeling i Nuuk og omvendt.
På den baggrund foreslås det, at der indføres
en specifik hjemmel til, at personer, der efter lovens
ikrafttræden idømmes forvaring, og som anbringes i
åben afdeling, kan overføres til en
forvaringsafdeling.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør det - i
overensstemmelse med udgangspunktet i kriminallovens § 194 -
være Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland, som
træffer afgørelse om overførsel til en
forvaringsafdeling.
På den baggrund foreslås det, at der i
kriminallovens § 241 indsættes et nyt stk. 4, som
fastsætter, at Ledelsen af Kriminalforsorgen i
Grønland kan bestemme, at en indsat i åben afdeling,
som er idømt forvaring efter kriminallovens § 161, skal
overføres til en forvaringsafdeling, hvis anbringelse i
åben afdeling viser sig ikke at give tilstrækkelig
sikkerhed.
Den foreslåede bestemmelse vil alene få virkning for
forvaringsdømte, som efter lovens ikrafttræden
anbringes i en åben afdeling.
Det er en betingelse for overførsel til en
forvaringsafdeling, at anbringelsen i åben afdeling viser sig
ikke at give tilstrækkelig sikkerhed. Dette svarer til
formuleringen af betingelserne i den gældende bestemmelse i
§ 161, stk. 4, 1. pkt., om overførsel fra anstalt i
Grønland til en psykiatrisk ledet anstalt under
kriminalforsorgen i Danmark.
Der vil kunne ske overførsel af indsatte til
forvaringsafdeling i tilfælde, hvor overførslen
må anses for påkrævet, fordi den indsatte ikke
kan rummes inden for rammerne af det åbne anstaltssystem.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne finde
anvendelse i situationer, hvor den indsatte på grund af sin
adfærd udgør en sikkerhedsmæssig risiko for
medindsatte, personale eller andre i anstalten, og i situationer,
hvor den indsatte er undveget eller har forsøgt
herpå.
Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse i situationer,
hvor de fysiske rammer i anstalten ændres på en
sådan måde, at det ikke længere kan anses for
sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at den indsatte er anbragt i
anstalten. Det forudsættes i den forbindelse, at Ledelsen af
Kriminalforsorgen i Grønland tager stilling til
spørgsmålet om overførsel til en
forvaringsafdeling på et sådant tidspunkt, at
overførsel til forvaringsafdelingen kan ske, inden
ændringerne i anstaltens fysiske rammer
iværksættes.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, og § 3.
3.3.2. Indførelse af hjemmel til overførsel
af forvaringsdømte i Grønland fra forvaringsafdeling
til en åben afdeling
Efter bestemmelsen i kriminallovens § 161, stk. 3, 1. pkt.,
som foreslås ophævet, kan der ske overførsel til
anstalt i Grønland, når det må anses for
formålstjenligt og foreneligt med hensynet til
retssikkerheden. Som beskrevet i pkt. 2.2 har bestemmelsen
specifikt til formål at skabe mulighed for overførsel
til åben afdeling i en anstalt i Grønland som led i et
udslusningsforløb.
Som beskrevet i pkt. 2.3 kan det ikke antages, at kriminalloven
indeholder hjemmel til at overføre forvaringsdømte
fra åben afdeling i en grønlandsk anstalt til den
kommende forvaringsafdeling i Nuuk og omvendt.
Justitsministeriet finder, at der bør være mulighed
for administrativt at overføre forvaringsdømte, som
anbringes i forvaringsafdelingen i Nuuk til en åben afdeling
som led i udslusning fra forvaring.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes
en specifik hjemmel hertil i kriminallovens § 241, stk. 5, 1.
pkt., hvorefter Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland kan
bestemme, at en indsat i forvaringsafdeling skal overføres
til en åben afdeling, når det må anses for
formålstjenligt og foreneligt med sikkerhedsmæssige
hensyn.
Den foreslåede bestemmelse vil få virkning for
forvaringsdømte, der efter lovens ikrafttræden
anbringes i forvaringsafdelingen i Nuuk. Denne persongruppe
omfatter forvaringsdømte, der efter lovens
ikrafttræden idømmes forvaring og anbringes i
forvaringsafdelingen, samt forvaringsdømte, som i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 241,
stk. 4, er overført fra åben afdeling til
forvaringsafdelingen i Nuuk. Bestemmelsen vil også få
virkning for forvaringsdømte, der har valgt at blive
overført fra Herstedvester Fængsel til
forvaringsafdelingen i Nuuk i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 4, stk. 1, og forvaringsdømte, der er
overført fra åben afdeling til forvaringsafdelingen i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk.
3. Desuden vil bestemmelsen få virkning for
forvaringsdømte, der er overført til
forvaringsafdelingen i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 4, stk. 2, 2. pkt.
For så vidt angår betingelserne for
overførsel til en åben afdeling er der ikke som
udgangspunkt tilsigtet ændringer i forhold til den
gældende bestemmelse i § 161, stk. 3, 1. pkt. Der
henvises i den forbindelse til forarbejderne til § 161, stk. 3
(pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L
265 af 2. maj 1996, jf. Folketingstidende 1995-1996, tillæg
A, side 5202-5203, samt bemærkningerne til § 1, nr. 1,
jf. Folketingstidende 1995-1996, tillæg A, side 5205) og til
beskrivelsen i pkt. 2.2.
Det bemærkes dog, at betingelsen i den gældende
bestemmelse om, at overførslen skal være forenelig med
hensynet til retssikkerheden, i den foreslåede nye
bestemmelse er ændret til, at overførslen skal
være forenelig med sikkerhedsmæssige hensyn. Hermed
præciseres det, at det er sikkerhedsmæssige hensyn i
almindelighed, der skal tages i betragtning, herunder navnlig
hensynet til at undgå, at den indsatte begår ny
kriminalitet.
Det vil på den baggrund være en betingelse for
overførsel fra forvaringsafdeling til en åben
afdeling, at overførslen må anses for
formålstjenlig og forenelig med sikkerhedsmæssige
hensyn.
Med denne betingelse tilkendegives, at udslusningsordningen i
første række bør anvendes over for indsatte,
som inden for forholdsvis kort tid forventes at kunne
prøveløslades.
Det forudsættes i den forbindelse, at der i medfør
af kriminallovens § 241, stk. 4 (fremover § 241, stk. 6)
vil blive fastsat regler om, at der - inden der træffes
afgørelse om overførsel af en forvaringsdømt
til en åben afdeling - indhentes en udtalelse fra
Rigsadvokaten herom.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk.
5, 2. pkt., som fastsætter, at hvis den indsatte efter
overførslen viser sig uegnet til ophold i åben
afdeling, eller hvis denne anbringelse viser sig ikke at give
tilstrækkelig sikkerhed, kan Ledelsen af Kriminalforsorgen i
Grønland bestemme, at den indsatte skal tilbageføres
til en forvaringsafdeling.
