Fremsat den 27. februar 2019 af transport-, bygnings - og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

(Støtte til styrket indsats i udkantsområderne)

§ 1

I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1228 af 3. oktober 2016, som ændret ved lov nr. 1562 af 19. december 2017, § 3 i lov nr. 555 af 29. maj 2018 og § 34 i lov nr. 1711 af 27. december 2018 foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 3, indsættes efter »§ 94, stk. 2«: »og 3«.

2. I § 15, stk. 7, ændres »63 b, stk. 2, i lov om leje« til: »13 a i lov om midlertidig regulering af boligforholdene«.

3. I § 93, stk. 1, ændres »Inden for en statslig udgiftsramme« til: »Inden for den statslige udgiftsramme til byfornyelse og den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse«.

4. § 94 affattes således:

»§ 94. Transport-, bygnings- og boligministeren meddeler årligt udgiftsrammerne til de kommunalbestyrelser, som forinden har anmodet om at få del i de statslige udgiftsrammer, jf. § 93. Meddelelse gives senest den 1. marts, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. Den samlede statslige udgiftsramme til byfornyelse, jf. § 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objektive kriterier, der afspejler den enkelte kommunes behov for støtte til byfornyelse. Udgiftsrammen kan dog anvendes til løsning af afgrænsede byfornyelsesopgaver, herunder kondemnering m.v. og byfornyelsesforsøg efter §§ 96 og 97.

Stk. 3. Den samlede statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse, jf. § 93, fordeles mellem de ansøgende kommuner efter objektive kriterier, der afspejler den enkelte kommunes behov for støtte til landsbyfornyelse.

Stk. 4. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til en ejer om støtte, eller disponerer kommunalbestyrelsen på anden måde således, at det udløser refusion efter denne lov, skal kommunalbestyrelsen samtidig indberette det. Dette gælder dog ikke tilsagn efter § 98. Statslig udgiftsramme til byfornyelse, som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den samlede statslige udgiftsramme til byfornyelse. Statslig udgiftsramme til landsbyfornyelse, som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse. Transport-, bygnings- og boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i 1. pkt.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget er en følge af finansloven for 2019, hvor midlerne fra den ordinære byfornyelsesramme omprioriteres til landsbyfornyelse. Midlerne fokuseres til landets landsbyer og landområder, hvor der vurderes at være størst behov for offentlig støtte til fornyelse af byerne, og hvor markedskræfterne ikke kan afhjælpe problemerne.

Med Aftale om en vækstpakke fra juni 2014 (Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti) blev der for årene 2016-2020 afsat en pulje til landsbyfornyelse med 55,7 mio. kr. pr. år (2016-pl). Denne pulje kan anvendes af 45 kommuner i landsbyer med færre end 3.000 indbyggere og i det åbne land. Omprioriteringen af byfornyelsesrammen i finansloven for 2019 er en følge af anbefalingen om at forlænge pulje til landsbyfornyelse samt tilføre yderligere midler til landsbyfornyelse, som blev fremsat i Udvalget for Levedygtige Landsbyers rapport i foråret 2018. Den omprioriterede ramme til landsbyfornyelse og pulje til landsbyfornyelse er lagt sammen til én ramme til landsbyfornyelse.

Omprioriteringen af byfornyelsesrammen til landsbyfornyelse kræver en ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (byfornyelsesloven), da loven er bygget op om den ordinære byfornyelsesramme. Derfor skal der indsættes en hjemmel i loven til at råde over de midler, der bliver flyttet fra den ordinære ramme og omprioriteret til en ny ramme til landsbyfornyelse.

Det foreslås, at midlerne til landsbyfornyelse skal kunne anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land. Landsbyfornyelsesmidlerne vil blive fordelt til et antal kommuner efter en objektiv fordelingsnøgle, der afspejler den enkelte kommunes behov for landsbyfornyelse. Derudover foreslås det, at rammen til landsbyfornyelse følger de samme regler, som var gældende for pulje til landsbyfornyelse, dog således at reglerne om områdefornyelse og genhusning vil være omfattet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udgiftsramme til landsbyfornyelse

2.1.1. Gældende ret

På de årlige finanslove er der for 2016-2020 afsat 55,7 mio. kr. (2016-pl) i hvert af årene til pulje til landsbyfornyelse. Puljen kan anvendes til arbejder, der udføres på ejendomme i byer med færre end 3.000 indbyggere og i det åbne land af 45 kommuner. Puljen kan anvendes til bl.a. bygningsfornyelse og kondemnering. Bygningsfornyelse er bl.a. nedrivning og istandsættelse af boliger og bygninger. Der ydes statslig refusion på 70 pct. frem til 1. marts 2019, hvorefter refusionen er 60 pct.

