Fremsat den 27. februar 2019 af kulturministeren (Mette Bock)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om om
biblioteksvirksomhed
(Kommunalt ansvar for en række opgaver
vedrørende den nationale fælles bibliotekskatalog)
§ 1
I lov om biblioteksvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2013, foretages
følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 2 affattes
således:
»Kapitel 2
Statslige og andre
tværgående opgaver på
biblioteksområdet«.«
2. Overskriften før §§ 16-18
affattes således:
ȯvrige statslige og andre
tværgående opgaver på
biblioteksområdet«.«
3. §
16 affattes således:
Ȥ 16.
Kommunerne etablerer og vedligeholder i fællesskab en
database indeholdende nationalbibliografien, data om
materialebestanden på Folkebiblioteker og statslige
biblioteker samt evt. supplerende biblioteksdata.
Stk. 2.
Kommunerne i fællesskab stiller i videst muligt omfang den
nationale fælles bibliotekskatalog til rådighed for
enhver ved elektronisk adgang.
Stk. 3.
Kommunerne i fællesskab stiller i videst muligt omfang den
nationale fælles bibliotekskatalog til rådighed for
videre brug.
Stk. 4.
Kommunerne i fællesskab kan eje og drive et aktieselskab
eller anden selskabsform med begrænset hæftelse med
henblik på varetagelsen af opgaverne beskrevet i stk. 1-3,
eller kommunerne i fællesskab kan beslutte, at KL
løser opgaverne beskrevet i stk. 1-3, herunder at KL kan eje
og drive et aktieselskab eller anden selskabsform med
begrænset hæftelse med henblik herpå.
Stk. 5.
Kommunerne i fællesskab kan henlægge andre relevante
fælleskommunale biblioteksopgaver og beslægtede opgaver
til et selskab, som drives i medfør af stk. 4.
Stk. 6.
Statslige biblioteker, der deltager i bibliotekernes almindelige
lånesamarbejde, jf. § 8 og § 13, stk. 2, leverer
data om deres materialebestand til den fælles nationale
bibliotekskatalog og har adgang til katalogen.
Stk. 7.
Kulturministeren fastsætter regler for udarbejdelse af
nationalbibliografien.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar
2020.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er
at give kommunerne i fællesskab det samlede ansvar for at
etablere, vedligeholde og tilgængeliggøre en database
indeholdende nationalbibliografien, data om materialebestanden
på bibliotekerne samt supplerende biblioteksdata
(bibliotekskatalogiseringen). Disse elementer udgør
tilsammen den nationale fælles bibliotekskatalog. Dette er en
opgave som staten og kommunerne hidtil har løst i
fællesskab via DBC A/S. Samlingen af ansvaret hos kommunerne
betyder, at kommunerne i fællesskab (evt. via KL) fremover
kan fungere som eneejer af DBC A/S. DBC A/S kan herved
fortsætte som et rent offentligt ejet selskab, men med en
klar styringsrelation til én ejer. Det er forståelsen,
at kommunernes hensigt er, at DBC A/S fortsat vil varetage de
pågældende opgaver med KL som eneejer, og at KL vil
gennemføre en styrkelse af bestillerfunktionen i forhold til
de ydelser, der leveres af DBC A/S, gennem en konsolidering af
bestilleropgaven. Hensigten hermed er at sikre optimale muligheder
for en effektiv og økonomisk optimal drift af DBC A/S.
Lovforslaget giver dog også kommunerne i fællesskab
mulighed for senere at træffe beslutning om at varetage
opgaverne på en anden måde.
DBC A/S udfører i dag en
række opgaver for staten og kommunerne. DBC A/S vedligeholder
nationalbibliografien, som er et datasæt over alle danske
udgivelser opbygget efter internationale standarder. Basis for
nationalbibliografien er materiale afleveret i henhold til lov nr.
1439 af 22. december 2004 om pligtaflevering af offentliggjort
materiale. Denne opgave løses for og finansieres af staten.
DBC A/S vedligeholder endvidere bibliotekskatalogiseringen, som er
et supplerende datasæt om udvalgte danske udgivelser, der er
relevant for folkebibliotekerne (det drejer sig om data som f.eks.
emneord). Denne opgave løses for folkebibliotekerne mod
betaling. DBC A/S vedligeholder samtidig DanBib, der er den
database, hvor disse datasæt samles med bestandsdata fra
offentlige biblioteker i Danmark, og Bibliotek.dk, der er en portal
på nettet, hvor brugerne kan søge i og bestille fra
den samlede biblioteksbestand via DanBib. DanBib finansieres af
stat og kommuner i fællesskab, mens Bibliotek.dk finansieres
af staten alene.