Dette svarer til formuleringen af betingelserne for
tilbageførsel til Danmark i den gældende bestemmelse i
§ 161, stk. 3, 2. pkt.
Der vil kunne ske tilbageførsel af indsatte til
forvaringsafdeling i tilfælde, hvor overførslen
må anses for påkrævet, fordi den indsatte ikke
kan rummes inden for rammerne af det åbne anstaltssystem.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne finde
anvendelse i situationer, hvor den indsatte på grund af sin
adfærd udgør en sikkerhedsmæssig risiko for
medindsatte, personale eller andre i anstalten, og i situationer,
hvor den indsatte er undveget eller har forsøgt
herpå.
Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse i situationer,
hvor de fysiske rammer i anstalten ændres på en
sådan måde, at det ikke længere kan anses for
sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at den indsatte er anbragt i
anstalten. Det forudsættes i den forbindelse, at Ledelsen af
Kriminalforsorgen i Grønland tager stilling til
spørgsmålet om tilbageførsel til en
forvaringsafdeling på et sådant tidspunkt, at
tilbageførsel til forvaringsafdelingen kan ske, inden
ændringerne i anstaltens fysiske rammer
iværksættes.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, og § 3.
3.4. Overførsel af personer, der før lovens
ikrafttræden er idømt forvaring
For personer, som før lovens ikrafttræden er
idømt forvaring, og som er anbragt i en psykiatrisk ledet
anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, foreslås det, at
der indføres hjemmel til overførsel til en
forvaringsafdeling i Grønland (pkt. 3.4.1 nedenfor) og til
overførsel til en åben afdeling i anstalt i
Grønland (pkt. 3.4.2 nedenfor). For personer, som før
lovens ikrafttræden er idømt forvaring, og som er
anbragt i åben afdeling i en anstalt i Grønland,
foreslås det, at der indføres hjemmel til
overførsel til en forvaringsafdeling (pkt. 3.4.3
nedenfor).
3.4.1. Indførelse af hjemmel til overførsel
af forvaringsdømte fra en psykiatrisk ledet anstalt under
kriminalforsorgen i Danmark til en forvaringsafdeling i
Grønland
Som beskrevet i pkt. 2.2 kan det ikke antages, at der er hjemmel
i kriminalloven til at overføre forvaringsdømte fra
Herstedvester Fængsel til den kommende forvaringsafdeling i
Nuuk.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres
hjemmel til, at justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil, kan bestemme, at personer, der i medfør af de
hidtidige regler i kriminallovens § 148, stk. 3, eller §
161, stk. 2-4, er dømt eller overført til anbringelse
i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark,
kan overføres til en forvaringsafdeling under
Kriminalforsorgen i Grønland.
Det foreslås endvidere, at overførsel af en
forvaringsdømt til en forvaringsafdeling i Grønland
alene kan ske med den pågældendes samtykke.
Forslaget indebærer, at de pågældende personer
selv vil kunne vælge, om de ønsker at blive
overført fra Danmark til Grønland.
Forslaget indebærer endvidere, at muligheden for at blive
overført til Grønland skal betragtes som et
stående tilbud, dvs. at de pågældende personer
vil kunne vælge i første omgang at blive i
Herstedvester Fængsel og først på et senere
tidspunkt blive overført til Grønland.
Endelig foreslås det, at justitsministeren
fastsætter nærmere regler om overførslen. Det
forudsættes i den forbindelse, at der blandt andet vil blive
fastsat regler om behandlingen af sager om overførsel,
herunder indhentelse af samtykke, og hvor lang tid det må
tage at gennemføre overførslen fra det tidspunkt,
hvor samtykket til overførslen er givet.
Lovforslaget har været sendt til udtalelse hos
Grønlands Selvstyre. Naalakkersuisut har den 17. november
2017 oplyst, at Inatsisartut den 13. november 2017 har tilsluttet
sig lovforslaget, men henstiller til rigsmyndighederne bl.a., at de
forvaringsdømte, som vælger at blive overført
til Grønland, skal have mulighed for at blive
tilbageført til Danmark.
Det fremgår af betænkningen fra Inatsisartuts
lovudvalg, at baggrunden for henstillingen er et høringssvar
fra Institut for Menneskerettigheder af 27. januar 2017, hvori
instituttet anbefaler, at der indføres hjemmel til, at de
indsatte i Herstedvester Fængsel kan fortryde beslutningen om
overførsel til Grønland inden for en afgrænset
periode.
Justitsministeriet finder, at der bør lægges stor
vægt på Grønlands Selvstyres ønsker.
Desuden har flere af de forvaringsdømte i Herstedvester
Fængsel nu - 14 år efter Retsvæsenskommissionens
anbefaling om at gøre op med den hidtidige ordning om
anbringelse af forvaringsdømte efter kriminalloven i Danmark
- afsonet så længe i Danmark, at det kan være
vanskeligt for dem at vurdere, hvad det vil indebære for dem
at afsone i Grønland set i forhold til fortsat afsoning i
Herstedvester Fængsel.
Det forudsættes på den baggrund, at der vil blive
fastsat en tidsbegrænset adgang for de
forvaringsdømte, der vælger at benytte tilbuddet om
overførsel fra Herstedvester Fængsel til den nye
anstalt i Nuuk, til at tilbagekalde deres samtykke med den
virkning, at de tilbageføres til Herstedvester
Fængsel.
Det forudsættes endvidere, at kriminalforsorgen - som
supplement til den individuelle vejledning af hver enkelt
forvaringsdømt, der har krav på at blive
overført til den nye anstalt i Nuuk -
iværksætter en informationskampagne med henblik
på at informere de forvaringsdømte om de
indholdsmæssige rammer for afsoningen i den nye anstalt,
således at de har et tilstrækkeligt grundlag til at
træffe deres beslutning.
Der henvises til lovforslagets § 4.
3.4.2. Indførelse af hjemmel til overførsel
af forvaringsdømte fra en psykiatrisk ledet anstalt under
kriminalforsorgen i Danmark til en åben afdeling i
Grønland
Med ophævelsen af kriminallovens § 161, stk. 3, 1.
pkt., vil der ikke længere være hjemmel til at
overføre forvaringsdømte fra Herstedvester
Fængsel til en åben afdeling under Kriminalforsorgen i
Grønland.
Justitsministeriet finder, at der bør være mulighed
for administrativt at overføre de forvaringsdømte,
som måtte vælge fortsat at være anbragt i
Herstedvester Fængsel, til en åben afdeling i anstalt i
Grønland som led i udslusning fra forvaring.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres
hjemmel til, at justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil, kan bestemme, at personer, der i medfør af de
hidtidige regler i kriminallovens § 148, stk. 3, eller §
161, stk. 2-4, er dømt eller overført til anbringelse
i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark,
skal overføres til en åben afdeling under
Kriminalforsorgen i Grønland, når det må anses
for formålstjenligt og foreneligt med sikkerhedsmæssige
hensyn.