Puljen fordeles til de 45 ansøgningsberettigede kommuner på baggrund af objektive kriterier, der afspejler den enkelte kommunes behov for landsbyfornyelse. Puljemidlerne kan anvendes i 24 måneder fra tildelingen. Midlerne anses for anvendt, når kommunen har givet tilsagn om støtte. Uudnyttede puljemidler, der ikke er anvendt inden for fristen, føres tilbage til den samlede pulje, som udmeldes det efterfølgende år.

Den ordinære byfornyelsesramme, jf. lov nr. 1228 af 3. oktober 2016 om byfornyelse og udvikling af byer (byfornyelsesloven) § 93, kan anvendes til bl.a. bygningsfornyelse, friarealforbedringer, områdefornyelse og kondemnering i både små og store byer. Med den ordinære byfornyelsesramme, som uddeles til samtlige kommuner, har kommunen mulighed for at prioritere byfornyelsesindsatsen, f.eks. til kommunens mindre byer. Det er dog op til den enkelte kommune, om der gennemføres byfornyelse, og hvilken prioritering der fastlægges.

2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-ser og den foreslåede ændring

På finansloven for 2019 er den statslige udgiftsramme til byfornyelse omprioriteret til en ny landsbypulje. Denne pulje er lagt sammen med den eksisterende pulje til landsbyfornyelse. Omprioriteringen af byfornyelsesrammen til landsbyfornyelse er for årene 2019-2022. Omprioriteringen udspringer af det af regeringen nedsatte Udvalg for Levedygtige Landsbyer, der anbefalede at forlænge pulje til landsbyfornyelse og tilføre puljen flere midler. Forlængelsen af landsbypuljen og tilførelsen af flere midler, skal styrke kommunernes fornyelsesindsats i landdistrikterne, ved bl.a. nedrivning af tomme og faldefærdige ejendomme, der skæmmer byerne og landskabet. De statslige midler fokuseres til de områder, der er hårdt trængte, og hvor markedskræfterne alene ikke kan løse udfordringerne med overskydende og faldefærdige boliger.

Lov om byfornyelse og udvikling af byer er med §§ 93 og 94 baseret på den på finansloven afsatte ramme til byfornyelse. Da de sammenlagte puljer til landsbyfornyelse er på en anden finanslovskonto, er de ikke umiddelbart omfattet af byfornyelsesloven. Derfor er det nødvendigt at ændre byfornyelsesloven for at have hjemmel i lovens § 100 til at fastsætte en bekendtgørelse med de materielle regler for landsbypuljen.

Da de to puljer er lagt sammen, foreslås det at udvide anvendelsesmulighederne i forhold til pulje til landsbyfornyelse. Med den nye landsbyfornyelsesramme foreslås det således, at det skal være muligt at gennemføre områdefornyelse i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land imellem landsbyer. Det vil kunne være relevant i forhold til landsbyklynger. Med områdefornyelse kan der sikres en helhedsorienteret landsbyfornyelsesindsats, der kan sammentænkes med bygningsfornyelse af de enkelte ejendomme.

Det foreslås også, at det skal være muligt at støtte genhusning med rammen til landsbyfornyelse. Dette foreslås, da genhusning er en obligatorisk indsats, når en bolig skal fraflyttes på grund af en beslutning omfattet at byfornyelsesloven. Det kan være på grund af omfattende istandsættelser eller kondemnering.

Rammen til landsbyfornyelse vil derudover kunne anvendes til de samme byfornyelsesindsatser som pulje til landsbyfornyelse kunne anvendes til.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1, nr. 1.

3. Konsekvenser for landdistrikterne.

Omprioriteringen fra byfornyelsesrammen til landsbyfornyelsesrammen fokuserer ressourcer og midler til de mindre byer i landdistriktsområderne, der således vil få ekstra støtte til fornyelse af byerne. Det kan være ved istandsættelse eller nedrivning af tomme og faldefærdige bygninger, der skæmmer landsbyerne og ved områdefornyelse. Dette vil sikre en helhedsorienteret indsats i landsbyerne. Lovforslaget vurderes derfor at have positiv indflydelse på landdistrikterne.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-ser for det offentlige