De forskellige opgaver er
imidlertid i realiteten en sammenhængende opgave, som
går på at etablere, vedligeholde og
tilgængeliggøre den nationale fælles
bibliotekskatalog. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, hvis
ansvaret og finansieringen samles hos en offentlig instans i
fremtiden. Opgavernes sammenhængende karakter gør det
samtidig vanskeligt at etablere en enstrenget styring i forhold til
opgaverne ved at adskille dem efter deres nuværende
finansiering.
Forslaget om at samle ansvaret for
opgaven vedr. den nationale fælles bibliotekskatalog hos
kommunerne afspejler også, at den primære bruger af
datainfrastrukturen er folkebibliotekssektoren. Datainfrastrukturen
anvendes dog af alle bibliotekstyper som led i det samarbejdende
biblioteksvæsen.
Endelig er det hensigten med
forslaget at skærpe det operative fokus på den
nationale fælles bibliotekskatalog som ét samlet
datasæt, som det også er en væsentlig opgave for
DBC A/S at stille til rådighed for videre brug i
applikationer eller lignende.
2. Lovforslagets
baggrund
DBC A/S - oprindeligt Dansk
Biblioteks Center A/S - blev oprettet i 1991, efter at
Bibliotekscentralen, som på daværende tidspunkt drev
dele af biblioteksinfrastrukturen, gik konkurs. DBC A/S blev
på den baggrund oprettet for at sikre en ramme om
videreførsel af nøgleaktiviteter på
biblioteksområdet. De oprindelige ejere var KL,
Københavns Kommune og Gyldendal. Efter beslutning fra
Folketingets Finansudvalg tilsluttede staten v. Kulturministeriet
sig ejerkredsen pr. 1. januar 1994, hvorefter KL og
Kulturministeriet tilsammen havde aktiemajoriteten.
Københavns Kommune og Gyldendal afhændede i 2011 deres
aktier til KL og Kulturministeriet, hvorefter KL ejer 61,5 pct. af
aktierne og Kulturministeriet ejer 38,5 pct. af aktierne.
Virksomheden har i dag ca. 150
medarbejdere, der løser både IT-opgaver og
biblioteksfaglige opgaver i form af registrering i
nationalbibliografien og bibliotekskatalogiseringen, og selskabet
er velkonsolideret med en solid driftsøkonomi. Det har fra
starten været hensigten at etablere en virksomhed med fokus
på kerneopgaverne for biblioteksvæsenet og på at
sikre en stabil drift, og selskabet er karakteriseret ved, at
staten og KL til sammen udgør såvel ejere som stort
set hele kundekredsen.
Selskabet leverer central
datainfrastruktur til de danske biblioteker; infrastruktur som er
afgørende for et velfungerende og sammenhængende
offentligt biblioteksvæsen i Danmark, og dette er baggrunden
for, at man har valgt at fastholde et offentligt ejerskab til
selskabet og ikke har fundet opgaverne udbudsegnede. Opgaverne er
endvidere, jf. ovenfor, kendetegnet ved, at de vanskeligt lader sig
adskille uden at skabe ineffektive arbejdsgange.
Nationalbibliografien er
således en national kerneopgave på
biblioteksområdet, som udføres efter ensartede
internationale standarder, mens bibliotekskatalogiseringen er en
serviceopgave i forhold til at levere berigede data, der letter
folkebibliotekernes arbejde. I praksis udføres de to opgaver
dog langt mest optimalt i en arbejdsgang, og det er derfor
væsentligt, at de holdes samlet, trods deres forskellige
bibliotekspolitiske status. Ligeledes anskues databasen med
biblioteksdata, DanBib, og portalen som giver adgang hertil,
Bibliotek.dk, i forhold til ansvar og finansiering som to adskilte
opgaver, selvom de reelt er to aspekter af samme opgave.
