L 183 Forslag til lov om ændring af lov om biblioteksvirksomhed.

(Kommunalt ansvar for en række opgaver vedrørende den nationale fælles bibliotekskatalog).

Af: Kulturminister Mette Bock (LA)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 03-04-2019

Afgivet: 03-04-2019

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 3. april 2019

20181_l183_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 3. april 2019

1. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Enhedslisten og Alternativet

Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget lægger vægt på, at ministeren i sit svar på spørgsmål 2 noterer sig, »at kommunerne med L 183 får en lovbunden forpligtelse til at tilvejebringe den nationale fælles bibliotekskatalog, og som sådan også har en forpligtelse til at afsætte de nødvendige midler«, og at ministeren i sit svar på spørgsmål 1 understreger, »at de statslige bibliotekers interesser og perspektiver repræsenteres i både strategiske og tekniske drøftelser«. EL og ALT støtter på baggrund heraf lovforslaget.

Det er centralt for EL og ALT at understrege vigtigheden af det statslige engagement i biblioteksvæsenet. EL og ALT vil derfor også overvåge, at den kommende governance-struktur sikrer, at de statslige bibliotekers interesser og perspektiver repræsenteres i strategiske og tekniske beslutninger.

EL og ALT bemærker også, at EL og ALT vil overvåge lovens implementering, i forhold til at finansieringen rent faktisk går til det tilsigtede formål og ikke kommer til at betyde en besparelse.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2019 og var til 1. behandling den 15. marts 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kulturministeren sendte den 20. december 2018 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 57. Den 27. februar 2019 sendte kulturministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Alex Ahrendtsen (DF) Karin Nødgaard (DF) nfmd. Kristian Thulesen Dahl (DF) Peter Skaarup (DF) Morten Marinus (DF) Jan Erik Messmann (DF) Britt Bager (V) Jan E. Jørgensen (V) Marcus Knuth (V) Bertel Haarder (V) Hans Christian Schmidt (V) Anni Matthiesen (V) Christina Egelund (LA) Leif Mikkelsen (LA) Merete Scheelsbeck (KF) Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jan Johansen (S) Mogens Jensen (S) Orla Hav (S) fmd. Søren Søndergaard (EL) Christian Juhl (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT) Ida Auken (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1