Udgiftsrammen til landsbyfornyelse, der skal forlænge og udvide pulje til landsbyfornyelse, finansieres over den på finansloven for 2019 gennemførte omprioritering af de statslige midler til byfornyelse. Den foreslåede etablering af en hjemmel til at udmønte midlerne har ikke i sig selv konsekvenser for de offentlige udgifter.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-livet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 17. januar 2019 til den 31. januar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen, ATP Ejendomme, BAT-Kartellet, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, BygningsFredningsForeningen, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Center for Boligsocial Udvikling, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Advokater, Danske ARK (Praktiserende Arkitekters Råd), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Danske Handicaporganisationer, DI, Danmarks Lejerforeninger, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Ældreråd, Det Centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finans Danmark, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen til fremskaffelse af Boliger til Ældre og Enlige, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Kommunekredit, KL, Kollegiekontorerne i Danmark, Kommunernes Revision - BDO, Landsbyggefonden, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, OK-Fonden, Realdania, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, sbs rådgivning A/S, Søren Garde Rådgivning og VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 7, stk. 3, kan transport-, bygnings- og boligministeren fastsætte nærmere regler om fordelingen af udgiftsrammen, der er nævnt i § 94, stk. 2. Efter de gældende regler omfatter § 94, stk. 2, kun rammen til byfornyelse.

Efter den gældende § 100, kan ministeren fastsætte nærmere regler om gennemførelse af byfornyelsesloven samt om kommunalbestyrelsens ydelse af støtte, ansøgnings- og tilsagnsprocedurer, udbetaling og refusion, etablering og støtte til friarealer, fordeling af udgiftsrammen samt regnskabsaflæggelse og revision efter lovens kapitel 3-6 a.

Med den foreslåede justering af ordlyden af § 7, stk. 3, henvises således både til udgiftsrammen til byfornyelse og til udgiftsrammen til landsbyfornyelse. Dette sikrer transport-, bygnings- og boligministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fordelingen af landsbyfornyelsesrammen til områdefornyelse.

Forslaget er en konsekvensændring af forslaget i § 1, nr. 4, om indsættelse af en udgiftsramme til landsbyfornyelse i § 94.

Med den foreslåede udvidede bemyndigelse i § 7, stk. 3, samt den gældende § 100 er det hensigten at udstede en bekendtgørelse om rammen til landsbyfornyelse. Denne bekendtgørelse vil bl.a. skulle indeholde regler om fordeling af udgiftsrammen mellem de ansøgningsberettigede kommuner, hvilke og hvor mange kommuner der er ansøgningsberettigede, hvilken refusionsprocent staten bidrager med, hvornår kommunerne skal ansøge om del i rammen, samt administrative regler om overdragelse af ramme mellem kommunerne og anvendelsen af det administrative system BYF2012. BYF2012 er det administrative system, hvor byfornyelsesbeslutningerne indtastes, og refusionen hjemtages af den enkelte kommunalbestyrelse.

Endvidere vil bekendtgørelsen indeholde regler om, at der kan ydes støtte til landsbyfornyelse i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land.

Det er hensigten, at det i bekendtgørelsen fastsættes, hvilke byfornyelsesindsatser efter byfornyelsesloven udgiftsrammen til landsbyfornyelse kan anvendes til. Det er hensigten, at støtten bl.a. skal kunne anvendes til områdefornyelse og istandsættelse af private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger, forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse, støtte til nedrivning af private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger samt erhvervsbygninger. Der vil ligeledes kunne ydes støtte til opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning. Der kan endvidere ydes støtte til genhusning og kondemnering, som er obligatoriske indsatser, når der er sundheds- eller brandfare i en bolig.

Pulje til landsbyfornyelse har en forhøjet refusion på 70 pct. frem til 1. marts 2019. Herefter er refusionsprocenten 60 pct. I bekendtgørelsen er det således hensigten at fastsætte en refusionsprocent på 60 pct. for udgiftsrammen til landsbyfornyelse, ligesom det vil blive fastsat, at de ansøgningsberettigede kommuner kan overdrage hele eller dele af den efter § 94 tildelte ramme til andre kommuner omfattet af rammen til landsbyfornyelse.

Der henvises til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 15, stk. 7, skal senere lejeforhøjelser som følge af regulering af indfasningsstøtten efter § 15, stk. 2, ikke varsles over for lejerne, men gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse til lejerne efter reglerne i lov om leje § 63 b, stk. 2.

Det foreslås at ændre henvisningen i byfornyelseslovens § 15, stk. 7, til lejelovens § 63 b, stk. 2, til boligreguleringslovens § 13 a, da lejelovens § 63 b, stk. 2, er ophævet. Boligreguleringslovens § 13 a svarer i sit indhold til lejelovens § 63 b, stk. 2. Den foreslåede ændring har således ingen indholdsmæssige konsekvenser for hverken lejer eller udlejer.