Den generelle teknologiske
udvikling omkring udnyttelse af data, herunder også
biblioteksdata, gør det også væsentligt, at der
fremover er fokus på at se den nationale fælles
bibliotekskatalog som ét samlet sæt data, der bedst
muligt kan gøres tilgængeligt for videre brug. Dette
er væsentligt for at sikre, at datainfrastrukturen på
biblioteksområdet bedst muligt understøtter nye
informationsprodukter.
Det er således
væsentligt for den optimale løsning af de opgaver, der
i dag er henlagt til DBC A/S, at opgaverne behandles som et samlet
hele, hvorfor det vil være gavnligt, at ansvar og
finansiering vedr. opgaverne samles hos én aktør.
Samtidig må det vurderes, at selskabets opgaveløsning
har nået en stabilitet og en teknologisk modenhed, der
gør, at de hensyn, der lå bag statens indtræden
i selskabet tilbage i 1994, ikke længere gør sig
gældende.
På den baggrund har KL
på kommunernes vegne og staten indgået en aftale - med
forbehold for Folketingets vedtagelse af dette lovforslag - som
overfører det samlede ansvar for løsningen af de i
dag til DBC A/S henlagte opgaver til kommunerne, sammen med den
tilhørende statslige finansiering, og som indebærer at
kommunerne i fællesskab (gennem KL) overtager af
eneejerskabet til DBC A/S.
3. Hovedpunkter i
lovforslaget
3.1. Gældende
ret
Det følger af
bibliotekslovens § 16, stk. 1, at staten afholder udgiften til
udarbejdelse af nationalbibliografien, der indgår i den
nationale fælles bibliotekskatalog. Det følger af
bibliotekslovens § 16, stk. 2, at staten bidrager til, at den
nationale fælles bibliotekskatalog i videst muligt omfang
stilles til rådighed for enhver ved adgang via internet. Det
er denne opgave, der i dag løses ved, at staten finansierer
Bibliotek.dk.
Det følger af
bibliotekslovens § 13, stk. 2, at visse statslige biblioteker
skal indgå i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde.
Dette kræver i praksis, at bibliotekets bestandsdata
indgår i DanBib. Det følger af bibliotekslovens §
14 og § 15 at henholdsvis Det Kgl. Bibliotek (tidl.
Statsbiblioteket) og NOTA (tidl. Danmarks Blindebibliotek) fungerer
som overcentral for folkebibliotekerne på deres respektive
områder. Dette kræver i praksis, at bibliotekernes
bestandsdata indgår i DanBib.
Statens ansvar for DanBib
fremgår ikke direkte af biblioteksloven, men
forudsætningen for, at staten kan løse de opgaver for
det samlede biblioteksvæsen, der følger af
bibliotekslovens kapitel 2 er eksistensen af den nationale
fælles bibliotekskatalog, (i dag konkret i form af DanBib).
Statens opgaver for det samlede biblioteksvæsen er opsummeret
i kapitlets indledende § 8, om at staten fremmer samarbejdet i
biblioteksvæsenet og virker for, at brugerne gennem
folkebiblioteket har adgang til de statslige og
statsstøttede bibliotekers materialer.
Kommunernes opgaver i forhold til
datainfrastrukturen fremgår ikke direkte af biblioteksloven,
men eksistensen af denne infrastruktur er i praksis
forudsætningen for, at kommunerne kan udføre deres
folkebiblioteksopgaver efter loven.
3.2. Kulturministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Kulturministeriet vurderer, at der
i lyset af den teknologiske udvikling og datainfrastrukturens
stigende betydning for bibliotekernes opgaveløsning er behov
for, at de opgaver, der indgår i tilvejebringelsen af den
nationale fælles bibliotekskatalog, i fremtiden løses
så sammenhængende som muligt og med ét samlet
blik på katalogens funktion.
Det foreslås derfor, at den
eksisterende § 16, som fastlægger statens ansvar for
nationalbibliografien og for tilgængeliggørelsen af
den nationale fælles bibliotekskatalog udgår. I stedet
indsættes en ny § 16, hvor det fastlægges, at de
nuværende opgaver vedr. den nationale fælles
bibliotekskatalog udgør en samlet opgave, der
henlægges til kommunerne. Kommunerne forventes, jf. ovenfor,
at varetage denne opgave gennem KL. Dette sker med henblik på
at henlægge det samlede ansvar og den samlede finansiering af
opgaven til én offentlig instans, således at fokus
på opgavens samlede karakter styrkes og der etableres en
entydig styringsrelation til operatøren på
opgaven.
Det foreslås derfor, at
kommunerne i § 16, stk. 4 og 5, bemyndiges til fortsat at
løse opgaven gennem et selskab, og til at overlade samme
selskab andre relevante kommunale opgaver. Endvidere foreslås
det med § 16, stk. 3, at data fra den nationale fælles
bibliotekskatalog i videst muligt omfang stilles til rådighed
for videre brug, med henblik på at forskellige aktører
kan producere ydelser til slutbrugere baseret herpå. Herved
sikres det, at de producerede biblioteksdata anvendes i videst
muligt omfang.
Det er ikke tanken, at
lovændringen i øvrigt på nogen måde skal
påvirke statens eller de statslige bibliotekers forpligtelser
i forhold til at understøtte det samlede
biblioteksvæsen, og det foreslås derfor, at de
relevante statslige biblioteker med § 16, stk. 6, forpligtes
til fortsat at levere de nødvendige data i forhold til at
indgå i den nationale fælles bibliotekskatalog og
dermed det almindelige lånesamarbejde mv.
Endelig gør det sig omkring
nationalbibliografien gældende, at der er tale om en
særlig opgave af national interesse, som endvidere skal
udføres i overensstemmelse med internationale bibliografiske
standarder for at opfylde Danmarks internationale forpligtelser
på kulturområdet. Imidlertid lader opgaven sig i
praksis vanskeligt adskille fra de øvrige opgaver omkring
den nationale fælles bibliotekskatalog, og er i øvrigt
også afgørende for datainfrastrukturens værdi
for folkebibliotekerne. Derfor foreslås det, jf. ovenfor, at
opgaven overføres til kommunerne, men at kulturministeren
med § 16, stk. 7, får bemyndigelse til at
fastlægge standarder for opgaven, ligesom det allerede sker i
dag. Opgaven med fastlæggelse af standarder vil efter
forslaget, som ligeledes i dag, blive delegeret til Slots- og
Kulturstyrelsen. Bestemmelsen vil således ikke i praksis
medføre større ændringer i relationen mellem
DBC A/S og Slots- og Kulturstyrelsen for så vidt angår
nationalbibliografien.
Det forudsættes, at de
nationalbibliografiske data til stadighed forbliver offentligt eje,
og ikke på noget tidspunkt overgår til et selskab ejet
og drevet i medfør af den foreslåede § 16, stk.
4.
4. Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Overførslen af ansvaret for
de i dag statslige dele af de opgaver, som DBC A/S udfører,
til kommunerne, vil medføre at den eksisterende bevilling
til udarbejdelse og formidling af nationalbibliografien mv.
(21.31.09) udgår, og at bevillingen overføres til
kommunerne. Der er tale om en nettoudgiftsbevilling på 37,1
mio. kr. (fl-19). På kontoen indgår endvidere en
indtægtsbevilling på 3,7 mio. kr., som hidrører
fra indtægtsoverførsler fra statslige biblioteker.
Heraf overføres midler fra Det Kgl. Bibliotek til
kommunerne. De øvrige statslige biblioteker, der
indgår i den fælles nationale bibliotekskatalog betaler
fortsat for adgangen hertil, som i dag. De statslige bibliotekers
betaling forudsættes ikke at stige i forbindelse med
stigningen i folkebibliotekernes betaling.
Det bemærkes, at den
statslige bevilling i dag indeholder såvel en drifts- som en
udviklingsdel, og at den overførte udviklingsdel som
udgangspunkt forudsættes at dække den løbende
videreudvikling af nationalbibliografien, jf. den foreslåede
§ 16, stk. 7.
Ændringer i standarder for
nationalbibliografien, i medfør af den foreslåede
hjemmel i § 16, stk. 7 til kulturministerens regulering heraf,
der ligger ud over, hvad der rimeligvis kan forventes
håndteret inden for den overførte bevilling, kan dog
give anledning til krav om kompensation til kommunerne i henhold
til det udvidede totalbalanceprincip.
Der er endvidere enighed mellem KL
og staten om, at der i forbindelse med overdragelsen af
eneejerskabet til DBC A/S til kommunerne skal ske en styrkelse af
bestillerfunktionen i forhold til DBC A/S. Der er enighed om, at
finansieringen af bestillerfunktionen i den forbindelse skal
forøges fra i dag ca. 1,7 mio. kr. årligt til fremover
ca. 5 mio. kr. årligt.
Halvdelen af denne
forøgelse, svarende til 1,65 mio. kr., vil efter aftalen
blive finansieret af staten ved overførsel til kommunerne.
Dette finansieres via eksisterende biblioteksmidler på
finansloven.
Det bemærkes, at denne
forøgelse ikke er en egentlig følge af
lovændringen, men udmønter en enighed om at styrke
bestillerfunktionen med henblik på at sikre mere optimalt
ressourceforbrug og opgaveløsning hos DBC A/S. Der er
enighed mellem KL og Kulturministeriet om, at denne aftale med
fordel kan udmøntes samtidig med overførslen af
ansvaret til kommunerne.
En række administrative
opgaver vedr. DBC A/S vil bortfalde i staten, og i stedet
overgå til kommunerne (i praksis KL). Der er tale om opgaver
vedr. ejerskab og tilsyn mv. Effekten på KL's
opgaveløsning må forventes at være uhyre
beskeden, da KL allerede løser tilsvarende opgaver som
hovedaktionær i DBC A/S, og overgangen til eneaktionær
ikke kan forventes at gøre nogen forskel af betydning.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Forslaget vurderes ikke at have
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
9. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i
perioden fra den 20. december 2018 til den 23. januar 2019
været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet, Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen,
Børne- og Kulturchefforeningen, CFU Sydslesvig, Copenhagen
Business School, Danmarks Biblioteksforening, Danske Gymnasier,
Danske Regioner, Danmarks Tekniske Universitet, Danske
Universiteter, Det Kgl. Bibliotek, DBC A/S, KL, Kulturelle
Samråd i Danmark, Københavns
Professionshøjskole, Københavns Universitet,
Professionshøjskolen Absalon, Professionshøjskolen
UCN, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, UC
Syd, UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole samt VIA
University College.
10. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja angiv omfang) | Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis
ja angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen direkte samlede økonomiske
konsekvenser for det offentlige set under ét af
lovforslaget. I tilknytning til gennemførelse af lovforslag
planlægges udmøntet aftale om styrkelse af
bestillerfunktion. Dette vil medføre en samlet
forøgelse af de offentlige udgifter til bestillerfunktionen
på ca. 3,3 mio. kr., der finansieres af eksisterende
biblioteksbevillinger. | Implementeringskonsekvenser for stat,
regioner og kommuner | En række administrative opgaver vil
bortfalde i staten, men der er tale om opgaver af meget
begrænset omfang (under 1. årsværk). | En række administrative opgaver
vedr. DBC A/S vil overgå fra stat til kommuner, men det
må forventes at have meget beskeden effekt i forhold til KL's
eksisterende opgaveløsning. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
|
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | Går videre end minimumskrav i
EU-regulering | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det foreslås, at overskriften til bibliotekslovens kapitel
2 ændres fra statslige opgaver på
biblioteksområdet til statslige
og andre tværgående opgaver på
biblioteksområdet, således at den markerer, at
en række tværgående opgaver på
biblioteksområdet fremover varetages af kommunerne, i
overensstemmelse med den foreslåede ændring af
bibliotekslovens § 16.
Til nr. 2
Det foreslås, at overskriften før bibliotekslovens
§§ 16-18 ændres fra øvrige statslige opgaver til øvrige statslige og andre
tværgående opgaver på
biblioteksområdet, således at den markerer, at
en række tværgående opgaver på
biblioteksområdet fremover varetages af kommunerne, i
overensstemmelse med den foreslåede ændring af
bibliotekslovens § 16.
Til nr. 3
I den nuværende § 16, stk. 1 bestemmes det, at staten
afholder udgiften til udarbejdelsen af nationalbibliografien, som
indgår i den nationale fælles bibliotekskatalog. Den
nationale fælles bibliotekskatalog findes i databasen DanBib,
og indeholder udover nationalbibliografien supplerende data om
udgivelser (bibliotekskatalogiseringen) og bestandsdata fra alle
biblioteker, som indgår i det almindelige
lånesamarbejde. Via systemet kan man således låne
på tværs af bibliotekerne.
Det foreslås med den nye § 16, stk. 1, at kommunerne
i fællesskab etablerer og vedligeholder en database
indeholdende nationalbibliografien, data om materialebestanden
på folkebiblioteker og statslige biblioteker samt evt.
supplerende biblioteksdata.
Dette indebærer, at kommunerne i fællesskab fremover
overtager det samlede ansvar for og finansiering af de opgaver
vedr. etablering og vedligeholdelse af den nationale fælles
bibliotekskatalog. Ansvar og finansiering er i dag delt mellem stat
og kommuner, idet staten har ansvar for og finansierer
nationalbibliografien, kommunerne har ansvar for og i hovedsagen
finansierer de supplerende biblioteksdata
(bibliotekskatalogiseringen) og stat og kommuner i fællesskab
har ansvar for og finansierer DanBib, som er det system, der rummer
disse data og kombinerer dem med beholdningsdata fra bibliotekerne.
Baggrunden er, at disse opgaver er så nært
sammenhængende, at det er uhensigtsmæssigt, at ansvar
og finansiering er delt mellem flere aktører.
Ændringen forventes derfor at medføre en klarere og
mere hensigtsmæssig styring af opgaveløsningen,
når kommunerne, forventeligt via KL, sidder med den samlede
finansiering og det samlede perspektiv på opgaven. Hermed kan
der opnås en mere entydig styring i forhold til bestiller og
udfører. Det bemærkes, at det fortsat ikke er et
lovkrav, at der produceres supplerende biblioteksdata - disse
produceres ud fra konkret efterspørgsel og betaling fra
primært folkebibliotekerne.
I den nuværende § 16, stk. 2 bestemmes det, at staten
bidrager til, at den nationale fælles bibliotekskatalog i
videst muligt omfang stilles til rådighed for enhver via
adgang til internettet. I praksis sker dette i dag ved, at staten
finansierer Bibliotek.dk, der produceres af DBC A/S, og som giver
borgerne mulighed for at søge og bestille materialer
på alle biblioteker, der indgår i det almindelige
lånesamarbejde. Det er ikke hensigt med bestemmelsen, at hele
databasen skal stå til rådighed på nettet, men
alene at det skal være muligt at bestille materialer på
tværs af bibliotekerne over nettet, hvorfor bestemmelsen
også angiver, at bibliotekskatalogen skal stilles til
rådighed "i videst muligt omfang".
Det foreslås med den nye § 16, stk. 2, at kommunerne
i fællesskab stiller i videst muligt omfang den nationale
fælles bibliotekskatalog til rådighed for enhver ved
elektronisk adgang.
Dette indebærer at kommunerne i fællesskab fremover
overtager ansvar for og finansiering af, at den nationale
fælles bibliotekskatalog formidles til borgerne via
elektronisk adgang. Baggrunden er, at denne opgave er meget
nært sammenhængende med opgaverne omkring
vedligeholdelse af den nationale fælles bibliotekskatalog,
hvorfor ansvar og finansiering bør findes hos samme
aktør, som har ansvaret for disse opgaver. Ændringen
forventes derfor at medføre en klarere og mere
hensigtsmæssig styring af opgaveløsningen. Som det
fremgår ovenfor, varetages opgaven i dag via portalen
Bibliotek.dk på nettet, hvor brugerne kan bestille materialer
fra hele den nationale fælles bibliotekskatalog til
afhentning på deres lokale bibliotek. Hensigten er, at denne
mulighed videreføres, men det vil være op til
kommunerne i fællesskab om det fortsat skal ske fra en samlet
portal, eller f.eks. via det enkelte biblioteks hjemmeside.
Det foreslås i § 16, stk. 3, at kommunerne i
fællesskab stiller i videst muligt omfang den nationale
fælles bibliotekskatalog til rådighed for videre
brug.
I dag bruges den nationale fælles bibliotekskatalog af
brugerne via Bibliotek.dk, jf. ovenfor, og af bibliotekerne selv i
forbindelse med vejledning af brugerne og bibliotekernes virksomhed
i øvrigt. Men i fremtiden forventes øget
efterspørgsel efter data fra andre aktører, som
ønsker at udvikle særlige services på baggrund
heraf. I dag er der ikke udviklet nogen instrumenter, som kan give
adgang til brug af data fra den nationale fælles
bibliotekskatalog til f.eks. applikationer.
Baggrunden for ændringen er således primært at
præcisere, at opgaven løses som de øvrige
opgaver, og ændringen forventes primært at gå
hånd i hånd med et øget fokus på
mulighederne for at bruge data fra den nationale fælles
bibliotekskatalog i andre sammenhænge.
Det foreslås i § 16, stk. 4 at kommunerne i
fællesskab kan eje og drive et aktieselskab eller anden
selskabsform med begrænset hæftelse med henblik
på varetagelsen af opgaverne beskrevet i stk. 1-3, eller
kommunerne i fællesskab kan beslutte, at KL løser
opgaverne beskrevet i stk. 1-3, herunder at KL kan eje og drive et
aktieselskab eller anden selskabsform med begrænset
hæftelse med henblik herpå.
I dag løses opgaverne via DBC A/S, som er et aktieselskab
ejet af stat og kommuner i fællesskab.
Bestemmelsen præciserer, at opgaveløsningen fortsat
kan ske via DBC A/S, men tilsigter også at sikre kommunerne
størst mulig fleksibilitet i opgaveløsningen ved at
åbne mulighed for, at opgaven løses via en anden
konstruktion - eksempelvis et udbud af opgaverne. Bestemmelsen
sigter også mod at præcisere, at opgaven løses
af kommunerne samlet - hvad enten det sker via DBC A/S, en anden
selskabskonstruktion eller et udbud. Opgaverne er ikke af en
karakter, så de kan løses af kommunerne enkeltvis.
Bestemmelsen åbner ikke mulighed for, at opgaven permanent
kan henlægges som koncession hos et selskab, der ikke er i
kommunalt eje (men opgaven, eller dele af opgaven, kan jf. ovenfor,
udbydes).
Det foreslås i § 16, stk. 5, at kommunerne i
fællesskab kan henlægge andre relevante
fælleskommunale biblioteksopgaver og beslægtede opgaver
til et selskab, som drives i medfør af stk. 4.
DBC A/S tilbyder også i dag en række ydelser til
folkebibliotekerne ud over den nationale fælles
bibliotekskatalog, f.eks. hosting, lektørudtalelser,
filmstriben mv.
Det er ikke hensigten med lovforslaget, at DBC A/S skal
ophøre med at tilbyde disse ydelser, eller at DBC ikke
fremover skal kunne udvikle tilsvarende ydelser til bibliotekerne.
Derfor er det med bestemmelsen præciseret, at DBC A/S, eller
et andet selskab, som kommunerne i fællesskab måttet
eje og drive til at løse opgaverne vedr. den nationale
fælles bibliotekskatalog, også fortsat skal kunne
tilbyde denne type ydelser.
Det foreslås i § 16, stk. 6, at statslige
biblioteker, der deltager i bibliotekernes almindelige
lånesamarbejde, jf. § 8 og § 13, stk. 2, leverer
data om deres materialebestand til den nationale fælles
bibliotekskatalog og har adgang til katalogen.
Det fremgår af bibliotekslovens § 8 at staten fremmer
samarbejdet i biblioteksvæsenet og virker for, at brugerne
gennem folkebiblioteket har adgang til de statslige og
statsstøttede bibliotekers materialer. Det fremgår af
bibliotekslovens § 13, stk. 2, at et statsligt bibliotek
står til rådighed for enhver for benyttelse på
stedet samt udlån af materialer og deltager i bibliotekernes
almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven
indgår i forudsætningen for bevillingen til
biblioteket. I praksis kræver de statslige bibliotekers
deltagelse i det almindelige lånesamarbejde, at de
indgår i den nationale fælles bibliotekskatalog,
hvilket indebærer, at de skal levere data om deres
materialebestand til katalogen. Samtidig har de statslige
biblioteker også behov for selv at kunne tilgå
katalogen, f.eks. i forbindelse med bestilling af materialer fra
andre statslige biblioteker.
Det foreslåede stk. 6 præciserer således den
nuværende praksis. Hensigten med bestemmelsen er
således at sikre, at staten fortsat kan varetage de
forpligtelser, som følger af kapitel 2 i biblioteksloven,
herunder visse statslige bibliotekers funktion som overcentral og
de statslige bibliotekers deltagelse i det almindelige
lånesamarbejde. Med henblik på at sikre, at den
nationale fælles bibliotekskatalog også i fremtiden vil
tilgodese de deltagende statslige bibliotekers behov indgås
der en aftale mellem staten og kommunerne (repræsenteret ved
KL) om inddragelse af de statslige biblioteker i den fremtidige
styringsstruktur for løsningen af opgaverne.
Det foreslås i § 16, stk. 7, at Kulturministeren
fastsætter regler for udarbejdelse af
nationalbibliografien.
I dag finansieres udarbejdelsen af nationalbibliografien af en
bevilling på finansloven, og der er indgået en aftale
mellem Kulturministeriet og DBC A/S om hvorledes
nationalbibliografien skal udarbejdes. I praksis administreres
aftalen af Slots- og Kulturstyrelsen. Styrelsen skal bl.a. sikre,
at nationalbibliografien udarbejdes efter de standarder, som
Danmark internationalt har forpligtet sig til at følge.
Fastsættelsen af standarderne for, hvordan
nationalbibliografien skal udarbejdes, sker i dag efter almindelig
aftaleret, da staten i princippet blot køber en ydelse af
DBC A/S.
Hensigten med det foreslåede stk. 7 er således at
sikre, at opgaven omkring udarbejdelse af nationalbibliografien
fortsat løses på en måde, der sikrer den
fortløbende registrering af danske udgivelser og honorerer
Danmarks internationale forpligtelser samt sikrer, at opgaven
omkring de nationalbibliografiske data fortsat understøtter
statslige bibliotekers virksomhed.
Det forudsættes, at de nationalbibliografiske data til
stadighed forbliver offentligt eje, og ikke på noget
tidspunkt overgår til DBC A/S eller et andet selskab, som
måtte blive etableret til at varetage opgaven.
Til §
2
Bestemmelsen fastsætter lovens
ikrafttrædelsestidspunkt. Loven træder i kraft den 1.
januar 2020. Ved lovens ikrafttrædelse overgår statens
ejerandel af DBC A/S til KL.
Det bemærkes, at hovedloven ikke finder anvendelse
på Grønland og Færøerne, og derfor
indeholder denne lov ingen territorial bestemmelse.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | I lov om biblioteksvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2013, foretages
følgende ændringer: | | | 1. Overskriften til kapitel 2 affattes
således: | Kapitel 2 Statslige opgaver
på biblioteksområdet. | | »Kapitel 2 Statslige og andre
tværgående opgaver på
biblioteksområdet«. | | | 2. Overskriften før §§ 16-18
affattes således: | Øvrige
statslige opgaver. | | ȯvrige statslige og andre
tværgående opgaver på
biblioteksområdet«. | | | 3. § 16 affattes således: | 16. Staten
afholder udgiften til udarbejdelse af Nationalbibliografien, der
indgår i den nationale fælles bibliotekskatalog | | »§
16. Kommunerne etablerer og vedligeholder i fællesskab
en database indeholdende nationalbibliografien, data om
materialebestanden på Folkebiblioteker og statslige
biblioteker samt evt. supplerende biblioteksdata | Stk. 2.
Staten bidrager til, at den nationale fælles
bibliotekskatalog i videst mulig omfang stilles til rådighed
for enhver via adgang til internet. | | Stk. 2.
Kommunerne i fællesskab stiller i videst muligt omfang den
nationale fælles bibliotekskatalog til rådighed for
enhver ved elektronisk adgang. | | | Stk. 3.
Kommunerne i fællesskab stiller i videst muligt omfang den
nationale fælles bibliotekskatalog til rådighed for
videre brug. | | | Stk. 4.
Kommunerne i fællesskab kan eje og drive et aktieselskab
eller anden selskabsform med begrænset hæftelse med
henblik på varetagelsen af de i stk. 1-3 beskrevne opgaver,
eller kommunerne i fællesskab kan beslutte, at KL
løser de i stk. 1-3 beskrevne opgaver, herunder at KL kan
eje og drive et aktieselskab eller anden selskabsform med
begrænset hæftelse med henblik herpå. | | | Stk. 5.
Kommunerne i fællesskab kan henlægge andre relevante
fælleskommunale biblioteksopgaver og beslægtede opgaver
til et selskab, som drives i medfør af stk. 4. | | | Stk. 6. Statslige biblioteker, der
deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, jf.
§ 8 og § 13, stk. 2, leverer data om deres
materialebestand til den fælles nationale bibliotekskatalog
og har adgang til katalogen. | | | Stk. 7.
Kulturministeren fastsætter regler for udarbejdelse af
nationalbibliografien.« |
|