For så vidt angår betingelserne for
overførsel til en åben afdeling i anstalt i
Grønland er der ikke som udgangspunkt tilsigtet
ændringer i forhold til den gældende bestemmelse i
§ 161, stk. 3, 1. pkt. Der henvises i den forbindelse til
forarbejderne til § 161, stk. 3 (pkt. 2.2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 265 af 2. maj 1996, jf.
Folketingstidende 1995-1996, tillæg A, side 5202-5203, samt
bemærkningerne til § 1, nr. 1, jf. Folketingstidende
1995-1996, tillæg A, side 5205) og til beskrivelsen i pkt.
2.2.
Det bemærkes dog, at betingelsen i den gældende
bestemmelse om, at overførslen skal være forenelig med
hensynet til retssikkerheden, i den foreslåede nye
bestemmelse er ændret til, at overførslen skal
være forenelig med sikkerhedsmæssige hensyn. Hermed
præciseres det, at det er sikkerhedsmæssige hensyn i
almindelighed, der skal tages i betragtning, herunder navnlig
hensynet til at undgå, at den indsatte begår ny
kriminalitet.
Det vil på den baggrund være en betingelse for
overførsel til en åben afdeling i en anstalt i
Grønland, at overførslen må anses for
formålstjenlig og forenelig med sikkerhedsmæssige
hensyn.
Med denne betingelse tilkendegives, at udslusningsordningen i
første række bør anvendes over for indsatte,
som inden for forholdsvis kort tid forventes at kunne
prøveløslades.
Det foreslås endvidere, at hvis den indsatte efter
overførslen viser sig uegnet til ophold i åben
afdeling, eller hvis denne anbringelse viser sig ikke at give
tilstrækkelig sikkerhed, kan justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, bestemme, at den indsatte skal
overføres til en forvaringsafdeling i Grønland.
Dette svarer til formuleringen af betingelserne for
tilbageførsel til Danmark i den gældende bestemmelse i
§ 161, stk. 3, 2. pkt.
Der vil kunne ske overførsel af indsatte til
forvaringsafdeling i tilfælde, hvor overførslen
må anses for påkrævet, fordi den indsatte ikke
kan rummes inden for rammerne af det åbne anstaltssystem.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne finde
anvendelse i situationer, hvor den indsatte på grund af sin
adfærd udgør en sikkerhedsmæssig risiko for
medindsatte, personale eller andre i anstalten, og i situationer,
hvor den indsatte er undveget eller har forsøgt
herpå.
Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse i situationer,
hvor de fysiske rammer i anstalten ændres på en
sådan måde, at det ikke længere kan anses for
sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at den indsatte er anbragt i
anstalten. Det forudsættes i den forbindelse, at
justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tager
stilling til spørgsmålet om overførsel til en
forvaringsafdeling på et sådant tidspunkt, at
overførsel til forvaringsafdelingen kan ske, inden
ændringerne i anstaltens fysiske rammer
iværksættes.
Det foreslås, at justitsministeren fastsætter
nærmere regler om overførslen. Det forudsættes i
den forbindelse, at der blandt andet vil blive fastsat regler om
behandlingen af sager om overførsel, herunder at der - inden
der træffes afgørelse om overførsel til
åben afdeling i Grønland - skal indhentes en udtalelse
fra Rigsadvokaten herom.
Der henvises til lovforslagets § 4.
3.4.3. Indførelse af hjemmel til overførsel
af forvaringsdømte fra åben afdeling i Grønland
til en forvaringsafdeling i Grønland
Der er i øjeblikket anbragt et mindre antal
forvaringsdømte i åben afdeling i de
grønlandske anstalter. Disse personer er anbragt i
åben afdeling i Grønland af retten i medfør af
den gældende bestemmelse i kriminallovens § 161, stk.
1.
Som beskrevet i pkt. 2.3 kan det ikke antages, at kriminalloven
indeholder hjemmel til at overføre forvaringsdømte
fra åben afdeling i en grønlandsk anstalt til den
kommende forvaringsafdeling i Nuuk.
På den baggrund foreslås det, at der indføres
en specifik hjemmel til, at forvaringsdømte, der er anbragt
i åben afdeling, kan overføres til en
forvaringsafdeling. Da det er retten, som har truffet beslutning om
anbringelse i åben afdeling i anstalt i Grønland,
bør det efter Justitsministeriets opfattelse også
være retten, som i givet fald træffer afgørelse
om efterfølgende overførsel til en
forvaringsafdeling.
Det foreslås på den baggrund, at retten kan
bestemme, at personer, der er idømt forvaring i
medfør af den hidtidige bestemmelse i kriminallovens §
161, stk. 1, og som er anbragt i åben afdeling under
Kriminalforsorgen i Grønland, skal overføres til en
forvaringsafdeling under Kriminalforsorgen i Grønland, hvis
anbringelse i åben afdeling viser sig ikke at give
tilstrækkelig sikkerhed.
Det er en betingelse for overførsel til
forvaringsafdeling, at anbringelsen i åben afdeling viser sig
ikke at give tilstrækkelig sikkerhed. Dette svarer til
formuleringen af betingelserne efter § 161, stk. 4, 1. pkt.,
om overførsel fra anstalt i Grønland til en
psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark.
Der vil kunne ske overførsel af indsatte til en
forvaringsafdeling i tilfælde, hvor overførslen
må anses for påkrævet, fordi den indsatte ikke
kan rummes inden for rammerne af det åbne anstaltssystem.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne finde
anvendelse i situationer, hvor den indsatte på grund af sin
adfærd udgør en sikkerhedsmæssig risiko for
medindsatte, personale eller andre i anstalten, og i situationer,
hvor den indsatte er undveget eller har forsøgt
herpå.
Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse i situationer,
hvor de fysiske rammer i anstalten ændres på en
sådan måde, at det ikke længere kan anses for
sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at den indsatte er anbragt i
anstalten. Det forudsættes i den forbindelse, at
spørgsmålet om overførsel til en
forvaringsafdeling indbringes for retten på et sådant
tidspunkt, at overførsel til forvaringsafdelingen kan ske,
inden ændringerne i anstaltens fysiske rammer
iværksættes.
Der henvises til lovforslagets § 4.
3.5. Placeringen af de forvaringsdømte i den nye
anstalt i Nuuk
Forvaringsdømte, som ikke anbringes i åben afdeling
i anstalt i Grønland, vil blive placeret i den lukkede
afdeling i den nye anstalt i Nuuk, når den står klar i
2019.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst,
at anstalten vil få en samlet kapacitet på i alt 76
pladser, fordelt på 40 lukkede pladser samt en åben
afdeling med henholdsvis 24 åbne pladser og 12
udslusningspladser.