Til nr. 3

Efter den gældende § 93, stk. 1, kan transport-, bygnings- og boligministeren, inden for en statslig udgiftsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, bemyndige kommunalbestyrelsen til at give tilsagn om indfasningsstøtte, tilskud og godtgørelse samt træffe beslutning om erstatning efter byfornyelsesloven. Ligeledes kan ministeren bevilge kommunalbestyrelsen refusion for de kommunale udgifter efter byfornyelsesloven.

Forslaget vedrører indsættelse af udgiftsrammen til landsbyfornyelse i § 93 i byfornyelsesloven. Den gældende bestemmelse vedrører alene udgiftsrammen til byfornyelse.

Det foreslås at justere ordlyden af § 93, stk. 1, således at "Indenfor en statslig udgiftsramme" ændres til "Inden for den statslige udgiftsramme til byfornyelse og den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse". Dette er for at sikre en hjemmel til at råde over de midler, der med finansloven for 2019 er omprioriteret fra den ordinære byfornyelsesramme, som den gældende byfornyelseslov er bygget op om, til en landsbyfornyelsesramme. Denne ramme er ikke omfattet af byfornyelsesloven. Derfor er det nødvendigt at indsætte en hjemmel, således at den nye ramme til landsbyfornyelse kan anvende byfornyelseslovens regler.

Til nr. 4

Efter den gældende § 94, stk. 1, i byfornyelsesloven udmelder transport-, bygnings- og boligministeren senest den 1. marts hvert år årets udgiftsramme til byfornyelse til de kommuner, der har ansøgt om del i rammen. Udgiftsrammen kan udmeldes senere end 1. marts, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Efter § 94, stk. 2, fordeles den samlede statslige udgiftsramme, jf. § 93, til de kommuner, der har ansøgt om del i rammen. Fordelingen sker efter objektive kriterier, der afspejler den enkelte kommunes behov for støtte. En del af udgiftsrammen kan anvendes til løsning af afgrænsede byfornyelsesopgaver. Det kan bl.a. være kondemnering og byfornyelsesforsøg efter byfornyelseslovens §§ 96 og 97.

Med den gældende byfornyelseslovs § 94, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen, når der meddeles tilsagn om støtte eller på anden måde disponeres, således at det udløser refusion efter byfornyelsesloven, indberette beslutningen. Indberetningen skal ske i BYF2012. Hvis der gives tilsagn efter lovens § 98, uden statslig refusion, er der ikke krav om samtidig indberetning. Statslig udgiftsramme, som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den samlede statslige udgiftsramme. Transport-, bygnings- og boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet om samtidig indberetning af tilsagn om støtte.

Det foreslås at nyaffatte § 94, stk. 1, således at den omfatter både rammen til byfornyelse og rammen til landsbyfornyelse, der sættes ind i byfornyelseslovens § 93 med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3. Det foreslås således, at transport-, bygnings- og boligministeren årligt skal meddele udgiftsrammerne til de kommunalbestyrelser, som forinden har anmodet om at få del i de statslige udgiftsrammer, jf. § 93. Meddelelsen skal ske senest den 1. marts, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Med den nye formulering af § 94 vil både rammen til byfornyelse og rammen til landsbyfornyelse blive udmeldt af transport-, bygnings- og boligministeren. Fristen for de årlige udmeldinger vil fortsat være den 1. marts, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der nødvendiggør en senere udmelding.

Det foreslås at nyaffatte § 94, stk. 2, således at det specificeres, at bestemmelsen omhandler den statslige udgiftsramme til byfornyelse. Det skyldes, at der med indsættelse af rammen til landsbyfornyelse, i den foreslåede ændring af § 93, er nødvendigt i § 94 at holde de to rammer adskilt. § 94, stk. 2, foreslås ændret til, at den samlede statslige udgiftsramme til byfornyelse, jf. § 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objektive kriterier, der afspejler den enkelte kommunes behov for støtte til byfornyelse. Udgiftsrammen kan dog anvendes til løsning af afgrænsede byfornyelsesopgaver, herunder kondemnering mv. og byfornyelsesforsøg efter §§ 96 og 97. Kondemnering er nedlæggelse af forbud mod beboelse og/eller ophold i en bygning.