Det har været en planlægningsmæssig
forudsætning, at der i anstalten placeres 20
forvaringsdømte, men det er forudsat, at de 40 lukkede
pladser skal anvendes fleksibelt, så de løbende kan
tilpasses det aktuelle behov.
3.6. Overførsel af indsatte med henblik på
lægebehandling eller anden sundhedsmæssig bistand i
Danmark
Som beskrevet i pkt. 2.4 vil der kunne være situationer,
hvor grønlandske indsatte, herunder forvaringsdømte,
af det grønlandske sundhedsvæsen henvises til
lægebehandling eller anden sundhedsmæssig bistand i
Danmark.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der, de
få gange, hvor der har været udfordringer med, at en
indsat i Grønland skal modtage sundhedsbehandling i Danmark,
er fundet en praktisk løsning.
Med lovforslaget ophæves de bestemmelser i kriminalloven,
der giver mulighed for at dømme eller overføre
forvaringsdømte til anbringelse i en psykiatrisk ledet
anstalt under kriminalforsorgen i Danmark. Der vil således
kunne blive tale om en ændring af sammensætningen af
gruppen af indsatte i Kriminalforsorgen i Grønland, der nu
også skal kunne rumme personer, der vurderes at udgøre
en sikkerhedsmæssig risiko.
På den baggrund foreslås det, at justitsministeren
kan fastsætte regler om overførsel af indsatte i en
institution under Kriminalforsorgen i Grønland, der af det
grønlandske sundhedsvæsen er henvist til
lægebehandling eller anden sundhedsmæssig bistand i
Danmark, til en institution under kriminalforsorgen i Danmark.
Justitsministeren forudsættes i givet fald også at
fastsætte nærmere regler om, at indsatte
tilbageføres til Grønland efter endt
lægebehandling eller anden sundhedsmæssig bistand. Der
er ikke herved tilsigtet en ændring af princippet om, at
indsatte har adgang til og krav på samme lægebehandling
mv. som borgere, der ikke er frihedsberøvede, og
spørgsmålet om fri adgang til, henholdsvis betaling
for sundhedsmæssige ydelser vil fortsat skulle løses
efter de almindelige regler herom.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4.
4. Økonomiske og implementeringsmæssige
konsekvenser for det offentlige
Der er bl.a. en vis usikkerhed forbundet med, hvor mange af de
nuværende forvaringsdømte i Herstedvester
Fængsel, der ønsker at blive i Danmark, og dermed ikke
ønsker at lade sig overføre til den nye anstalt i
Nuuk. Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering, at ikke
alle de nuværende forvaringsdømte ønsker at
blive overført til anstalten i Nuuk. Det betyder, at en
række pladser i Herstedvester Fængsel vil skulle
videreføres, hvilket indebærer merudgifter for
kriminalforsorgen. Disse merudgifter vil blive afholdt inden for
Justitsministeriets eksisterende ramme.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december
2016 til den 27. januar 2017 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Grønlands Landsret, Retten i Grønland,
Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren i
Grønland, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Kriminalforsorgen i Grønland, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Kredsdommerforeningen, Foreningen
af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark,
Grønlands Politiforening, Advokatrådet, Danske
Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Grønlandske
Advokater, Forsvarerforeningen i Grønland, Institut for
Menneskerettigheder, Amnesty International, Retspolitisk Forening,
Fængselsforbundet, Faggruppen af Socialrådgivere i
Kriminalforsorgen, Foreningen af institutionschefer og
områdechefer, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen
KRIM, Landsforeningen SIND og Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere.
Udkastet til lovforslag har endvidere i perioden fra den 18.
januar 2017 til den 17. februar 2017 af Grønlands Selvstyre
været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Det
Grønlandske Hus, Kommuneqarfik Sermersooq, KANUKOKA, Det
Sociale Ankenævn i Grønland, Dansk Psykologforening,
kreds Grønland og Meeqqat Inuusuttullu
Oqaloqatigiinnittarfiat (MIO) - Børnetalsmanden.
Udkastet til lovforslag er endvidere forelagt Grønlands
Selvstyre til udtalelse.
| | | 10. Sammenfattende skema | | | | | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Det forventes, at lovforslaget vil
medføre merudgifter for kriminalforsorgen til
videreførsel af en række pladser i Herstedvester
Fængsel, idet det er usikkert, hvor mange af de
nuværende forvaringsdømte i Herstedvester
Fængsel, der ønsker at blive overført til
anstalten i Nuuk. Disse merudgifter vil blive afholdt inden for
Justitsministeriets eksisterende ramme. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Det følger af den gældende bestemmelse i §
370, stk. 1, i den grønlandske retsplejelov, at
tilbageholdte anbringes i en detention eller i en anstalt,
medmindre retten har truffet beslutning om mindre indgribende
forholdsregler efter § 361 eller anbringelse på en
psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark efter
§ 371. I praksis er udgangspunktet, at tilbageholdte anbringes
i en anstalt, idet detentionerne ikke længere anvendes til
anbringelse af tilbageholdte.
Efter den grønlandske retsplejelovs § 371 kan retten
træffe afgørelse om, at en tilbageholdt - under nogle
nærmere angivne betingelser - skal anbringes på en
psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark. De
nærmere regler om proceduren i forbindelse med rettens
beslutning om anbringelse efter § 371 er fastsat i den
grønlandske retsplejelovs § 372.
Det foreslås, at bestemmelserne om anbringelse af
tilbageholdte i Danmark i §§ 371 og 372 i den
grønlandske retsplejelov ophæves. Virkningen af, at
bestemmelserne ophæves, vil være, at der ikke
længere er hjemmel til at anbringe tilbageholdte i
Danmark.
Tilbageholdte skal herefter fortsat som udgangspunkt anbringes i
en detention eller i en anstalt, jf. den grønlandske
retsplejelovs § 370. Som nævnt er udgangspunktet i
praksis, at tilbageholdte anbringes i en anstalt. Der vil i den
forbindelse bl.a. kunne ske anbringelse i den lukkede afdeling i
den nye anstalt i Nuuk, når den står klar.
Som følge af, at §§ 371 og 372 foreslås
ophævet, foreslås det som redaktionel ændring i
§ 370, stk. 1, at lade henvisningen til, at retten kan
træffe beslutning om anbringelse på en psykiatrisk
ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark efter § 371,
udgå.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1, 2 og 3
Kriminalloven indeholder i § 148, stk. 3, og § 161,
stk. 2-4, regler om bl.a. anbringelse af forvaringsdømte i
Danmark.
Det foreslås, at bestemmelserne i kriminallovens §
148, stk. 3, og § 161, stk. 2-4, ophæves sammen med
§ 161, stk. 5.
Virkningen af, at bestemmelserne ophæves, vil være,
at der ikke længere er hjemmel til at anbringe eller
overføre forvaringsdømte til Danmark.
Herefter vil personer, der idømmes forvaring efter
kriminalloven, i stedet blive anbragt enten i en åben
afdeling i en grønlandsk anstalt (som det allerede er
muligt) eller i den kommende forvaringsafdeling i Nuuk. Det vil
være Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland, som -
når retten har idømt en person forvaring efter
kriminallovens § 161 - tager stilling til, hvor den
pågældende person skal anbringes, jf. kriminallovens
§ 194 og § 241.
En forvaringsdømt skal som udgangspunkt anbringes i en
forvaringsafdeling, jf. kriminallovens § 241, stk. 2. Hvis den
pågældende anses for egnet til anbringelse i åben
afdeling, og hvis en sådan anbringelse giver
tilstrækkelig sikkerhed, kan der dog undtagelsesvis
træffes afgørelse om anbringelse i åben
afdeling.
Det forudsættes i den forbindelse, at der i medfør
af kriminallovens § 241, stk. 4 (fremover § 241, stk. 6)
vil blive fastsat regler om, at der - inden der træffes
afgørelse om anbringelse af en forvaringsdømt i en
åben afdeling - indhentes en udtalelse fra Rigsadvokaten.
Som følge af, at § 161, stk. 2-5, foreslås
ophævet, foreslås det som redaktionel ændring i
§ 148, stk. 2, at erstatte henvisningen til § 161, stk.
1, med en henvisning til § 161.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter kriminallovens § 209 har en indsat ret til
lægebehandling og anden sundhedsmæssig bistand.
Det foreslås i § 209, stk.
2, at justitsministeren kan fastsætte regler om
overførsel af indsatte i en institution under
Kriminalforsorgen i Grønland, der af det grønlandske
sundhedsvæsen er henvist til lægebehandling eller anden
sundhedsmæssig bistand i Danmark, til en institution under
kriminalforsorgen i Danmark. Justitsministeren forudsættes i
givet fald også at fastsætte nærmere regler om,
at indsatte tilbageføres til Grønland efter endt
lægebehandling eller anden sundhedsmæssig bistand. Der
er ikke herved tilsigtet en ændring af princippet om, at
indsatte har adgang til og krav på samme lægebehandling
mv. som borgere, der ikke er frihedsberøvede, og
spørgsmålet om fri adgang til, henholdsvis betaling
for sundhedsmæssige ydelser vil fortsat skulle løses
efter de almindelige regler herom.
Det forudsættes, at straffuldbyrdelseslovens regler om
f.eks. valg af afsoningsinstitution, den indsattes rettigheder og
pligter under opholdet i afsoningsinstitutionen, indgreb over for
den indsatte, udgang mv. finder anvendelse over for en indsat, som
er overført til en institution under kriminalforsorgen i
Danmark, indtil den indsatte er tilbageført til
Grønland efter endt lægebehandling eller anden
sundhedsmæssig bistand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter bestemmelsen i kriminallovens § 161, stk. 4, 1. pkt.,
som foreslås ophævet, kan der ske overførsel til
anbringelse i Danmark, hvis anstaltsanbringelse i Grønland
viser sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed.
Desuden kan der efter bestemmelsen i kriminallovens § 161,
stk. 3, 1. pkt., som foreslås ophævet, ske
overførsel til anstalt i Grønland, når det
må anses for formålstjenligt og foreneligt med hensynet
til retssikkerheden. Bestemmelsen har specifikt til formål at
skabe mulighed for overførsel til åben afdeling i
anstalt i Grønland som led i et
udslusningsforløb.
Det kan ikke antages, at kriminalloven indeholder hjemmel til at
overføre forvaringsdømte fra åben afdeling i en
grønlandsk anstalt til den kommende forvaringsafdeling i
Nuuk og omvendt.
På den baggrund foreslås det, at der indføres
en specifik hjemmel til, at personer, der efter lovens
ikrafttræden idømmes forvaring, og som anbringes i
åben afdeling, kan overføres til en
forvaringsafdeling. Ligeledes foreslås det, at der
indføres en specifik hjemmel til, at personer, der anbringes
i forvaringsafdelingen i Nuuk, kan overføres til en
åben afdeling som led i udslusning fra forvaring.
Det foreslås således i §
241, stk. 4, at Ledelsen af Kriminalforsorgen i
Grønland kan bestemme, at en indsat i åben afdeling,
som er idømt forvaring efter § 161, skal
overføres til en forvaringsafdeling, hvis anbringelse i
åben afdeling viser sig ikke at give tilstrækkelig
sikkerhed.
Forslaget vil få virkning for de forvaringsdømte,
som efter lovens ikrafttræden anbringes i en åben
afdeling.
Det er en betingelse for overførsel til en
forvaringsafdeling, at anbringelsen i åben afdeling viser sig
ikke at give tilstrækkelig sikkerhed. Dette svarer til
formuleringen af betingelserne i den gældende bestemmelse i
§ 161, stk. 4, 1. pkt., om overførsel fra anstalt i
Grønland til en psykiatrisk ledet anstalt under
kriminalforsorgen i Danmark.
Der vil kunne ske overførsel af indsatte til en
forvaringsafdeling i tilfælde, hvor overførslen
må anses for påkrævet, fordi den indsatte ikke
kan rummes inden for rammerne af det åbne anstaltssystem.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne finde
anvendelse i situationer, hvor den indsatte på grund af sin
adfærd udgør en sikkerhedsmæssig risiko for
medindsatte, personale eller andre i anstalten, og i situationer,
hvor den indsatte er undveget eller har forsøgt
herpå.
Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse i situationer,
hvor de fysiske rammer i anstalten ændres på en
sådan måde, at det ikke længere kan anses for
sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at den indsatte er anbragt i
anstalten. Det forudsættes i den forbindelse, at Ledelsen af
Kriminalforsorgen i Grønland tager stilling til
spørgsmålet om overførsel til en
forvaringsafdeling på et sådant tidspunkt, at
overførsel til forvaringsafdelingen kan ske, inden
ændringerne i anstaltens fysiske rammer
iværksættes.
Det foreslås desuden i §
241, stk. 5, 1. pkt., at Ledelsen af Kriminalforsorgen i
Grønland kan bestemme, at en indsat i forvaringsafdeling
skal overføres til en åben afdeling, når det
må anses for formålstjenligt og foreneligt med
sikkerhedsmæssige hensyn.
Den foreslåede bestemmelse vil få virkning for
forvaringsdømte, der efter lovens ikrafttræden
anbringes i forvaringsafdelingen i Nuuk. Denne persongruppe
omfatter forvaringsdømte, der efter lovens
ikrafttræden idømmes forvaring og anbringes i
forvaringsafdelingen, samt forvaringsdømte, som i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 241,
stk. 4, er overført fra åben afdeling til
forvaringsafdelingen i Nuuk. Bestemmelsen vil også få
virkning for forvaringsdømte, der har valgt at blive
overført fra Herstedvester Fængsel til
forvaringsafdelingen i Nuuk i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 4, stk. 1, og forvaringsdømte, der er
overført fra åben afdeling til forvaringsafdelingen i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk.
3. Desuden vil bestemmelsen få virkning for
forvaringsdømte, der er overført til
forvaringsafdelingen i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 4, stk. 2, 2. pkt.
For så vidt angår betingelserne for
overførsel til en åben afdeling er der ikke som
udgangspunkt tilsigtet ændringer i forhold til den
gældende bestemmelse i § 161, stk. 3, 1. pkt.
Det bemærkes dog, at betingelsen i den gældende
bestemmelse om, at overførslen skal være forenelig med
hensynet til retssikkerheden, i den foreslåede nye
bestemmelse er ændret til, at overførslen skal
være forenelig med sikkerhedsmæssige hensyn. Hermed
præciseres det, at det er sikkerhedsmæssige hensyn i
almindelighed, der skal tages i betragtning, herunder navnlig
hensynet til at undgå, at den indsatte begår ny
kriminalitet.
Det vil således være en betingelse for
overførsel fra forvaringsafdeling til åben afdeling,
at overførslen må anses for formålstjenlig og
forenelig med sikkerhedsmæssige hensyn. Med denne betingelse
tilkendegives, at udslusningsordningen i første række
bør anvendes over for indsatte, som inden for forholdsvis
kort tid forventes at kunne prøveløslades.
Det forudsættes i den forbindelse, at der i medfør
af kriminallovens § 241, stk. 4 (fremover § 241, stk. 6)
vil blive fastsat regler om, at der - inden der træffes
afgørelse om overførsel af en forvaringsdømt
til en åben afdeling - indhentes en udtalelse fra
Rigsadvokaten herom.
I § 241, stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at hvis
den indsatte efter overførslen viser sig uegnet til ophold i
åben afdeling, eller hvis denne anbringelse viser sig ikke at
give tilstrækkelig sikkerhed, kan Ledelsen af
Kriminalforsorgen i Grønland bestemme, at den indsatte skal
tilbageføres til en forvaringsafdeling.
Dette svarer til formuleringen af betingelserne for
tilbageførsel til Danmark i den gældende bestemmelse i
§ 161, stk. 3, 2. pkt.
Der vil kunne ske tilbageførsel af indsatte til
forvaringsafdeling i tilfælde, hvor tilbageførslen
må anses for påkrævet, fordi den indsatte ikke
kan rummes inden for rammerne af det åbne anstaltssystem.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne finde
anvendelse i situationer, hvor den indsatte på grund af sin
adfærd udgør en sikkerhedsmæssig risiko for
medindsatte, personale eller andre i anstalten, og i situationer,
hvor den indsatte er undveget eller har forsøgt
herpå.
Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse i situationer,
hvor de fysiske rammer i anstalten ændres på en
sådan måde, at det ikke længere kan anses for
sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at den indsatte er anbragt i
anstalten. Det forudsættes i den forbindelse, at Ledelsen af
Kriminalforsorgen i Grønland tager stilling til
spørgsmålet om tilbageførsel til en
forvaringsafdeling på et sådant tidspunkt, at
tilbageførsel til forvaringsafdelingen kan ske, inden
ændringerne i anstaltens fysiske rammer
iværksættes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at justitsministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Det forudsættes, at loven vil blive sat i kraft fra det
tidspunkt, hvor den lukkede afdeling, der er under etablering som
en del af en ny anstalt i Nuuk, står klar til at huse
forvaringsdømte.
Til § 4
Det kan ikke antages, at der er hjemmel i kriminalloven til at
overføre forvaringsdømte fra Herstedvester
Fængsel til den kommende forvaringsafdeling i Nuuk.
Med ophævelsen af kriminallovens § 161, stk. 3, 1.
pkt., vil der desuden ikke længere være hjemmel til at
overføre forvaringsdømte fra Herstedvester
Fængsel til en åben afdeling under Kriminalforsorgen i
Grønland.
Derudover kan det ikke antages, at kriminalloven indeholder
hjemmel til at overføre forvaringsdømte fra
åben afdeling i en grønlandsk anstalt til den kommende
forvaringsafdeling i Nuuk.
Det foreslås derfor, at der indføres specifik
hjemmel til at overføre forvaringsdømte som
anført i de nævnte situationer.
Det foreslås således i stk. 1,
1. pkt., at justitsministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, kan bestemme, at personer, der i medfør
af de hidtidige regler i kriminallovens § 148, stk. 3, eller
§ 161, stk. 2-4, er dømt eller overført til
anbringelse i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen
i Danmark, kan overføres til en forvaringsafdeling under
Kriminalforsorgen i Grønland.
I stk. 1, 2. pkt., foreslås
det, at overførsel af forvaringsdømte til en
forvaringsafdeling i Grønland alene kan ske med den
pågældendes samtykke.
Forslaget indebærer, at de pågældende personer
selv vil kunne vælge, om de ønsker at blive
overført fra Danmark til Grønland.
Forslaget indebærer endvidere, at muligheden for at blive
overført til Grønland skal betragtes som et
stående tilbud, dvs. at de pågældende personer
vil kunne vælge i første omgang at blive i
Herstedvester Fængsel og først på et senere
tidspunkt blive overført til Grønland.
Det foreslås endvidere i stk. 2, 1.
pkt., at justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil, kan bestemme, at personer, der i medfør af de
hidtidige regler i kriminallovens § 148, stk. 3, eller §
161, stk. 2-4, er dømt eller overført til anbringelse
i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark,
skal overføres til en åben afdeling under
Kriminalforsorgen i Grønland, når det må anses
for formålstjenligt og foreneligt med sikkerhedsmæssige
hensyn.
For så vidt angår betingelserne for
overførsel til åben afdeling i anstalt i
Grønland er der ikke som udgangspunkt tilsigtet
ændringer i forhold til den gældende bestemmelse i
§ 161, stk. 3, 1. pkt.
Det bemærkes dog, at betingelsen i den gældende
bestemmelse om, at overførslen skal være forenelig med
hensynet til retssikkerheden, i den foreslåede nye
bestemmelse er ændret til, at overførslen skal
være forenelig med sikkerhedsmæssige hensyn. Hermed
præciseres det, at det er sikkerhedsmæssige hensyn i
almindelighed, der skal tages i betragtning, herunder navnlig
hensynet til at undgå, at den indsatte begår ny
kriminalitet.
Det vil således være en betingelse for
overførsel til en åben afdeling i en anstalt i
Grønland, at overførslen må anses for
formålstjenlig og forenelig med sikkerhedsmæssige
hensyn. Med denne betingelse tilkendegives, at udslusningsordningen
i første række bør anvendes over for indsatte,
som inden for forholdsvis kort tid forventes at kunne
prøveløslades.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt
stk. 2, 2. pkt., som fastsætter,
at hvis den indsatte herefter viser sig uegnet til ophold i
åben afdeling, eller hvis denne anbringelse viser sig ikke at
give tilstrækkelig sikkerhed, kan justitsministeren eller
den, ministeren bemyndiger dertil, bestemme, at den indsatte skal
overføres til en forvaringsafdeling under Kriminalforsorgen
i Grønland.
Dette svarer til formuleringen af betingelserne for
tilbageførsel til Danmark i den gældende bestemmelse i
§ 161, stk. 3, 2. pkt.
Der vil kunne ske overførsel af indsatte til
forvaringsafdeling i tilfælde, hvor overførslen
må anses for påkrævet, fordi den indsatte ikke
kan rummes inden for rammerne af det åbne anstaltssystem.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne finde
anvendelse i situationer, hvor den indsatte på grund af sin
adfærd udgør en sikkerhedsmæssig risiko for
medindsatte, personale eller andre i anstalten, og i situationer,
hvor den indsatte er undveget eller har forsøgt
herpå.
Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse i situationer,
hvor de fysiske rammer i anstalten ændres på en
sådan måde, at det ikke længere kan anses for
sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at den indsatte er anbragt i
anstalten. Det forudsættes i den forbindelse, at
justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tager
stilling til spørgsmålet om overførsel til en
forvaringsafdeling på et sådant tidspunkt, at
overførsel til forvaringsafdelingen kan ske, inden
ændringerne i anstaltens fysiske rammer
iværksættes.
Det foreslås desuden i stk. 3,
at retten kan bestemme, at personer, der er idømt forvaring
i medfør af den hidtidige bestemmelse i kriminallovens
§ 161, stk. 1, og som er anbragt i åben afdeling under
Kriminalforsorgen i Grønland, skal overføres til en
forvaringsafdeling under Kriminalforsorgen i Grønland, hvis
anbringelse i åben afdeling viser sig ikke at give
tilstrækkelig sikkerhed.
Det er en betingelse for overførsel til en
forvaringsafdeling, at anbringelsen i åben afdeling viser sig
ikke at give tilstrækkelig sikkerhed. Dette svarer til
formuleringen af betingelserne efter § 161, stk. 4, 1. pkt.,
om overførsel fra anstalt i Grønland til en
psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark.
Der vil kunne ske overførsel af indsatte til en
forvaringsafdeling i tilfælde, hvor overførslen
må anses for påkrævet, fordi den indsatte ikke
kan rummes inden for rammerne af det åbne anstaltssystem.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne finde
anvendelse i situationer, hvor den indsatte på grund af sin
adfærd udgør en sikkerhedsmæssig risiko for
medindsatte, personale eller andre i anstalten, og i situationer,
hvor den indsatte er undveget eller har forsøgt
herpå.
Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse i situationer,
hvor de fysiske rammer i anstalten ændres på en
sådan måde, at det ikke længere kan anses for
sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at den indsatte er anbragt i
anstalten. Det forudsættes i den forbindelse, at
spørgsmålet om overførsel til en
forvaringsafdeling indbringes for retten på et sådant
tidspunkt, at overførsel til forvaringsafdelingen kan ske,
inden ændringerne i anstaltens fysiske rammer
iværksættes.
Det foreslås i stk. 4, at
justitsministeren fastsætter regler om overførsel
efter stk. 1 og 2. Det forudsættes i den forbindelse, at der
blandt andet vil blive fastsat regler om behandlingen af sager om
overførsel, herunder at der - inden der træffes
afgørelse om overførsel efter § 4, stk. 2, 1.
pkt. - skal indhentes en udtalelse fra Rigsadvokaten.
For så vidt angår overførsler efter den
foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, forudsættes
det, at der vil blive fastsat regler om indhentelse af samtykke og
hvor lang tid det må tage at gennemføre
overførslen fra det tidspunkt, hvor samtykket til
overførslen er givet.
Det forudsættes endvidere, at der vil blive fastsat en
tidsbegrænset adgang for de forvaringsdømte, der
vælger at benytte sig af tilbuddet om overførsel, til
i en periode på op til 6 måneder efter
overførslen at kunne trække deres samtykke tilbage og
dermed blive tilbageført til Herstedvester
Fængsel.
Den tidsbegrænsede adgang vil kun kunne benyttes én
gang. Samtidig er der tale om et stående tilbud om at blive
overført fra Danmark til Grønland. Det
indebærer, at en forvaringsdømt, der er blevet
overført fra Danmark til Grønland, og som
efterfølgende fortryder denne beslutning inden for 6
måneder efter overførslen, og derfor
tilbageføres til Danmark, på ny kan blive
overført fra Danmark til Grønland, hvis den
pågældende ønsker det, men derimod ikke på
ny vil kunne blive overført fra Grønland til Danmark
som følge af, at den pågældende har tilbagekaldt
sit samtykke.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I retsplejelov for Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1581 af 13. december 2016, som
ændret ved § 1 i lov nr. 149 af 7. februar 2017,
foretages følgende ændringer: | | | | § 370.
Tilbageholdte anbringes i en detention eller i en anstalt,
medmindre retten har truffet beslutning om mindre indgribende
forholdsregler efter § 361 eller anbringelse på en
psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark efter
§ 371. | | 1. I § 370, stk. 1, udgår »eller
anbringelse på en psykiatrisk ledet anstalt under
kriminalforsorgen i Danmark efter § 371«. | Stk.
2. --- | | | Stk.
3. --- | | | | | | § 371.
Retten kan træffe afgørelse om, at en tilbageholdt
skal anbringes på en psykiatrisk ledet anstalt under
kriminalforsorgen i Danmark, når der er begrundet mistanke
om, at den tilbageholdte har begået drab, røveri,
frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den
i kriminallovens § 98 nævnte art, voldtægt eller
anden alvorlig seksualforbrydelse eller brandstiftelse eller
forsøg på en af de nævnte forbrydelser, og
når | | 2. §§ 371 og 372 ophæves. | 1) der efter det om tilbageholdtes
forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at tilbageholdte
på grund af psykisk abnormitet er uegnet til mindre
indgribende forholdsregler efter § 361 eller anbringelse efter
§ 370, eller | | | 2) der efter det om tilbageholdtes
forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at mindre
indgribende forholdsregler efter § 361 eller anbringelse efter
§ 370 ikke giver den fornødne sikkerhed. | | | Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af
tilladelse til udgang m.v. til personer, der er tilbageholdt
på en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i
Danmark, når der ikke i øvrigt er taget stilling
hertil. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at
afgørelser, der træffes i medfør af disse
regler, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed. | | | | | | § 372.
Rettens afgørelse om anbringelse efter § 371
træffes ved særskilt beslutning herom. Træffer
retten afgørelse om anbringelse efter § 371, skal
retten i beslutningen anføre de konkrete
omstændigheder, hvorpå det støttes, at
betingelserne i § 371 er opfyldt. | | | Stk. 2. Retten
fastsætter i beslutningen en frist for anbringelsens
længde. Fristen skal være så kort som muligt og
må ikke overstige den frist for tilbageholdelse, der er
fastsat efter § 364, stk. 1 eller 2. §§ 363, stk.
2-4, 364, stk. 2 og 3, 365, 366 og 368 finder tilsvarende
anvendelse. | | | Stk. 3.
Justitsministeren kan ved bekendtgørelse ophæve
§§ 371-372. | | | | | | | | | | | § 2 | | | | | | I kriminallov for Grønland, lov
nr. 306 af 30. april 2008, som ændret ved § 1 i lov nr.
735 af 25. juni 2014, § 4 i lov nr. 103 af 3. februar 2016 og
§ 2 i lov nr. 149 af 7. februar 2017, foretages
følgende ændringer: | | | | § 148.
--- | | | Stk. 2. Må
den dømte anses for omfattet af § 161, stk. 1, kan
retten bestemme, at den dømte skal overføres til
forvaring, hvis overførsel ikke kan ske efter § 234,
stk. 1. | | 1. I § 148, stk. 2, ændres
»§ 161, stk. 1« til: »§
161«. | Stk. 3. Må
den dømte anses for omfattet af § 161, stk. 2, jf. stk.
1, kan retten bestemme, at den dømte skal overføres
til en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark,
hvis overførsel ikke kan ske efter § 234, stk. 1.
§ 161, stk. 3, finder herved tilsvarende anvendelse. | | 2. § 148, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3. | Stk. 4.
--- | | | | | | § 161.
--- | | 3. § 161, stk. 2-5, ophæves. | Stk. 2. Må
gerningsmanden på grund af psykisk afvigelse, der ikke er af
den i § 156, stk. 1, omhandlede karakter, anses for uegnet til
anbringelse i anstalt i Grønland, eller giver en sådan
anbringelse ikke tilstrækkelig sikkerhed, kan den
pågældende dømmes til anbringelse på
ubestemt tid i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen
i Danmark. | | | Stk. 3.
Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan
bestemme, at personer, der i medfør af stk. 2 er dømt
til anbringelse i anstalt i Danmark, skal overføres til
anstalt i Grønland, når det må anses for
formålstjenligt og foreneligt med hensynet til
retssikkerheden. Viser den dømte sig uegnet til ophold i
anstalt i Grønland, eller viser denne anbringelse sig ikke
at give tilstrækkelig sikkerhed, kan justitsministeren
bestemme, at den pågældende skal tilbageføres
til anstalt i Danmark. | | | Stk. 4. Retten
kan bestemme, at en person, som er idømt forvaring efter
§ 161, stk. 1, skal overføres til en psykiatrisk ledet
anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, hvis anstaltsanbringelse
i Grønland viser sig ikke at give tilstrækkelig
sikkerhed. §§ 148, stk. 3, og 161, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse. | | | Stk. 5.
Justitsministeren kan ved bekendtgørelse ophæve
§§ 148, stk. 3, og 161, stk. 2-4. | | | | | | § 209. En
indsat har ret til lægebehandling og anden
sundhedsmæssig bistand. | | | | | 4. I § 209 indsættes som stk. 2: | | | »Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om overførsel
af indsatte til en institution under kriminalforsorgen i Danmark
med henblik på lægebehandling og anden
sundhedsmæssig bistand, jf. stk. 1.« | | | | | | | | | | § 241.
--- | | 5. I § 241 indsættes efter stk. 3 som
nye stykker: | Stk.
2. --- | | »Stk. 4.
Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland kan bestemme, at en
indsat i åben afdeling, som er idømt forvaring efter
§ 161, skal overføres til en forvaringsafdeling, hvis
anbringelse i åben afdeling viser sig ikke at give
tilstrækkelig sikkerhed. | Stk. 3.
--- | | Stk. 4.
--- | | | | Stk. 5. Ledelsen
af Kriminalforsorgen i Grønland kan bestemme, at en indsat i
forvaringsafdeling skal overføres til en åben
afdeling, når det må anses for formålstjenligt og
foreneligt med sikkerhedsmæssige hensyn. Viser den indsatte
sig herefter uegnet til ophold i åben afdeling, eller viser
denne anbringelse sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed,
kan Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland bestemme, at
den indsatte skal tilbageføres til en
forvaringsafdeling.« | | | Stk. 4 bliver herefter stk. 6. | | | | | | | | | § 3 | | | Justitsministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden. | | | | | | | | | § 4 | | | Stk. 1.
Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan
bestemme, at personer, der i medfør af de hidtidige regler i
kriminallovens § 148, stk. 3, eller § 161, stk. 2-4, er
dømt eller overført til anbringelse i en psykiatrisk
ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, kan
overføres til en forvaringsafdeling under Kriminalforsorgen
i Grønland. Overførsel kan alene ske med den
pågældendes samtykke. | | | Stk. 2.
Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan
bestemme, at personer, der i medfør af de hidtidige regler i
kriminallovens § 148, stk. 3, eller § 161, stk. 2-4, er
dømt eller overført til anbringelse i en psykiatrisk
ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, skal
overføres til en åben afdeling under Kriminalforsorgen
i Grønland, når det må anses for
formålstjenligt og foreneligt med sikkerhedsmæssige
hensyn. Viser den indsatte sig uegnet til ophold i åben
afdeling, eller viser denne anbringelse sig ikke at give
tilstrækkelig sikkerhed, kan justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, bestemme, at den indsatte skal
overføres til en forvaringsafdeling under Kriminalforsorgen
i Grønland. | | | Stk. 3. Retten
kan bestemme, at personer, som er idømt forvaring i
medfør af den hidtidige bestemmelse i kriminallovens §
161, stk. 1, og som er anbragt i åben afdeling under
Kriminalforsorgen i Grønland, skal overføres til en
forvaringsafdeling under Kriminalforsorgen i Grønland, hvis
anbringelse i åben afdeling viser sig ikke at give
tilstrækkelig sikkerhed. | | | Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler om overførsel
efter stk. 1 og 2. | | | |
|