Med ændringen fastsættes det, at rammen til byfornyelse fordeles mellem de ansøgende kommuner efter objektive kriterier. Det foreslås ligeledes, at hele den statslige ramme til byfornyelse skal kunne anvendes til afgrænsede byfornyelsesopgaver, i stedet for kun en del af rammen. Med denne undtagelse er det muligt at anvende byfornyelsesrammen til specifikke byfornyelsesindsatser. Som udgangspunkt bliver byfornyelsesrammen udmeldt til kommunerne, der kan anvende rammen til samtlige byfornyelsesindsatser. Som eksempel har der tidligere været en kondemneringspulje, der kunne ansøges af de kommuner, der ikke fik del i byfornyelsesrammen, når de havde kondemneringssager. Tidligere har det kun været en del af rammen, der kunne anvendes til de afgrænsede byfornyelsesopgaver. Med ændringen vil det være muligt at anvende hele byfornyelsesrammen til de afgrænsede byfornyelsesopgaver. Dette vil gøre anvendelsen af rammen mere fleksibel.

Det foreslås at nyaffatte § 94, stk. 3, hvoraf det fremgår, at udgiftsrammen til landsbyfornyelse fordeles til de ansøgende kommuner. Med forslaget foreslås det at formulere det nye stk. 3 således, at den samlede statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse, jf. § 93, vil blive fordelt mellem de ansøgende kommuner efter objektive kriterier, der afspejler den enkelte kommunes behov for støtte til landsbyfornyelse.

Det nye stk. 3 specificerer, hvordan rammen til landsbyfornyelse fordeles. Dette er for at holde de to rammer adskilt. Fordelingen af udgiftsrammen til landsbyfornyelse vil ske efter objektive kriterier, der afspejler den enkelte kommunes behov for landsbyfornyelsesstøtte. Det forudsættes, at der bl.a. lægges vægt på behovet for nedrivning af langtidstomme boliger i åbent land og i byer med færre end 4.000 indbyggere, behovet for istandsættelse af udlejningsboliger samt ejer- og andelsboliger i byer med færre end 4.000 indbyggere og åbent land samt behovet for nedrivning af udtjente erhvervsbygninger i byer med under 4.000 indbyggere. Endvidere indgår en faktor for yderområder, baseret på antallet af boliger i byer med færre end 4.000 indbyggere eller i det åbne land, der har mere end 30 minutters kørselsafstand til en by med mere end 40.000 indbyggere. Endelig indgår en faktor for negativ befolkningsudvikling i kommunens byer med færre end 4.000 indbyggere og en faktor for kommunens indkomstniveau under det gennemsnitlige indkomstniveau på landsplan.

Det foreslås i § 94, stk. 4, 1. og 2. pkt., at når kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn til en ejer om støtte eller på anden måde disponerer, således at det udløser refusion efter denne lov, skal kommunalbestyrelsen samtidig indberette det i BYF2012 systemet. Den samtidige indberetning vil dog ikke gælde tilsagn efter § 98.

Det foreslås i § 94, stk. 4, 3. og 4. pkt., at statslig udgiftsramme til byfornyelse, som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger inden for den fastsatte frist, vil blive ført tilbage til den samlede statslige udgiftsramme til byfornyelse. Statslig udgiftsramme til landsbyfornyelse, som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger inden for den fastsatte frist, vil blive ført tilbage til den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse.

Det foreslås i § 94, stk. 4, 5. pkt., at transport-, bygnings- og boligministeren vil, når særlige forhold taler herfor, kunne dispensere fra kravet 1. pkt.

Med den foreslåede formulering af § 94, stk. 4, 1. og 2. pkt., er der tale om en videreførelse af gældende ret.

Den foreslåede § 94, stk. 4, 3. og 4. pkt., specificerer at udgiftsramme, der ikke er udmøntet inden for den fastsatte frist, vil blive ført tilbage til den statslige udgiftsramme til byfornyelse og at udgiftsramme til landsbyfornyelse, der ikke er udmøntet i konkrete beslutninger, inden for en fastsat frist, føres tilbage til udgiftsrammen til landsbyfornyelse.

Specificeringen er for at holde rammen til byfornyelse og rammen til landsbyfornyelse adskilt, og sørge for at ubrugt ramme føres tilbage til den korrekte udgiftsramme.

Med den foreslåede formulering af § 94, stk. 4, 5. pkt., vil transport-, bygnings- og boligministeren, når særlige forhold taler herfor, kunne dispensere fra kravet om samtidig indberetning til BYF2012, når der meddeles tilsagn til en ejer eller disponeres på anden måde, der udløser refusion efter byfornyelsesloven. Der er tale om en videreførelse af gældende regler.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2019.

Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov nr. 1234 af 27. december 2003 om byfornyelse og udvikling af byer ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 110 i lovbekendtgørelse nr. 1228 af 3. oktober 2016 om byfornyelse og udvikling af byer. Derfor foreslås det, at dette lovforslag ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov