Fremsat den 27. februar 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ferie og lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler
(Præcisering af antallet af
fondsferiedage, indførelse af modregningsadgang, ensretning
af rentebestemmelse og udbetaling fra fonden ved dødsfald
m.v.)
§ 1
I lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 22, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »31. december i ferieafholdelsesperioden«
til: »31. januar efter ferieafholdelsesperiodens
udløb«.
2. I
§ 23, stk. 1, indsættes som
3. pkt.:
»Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen
efter bogføringslovens regler om opbevaring af
regnskabsmateriale.«
3. § 23,
stk. 2, 4. pkt., ophæves.
4. I
§ 34, stk. 3, indsættes som
2. pkt.:
»Krav på uhævet
feriebetaling efter stk. 1 og 2 forældes 5 år efter
forfaldsdagen efter 1. pkt.«
5. § 35,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Sker indbetaling ikke rettidigt, pålægges
arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af kravet med
den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af
§ 5 i renteloven.«
6. I
§ 35, stk. 9, indsættes
efter »betaling for opkrævningen,«: »og
modregning«.
7. I
§ 46 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Med bøde straffes den, der ikke efterkommer et
pålæg efter § 41, stk. 1.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
8. I
§ 47 indsættes efter stk. 4
som nye stykker:
»Stk. 5.
For ferie omfattet af stk. 4 træffer FerieKonto
afgørelse efter § 44, stk. 1-9, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.
Stk. 6.
Afgørelser efter stk. 5 kan af den, som afgørelsen
vedrører, indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at sagens parter har
fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til
FerieKonto, som vurderer sagen på ny. Fastholder FerieKonto
sin afgørelse helt eller delvis, sendes sagen til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og sagens parter
underrettes samtidig herom.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
§ 2
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1177 af 9. oktober 2015, som ændret ved § 5 i lov
nr. 1868 af 29. december 2015 og § 49 i lov nr. 60 af 30.
januar 2018, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 29, stk. 3, indsættes
efter »5 a«: », medmindre udbetaling sker efter
§ 30, stk. 5.«
2. I
§ 36, stk. 3, indsættes som
2. pkt.:
»Krav
på uhævet feriebetaling efter stk. 1 og 2
forældes 5 år efter forfaldsdagen efter 1.
pkt.«
3. I
§ 48 a, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 2 a«: »eller §
30, stk. 5,«.
4. To
steder i § 48 a, stk. 3,
ændres »8,3« til: »8,4«.
§ 3
I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning
og administration af tilgodehavende feriemidler foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3 indsættes efter stk. 5
som nyt stykke:
»Stk. 6. I
situationer, hvor lønmodtager over for Lønmodtagernes
Garantifond anmelder krav på løn m.v. optjent i
perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, indberetter
Lønmodtagernes Garantifond lønmodtagers samlede krav
på tilgodehavende feriemidler efter § 2, jf. § 4 a
i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret
ved lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler og lov nr. 124 af 6. februar 2019 om
ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond.
Indberetning fra Lønmodtagernes Garantifond træder i
stedet for eventuelle tidligere indberetninger fra
arbejdsgiveren.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og
8.
2. I
§ 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om fondens underretning af arbejdsgivere og
lønmodtagere om de indberettede oplysninger, herunder om den
administrative håndtering heraf, fondens
undersøgelsespligt og eventuelle indsigelser.«
3. I
§ 5, stk. 1, 1. pkt., ændres
»jf. dog stk. 2« til: »jf. dog stk. 3«.
4. I
§ 5 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Tilgodehavende feriemidler, der indberettes til fonden efter den
31. december 2020, men som skulle have været indberettet og
indbetalt til fonden senest den 31. december 2020, jf. § 3,
stk. 2, 2. pkt., kan fonden forlange betalt inden 4 uger med
tillæg af renter efter § 28, stk. 2, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5. I
§ 10, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 5, stk. 1, 2. pkt., «:
»§ 5, stk. 2,«.
6. I
§ 12 udgår
»årligt«.
7. §
13 affattes således:
Ȥ 13. Fondens resultat
tilskrives én gang årligt de enkelte
lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold til deres
andel af den samlede formue, dog løbende ved udbetaling, jf.
stk. 2.
Stk. 2. Ved
udbetaling efter § 15 reguleres de tilgodehavende feriemidler,
for de lønmodtagere, der skal have midlerne udbetalt, med
fondens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til
den enkeltes andel af den samlede formue i fonden.«
8. I
§ 15, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »årlige reguleringer, jf. § 13«
til: »regulering, jf. § 13, stk. 2«.
9. I
§ 15, stk. 5, ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1, 2 og 4«.
10. I
§ 28, stk. 1, ændres
»8,3« til: »8,4«.
§ 4
I pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som senest
ændret ved § 125 i lov nr. 1703 af 27. december 2018,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 14 B, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »årlige reguleringer« til:
»regulering«.
§ 5
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret
ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 10 i lov
nr. 1669 af 26. december 2017, § 31 lov nr. 58 af 30. januar
2018 og lov nr. 124 af 6. februar 2019, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a. I situationer,
hvor lønmodtageren anmelder krav på løn m.v.
optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, beregner
fonden på arbejdsgiverens vegne lønmodtagers samlede
krav på tilgodehavende feriemidler, jf. § 2 i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Stk. 2.
Lønmodtager skal efter anmodning give fonden oplysninger og
dokumentation til brug for beregning efter stk. 1.
Stk. 3. Fonden
indberetter lønmodtagers samlede beregnede feriemidler til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf.
§ 3, stk. 6, i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler.«
2. I
§ 10, nr. 3, ændres
»krav og« til: »krav,«.
3. I
§ 10, nr. 4, ændres
»fonden.« til: »fonden og«.
4. I
§ 10 indsættes som nr. 5:
»5)
fondens beregning og indberetning af feriemidler efter § 4
a.«
§ 6
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. september 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 2,
3 og 5 træder i kraft den 1. september 2019.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedindhold | 2.1. | Udbetaling af ferie af optjent i
overgangsåret til et dødsbo | 2.1.1. | Gældende ret | 2.1.2. | Ministeriets overvejelser | 2.1.3. | Den foreslåede ordning | 2.2. | Præcisering af fondsferiedage | 2.2.1. | Gældende ret | 2.2.2. | Ministeriets overvejelser | 2.2.3. | Den foreslåede ordning | 2.3. | Tilpasning af reglerne i forhold til de
øvrige ordninger under Samlet Betaling | 2.3.1. | Gældende ret | 2.3.2. | Ministeriets overvejelser | 2.3.3. | Den foreslåede ordning | 2.4. | Ændring af frist for meddelelse ved
feriehindring | 2.4.1. | Gældende ret | 2.4.2. | Ministeriets overvejelser | 2.4.3. | Den foreslåede ordning | 2.5. | Præcisering af krav om opbevaring af
erklæring efter bogføringsloven | 2.5.1. | Gældende ret | 2.5.2. | Ministeriets overvejelser | 2.5.3. | Den foreslåede ordning | 2.6. | Straf for manglende afgivelser af
oplysninger | 2.6.1. | Gældende ret | 2.6.2. | Ministeriets overvejelser | 2.6.3. | Den foreslåede ordning | 2.7. | Delegation af opgaver til FerieKonto | 2.7.1. | Gældende ret | 2.7.2. | Ministeriets overvejelser | 2.7.3. | Den foreslåede ordning | 2.8. | Ændret regel for tilskrivning af
fondens resultat til lønmodtagers konti | 2.8.1. | Gældende ret | 2.8.2. | Ministeriets overvejelser | 2.8.3. | Den foreslåede ordning | 2.9. | Ændring i pensionsbeskatningsloven
ang. beskatning ved udbetaling af tilgodehavende feriemidler | 2.9.1. | Gældende ret | 2.9.2. | Ministeriets overvejelser | 2.9.3. | Den foreslåede ordning | 2.10. | Forældelse af Arbejdsmarkedets
Feriefond og de private feriefondes krav på uhævet
feriebetaling. | 2.10.1. | Gældende ret | 2.10.2. | Ministeriets overvejelser | 2.10.3. | Den foreslåede ordning | 2.11. | Lønmodtagernes Garantifonds
beregning og indberetning af tilgodehavende feriemidler | 2.11.1. | Gældende ret | 2.11.2. | Ministeriets overvejelser | 2.11.3. | Den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Den 25. januar 2018 vedtog Folketinget en ny
ferielov og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler på baggrund af Ferielovsudvalgets
betænkning nr. 1568 af 22. oktober 2017 om en ny ferielov og
overgang til samtidighedsferie samt politisk aftale af 31. oktober
2017 mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative)
og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti om en ny ferielov.
Som følge af implementeringsarbejdet
med indførelse af samtidighedsferie og overgangen hertil er
der behov for tilretninger og præciseringer i lov nr. 60 af
30. januar 2018 om ferie og lov nr. 58 af 30. januar 2018 om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, for at
opnå det tilsigtede resultat om et mere moderne, fleksibel og
robust feriesystem, som Ferielovsudvalget har forudsat i
betænkning nr. 1568 om en ny ferielov og overgangen til
samtidighedsferie.
Det foreslås således, at optjent
feriebetaling i overgangsåret fra den 1. september 2019 til
den 31. august 2020 kan udbetales til dødsboet efter
lønmodtageren, i stedet for at beløbet skal behandles
efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler og derfor ellers først ville kunne udbetales den
1. oktober 2021.
Desuden foreslås det, at det maksimale
antal af optjente feriedage som betingelse for at kunne gøre
brug af fondsferiedage, samt antallet af fondsferiedage, som kan
udbetales, præciseres i overensstemmelse med, hvad
Ferielovsudvalget har forudsat.
Endvidere foreslås det, at FerieKonto
kan træffe afgørelse i sager om den eksisterende
ferielov efter den nye ferielovs ikrafttræden den 1.
september 2020.
Desuden foreslås det, at tilskrivning af
resultat i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler kan ske på andre tidspunkter end pr. 30. juni i
året. Det foreslås endvidere, at der ved udbetaling til
lønmodtagere sker en regulering af de tilgodehavende
feriemidler med det, der svarer til den enkelte lønmodtagers
forholdsmæssige andel af fondens resultat på
udbetalingstidspunktet.
Desuden foreslås det, at der i
såvel den gældende ferielov som i den nye ferielov
fastsættes regler om forældelse af Arbejdsmarkedets
Feriefonds og de private feriefondes krav på uhævet
feriebetaling, som præciserer retstilstanden.
Endelig indeholder forslaget ændringer
af mere teknisk karakter, der skal sikre en smidig og effektiv
administration. Det gælder indførelse af en
modregningsadgang, når arbejdsgiveren betaler for meget til
Samlet Betaling for arbejdsgivernes betaling for FerieKontos
administration, i forhold til andre ordninger omfattet af Samlet
Betaling, ensretning af rentebestemmelsen ved for sen betaling af
arbejdsgivernes administration for FerieKonto, udvidelse af fristen
for arbejdsgiverens meddelelse til FerieKonto ved overførsel
af ferie, når der er en feriehindring samt tilpasninger, der
skal understøtte administrationen i Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
2. Lovforslagets
hovedindhold
2.1. Udbetaling af
ferie optjent i overgangsåret til et dødsbo
2.1.1. Gældende ret
Efter § 29, stk. 3, og § 48 a, stk.
2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9.
oktober 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29.
december 2015 og § 49 i lov nr. 60 af 30. januar 2018, kan
ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31.
august 2020 ikke afholdes eller udbetales efter denne lov,
medmindre lønmodtageren er omfattet af § 2 a i denne
lov. Sådan optjent ferie behandles efter reglerne i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Det
betyder, at denne ferie først udbetales af fonden til
lønmodtageren, når lønmodtageren forlader
arbejdsmarkedet og tidligst den 1. oktober 2021, jf. § 15 i
lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler.
Feriegodtgørelse for tidligere og
løbende optjeningsår kan således ikke udbetales
til et dødsbo efter en lønmodtager af arbejdsgiveren,
FerieKonto eller den, der i medfør af § 31
administrerer feriegodtgørelsen efter den gældende
ferielovs § 30, stk. 5, men skal indberettes til fonden til
forvaltning af lønmodtagernes feriemidler, jf. § 3 i
lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Det betyder, at det pågældende beløb ikke kan
udbetales af fonden til boet før 1. oktober 2021, jf. denne
lovs § 15, stk. 4.
2.1.2. Ministeriets overvejelser
Gældende ret medfører, at et
dødsbo fra en lønmodtager, som har optjent
feriebetaling i perioden fra den 1. september 2019 til 31. august
2020, ikke kan afsluttes før tidligst den 1. oktober
2021.
Det har ikke været intentionen, at
reglerne om, at ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019
til den 31. august 2020 ikke kan afholdes eller udbetales men
derimod skal behandles efter reglerne i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler, skal afskære
muligheden for at afslutte dødsboer.
Derfor foreslås det, at ferie optjent
fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 skal kunne
udbetales til dødsboet enten fra arbejdsgiveren, FerieKonto
eller den, der i medfør af § 31 i den gældende
ferielov administrerer feriegodtgørelsen, hvis
feriebetalingen ikke er indberettet til fonden efter § 3 i lov
om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Er
feriemidlerne indberettet til fonden, skal midlerne udbetales
derfra.
Med den foreslåede ændring sikres
det, at dødsboer løbende kan afsluttes af
skifteretten og ikke skal udskydes til afslutning efter 1. oktober
2021.
2.1.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at udbetaling af
tilgodehavende feriemidler til dødsboer ved
lønmodtagers død undtages fra reglen i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler om, at
Fonden ikke har pligt til at opfylde krav på udbetaling af
tilgodehavende feriemidler før den 1. oktober 2021,
således at tilgodehavende feriemidler, skal udbetales til
dødsboet ved lønmodtagers død.
Samtidig foreslås det, at det i den
gældende ferielov fastsættes, at ferie optjent fra den
1. september 2019 til den 31. august 2020 vil kunne udbetales til
dødsboet umiddelbart fra FerieKonto, arbejdsgiver eller den,
der administrerer feriegodtgørelsen, jf. gældende
ferielovs § 30, stk. 5, og at sådan ferie derfor bliver
undtaget fra behandling efter lov om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler.
Forslaget vil betyde, at optjent ferie i
overgangsåret, som ikke er indberettet til fonden efter lov
om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,
udbetales af FerieKonto, arbejdsgiveren eller den, der i
medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen
til dødsboet efter den gældende ferielovs § 30,
stk. 5. Er ferien indberettet, skal udbetalingen ske fra fonden for
tilgodehavende feriemidler.
Med ændringen sikres det, at
dødsboer løbende kan afsluttes af skifteretten og
ikke skal udskydes til afslutning efter 1. oktober 2021.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr.
1, og § 3, nr. 9, samt bemærkningerne hertil.
2.2. Præcisering af fondsferiedage
2.2.1. Gældende ret
En lønmodtager optjener ret til 2,08
dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i et
kalenderår, jf. § 7, stk. 1, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som
ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29. december 2015 og
§ 49 i lov nr. 60 af 30. januar 2018.
Efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie har
en lønmodtager, som i perioden fra den 1. januar 2019 til
den 31. august 2019 har optjent mindre end 8,3 feriedage, ret til
at afholde op til 8,3 af feriedagene optjent i perioden fra den 1.
september 2019 til den 31. december 2019 som særlige
fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler.
2.2.2. Ministeriets
overvejelser
En lønmodtager, som har været
ansat i 4 måneder, vil optjene 8,32 feriedage og vil derfor
ikke have ret til fondsferiedage optjent i perioden fra den 1.
september til den 31. december 2019, da lønmodtageren ikke
opfylder kravet om at have optjent mindre end 8,3 feriedage. Da
mange lønmodtagere er månedsvist ansatte fra den 1. i
en måned til månedens udløb, vil det betyde, at
sådanne lønmodtagere alene vil få ret til
fondsferiedage, hvis de har været ansat i 3 måneder
eller mindre i perioden fra den 1. januar til den 31. august 2019.
Det har ikke været hensigten at afskære denne gruppe af
lønmodtageres ret til fondsferiedage. Tilsvarende har det
heller ikke været hensigten, at det ikke er hele ferien, som
optjenes i perioden fra den 1. september til 31. december i 2019,
som kan anvendes som fondsferiedage, idet der i denne periode
optjenes 8,32 feriedage.
2.2.3. Den
foreslåede ordning
Det forslås, at en lønmodtager,
som har optjent ferie i perioden fra den 1. september 2019 til den
31. december 2019, men som i perioden fra den 1. januar 2019 til
den 31. august 2019 har optjent mindre end 8,4 feriedage, vil have
ret til at afholde op til 8,4 af feriedagene optjent i perioden fra
den 1. september 2019 til den 31. december 2019 som særlige
fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
Med ændringen omfattes hele den gruppe,
der oprindeligt var tiltænkt mulighed for at afholde
fondsferiedage. Samtidig vil hele den ferie, som optjenes i
perioden fra den 1. september til den 31. december i 2019, kunne
anvendes som fondsferiedage.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr.
4, og til § 3, nr. 10, samt bemærkningerne hertil.
2.3. Tilpasning af
reglerne i forhold til de øvrige ordninger under Samlet
Betaling
2.3.1. Gældende ret
Samlet Betaling er den
fællesopkrævning, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension anvender ved opkrævning af diverse
arbejdsgiverbidrag, og som bl.a. har til formål at lette
arbejdsgiverens administrative byrder ved at samle disse
bidragsopkrævninger under ét.
Det følger af § 35, stk. 1, i lov
nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft 1.
september 2020, at udgifterne til administrationen af FerieKonto
skal betales af de arbejdsgivere, der indbetaler
feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. § 31, stk. 2.
Betalingen opkræves sammen med de bidrag til administration
af andre ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i
henhold til forskellige love opkræver fra arbejdsgiverne i
Samlet Betaling.
Efter § 31, stk. 3, skal arbejdsgiveren
betale renter af kravet for FerieKontos administration med 1,5 pct.
for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen, hvis
indbetalingen ikke sker rettidigt.
I lov nr. 1669 af 26. december 2017 om
ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
forskellige andre love blev rentelovens bestemmelser indført
for andre ordninger, der finansieres ved bidrag, der opkræves
af Samlet Betaling. Dette skete for at sikre koordination og
ensretning af alle ordningerne i Samlet Betaling, så de har
samme rente ved forsinket betaling.
Det følger af § 35, stk. 9, i lov
nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, at
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte
nærmere regler for opkrævning af betalingen af
arbejdsgivers betaling for FerieKontos administration.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med og
eftergive betaling af renter af betalingen m.v.
Det følger af § 3, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1752 af 27. december 2018 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v., at
overskydende bidrag under en vis størrelse kan modregnes i
det følgende kvartals forventede krav på bidrag m.v.,
medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet
tilbagebetalt. Der er ikke i ferieloven hjemmel til at
fastsætte regler om en sådan modregning mellem betaling
af arbejdsgivers administration for FerieKonto og andre ordninger,
der betales via Samlet Betaling.
2.3.2. Ministeriets
overvejelser
Den nye ferielovs regler om betaling af renter
ved for sen indbetaling er forskellig fra de andre ordninger, der
finansieres ved bidrag, der opkræves af Samlet Betaling.
For at sikre en større gennemskuelighed
foreslås det, at renten tilsvarende skal følge
rentelovens renteniveau, hvilket vil indebære en
sænkning af renten til gavn for arbejdsgiverne. Forslaget vil
således også følge Moderniseringsstyrelsens
anbefalinger i "Vejledning om betalingsfrister og opkrævning
af gebyrer og renter ved forsinket betaling".
Ligesom renteniveauet blev ensrettet i
ovennævnte ændring af lov nr. 1669 af 26. december 2017
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love,
blev der indført hjemmel til, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for
modregning mellem de øvrige ordninger i Samlet Betaling.
For at ensrette arbejdsgiverens betaling for
administrationen af FerieKonto til de øvrige ordninger, der
opkræves via Samlet Betaling, vil der skulle indføres
en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at
fastsætte regler om, at virksomhedernes indbetalinger for
administrationen af FerieKonto, kan bruges til at dække de
samlede krav på tværs af ordningerne i
fællesopkrævningen forholdsmæssigt med de
indbetalte beløb.
2.3.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås at ensrette renteniveauet
ved arbejdsgivernes betaling af administrationen af FerieKonto,
således at renten for alle ordninger, der opkræves
bidrag for gennem Samlet Betaling, følger rentelovens
bestemmelser.
Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte regler om
modregning mellem ind- og udbetalinger af betalingen for
administrationen af FerieKonto, så ordningerne, omfattet af
Samlet Betaling, ensrettes.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5
og 6, samt bemærkningerne hertil.
2.4. Ændring
af frist for meddelelse ved feriehindring
2.4.1. Gældende ret
Det følger af § 22, stk. 1, i lov
nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1.
september 2020, at op til 4 ugers årlig betalt ferie kan
overføres til den efterfølgende
ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund
af særlige forhold, jf. §§ 12-14 i samme lov, er
afskåret fra at holde optjent betalt ferie inden
ferieafholdelsesperiodens udløb. Arbejdsgiveren skal senest
den 31. december i ferieafholdelsesperioden meddele til FerieKonto
eller den, der skal udbetale ferien, at ferien
overføres.
2.4.2. Ministeriets
overvejelser
Hvis en virksomhed holder julelukket, er det
uhensigtsmæssigt at skulle give meddelelse om feriehindringen
senest den 31. december, dvs. sammenfaldende med at virksomheden er
lukket. Den 31. december er samtidig det tidspunkt, hvor omfanget
af en feriehindring endeligt kan konstateres, da det er en
betingelse for overførslen, at lønmodtageren er
forhindret i at holde ferien helt op til ferieafholdelsesperiodens
udløb den 31. december.
2.4.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at fristen for
arbejdsgiverens meddelelse til FerieKonto eller den, der skal
udbetale ferien, bliver forlænget med en måned,
så meddelelsen skal være givet senest den 31. januar
efter udløbet af ferieafholdelsesperioden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
1, samt bemærkningerne hertil.
2.5. Præcisering af krav om opbevaring af
erklæring efter bogføringsloven
2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 23, stk. 1, i lov
nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1.
september 2020, at en lønmodtager og en arbejdsgiver efter
ferieårets udløb kan aftale, at optjent ferie med
løn og ferietillæg ud over 4 uger, udbetales
før ferieafholdelsesperiodens udløb.
Har lønmodtageren ikke været
ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret på fuld tid,
skal lønmodtageren skriftligt erklære, at
lønnen under ferie og ferietillægget vedrører
optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i
ferieåret ikke har modtaget offentlige ydelser som
nævnt i lovens § 27, stk. 1. Arbejdsgiver har efter stk.
1 ikke en udtrykkelig pligt til at gemme erklæringen efter
bogføringslovens regler om opbevaring af
regnskabsmateriale.
Det fremgår af § 23, stk. 2, at en
lønmodtager og en arbejdsgiver efter ferieårets
udløb kan aftale, at optjent ferie med
feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 4
uger, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb.
Lønmodtageren skal skriftlig erklære, at betingelserne
i 1. pkt. er opfyldt. Har lønmodtageren ikke været
ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret på fuld tid,
skal lønmodtageren skriftligt erklære, at
feriegodtgørelsen vedrører optjent ferie udover 4
uger, og at lønmodtageren i ferieåret ikke har
modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.
Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen efter
bogføringslovens regler om opbevaring af
regnskabsmateriale.
Det fremgår af § 24, stk. 1, at
arbejdsgiveren efter ferieafholdelsesperiodens udløb kan
udbetale optjent ferie med løn og ferietillæg ud over
4 uger, såfremt lønmodtageren har været ansat
hos arbejdsgiveren på fuld tid i hele
ferieafholdelsesperioden. Har lønmodtageren ikke været
ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden, skal
lønmodtageren over for arbejdsgiveren skriftligt
erklære, at lønnen under ferien samt ikke udbetalt
ferietillæg vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og
at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke har
modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.
Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen efter
bogføringslovens regler om opbevaring af
regnskabsmateriale.
FerieKonto har efter lovens § 36, stk. 4,
hjemmel til at udtage et antal virksomheder til kontrol af
udbetaling efter bl.a. § 23, stk. 1, samt § 24, stk. 1.
Denne kontrol er en kontrol af de afgivne erklæringer fra
lønmodtager for at kontrollere, hvorvidt udbetaling er sket
i overensstemmelse med loven.
Efter § 32, stk. 1, skal udbetaling af
feriegodtgørelse ske via en anmodning til
Feriepengeinfo.
2.5.2. Ministeriets
overvejelser
Der er samme behov for, at FerieKonto skal
have mulighed for at kunne kontrollere de erklæringer, der
afgives af lønmodtageren efter § 23, stk. 1, som efter
§ 24, stk. 1, om at lønnen under ferien samt ikke
udbetalt ferietillæg vedrører optjent ferie ud over 4
uger, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke
har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk.
1. Det vil ikke på samme måde som efter § 24, stk.
1, være muligt at undersøge rigtigheden af oplysninger
i en erklæring, hvis arbejdsgiveren ikke får en
udtrykkelig pligt efter bogføringslovens regler til at gemme
erklæringen.
I de tilfælde, hvor oplysningerne er
afgivet via Feriepengeinfo, er det en unødig administrativ
byrde at pålægge arbejdsgiverne at opbevare
erklæringen, idet oplysningerne vil kunne kontrolleres af
FerieKonto.
2.5.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at arbejdsgiveren
får pligt til at gemme erklæringen efter
bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale,
når udbetalingen vedrører udbetaling af løn
under ferie og ferietillæg. FerieKonto vil
efterfølgende have mulighed for ved stikprøvekontrol
at undersøge rigtigheden af de afgivne oplysninger i
erklæringen.
Det foreslås, at pligten til at opbevare
erklæringen efter bogføringslovens regler afskaffes,
når erklæringen vedrører udbetaling af
feriegodtgørelse, da oplysningerne allerede er afgivet til
Feriepengeinfo.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2
og 3, samt bemærkningerne hertil.
2.6. Straf for
manglende afgivelse af oplysninger
2.6.1. Gældende ret
Det følger af § 41, stk. 1, i lov
nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1.
september 2020, at Arbejdsmarkedets Feriefond årligt
pålægger op til 150 tilfældigt udvalgte
virksomheder, som afregner uhævet feriegodtgørelse,
ferie med løn og ferietillæg til fonden, indenfor
rimelig frist at indsende tilstrækkeligt dokumentation for
korrekt afregning til fonden. Bestemmelsen svarer til den
gældende ferielovs § 43 b, stk. 1. Efter gældende
ferielovs § 47, stk. 3, straffes med bøde den, der ikke
efterkommer et pålæg efter § 43 b, stk. 1.
Overtrædelse af § 41, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar
2018 om ferie er imidlertid ikke strafbart.
2.6.2. Ministeriets
overvejelser
Det har ikke ved lov nr. 60 af 30. januar 2018
om ferie, der træder i kraft 1. september 2020, været
tiltænkt at ændre grundlæggende i
strafbestemmelserne efter gældende ferielov med undtagelse af
en regulering af bødeniveauet for arbejdsgiverens manglende
betaling af skyldig feriebetaling, jf. § 46, stk. 1, i lov nr.
60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft 1.
september 2020. Manglende afgivelse af oplysninger til
Arbejdsmarkedets Feriefond efter § 41, stk. 1, er efter samme
lov ikke strafbart, modsat efter § 47, stk. 3, i den
gældende ferielov.
2.6.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lov nr. 60 af 30.
januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1. september
2020, indsættes en straffebestemmelse svarende til den
gældende ferielovs § 47, stk. 3.
Det foreslås således, at den, der
ikke efterkommer et pålæg fra Arbejdsmarkedets
Feriefond om indenfor rimelig tid at indsende tilstrækkeligt
dokumentation for korrekt afregning til fonden efter § 41,
stk. 1, straffes med bøde svarende til den gældende
ferielovs § 47, stk. 3.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
7, samt bemærkningerne hertil.
2.7. Delegation af
opgaver til FerieKonto
2.7.1 Gældende ret
Efter § 44, stk. 1, i den gældende
ferielov træffer direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse i tvister mellem en
lønmodtager og en arbejdsgiver om ret til ferie,
feriegodtgørelse, og ferie med løn eller
ferietillæg, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv
overenskomst. Desuden oplister samme lovs § 44, stk. 2-10, de
øvrige sagstyper, hvor direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering har afgørelseskompetence. Det
er fx afgørelser om udbetaling af feriebetaling, der er
afregnet til Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet
ferieformål, og afgørelser om indbetaling af
feriegodtgørelse, løn under ferie eller
ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis
lønmodtageren har arbejdet mod vederlag under ferie.
Efter § 44, stk. 11, i den gældende
ferielov kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering delegere afgørelseskompetence, som tilkommer
direktøren efter stk. 1-10, til FerieKonto.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
kan også delegere andre opgaver som fx tilsyn med andre
feriefonde end Arbejdsmarkedets Feriefond og administration af den
dansk-tyske ferieaftale til FerieKonto. Efter gældende regler
er det alene indenfor områder, hvor FerieKonto i forvejen har
sagen, at der er uddelegeret kompetence til FerieKonto, som ellers
tilkommer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der
træder i kraft den 1. september 2020, har direktøren
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ingen
afgørelseskompetence. Tvister mellem en lønmodtager
og en arbejdsgiver skal således afgøres enten i det
fagretlige system eller af de almindlige domstole.
FerieKonto har efter § 36, stk. 2, i
samme lov kompetence til at træffe afgørelse på
en række sagsområder, herunder i sager om indbetaling
af feriebetaling til FerieKonto, når en lønmodtager
arbejder mod vederlag under ferien eller på anden måde
har modtaget betalingen med urette, sager om udbetaling af
beløb efter ferieårets eller ferieafholdelsesperiodens
udløb, når lønmodtageren har modtaget
offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1, og sager om
arbejdsgiverens adgang til modregning og tilbageholdelse i en
lønmodtagers feriegodtgørelse, hvis denne er
indbetalt eller skal indbetales til FerieKonto.
Det fremgår af samme lovs § 47,
stk. 4, at loven ikke finder anvendelse på ferie, som er
optjent under den hidtil gældende ferielov, og som ikke i
medfør af § 48 i samme lov er overført til
afholdelse efter samme lov eller til Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler efter lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler. For sådan ferie
finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det betyder, at
myndighederne, som har kompetence til at træffe
afgørelse efter den gældende ferielov, fortsat har
kompetencen efter den ny ferielovs ikrafttræden.
Udgangspunktet er således, at det er Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, der har kompetence til at
træffe afgørelse efter den gældende ferielovs
§ 44, medmindre kompetencen er uddelegeret til FerieKonto med
klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter
§ 45 i den gældende ferielov.
2.7.2. Ministeriets
overvejelser.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
vil stadig være den myndighed, som har kompetence til at
træffe afgørelse efter den gældende ferielov,
efter den nye ferielovs ikrafttræden, når
spørgsmålet vedrører ferie optjent efter de
gældende regler, dvs. før 1. september 2020.
Udgangspunktet er derfor, at det også fremover, ved fx en
tvist mellem lønmodtager og arbejdsgiver, der
vedrører ferie optjent efter gældende regler, vil
være Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der har
kompetence til at træffe afgørelse efter § 44,
medmindre kompetencen er uddelegeret til FerieKonto.
Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
også efter den nye ferielovs ikrafttræden vil skulle
træffe afgørelser i sager efter gældende lov,
når FerieKonto samtidig på en række områder
med den nye lovs ikrafttræden kommer til at udøve de
beføjelser, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
udøver efter den gældende ferielov.
2.7.3. Den
foreslåede ordning
Det forslås, at FerieKonto fra den 1.
september 2020 træffer afgørelse efter § 44, stk.
1-9, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9.
oktober 2015.
Det betyder, at en lønmodtager, som har
optjent betalt ferie efter gældende regler, som ellers vil
skulle have sin sag behandlet i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering fra den 1. september 2020, skal have behandlet sin sag
i FerieKonto. FerieKonto skal således efter forslaget fx
træffe afgørelser i tvister mellem en
lønmodtager og en arbejdsgiver, medmindre forholdet er
reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. den gældende
ferielovs § 44, stk. 1.
Det foreslås, at afgørelser
truffet af FerieKonto efter den foreslåede ordning, kan
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4
uger efter, at sagens parter har fået meddelelse om
afgørelsen på samme måde som efter
gældende regler.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
8, samt bemærkningerne hertil.
2.8. Ændret
regel for tilskrivning af fondens resultat til lønmodtagers
konti
2.8.1. Gældende ret
Efter § 12, stk. 1, i lov om forvaltning
og administration af tilgodehavende feriemidler, skal
lønmodtagernes krav på tilgodehavende feriemidler
efter loven omfatte de indberettede tilgodehavende feriemidler med
tillæg af den årligt tilskrevne regulering efter §
13, jf. dog § 28, stk. 3. Efter § 13 i loven tilskrives
fondens resultat én gang årligt pr. 30. juni de
enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold
til deres andel af formuen. Tilskrivningen skal ske på
baggrund af fondens årsresultat i det foregående
regnskabsår.
I følge bemærkningerne til §
13 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler, vil lønmodtagere, der
opnår krav på udbetaling før den 30. juni i
året, ikke få reguleret beløbet det
pågældende år, jf. Folketingstidende 2017-18, A,
L117 om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, som fremsat den 6. december 2017, s. 41.
Efter den gældende regel i § 15,
stk. 1, udbetaler fonden tilgodehavende feriemidler med
tillæg af årlige reguleringer, jf. § 13, når
lønmodtageren opfylder betingelserne herfor.
2.8.2. Ministeriets
overvejelser
Implementering og etablering af
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler har vist,
at det administrativt og teknisk er muligt at opgøre de
tilgodehavende feriemidler ved udbetaling til lønmodtagerne
med tillæg af en regulering på basis af en aktuel
opgørelse af fondens resultat og formue.
Desuden har det vist sig, at den årlige
lønindeksregulering, som arbejdsgiverne skal forrente de
skyldige tilgodehavende feriemidler med efter lovens § 6, stk.
4, samt § 7, ikke indgår med den seneste indeksering,
når fonden efter gældende regler tilskriver årets
resultat pr. 30. juni. Det skyldes, at den seneste indeksering, som
har fundet sted i maj måned forud for tilskrivningen, ikke
indgår i fondens resultat i og med, at fondens resultat
stammer fra foregående år, og dermed indeholder det
foregående års indeksering. Dermed vil reguleringen af
lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler af
ovennævnte grunde ikke fuldt ud afspejle den generelle
lønudvikling. Det må forventes i særlig grad at
være tilfældet i de første år af fondens
levetid.
Det foreslås derfor, at fondens resultat
opgøres månedligt, således at de enkelte
lønmodtagere ved udbetaling får reguleret deres
tilgodehavende feriemidler med deres andele af fondens resultat
på baggrund af den enkeltes andel af formuen i fonden. Det
vil betyde, at lønmodtagere, der opnår krav på
udbetaling før den 30. juni i året, vil få
udbetalt deres andel af den samlede formue med fondens seneste
månedsresultat. Ved at regulere midler til udbetaling med
fondens seneste månedsresultat, vil de tilgodehavende
feriemidler i højere grad blive opgjort som den enkelte
lønmodtagers aktuelle andel af fondens formue på
udbetalingstidspunktet.
Det bemærkes, at fonden fortsat en gang
årligt skal tilskrive fondens resultat samt orientere hver
enkelt lønmodtager om reguleringen af
pågældendes tilgodehavende feriemidler, jf. § 14 i
gældende lov. Det foreslås, at fonden skal kunne
tilrettelægge den årlige tilskrivning af resultatet
samt orienteringen af lønmodtagerne, således som det
måtte være hensigtsmæssigt for forvaltningen og
administrationen af fonden, såfremt lønmodtagernes
informationsbehov i øvrigt tilgodeses. Det er således
op til fonden at fastsætte opgørelsesdatoen for den
årlige saldoopgørelse efter § 14 i gældende
lov. Det anses dog for hensigtsmæssigt, at den årlige
orientering om saldoopgørelse viser en saldoopgørelse
med en regulering, der afspejler fondens aktuelle resultat på
datoen for den oplyste saldoopgørelse.
2.8.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at fondens resultat
tilskrives én gang årligt de enkelte
lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold til deres
andel i den samlede formue, dog løbende ved udbetaling at
lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler, og således
ikke én gang årligt pr. 30. juni.
Forslaget indebærer, at fondens resultat
opgøres månedligt, således at de enkelte
lønmodtagere ved udbetaling får reguleret deres
tilgodehavende feriemidler med deres andel af fondens resultat
på baggrund af den enkeltes andel af formuen i fonden. Fonden
vil fortsat orientere alle lønmodtagere med et
tilgodehavende om den årlige saldoopgørelse, der
bygger på en aktuel opgørelse af fondens resultat.
Fonden fastsætter selv pr. hvilken dato
saldoopgørelsen skal finde sted. Orienteringen til
lønmodtagerne bør finde sted inden for 2
kalendermåneder efter saldoopgørelsen. Fonden vil
eksempelvis kunne orientere lønmodtagerne i februar
måned om saldoopgørelser pr. 31. december året
før. Hvis fonden vælger den 31. december som datoen
for den årlige tilskrivning og saldoopgørelse, skal
tilskrivningen bygge på fondens årsresultat.
Alternativt skal tilskrivningen bygge på en aktuel
månedlig opgørelse af fondens resultat.
Fondens orientering til lønmodtagerne
finder sted første gang i sommeren 2021 med en
saldoopgørelse pr. 30. juni 2021. Det vil sige efter fondens
underretning af arbejdsgivere og lønmodtagere om de
indberettede feriemidler efter lovens § 4. Det giver
lønmodtagere og arbejdsgivere lejlighed til at afklare
eventuelle spørgsmål i relation til de indberettede
feriemidler inden fonden første gang informerer om
regulering af de tilgodehavende feriemidler. Dette hensyn skal
fortsat iagttages således, at fondens første
orientering til lønmodtagerne om regulering og
saldoopgørelse efter § 14 i gældende lov finder
sted efter den 30. juni 2021 af hensyn til underretningen af
lønmodtagere og arbejdsgivere efter lovens § 4. Det
indebærer desuden, at fondens første orientering af
lønmodtagerne sker med saldoopgørelser, der er
opgjort senest pr. den 31. december 2021.
Ved udbetaling til den berettigede
lønmodtager foreslås det, at de tilgodehavende
feriemidler reguleres med lønmodtagerens andel af fondens
resultat i forhold til den enkeltes andel af fondens formue. Det
beløb, der reguleres ved tilskrivningen af fondens resultat,
vil være den saldo, der fremgik af seneste
saldoopgørelse efter § 14 i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler. Reguleringen vil
afspejle den enkeltes andel af det resultat, som fonden har skabt i
perioden siden den seneste årlige regulering efter lovens
§ 13.
Fondens ledelse skal sikre, at reguleringen
ved udbetaling sker på basis af en aktuel opgørelse af
fondens resultat, og at resultatet opgøres ved anvendelse af
anerkendte principper og metoder for fondens regnskabsmæssige
behandling af indtægter, udgifter samt
værdiansættelse af aktiver og passiver. Ved
værdiansættelsen af tilgodehavende feriemidler hos
arbejdsgivere, som endnu ikke har indbetalt de fulde beløb
til fonden, bør der ses på, hvilke beløb den
enkelte arbejdsgiver ville skulle indbetale til fonden, hvis
arbejdsgiveren på dagen for værdiansættelsen
skulle frigøre sig helt fra de økonomiske
forpligtelser over for fonden efter lovens § 6, stk. 3, og 4,
samt § 7. Værdiansættelsen vil dermed skulle svare
til arbejdsgivernes fulde indbetaling på
opgørelsesdagen efter § 6, stk. 5. Fonden kan for de
midler, der står hos arbejdsgiverne, anvende den senest
fastsatte indekseringssats efter § 7, stk. 2, i gældende
lov som grundlag for at værdiansætte den
forholdsmæssige indeksering for perioden siden seneste
indeksering efter § 7, stk. 2, og frem til datoen for
opgørelsen af fondens resultat. Vurderer fondens ledelse, at
den seneste indekseringssats efter § 7, stk. 2, er mindre
egnet end andre offentlige informationskilder til at estimere
lønudviklingen og dermed den indeksering, der forventes at
finde sted i den førstkommende maj måned, kan fonden
anvende andre offentlige kilder som grundlag for
værdiansættelsen, herunder fx Dansk
Arbejdsgiverforenings konjunkturstatistik, Danmarks Statistiks
lønindeks eller udmeldte forventninger fra Økonomi-
og Indenrigsministeriet. Fondens værdiansættelse af de
tilgodehavende midler hos arbejdsgiverne sker alene af hensyn til
fondens regnskab og er uden betydning for indekseringen efter
lovens § 7 og således uden betydning for
opgørelse af arbejdsgivers fulde indbetaling, hvorved
arbejdsgiver bringer sine forpligtelser overfor fonden til
ophør efter lovens § 6, stk. 5.
Forslaget ændrer ikke ved gældende
ret m.h.t. arbejdsgivernes forpligtelser over for fonden eller
arbejdsgivernes muligheder for at beholde feriemidlerne hos
sig.
Forslaget ændrer ligeledes ikke ved
tidspunktet for indeksering af lønmodtagernes tilgodehavende
feriemidler hos arbejdsgiverne, jf. § 6, stk. 4, og §
7.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr.
5-8, samt bemærkningerne hertil.
2.9. Ændring
i pensionsbeskatningsloven ang. beskatning ved udbetaling af tilgodehavende
feriemidler
2.9.1. Gældende ret
Det følger af § 14 B, stk. 1, 1.
pkt., i pensionsbeskatningsloven, at beskatningen af
lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler med tillæg
af årlige reguleringer sker, når feriemidlerne til sin
tid udbetales til lønmodtageren fra Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 15 i lov nr. 58 om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
2.9.2. Ministeriets
overvejelser
Som følge af forslaget til § 3,
nr. 7, om, at de tilgodehavende feriemidler for de
lønmodtagere, der skal have midlerne udbetalt, reguleres med
fondens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til
den enkeltes andel af den samlede formue i fonden, er det
nødvendigt at konsekvensrette de gældende regler om
den skattemæssige behandling af udbetalinger af
tilgodehavende feriemidler, som fremgår af § 14 B, stk.
1, 1. pkt., i pensionsbeskatningsloven.
Ændringen præciserer, at
skattebehandlingen ved udbetaling omfatter det fulde beløb,
som lønmodtageren får udbetalt inklusiv de
reguleringer, fonden har foretaget i perioden efter indberetning af
de tilgodehavende feriemidler og frem til
udbetalingstidspunktet.
Der foreslås ingen ændringer i den
skattemæssige behandling af udbetalinger af tilgodehavende
feriemidler efter § 15 i lov nr. 58 om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemider.
2.9.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at "årlige"
udgår af § 14 B. stk.1, 1. pkt. i
pensionsbeskatningsloven, således at det fremgår, at
det er det fulde beløb inklusiv regulering frem til
udbetalingstidspunktet, der udbetales til lønmodtageren, der
omfattes af beskatning efter bestemmelsen ved udbetaling.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr.
1, samt bemærkningerne hertil.
2.10. Forældelse af Arbejdsmarkedets Feriefond og de
private feriefondes krav på uhævet
feriebetaling.
2.10.1. Gældende ret
Uhævet feriebetaling tilfalder som
udgangspunkt Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond,
jf. § 36, stk. 1 og 2, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 og § 34,
stk. 1 og 2, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, som
træder i kraft 1. september 2020.
Forældelse af Arbejdsmarkedets
Feriefonds og en privat feriefonds krav på uhævet
feriebetaling er ikke reguleret i ferieloven, hvorimod
lønmodtagerens krav på feriebetaling forældes
endeligt 3 år efter ferieårets udløb, jf. §
35 i den gældende ferielov. Efter § 30 i lov nr. 60 af
30. januar 2018 om ferie, som træder i kraft 1. september
2020, forældes lønmodtagerens krav 5 år efter
ferieafholdelsesperiodens udløb.
Det er derfor forældelsesloven, der
finder anvendelse i forholdet mellem Arbejdsmarkedets Feriefond
eller en privat feriefond og typisk arbejdsgiveren, jf. § 1 i
forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9.
november 2015.
Efter § 3 i forældelsesloven er
forældelsesfristen 3 år, medmindre andet følger
af andre bestemmelser.
Efter § 4 i forældelsesloven er
forældelsesfristen 5 år ved fordringer, som
støttes på aftale om udførelse af arbejde som
led i et ansættelsesforhold.
Efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, i
forældelsesloven gælder, at var fordringshaveren
ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes
forældelsesfristen først fra den dag, da
fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab
hertil.
Efter § 3, stk. 3, nr. 4, og § 4,
stk. 2, i forældelsesloven indtræder forældelsen
dog senest 10 år efter begyndelsestidspunktet.
Østre Landsret har i 2 domme taget
stilling til spørgsmålet vedrørende den
tidligere ferielov og den tidligere retstilstand vedrørende
forældelse af fordringer.
I den første dom fra Østre
Landsret af 17. januar 2003, refereret i UfR2003. 938Ø,
nåede landsretten frem til, at et krav var et
selvstændigt krav, som var omfattet af den 20 årige
forældelse efter DL 5-14-4 og ikke den 5-årige
forældelse efter 1908-forældelsesloven, som regulerede
fordringer, som udspringer af et ansættelsesforhold.
I en utrykt dom fra Østre Landsrets af
22. marts 2013 nåede landsretten frem til det modsatte
resultat, nemlig at kravet er undergivet en 5-årig
forældelse efter 1908-forældelsesloven, da kravet
udspringer af et ansættelsesforhold, men med mulighed for at
forlænge fristen.
Spørgsmålet om forældelse
af Arbejdsmarkedets Feriefonds og de private feriefondes krav
på uhævet feriebetaling er ikke nærmere beskrevet
i forarbejderne til den nye ferielov. Det synes dog forudsat i
bemærkningerne til § 30 i lov nr. 60 af 30. januar 2018
om ferie, som træder i kraft den 1. september 2020, at
forældelsen mellem fondene og arbejdsgiveren indtræder
på et senere tidspunkt end forældelsen mellem
lønmodtager og arbejdsgiver. Der henvises til
Folketingstidende 2017-18, A, L116 om ferie, som fremsat den 6.
december 2017, s. 77.
Arbejdsmarkedets Feriefonds nuværende
praksis bygger på den nævnte utrykte Østre
Landsretsdom, der tager afsæt i principperne i
forældelsesloven men således at fondens krav behandles
som et selvstændigt krav. Udgangspunktet er således
efter dommen 5 års forældelse og mulighed for
suspension af fristen til 10 år, når særlige
forhold foreligger.
2.10.2. Ministeriets overvejelser
Arbejdsmarkedets Feriefond er blevet
mødt med uenighed om forældelsesfristen fra en
række virksomheders advokater samt visse
brancheorganisationer.
På den baggrund fik Arbejdsmarkedets
Feriefond i 2018 foretaget et praksistjek hos Kammeradvokaten.
Kammeradvokaten er som sådan enig i fondens fortolkning af
den utrykte Østre Landsrets dom fra 22. marts 2013, men
konkluderer samtidig, at retstilstanden vedrørende
forældelse er usikker, beroende på retligt
sammenstød mellem landsretsdommen og det obligationsretlige
indtrædelsesprincip, hvorefter Arbejdsmarkedets Feriefond
ikke kan opnå en bedre retstilling end lønmodtageren
havde.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at
Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde og
arbejdsgiverne har et usikkert retsgrundlag i forhold til
forældelse af krav på uhævet feriebetaling fra
arbejdsgiverne.
Uden et sikkert retsgrundlag kan det ikke
udelukkes, at en domstol vil nå frem til, at kravet er
omfattet af den 3-årige forældelse efter
forældelseslovens § 3, fordi kravet ville blive vurderet
til, at være et krav, som ikke udspringer af et
ansættelsesforhold, men et selvstændigt krav efter lov
om ferie. Dette ville betyde, at Arbejdsmarkedets Feriefonds krav
efter den nye ferielov ville forældes på et tidligere
tidspunkt end lønmodtagerens krav, hvilket strider mod
forudsætningerne i lov om ferie, således som dette
kommer til udtryk i bemærkningerne til § 30. Det vil
også stride mod det grundlæggende ferieretlige princip
om, at arbejdsgiveren ikke skal tjene på, at
lønmodtageren ikke får holdt sin ferie.
Såfremt en domstol ville komme frem til,
at Arbejdsmarkedets Feriefonds krav er omfattet af den
5-årige forældelse ud fra et
indtrædelsessynspunkt, vil det betyde, at Arbejdsmarkedets
Feriefonds krav ville forældes 5 år efter
ferieårets udløb, bortset fra de yderst sjældne
situationer, hvor lønmodtageren også er ubekendt med
kravet.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at
erfaringen viser, at Arbejdsmarkedets Feriefond i forbindelse med
deres kontrol af arbejdsgivernes indbetaling af uhævet
feriebetaling ofte har behov for, at forældelsesfristen
forlænges.
2.10.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets
Feriefonds og de private feriefondes krav på uhævet
feriebetaling efter § 36, stk. 1 og 2, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015,
forældes 5 år efter forfaldsdagen efter 1. pkt.
Det foreslås tilsvarende, at
Arbejdsmarkedets Feriefonds og de private feriefondes krav på
uhævet feriebetaling efter § 34, stk. 1 og 2, i lov nr.
60 af 30. januar 2018 om ferie, som træder i kraft 1.
september 2020, forældes 5 år efter forfaldsdagen efter
1. pkt.
Det betyder, at fondenes krav på
uhævet feriebetaling forældes den 15. november 5
år efter ferieårets/ferieafholdelsesperiodens
udløb. Herved vil såvel forældelsens
længde samt begyndelsestidspunkt være fastsat.
Forældelseslovens regler vil i øvrigt finde
anvendelse, hvilket betyder mulighed for forlængelse af
fristen til op til 10 år, ved ukendskab til kravets
eksistens.
Herved lovfæstes den praksis som
Arbejdsmarkedets Feriefond har administreret efter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
4, og § 2, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.
2.11. Lønmodtagernes Garantifonds beregning og
indberetning af tilgodehavende feriemidler
2.11.1. Gældende ret
Efter § 2, stk. 1, i lov om
Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr.
686 af 20. juni 2011, som ændret ved lov nr. 58 af 30. januar
2018 og lov nr. 124 af 6. februar 2019, omfatter
Lønmodtagernes Garantifonds garanti lønmodtagers krav
på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af
arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse
eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse.
Fondens behandling af lønmodtagers krav forudsætter,
at arbejdsgiveren er omfattet af lovens § 1, samt at
lønmodtager har foretaget anmeldelse og dokumenteret sine
krav over for fonden, jf. § 4, stk. 1.
Det følger af § 2 i lov nr. 58 af
30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, at feriedage og feriebetaling optjent i perioden 1.
september 2019 til 31. august 2020, som led i overgangen til
samtidighedsferie, skal indberettes og indbetales til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
Indtil 31. december 2020 vil
Lønmodtagernes Garantifond efter gældende regler i
arbejdsgiverens sted beregne størrelsen af
lønmodtagers samlede krav på feriegodtgørelse -
også for overgangsåret - samt foretage indberetning og
indbetaling heraf til FerieKonto, jf. § 3, stk. 2, pkt. 2, i
lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Beregningen tager højde for de indbetalinger, arbejdsgiver
allerede måtte have foretaget til FerieKonto eller en
feriekasse. FerieKonto overfører senest 31. december 2020
alle indberetninger og indbetalinger vedrørende
overgangsåret til Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 5, stk. 1, i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Efter 31. december 2020 vil
Lønmodtagernes Garantifond ikke længere kunne
indberette og indbetale feriegodtgørelse til FerieKonto.
Indberetning efter dette tidspunkt kan kun ske i overensstemmelse
med § 4, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler. Det gælder også, hvis
lønmodtager er uenig i den tidligere arbejdsgivers
indberetning af feriemidler for overgangsåret, fx fordi
arbejdsgiver op til konkurs m.v. ikke har foretaget korrekt
udbetaling af løn m.v. eller ikke har foretaget
løbende indberetning til eIndkomst, der stemmer overens med
den udbetalte løn m.v. Efter § 4, stk. 3, i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,
kræver supplerende indberetning eller korrektion af tidligere
indberetninger, at lønmodtager overfor fonden dokumenterer,
at lønmodtageren har foretaget de i § 35, stk. 2, i lov
om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015,
nævnte skridt, fx at kravet er fastslået ved retssag
eller fagretlig behandling.
Arbejdsgiver kan i løbet af
overgangsåret og inden konkurs m.v. have foretaget
indberetning af feriemidler, jf. § 3, stk. 1, og stk. 2, pkt.
1, i Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler.
Lønmodtagernes Garantifond vil efter
31. december 2020 sikre Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidlers krav på indberettede
tilgodehavende feriemidler efter §§ 8 a-8 c i lov om
Lønmodtagernes Garantifond.
2.11.2. Ministeriets overvejelser
Indtil 31. december 2020 kan
Lønmodtagernes Garantifond fortsat indberette og indbetale
feriegodtgørelse til FerieKonto, og disse indberetninger vil
blive overført til Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler. Har arbejdsgiver i et eller andet
omfang foretaget indberetning af feriemidler direkte til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, vil de
samlede indberettede tilgodehavende feriemidler overstige
lønmodtagers retmæssige krav på feriemidler. Har
arbejdsgiver ikke indberettet direkte til Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler, vil de indberetninger og
indbetalinger, der overføres fra FerieKonto, være
opgjort korrekt.
Efter 31. december 2020 kan
Lønmodtagernes Garantifond ikke foretage indberetning og
indbetaling af feriegodtgørelse optjent i
overgangsåret til FerieKonto, og Lønmodtagernes
Garantifond vil derfor ikke have anledning til at beregne denne
feriegodtgørelse. De lønmodtagere, fonden behandler
sager for, vil derfor ikke få indberettet feriemidler af alle
lønkrav vedrørende overgangsåret men vil
være nødsaget til, via fx retssag eller fagretlig sag,
at få fastslået størrelsen af de tilgodehavende
feriemidler, der burde være indberettet. Lønmodtager
vil derefter selv skulle kontakte Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler for at få korrigeret de
indberettede feriemidler.
Det anses som uhensigtsmæssigt, at
Lønmodtagernes Garantifond efter den 31. december 2020 ikke
kan foretage indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse
optjent i overgangsåret til FerieKonto, da det vil betyde, at
de lønmodtagere, Lønmodtagernes Garantifond behandler
sager for, ikke vil få indberettet feriemidler af alle
lønkrav vedrørende overgangsåret. Dermed vil
disse lønmodtagere være nødsaget til,
via fx retssag eller fagretlig sag, at
få fastslået størrelsen af de tilgodehavende
feriemidler, der burde være indberettet. Lønmodtager
vil derefter selv skulle kontakte Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler for at få korrigeret de
indberettede feriemidler.
Desuden har Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler hverken hjemmel eller de
nødvendige oplysninger, til at foretage en beregning af
lønmodtagers feriemidler med henblik på at korrigere
de modtagne indberetninger. Det må derfor forventes, at
fejlbehæftede indberetninger vil komme til at danne grundlag
for udbetaling til lønmodtager og krav om betaling fra
Lønmodtagernes Garantifond.
På den baggrund finder ministeriet det
hensigtsmæssigt, at der skabes hjemmel til, at
Lønmodtagernes Garantifond, når fonden behandler en
lønmodtagers anmeldelse af lønkrav vedrørende
overgangsåret, i arbejdsgiverens sted også kan foretage
en samlet beregning af lønmodtagers krav på
feriemidler for overgangsåret og derefter foretage
indberetning heraf til Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler.
2.11.3. Den
foreslåede ordning
Det forslås, at når en
lønmodtager over for Lønmodtagernes Garantifond
anmelder krav på løn m.v. optjent i perioden 1.
september 2019 til 31. august 2020, skal Lønmodtagernes
Garantifond indberette lønmodtagers samlede krav på
tilgodehavende feriemidler efter § 2 i Lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Denne
indberetning skal træde i stedet for eventuelle tidligere
indberetninger fra arbejdsgiveren.
Lønmodtagernes Garantifond vil til brug
for indberetningen både i løbet af overgangsåret
og efterfølgende skulle beregne lønmodtagers samlede
krav på tilgodehavende feriemidler. Denne beregning vil ske i
tæt sammenhæng med fondens eksisterende processer for
beregning af løn, feriegodtgørelse m.v.
Beregning vil skulle ske på samme
grundlag som Lønmodtagernes Garantifond beregner
feriegodtgørelse, og vil forudsætte, at
Lønmodtagernes Garantifond får tilsvarende oplysninger
og dokumentation vedrørende overgangsåret som
vedrørende øvrige perioder, hvor der skal beregnes
feriegodtgørelse. Lønmodtager skal derfor give
Lønmodtagernes Garantifond oplysninger og dokumentation til
brug for beregningen, typisk lønsedler.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr.
1, og § 5, samt bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for hverken stat,
kommuner og regioner.
Lovforslaget følger de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning, jf. aftale om
digitaliseringsklar lovgivning indgået af Folketingets
partier i januar 2018, idet lovforslagets ovennævnte indhold
understøtter muligheden for digital administration under
hensyntagen til borgernes data- og retssikkerhed.
Lovforslaget vurderes ikke at have
implementeringskonsekvenser for det offentlige, da administrationen
af lovforslagets elementer kan varetages af og integreres i de
automatiserede og digitaliserede sagsgange og processer i
administrationen af ferieloven.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget har ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 19. december 2018 til den 23. januar 2019 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne (AC),
Arbejdsretten, Ankenævnet for ATP m.m., AK-Samvirke, ASE,
Arbejdsmarkedets Feriefond, ATP, Beskæftigelsesrådet
(BER), Business Danmark, Centralorganisationernes
Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske
Advokater, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Det Faglige Hus, FerieKonto, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Frie
Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer,
Forhandlingsfællesskabet, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-,
Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A),
Ingeniørforeningen IDA, KL, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO), Kooperationen, Kristelig
Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA),
Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond (LD), Lønmodtagernes Garantifond, Parasollen,
Producentforeningen og Sundhedskartellet.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser / mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang) | Negative konsekvenser / merudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regulering | JA | NEJ | | X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov
nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1.
september 2020, at op til 4 ugers årlig betalt ferie
overføres til den efterfølgende
ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund
af særlige forhold, jf. §§ 12-14, er afskåret
fra at holde optjent betalt ferie inden ferieafholdelsesperiodens
udløb. Arbejdsgiveren meddeler senest den 31. december i
ferieafholdelsesperioden FerieKonto eller den, der skal udbetale
ferien, at ferien overføres.
Det foreslås i § 22, stk. 1, at 31.
december i ferieafholdelsesperioden ændres til 31. januar
efter ferieafholdelsesperiodens udløb.
Forslaget betyder, at fristen for
arbejdsgiverens meddelelse til FerieKonto eller den, der skal
udbetale ferien, vil blive forlænget med en måned,
så meddelelsen skal være givet senest den 31. januar
efter udløbet af ferieafholdelsesperioden.
Baggrunden for forslaget er, at det for mange
arbejdsgivere ikke vil være muligt i juleferien og
særligt, hvis virksomheden holder julelukket, at give
meddelelse om feriehindringen senest den 31. december. Samtidig er
den 31. december det tidspunkt, hvor omfanget af en feriehindring,
jf. §§ 12-14, endeligt kan konstateres, da det er en
betingelse for overførslen, at lønmodtageren er
forhindret op til ferieafholdelsesperiodens udløb den 31.
december. Det er i denne forbindelse alene de feriedage, der ikke
er plads til at holde umiddelbart op til ferieafholdelsesperiodens
udløb, der kan overføres.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 23, stk. 1, i lov nr. 60 af 30.
januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1. september
2020, kan en lønmodtager og en arbejdsgiver efter
ferieårets udløb aftale, at optjent ferie med
løn og ferietillæg ud over 4 uger, udbetales
før ferieafholdelsesperiodens udløb. Har
lønmodtageren ikke været ansat hos arbejdsgiveren i
hele ferieåret på fuld tid, skal lønmodtageren
skriftligt erklære, at lønnen under ferie og
ferietillægget vedrører optjent ferie ud over 4 uger,
og at lønmodtageren i ferieåret ikke har modtaget
offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.
Efter § 24, stk. 1, i samme lov udbetaler
arbejdsgiveren efter ferieafholdelsesperiodens udløb optjent
ferie med løn og ferietillæg ud over 4 uger,
såfremt lønmodtageren har været ansat hos
arbejdsgiveren på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden.
Har lønmodtageren ikke været ansat på fuld tid i
hele ferieafholdelsesperioden, skal lønmodtageren over for
arbejdsgiveren skriftligt erklære, at lønnen under
ferien samt ikke udbetalt ferietillæg vedrører optjent
ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i
ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser som
nævnt i lovens § 27, stk. 1. Arbejdsgiveren har pligt
til at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler
om opbevaring af regnskabsmateriale.
Begge bestemmelser vedrører udbetaling
af løn under ferie og ferietillæg direkte fra en
arbejdsgiver modsat udbetaling af feriegodtgørelse, som skal
ske via en anmodning til Feriepengeinfo, jf. lovens § 32, stk.
1, hvor lønmodtageren skal erklære, at betingelserne
er opfyldt. Feriepengeinfo vil i den forbindelse være i
besiddelse af erklæringen.
FerieKonto kan efter lovens § 36, stk. 4,
hvert år udtage et antal virksomheder til kontrol af
udbetaling efter bl.a. lovens § 23, stk. 1 samt § 24,
stk. 1. De afgivne erklæringer fra lønmodtagere
kontrolleres med henblik på at se, om udbetalingen er sket
korrekt efter loven.
Det foreslås i § 23, stk. 1, 3. pkt., at arbejdsgiveren har pligt til at
gemme erklæringen efter bogføringslovens regler om
opbevaring af regnskabsmateriale.
Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren
udtrykkeligt får pligt til at gemme lønmodtagernes
erklæringer på samme måde som efter lovens §
24, stk. 1.
Baggrunden herfor er, at der vil være
samme behov for at kunne kontrollere de erklæringer, der
afgives efter § 23, stk. 1, som efter § 24, stk. 1. Det
vil ikke være muligt at undersøge rigtigheden af
oplysningerne i en erklæring, hvis arbejdsgiver ikke har
pligt til at gemme erklæringen.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.5 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter § 23, stk. 2, i lov nr. 60 af 30.
januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1. september
2020, kan en lønmodtager og en arbejdsgiver efter
ferieårets udløb aftale, at optjent ferie med
feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 4
uger, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb.
Lønmodtageren skal skriftligt erklære, at
betingelserne i 1. pkt. er opfyldt. Har lønmodtageren ikke
været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret
på fuld tid, skal lønmodtageren skriftligt
erklære, at feriegodtgørelsen vedrører optjent
ferie udover 4 uger, og at lønmodtageren i ferieåret
ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i lovens
§ 27, stk. 1. Arbejdsgiveren har pligt til at gemme
erklæringen efter bogføringslovens regler om
opbevaring af regnskabsmateriale.
Det foreslås i § 23, stk. 2, at
4. pkt. ophæves.
Forslaget vil betyde, at arbejdsgiveren ikke
pålægges en forpligtelse til at gemme en
erklæring, som en lønmodtager har afgivet til
Feriepengeinfo.
Bestemmelsen vedrører udbetaling af
feriegodtgørelse, som skal ske via en anmodning til
Feriepengeinfo, jf. lovens § 32, stk. 1, hvor
lønmodtagerens erklæring opbevares. Arbejdsgiveren har
derfor ikke en erklæring at opbevare.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.5 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Forældelse af Arbejdsmarkedets
Feriefonds og en privat feriefonds krav på uhævet
feriebetaling er ikke reguleret i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om
ferie, som træder i kraft den 1. september 2020.
Det er derfor forældelsesloven, der
finder anvendelse, jf. § 1 i forældelsesloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015.
Østre Landsret har i 2 domme taget
stilling til spørgsmålet vedrørende den
tidligere ferielov og den tidligere retstilstand vedrørende
forældelse af fordringer.
I den første dom fra Østre
Landsret af 17. januar 2003, refereret i UfR2003. 938Ø,
nåede landsretten frem til, at kravet var et
selvstændigt krav, som var omfattet af den 20-årige
forældelse efter DL 5-14-4 og ikke den 5-årige
forældelse efter 1908-forældelsesloven, som regulerer
fordringer, som udspringer af et ansættelsesforhold.
I en utrykt dom fra Østre Landsret af
22. marts 2013 nåede landsretten frem til det modsatte
resultat, nemlig at kravet er undergivet en 5-årig
forældelse efter 1908-forældelsesloven, da kravet
udspringer af et ansættelsesforhold, men med mulighed for at
forlænge fristen.
Henset til denne usikre retstilstand
foreslås det, at spørgsmålet om forældelse
af såvel Arbejdsmarkedets Feriefonds krav som de privates
feriefondes krav på uhævet feriebetaling
fastsættes i den nye ferielov.
Det foreslås i § 34, stk. 3, 2. pkt., at krav på uhævet
feriebetaling, som efter stk. 1 og 2 tilfalder Arbejdsmarkedets
Feriefond eller en privat feriefond, forældes 5 år
efter forfaldsdatoen efter 1. pkt.
Forslaget vil betyde, at kravet forældes
efter 5 år.
Forældelsesfristen på 5 år
skal således regnes fra den 15. november efter
ferieafholdelsesperiodens udløb.
Forældelsesloven vil i øvrigt
finde anvendelse.
Det vil bl.a. betyde, at
forældelsesfristen i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets
Feriefond eller en privat feriefond er ubekendt med fordringen
eller skyldneren, først regnes fra den dag, da
Arbejdsmarkedets Feriefond eller den private feriefond får
eller burde have fået kendskab hertil, jf.
forældelseslovens § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 2.
Forældelsen vil dog indtræde
senest 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til
§ 2 for andre fordringer, jf. forældelseslovens §
4, stk. 2, jf. § 3, nr. 4. Det vil sige senest 10 år
efter den 15. november efter ferieafholdelsesperiodens
udløb.
Forældelsen vil afbrydes efter de
regler, som i øvrigt er fastsat i forældelseslovens
kapitel 5 og 6 herunder, når Arbejdsmarkedets Feriefond eller
den private feriefond foretager retslige skridt mod arbejdsgiveren
med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav
påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden
bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens
og størrelse, og forfølger disse skridt inden for
rimelig tid.
Forslaget vil således stemme overens med
den praksis, som Arbejdsmarkedets Feriefond hidtil har
administreret efter, og som synes forudsat af
Ferielovsudvalget.
Forslaget ændrer ikke på, at
sletterutiner, der bygger på bogføringslovens
5-års frist eller i anledning af persondatareglerne i
øvrigt, fortsat skal følges.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.10 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 35, stk. 1, i lov nr. 60 af 30.
januar 2018 om ferie, der træder i kraft 1. september 2020,
skal udgifterne til administrationen af FerieKonto betales af de
arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til
FerieKonto, jf. § 31, stk. 2. Efter § 35, stk. 2, kan
opkrævning af arbejdsgivernes betaling for FerieKontos
administration efter stk. 1 indgå i en fælles
opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Betalingen opkræves sammen med de bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for betaling kan
indgå i den fælles opkrævning. Efter stk. 3
pålægges arbejdsgiveren at betale renter af kravet om
betaling med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdatoen, hvis indbetalingen ikke sker rettidigt.
Rentelovens bestemmelser blev indført
for andre ordninger, der finansieres ved bidrag, der opkræves
af Samlet Betaling, ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 om
ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
forskellige andre love.
Det foreslås, at § 35, stk. 3, affattes således, at sker
indbetaling ikke rettidigt, pålægges arbejdsgiveren fra
forfaldsdatoen at betale renter af kravet med den rentesats, der
til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i
renteloven.
Forslaget vil indebære, at det er den
til enhver tid gældende rentesats fastsat i medfør af
renteloven, der vil finde anvendelse, såfremt indbetaling af
opkrævning for FerieKontos administration efter lovens §
35, stk. 1, og § 35, stk. 2, om arbejdsgivers betaling for
FerieKontos administration, ikke sker rettidigt.
Efter § 5, stk. 1, i renteloven
fastsættes renten efter forfaldsdagen til en årlig
rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et
tillæg på 8 pct. Som referencesats anses i denne lov
den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat
henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det
pågældende år. Denne er pr. 1. juli 2018 0,05
pct. Der vil således være tale om en umiddelbar
ændring af rentesatsen efter § 35, stk. 3, i lov om
ferie i forhold til den rentesats, der blev vedtaget ved lov nr. 60
af 30. januar 2018. Der er i forhold til den gældende
bestemmelse om 1,5 pct. rente, tale om en sænkning af
morarenten, og den kommende ændring vil gælde for alle
arbejdsgivere omfattet af loven, dvs. både offentlige og
private arbejdsgivere.
Herved sikres koordination og ensretning af
ordningerne i Samlet Betaling.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 35, stk. 9, i lov
nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1.
september 2020, at beskæftigelsesministeren efter indstilling
fra Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte
nærmere regler for opkrævning af betalingen af
arbejdsgivers betaling for FerieKontos administration, herunder for
betalingen af opkrævningen, og om at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med og eftergive betaling af
renter af betalingen m.v.
Denne bemyndigelse forventes udnyttet ved en
tilpasning af bekendtgørelse nr. 1752 af 27. december 2018
om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.
Bemyndigelsesbestemmelsen indeholder imidlertid ikke mulighed for
at fastsætte regler om modregning.
Modregningsadgangen blev ensrettet for andre
ordninger, der finansieres ved bidrag, der opkræves af Samlet
Betaling ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre
love.
Af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 1752 af 27. december 2018 om fællesopkrævning af
visse arbejdsgiverbidrag m.v., er det bestemt, at overskydende
bidrag m.v. på under 300 kr. modregnes i det følgende
kvartals forventede krav på bidrag m.v., medmindre
arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet tilbagebetalt.
Er der intet forventet krav på bidrag m.v. i det
følgende kvartal, tilbagebetales beløbet til
arbejdsgiveren.
Ordningen indebærer således, at
når en arbejdsgiver har beløb til gode og samtidig
skylder forfaldne bidrag efter de øvrige ordninger omfattet
af bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag m.v., kan der modregnes mellem ordningerne i
Samlet Betaling. Samlet Betaling er den
fællesopkrævning, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension anvender ved opkrævning af diverse
arbejdsgiverbidrag, og som bl.a. har til formål at lette
arbejdsgiverens administrative byrder ved at samle disse
bidragsopkrævninger under ét.
Det foreslås på den baggrund, at
der i § 35, stk. 9, efter betaling for opkrævning
indsættes og modregning.
Formålet med forslaget er at
indføre hjemmel til i § 35 stk. 9, til at
fastsætte regler om, at den eksisterende mulighed for
modregning mellem de af Samlet Betaling øvrige omfattede
ordninger også kan ske for arbejdsgivernes indbetaling af
bidrag efter § 35, stk. 1. Herved tydeliggøres det, at
virksomhedernes indbetalinger bruges til at dække de samlede
krav på tværs af ordningerne i
fællesopkrævningen forholdsmæssigt med de
indbetalte beløb. Det forventes, at den præciserede
bemyndigelse vil blive udnyttet til at tilpasse den eksisterende
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag m.v.
Det vil således fremgå, at
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension tillige vil kunne
fastsætte regler om modregning.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter § 41, stk. 1, i lov nr. 60 af 30.
januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1. september
2020, pålægger Arbejdsmarkedets Feriefond årligt
op til 150 tilfældigt udvalgte virksomheder, som afregner
uhævet feriegodtgørelse, ferie med løn og
ferietillæg til fonden, indenfor en rimelig frist at indsende
tilstrækkelig dokumentation for korrekt afregning til
fonden.
Bestemmelsen er en videreførelse af
§ 43 b, stk. 1, i den gældende lov om ferie, hvor det
fremgår af § 47, stk. 3, at med bøde straffes
den, der ikke efterkommer et pålæg efter § 43 b,
stk. 1.
Det er efter lov om ferie nr. 60 af 30. januar
2018, der træder i kraft den 1. september 2020, i
modsætning til efter gældende ferielov, ikke muligt at
straffe for manglende indsendelse af tilstrækkelig
dokumentation for korrekt afregning til fonden.
Det foreslås i § 46, stk. 2, at med bøde straffes den, der
ikke efterkommer et pålæg efter § 41, stk. 1.
Forslaget betyder, at manglende indsendelse af
tilstrækkelig dokumentation for korrekt afregning af
uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond fortsat vil
kunne straffes med bøde.
Baggrunden for forslaget er, at det ikke har
været hensigten at ændre i strafbestemmelserne med
undtagelse af en regulering af bødeniveauet for
overtrædelse af § 46, stk. 1, om arbejdsgiverens
manglende betaling, jf. bemærkningerne til § 46 i samme
lov.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.6 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8.
Efter den gældende ferielovs § 44,
stk. 1, træffer direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse i tvister mellem en
lønmodtager og en arbejdsgiver om ret til ferie,
feriegodtgørelse, og ferie med løn eller
ferietillæg, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv
overenskomst.
Desuden oplister samme lovs § 44, stk.
2-10, de øvrige sagstyper, hvor direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har
afgørelseskompetence. Det er fx afgørelser om
udbetaling af feriebetaling, der er afregnet til Arbejdsmarkedets
Feriefond eller et andet ferieformål, og afgørelser om
indbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie
eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis
lønmodtageren har arbejdet mod vederlag under ferie.
Efter § 44, stk. 11, kan
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
delegere afgørelseskompetence, som tilkommer
direktøren efter stk. 1-10, til FerieKonto.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
kan også delegere andre opgaver som fx tilsyn med andre
feriefonde end Arbejdsmarkedets Feriefond og administration af den
dansk-tyske ferieaftale til FerieKonto.
Efter § 1 i bekendtgørelse nr.
1025 af 24. september 2014 om delegation af opgaver til FerieKonto
har direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering delegeret afgørelseskompetence til FerieKonto i
sager om:
1) arbejdsgivernes
manglende indbetaling eller indberetning af
feriegodtgørelse, herunder afgørelse om indstilling
til politiet om tiltalerejsning, jf. § 14, i
bekendtgørelse nr. 1280 af 15. december 2011 om FerieKonto,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1317 af 25. november
2013,
2) optjening af
feriedage, jf. lovens § 7, hvis arbejdsgiveren indbetaler
feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. lovens § 28, stk.
1, og
3) betaling af
morarenter, jf. lovens § 28, stk. 2.
Efter § 47, stk. 4, i lov nr. 60 af 30.
januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1. september
2020, finder loven ikke anvendelse på ferie, som er optjent
under den hidtil gældende ferielov, og som ikke i
medfør af § 48 i denne lov er overført til
afholdelse efter denne lov eller til Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler efter lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler. For sådan ferie
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det betyder, at myndigheder, som har
kompetence til at træffe afgørelse efter den
gældende ferielov, fortsat har kompetencen efter den nye
ferielovs ikrafttræden. Udgangspunktet er således, at
det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der har
kompetence til at træffe afgørelse efter § 44,
medmindre kompetencen er uddelegeret til FerieKonto.
Efter gældende regler er det indenfor
områder, hvor FerieKonto i forvejen har sagen, at der er
uddelegeret kompetence til FerieKonto, som ellers tilkommer
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Efter den nye ferielov har Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering ingen afgørelseskompetence.
Tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver skal
således afgøres enten i det fagretlige system eller af
de almindlige domstole.
FerieKonto har desuden fået kompetence
til at træffe afgørelse på sagsområder,
hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har kompetence
efter gældende regler. Dette er sager om indbetaling af
feriebetaling til FerieKonto, når en lønmodtager
arbejder mod vederlag under ferien eller på anden måde
har modtaget betalingen med urette. Det er desuden sager om
udbetaling af beløb efter ferieårets eller
ferieafholdelsesperiodens udløb, når
lønmodtageren har modtaget offentlige ydelser som
nævnt i § 27, stk. 1. Endelig er det sager om
arbejdsgiverens adgang til modregning og tilbageholdelse i en
lønmodtagers feriegodtgørelse, hvis denne er
indbetalt eller skal indbetales til FerieKonto.
Som følge af, at FerieKonto på en
række områder med den nye ferielovs ikrafttræden
kommer til at udøve de beføjelser, som Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering udøver efter gældende
regler, forslås det i § 47, stk.
5, at for ferie omfattet af stk. 4 træffer FerieKonto
afgørelse efter § 44, stk. 1-9, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.
Det betyder, at en lønmodtager, som har
optjent betalt ferie efter gældende regler, som ellers vil
skulle have behandlet sin sag i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering fra den 1. september 2020 vil skulle have behandlet
sin sag i FerieKonto. FerieKonto vil således efter forslaget
skulle træffe afgørelser i tvister mellem en
lønmodtager og en arbejdsgiver, medmindre forholdet er
reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. den gældende §
44, stk. 1.
Tilsvarende vil FerieKonto fx skulle
træffe afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager,
der er forhindret i at holde ferie efter den gældende §
38 kan få udbetalt feriebetalingen, når denne er
afregnet til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat
feriefond, jf. den gældende § 36, stk. 2.
FerieKonto vil ligeledes efter § 44, stk.
9, skulle behandle sager om indbetaling af feriegodtgørelse,
løn under ferie og ferietillæg til Arbejdsmarkedets
Feriefond, hvis lønmodtageren har arbejdet mod vederlag
under sin ferie eller i øvrigt har modtaget betalingen med
urette jf. den gældende § 37.
Det fremgår af den gældende
ferielovs § 45, stk. 1, at direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser og FerieKontos
afgørelser, der er truffet i medfør af § 44,
stk. 11, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes
for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, inden 4 uger efter
at sagens parter har fået meddelelse om afgørelsen.
Afgørelser truffet efter § 44, stk. 10, kan dog ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Efter § 45, stk. 2, sendes klagen til den
myndighed, som har truffet afgørelsen, og som vurderer sagen
på ny. Fastholder myndigheden sin afgørelse helt eller
delvis, sendes sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,
og sagens parter underrettes samtidig herom.
Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Det foreslås i § 47, stk. 6, 1. pkt., at afgørelser efter
stk. 5 kan af den afgørelsen vedrører indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at
sagens parter har fået meddelelse om afgørelsen.
Forslaget er en videreførelse af den
eksisterende klageadgang for afgørelser truffet af enten
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller FerieKonto. Med
forslaget sikres det således, at en afgørelse truffet
efter den gældende § 44, stk. 1-9, men af FerieKonto,
fortsat vil kunne påklages.
Det forslås i 2. og 3. pkt., at klagen sendes til FerieKonto, som
vurderer sagen på ny. Fastholder FerieKonto sin
afgørelse helt eller delvist, sendes sagen til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og sagens parter
underrettes samtidig herom.
Bestemmelsen er en videreførelse af
gældende regler, der giver FerieKonto remonstrationsret, idet
FerieKonto vil skulle vurdere, om der er grundlag for at give
klager helt eller delvis medhold. Baggrunden herfor er at sikre en
smidig og omkostningseffektiv sagsbehandling i de tilfælde,
hvor FerieKonto finder grundlag for at ændre sin
afgørelse til fordel for klager. Såfremt FerieKonto
ikke giver klager fuldt medhold, skal FerieKonto sende klagen,
begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.7 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Til nr. 1
Efter den gældende § 29, stk. 3, i
lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober
2015, som indsat ved § 49 i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om
ferie, kan ferie omfattet af lovens § 48 a, stk. 2, ikke
udbetales efter kapitel 5 og 5 a i den gældende lov om
ferie.
Efter § 48 a, stk. 2, i samme lov kan
ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31.
august 2020 ikke afholdes eller udbetales efter denne lov,
medmindre lønmodtageren er omfattet af § 2 a i denne
lov. Sådan optjent ferie behandles efter reglerne i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Efter § 30, stk. 5, i samme lov,
udbetales feriegodtgørelse for tidligere og løbende
optjeningsår til boet af arbejdsgiveren, FerieKonto eller
den, der i medfør af § 31 administrerer
feriegodtgørelsen.
Da denne bestemmelse ikke er undtaget efter
§ 48 a, stk. 2, vil feriebetaling, som ellers ville kunne
udbetales efter § 30, stk. 5, skulle behandles efter reglerne
i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler.
Efter denne lovs § 2 opgøres
feriedage og feriebetaling optjent i perioden fra den 1. september
2019 til den 31. august 2020 for hver enkelt lønmodtager pr.
31. august 2020.
Efter § 3 skal der for hver enkelt
lønmodtager ske indberetning til fonden af tilgodehavende
feriemidler opgjort efter § 2 senest den 31. december
2020.
Ferie optjent i perioden indberettes til
fonden til forvaltning af lønmodtagernes feriemidler og kan
efter lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler jf. § 15, stk. 3,
udbetales til dødsboet ved en lønmodtagers
død.
Efter § 15, stk. 4, i samme lov har
fonden ikke pligt til at opfylde krav på udbetaling af
tilgodehavende feriemidler efter stk. 1-4 før den 1. oktober
2021.
Optjent ferie i perioden fra den 1. september
2019 til den 31. august 2020 kan derfor ikke udbetales ved
lønmodtagerens død før tidligst den 1. oktober
2021.
Det foreslås, at der i § 29, stk.
3, efter § 5 a indsættes, medmindre udbetaling sker
efter § 30, stk. 5.
Det vil betyde, at ferie optjent fra den 1.
september 2019 til den 31. august 2020 vil kunne udbetales til
dødsboet umiddelbart fra arbejdsgiver, og at sådan
ferie derfor bliver undtaget fra behandlingen efter lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Med
denne ændring sikres det, at dødsboer løbende
kan afsluttes af skifteretten og ikke skal udskydes til afslutning
efter 1. oktober 2021.
Forslaget medfører, at en arbejdsgiver,
FerieKonto eller feriekasse ved dødsfald vil kunne udbetale
ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31.
august 2020 til dødsboet efter lønmodtageren.
Arbejdsgiveren, FerieKonto eller feriekassen vil kunne udbetale
optjent ferie for dødsfald, der sker frem til tidsfristen
for indberetning til fonden den 31. december 2020. Fra indberetning
og frem til tidspunktet for udbetaling efter § 15, stk. 3, i
lov nr. 58 af 30. januar 2018, om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler regulerer denne lov ikke
udbetalingen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 3, samt til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Forældelse af Arbejdsmarkedets
Feriefonds og en privat feriefonds krav på uhævet
feriebetaling er ikke reguleret i den gældende ferielov.
Det er derfor forældelsesloven, der
finder anvendelse, jf. § 1 i forældelsesloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015.
Østre Landsret har i 2 domme taget
stilling til spørgsmålet vedrørende den
tidligere ferielov og den tidligere retstilstand vedrørende
forældelse af fordringer.
I den første dom fra Østre
Landsret af 17. januar 2003, refereret i UfR2003. 938Ø,
nåede landsretten frem til, at kravet var et
selvstændigt krav, som var omfattet af den 20 årige
forældelse efter DL 5-14-4 og ikke den 5-årige
forældelse efter 1908-forældelsesloven, som regulerer
fordringer, som udspringer af et ansættelsesforhold.
I en utrykt dom fra Østre Landsret af
22. marts 2013 nåede landsretten frem til det modsatte
resultat, nemlig at kravet er undergivet en 5-årig
forældelse efter 1908-forældelsesloven, da kravet
udspringer af et ansættelsesforhold, men med mulighed for at
forlænge fristen.
Henset til denne usikre retstilstand
foreslås det, at spørgsmålet om forældelse
af Arbejdsmarkedets Feriefonds krav og de privates feriefondes krav
på uhævet feriebetaling fastsættes i den
gældende ferielov.
Det foreslås i § 36, stk. 3, 2. pkt., at krav på uhævet
feriebetaling efter stk. 1 og 2 forældes 5 år efter
forfaldsdagen efter 1. pkt.
Forslaget vil betyde, at kravet forældes
efter 5 år.
Forældelsesfristen på 5 år
skal således regnes fra den 15. november efter
ferieårets udløb.
Forældelsesloven vil i øvrigt
finde anvendelse.
Det vil bl.a. betyde, at
forældelsesfristen i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets
Feriefond eller en privat feriefond er ubekendt med fordringen
eller skyldneren, først regnes fra den dag, da
Arbejdsmarkedets Feriefond eller den private feriefond får
eller burde have fået kendskab hertil, jf.
forældelseslovens § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 2.
Forældelsen vil dog indtræde
senest 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til
§ 2 for andre fordringer, jf. forældelseslovens §
4, stk. 2, jf. § 3, nr. 4. Det vil sige senest 10 år
efter den 15. november efter ferieårets udløb.
Forældelsen vil afbrydes efter de
regler, som i øvrigt er fastsat i forældelseslovens
kapitel 5 og 6 herunder, når Arbejdsmarkedets Feriefond eller
den private feriefond foretager retslige skridt mod arbejdsgiveren
med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav
påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden
bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens
og størrelse, og forfølger disse skridt inden for
rimelig tid.
Forslaget vil således stemme overens med
den praksis som Arbejdsmarkedets Feriefond hidtil har administreret
efter, og som synes forudsat af Ferielovsudvalget.
Forslaget ændrer ikke på, at
sletterutiner, der bygger på bogføringslovens
5-års frist eller i anledning af persondatareglerne i
øvrigt, fortsat skal følges.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.10 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af forslagets nr. 1, hvor det foreslås, at der
kan ske udbetaling efter § 30, stk. 5, som vil betyde, at
ferie optjent fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 vil
kunne udbetales til en lønmodtagers dødsbo
umiddelbart fra arbejdsgiver, og at sådan ferie derfor bliver
undtaget fra behandlingen efter lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler.
Med denne ændring sikres det, at
dødsboer løbende kan afsluttes af skifteretten og
ikke skal udskydes til afslutning efter 1. oktober 2021.
Der henvises til bemærkningerne til nr.
1.
Til nr. 4
Efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som indsat
ved § 49 i lov om ferie nr. 60 af 30. januar 2018, har en
lønmodtager, som har optjent ferie i perioden fra den 1.
september 2019 til den 31. december 2019, men som i perioden fra
den 1. januar 2019 til den 31. august 2019 har optjent mindre end
8,3 feriedage, ret til at afholde op til 8,3 af feriedagene optjent
i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. december 2019 som
særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler.
Bestemmelsen betyder, at såfremt en
lønmodtager har optjent 8,3 dages ferie eller mere, vil
lønmodtageren ikke have ret til fondsferiedage. En
lønmodtager, som har været ansat i 4 måneder,
vil optjene 8,32 feriedage og vil derfor ikke have ret til
fondsferiedage optjent i perioden fra den 1. september 2019 til 31.
december 2019. Mange lønmodtagere er månedsvis ansat
fra den 1. i en måned til månedens udløb,
hvilket reelt betyder, at sådanne lønmodtagere alene
vil få ret til fondsferiedage, hvis de har været ansat
i 3 måneder eller mindre i perioden fra den 1. januar til den
31. august 2019. Det har ikke været hensigten at
afskære denne gruppe af lønmodtagere ret til
fondsferiedage. Tilsvarende har det heller ikke været
hensigten, at det ikke er hele ferien, som optjenes i perioden fra
den 1. september til 31. december i 2019, som kan anvendes som
fondsferiedage, idet der for denne periode kan optjenes 8,32
feriedage.
Det foreslås derfor, at to steder i
§ 48 a, stk. 3, ændres 8,3 til 8,4.
Forslaget vil betyde, at en
lønmodtager, som har optjent ferie i perioden fra den 1.
september 2019 til den 31. december 2019, men som ikke har optjent
ferie i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019,
eller som i denne periode har optjent mindre end 8,4 feriedage, vil
have ret til at afholde op til 8,4 af feriedagene optjent i
perioden fra den 1. september 2019 til den 31. december 2019 som
særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
Med ændringen omfattes hele den gruppe,
der oprindeligt var tiltænkt mulighed for at afholde
fondsferiedage. Samtidig vil hele den ferie, som optjenes i
perioden fra den 1. september 2019 til 31. december i 2019, kunne
anvendes som fondsferiedage.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
3
Til nr. 1
I forbindelse med en arbejdsgivers
økonomiske sammenbrud, der omfattes af § 1 i lov om
Lønmodtagernes Garantifond jf. lovbekendtgørelse nr.
686 af 20. juni 2011, som ændret ved lov nr. 58 af 30. januar
2018 og lov nr. 124 af 6. februar 2019, vil der ofte ikke
være sket korrekt og fuldstændig indberetning af
løn m.v. i perioden op til det økonomiske
sammenbrud.
Efter § 2, stk. 1, i lov om
Lønmodtagernes Garantifond omfatter fondens garanti
lønmodtagers krav på feriegodtgørelse.
Det følger af § 2 i lov nr. 58 af
30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, at feriedage og feriebetaling optjent i perioden 1.
september 2019 til 31. august 2020, som led i overgangen til
samtidighedsferie, skal indberettes og indbetales til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Indtil
31. december 2020 vil Lønmodtagernes Garantifond beregne
lønmodtagers krav på feriegodtgørelse for
overgangsåret 1. september 2019 til 31. august 2020,
når lønmodtager overfor Lønmodtagernes
Garantifond anmelder krav på lønkrav vedrørende
overgangsåret. Feriegodtgørelsen indberettes og
indbetales til FerieKonto. Senest den 31. december 2020
overfører FerieKonto alle indberetninger og indbetalinger
vedrørende overgangsåret til Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 5, stk. 1, i Lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Arbejdsgiver kan i løbet af
overgangsåret have foretaget indberetning af feriemidler, jf.
§ 3, stk. 1, og stk. 2, pkt. 1, i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler. De samlede
indberettede tilgodehavende feriemidler vil dermed kunne overstige
lønmodtagers retmæssige krav på feriemidler.
Efter 31. december 2020 vil
Lønmodtagernes Garantifond ikke længere kunne
indberette og indbetale feriegodtgørelse til FerieKonto.
Indberetning efter dette tidspunkt skal ske til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler i
overensstemmelse med § 4, stk. 3, i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler. Efter denne
bestemmelse kræver supplerende indberetning, at
lønmodtager overfor fonden dokumenterer at have foretaget de
i § 35, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse f
1177 af 9. oktober 2015 nævnte skridt, fx at kravet er
fastslået ved retssag eller fagretlig behandling.
Der er dermed ikke sikkerhed for, at de
samlede indberetninger af feriemidler for
ansættelsesforholdet er opgjort korrekt efter § 2 i lov
om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, og
det må forventes, at fejlbehæftede indberetninger vil
komme til at danne grundlag for udbetaling til lønmodtager
efter lovens § 15 og anmodning om betaling fra
Lønmodtagernes Garantifond efter lovens § 21 samt lov
om Lønmodtagernes Garantifond §§ 8a-8c.
Det foreslås derfor, at når en
lønmodtager over for Lønmodtagernes Garantifond
anmelder krav på løn m.v. optjent i perioden 1.
september 2019 til 31. august 2020, skal Lønmodtagernes
Garantifond beregne og indberette lønmodtagers samlede krav
på tilgodehavende feriemidler efter § 2 i Lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Denne
indberetning skal træde i stedet for eventuelle tidligere
indberetninger fra arbejdsgiveren. Det bemærkes, at
beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte
nærmere regler om Lønmodtagernes Garantifonds
indberetning af feriemidler efter § 3, stk. 6, som bliver stk.
7.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.11 i
lovforslagets almindelige bemærkninger samt forslaget til
§ 5 med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 2
Efter gældende § 4, stk. 1, i lov
om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,
skal Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler
(fonden) underrette arbejdsgiveren og efterfølgende
lønmodtageren om de indberettede oplysninger m.v., jf.
§ 3 og § 28, stk. 3, 2. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at når
fonden har modtaget en indberetning, jf. lovens § 3, skal
fonden underrette den enkelte arbejdsgiver om de samlede
indberetninger, som arbejdsgiveren har foretaget for hver enkelt
lønmodtager, som har et krav på tilgodehavende
feriemidler hos arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren får
således mulighed for at danne sig et overblik over de samlede
indberetninger og vil kunne berigtige eventuelle
fejlindberetninger.
Herefter skal fonden underrette den enkelte
lønmodtager om indberetning af tilgodehavende feriemidler,
der er foretaget for den enkelte lønmodtager.
Efter § 4, stk. 2, i loven, skal fonden
undersøge, om arbejdsgiver har foretaget fuldstændig
indberetning for alle lønmodtagere, jf. lovens § 3.
Det indebærer, at fonden i forbindelse
med indberetningerne, jf. lovens § 3, og underretningen herom,
jf. stk. 1, har til opgave at undersøge, om der er foretaget
indberetning af tilgodehavende feriemidler for alle de
lønmodtagere, som må formodes at have optjent ferie
efter de gældende ferieregler i perioden 1. september 2019
til og med 31. august 2020, jf. lovens § 2.
Såfremt fonden identificerer
lønmodtagere, for hvilke der må antages ikke at
være indberettet oplysninger om tilgodehavende feriemidler,
vil fonden skulle foretage høring af pågældende
arbejdsgiver og lønmodtager over den manglende
indberetning.
Det indebærer, at såfremt fonden
identificerer et lønmodtagerforhold, hvor det på
baggrund af oplysninger i fx indkomstregistret må antages, at
arbejdsgiveren ikke har indberettet tilgodehavende feriemidler,
påhviler det fonden at undersøge forholdet
nærmere.
Efter § 4, stk. 2, i loven, skal en
lønmodtager, der er uenig i en opgørelse efter §
3, gøre indsigelse senest den 30. juni 2025.
Lønmodtageren skal ved orientering af fonden ved indsigelsen
dokumentere, at lønmodtageren og arbejdsgiveren er enige om
en anden opgørelse af de tilgodehavende feriemidler, eller
at lønmodtageren har foretaget de skridt, som er nævnt
i § 35, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1177 af 9. oktober 2015.
Der er ikke hjemmel til, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om lovens § 4.
Som led i implementeringen af reglerne om
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler har der
vist sig et behov for, at der kan fastsættes nærmere
regler om fondens pligt til at underrette arbejdsgivere og
lønmodtagere om de indberettede tilgodehavende
feriemidler.
På den baggrund foreslås det, at
der indsættes en bemyndigelse i lovens § 4, hvorefter
beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om fondens pligt til at underrette
arbejdsgiver og lønmodtager om de indberettede
tilgodehavende feriemidler.
Med hjemmel i bemyndigelsen foreslås
det, at der blandt andet kan fastsættes nærmere regler
om den administrative håndtering af underretningen af
arbejdsgiver og efterfølgende underretning af
lønmodtager.
Det foreslås yderligere, at der vil
kunne fastsættes nærmere regler om rækkevidden af
fondens undersøgelsespligt efter bestemmelsen stk. 2, samt
behandlingen af eventuelle indsigelser efter stk. 3.
Den foreslåede bemyndigelse har blandt
andet til formål at sikre muligheden for at fastsætte
en smidig administration af fondens pligt til at underrette
arbejdsgiver og lønmodtager om de indberettede
tilgodehavende feriemidler samt indsigelse i tilfælde, hvor
der er uenighed om indberetningen.
Det bemærkes, at hensigten med den
foreslåede bemyndigelse ikke er at fravige de almindelige
forvaltningsretlige krav. Formålet med den foreslåede
bemyndigelse er alene skabe hjemmel til at fastsætte regler,
der præciserer fondens fremgangsmåde, i de i
bemyndigelsen nævnte situationer, inden for rammerne af de
forvaltningsretlige krav.
Som konsekvens af, at det i forslaget til
§ 3, nr. 4, foreslås at indsætte et nyt stk. 2, i
lovens § 5, således at fonden får mulighed for at
inddrive tilgodehavende feriemidler, der er indberettet efter den
31. december 2020 til fonden, foreslås det, at henvisning til
den gældende stk. 2, der som konsekvens af forslaget bliver
til stk. 3, ændres i overensstemmelse hermed.
Der henvises til bemærkningerne til
§ 3, nr. 4.
Til nr. 4.
Efter § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, skal
FerieKonto og de private feriekasser senest den 31. december 2020
overføre de tilgodehavende feriemidler til fonden, som de
har indberettet til fonden, jf. lovens § 3, stk. 2, 2.
pkt.
Efter § 5, stk. 1, 2. pkt., kan fonden
forlange tilgodehavende feriemidler, som en arbejdsgiver i strid
med reglerne ikke har indbetalt til FerieKonto eller en privat
feriekasse, betalt inden 30 dage med tillæg af renter efter
§ 28, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr.
1177 af 9. oktober 2015 (den gældende ferielov).
Fonden har dermed mulighed for at kræve
beløbet indbetalt inden 30 dage fra påkrav, ligesom
det gør sig gældende for fondens andre
inddrivelsesskridt i forslagets § 3, stk. 5, og § 10.
Fonden vil endvidere kunne tillægge kravet renter efter samme
bestemmelse, som finder anvendelse for FerieKonto og de private
feriekasser.
Bestemmelsen giver derimod ikke mulighed for,
at fonden kan inddrive tilgodehavende feriemidler, der er
indberettet efter den 31. december 2020, hvilket ikke har
været intentionen.
Det foreslås derfor, at der
indsættes et nyt stk. 2 i bestemmelsen, hvorefter
tilgodehavende feriemidler, der indberettes til fonden efter den
31. december 2020, men som skulle have været indberettet og
indbetalt til fonden senest den 31. december 2020, jf. § 3,
stk. 2, 2. pkt., vil fonden kunne forlange betalt inden 4 uger med
tillæg af renter efter § 28, stk. 2, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.
Forslaget indebærer, at fonden får
mulighed for at inddrive tilgodehavende feriemidler, der er
indberettet efter den 31. december 2020, og som skulle indbetales
til FerieKonto eller en privat feriekasse.
Til nr. 5.
Efter gældende regler i § 10, stk.
2, 1. pkt., skal fonden sende en rykkerskrivelse til arbejdsgiveren
med krav om indbetaling af samtlige tilgodehavende feriemidler
inden fire uger, i tilfælde hvor arbejdsgiver undlader at
indbetale tilgodehavende feriemidler, der er forfaldne, jf. §
3, stk. 5, 2. pkt., § 5, 2. pkt., §§ 8-9 og §
10, stk. 1.
Som konsekvens af forslaget til nr. 3,
hvorefter fonden får mulighed for at inddrive tilgodehavende
feriemidler, der er indberettet efter den 31. december 2020 til
fonden, foreslås det, at fonden vil skulle sende en
rykkerskrivelse til arbejdsgiveren med krav om indbetaling af
samtlige tilgodehavende feriemidler inden fire uger, i
tilfælde hvor arbejdsgiver undlader at indbetale
tilgodehavende feriemidler, der er forfaldne, jf. forslaget til nr.
4 og bemærkningerne her til.
Til nr. 6.
Efter gældende regler i § 12,
omfatter lønmodtagernes krav på tilgodehavende
feriemidler indberettede tilgodehavende feriemidler, jf. lovens
§ 3, med tillæg af den årligt tilskrevne
regulering efter lovens § 13.
Som konsekvens af forslaget til nr. 7, hvor
det foreslås, at tilskrivning af fondens resultat vil skulle
ske løbende ved udbetaling i stedet for en gang årligt
pr. 30. juni, foreslås det, at ordet årligt udgår
af § 12.
Til nr. 7.
Efter § 13 i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler skal fondens resultat
tilskrives én gang årligt pr. 30. juni til de enkelte
lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold til deres
andel af den samlede formue. Den årlige regulering skal
således ikke ske løbende, men kun én gang
årligt. Reguleringen vil skulle foretages af fonden og sker
som en tilskrivning af fondens årsresultat.
Det betyder, at en lønmodtager, der
opnår krav på udbetaling før den 30. juni i
året, ikke vil få reguleret beløbet det
pågældende år.
Forvaltningen af midlerne indgår i
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds regnskabs- og
revisionsmæssige forpligtelser, og fondens årsresultat
vil indgå som en del af årsrapporten for
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 18 i gældende
lov. Regnskabsåret er efter gældende ret
kalenderåret for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Efter
gældende ret vil den enkelte lønmodtagers
tilgodehavende feriemidler blive reguleret pr. 30. juni med
årsresultatet et halvt år tidligere pr. 31. december i
forhold til den enkeltes andel af fondens formue.
Tilgodehavende feriemidler, som står hos
arbejdsgiverne, indekseres en gang årligt inden udgangen af
maj måned på basis af den faktiske lønudvikling
i det foregående kalenderår efter lovens § 6, stk.
4, samt § 7. Indekseringen fastsættes af
beskæftigelsesministeren eller den, som ministeren bemyndiger
hertil. Med gældende regler vil en indeksering af midler hos
arbejdsgiverne i maj måned ikke afspejle sig i det resultat,
som fonden tilskriver lønmodtagerne ultimo juni i samme
år, da tilskrivningen som anført baserer sig på
et årsresultat fra den 31. december året før.
Såfremt en væsentlig del af de tilgodehavende
feriemidler står hos arbejdsgiverne, kan det betyde, at
reguleringen af lønmodtagernes midler ikke fuldt ud matcher
den lønudvikling, som indekseringen er udtryk for.
Etableringen og implementeringen af
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler har vist,
at det er administrativt og teknisk muligt at opgøre de
tilgodehavende feriemidler ved udbetaling til lønmodtagerne
med tillæg af en regulering på basis af en aktuel
opgørelse af fondens resultat og formue.
Desuden har det vist sig, at den årlige
lønindeksregulering, som arbejdsgiveren skal forrente de
skyldige tilgodehavende feriemidler med efter lovens § 6, stk.
4, samt § 7, ikke indgår med den seneste indeksering,
når fonden efter gældende regler tilskriver årets
resultat pr. 30. juni. Det skyldes, at den seneste indeksering, som
har fundet sted i maj måned forud for tilskrivningen, ikke
indgår i fondens resultat i og med, at fondens resultat
stammer fra det foregående kalenderår, og dermed
indeholder det foregående års indeksering. Dermed vil
reguleringen af lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler af
ovennævnte grunde ikke fuldt ud afspejle den generelle
lønudvikling.
Det foreslås i stk. 1, at fondens
resultat tilskrives én gang årligt de enkelte
lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold til deres
andel i den samlede formue, dog løbende ved udbetaling jf.
forslaget til bestemmelsen stk. 2. Forslaget indebærer, at
fondens ledelse vil kunne fastsætte datoen for den
årlige regulering efter § 13. Fonden vil således
kunne tilrettelægge forvaltningen og administrationen
på en sådan måde, at saldoopgørelserne fx
sker pr. 31. december på baggrund af fondens
årsresultat.
Det foreslås i stk. 2, at ved udbetaling
efter lovens § 15 reguleres de tilgodehavende feriemidler for
de lønmodtagere, der skal have midlerne udbetalt, med
fondens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til
den enkeltes andel af den samlede formue i fonden.
Forslaget indebærer, at tilskrivning af
fondens resultat vil kunne ske løbende ved udbetaling,
således at der ved udbetaling af tilgodehavende feriemidler
til lønmodtagerne sker en regulering af de tilgodehavende
feriemidler, således at det udbetalte beløb svarer til
den enkelte lønmodtagers andel af fondens resultat på
udbetalingstidspunktet.
Det forventes, at udbetaling sker
månedligt, og at de tilgodehavende midler ved udbetalingen
omfatter en regulering med fondens resultat ved seneste
månedsafslutning. Fondens ledelse skal sikre, at grundlaget
for at regulere de tilgodehavende midler, der skal udbetales,
bygger på en resultatopgørelse, der laves med
anvendelse af anerkendte principper og metoder for fondens
regnskabsmæssige behandling af indtægter og udgifter
samt for værdiansættelse af aktiver og passiver.
Den saldo, der reguleres ved udbetaling, vil
være den saldo, der fremgik af den seneste
saldoopgørelse, der er tilgået lønmodtageren
efter lovens § 14. Reguleringen vil omfatte den enkeltes
forholdsmæssige andel af fondens resultat i perioden siden
den seneste saldoopgørelse efter § 14 og udgangen af
kalendermåneden inden udbetalingen.
Fondens ledelse skal sikre, at reguleringen
ved udbetaling sker på basis af en aktuel opgørelse af
fondens resultat, og at resultatet opgøres med anvendelse af
anerkendte principper og metoder for fondens regnskabsmæssige
behandling af indtægter, udgifter samt
værdiansættelse af aktiver og passiver. Ved
værdiansættelsen af tilgodehavende feriemidler hos
arbejdsgivere, som endnu ikke har indbetalt de fulde beløb
til fonden, bør der ses på, hvilke beløb den
enkelte arbejdsgiver ville skulle indbetale til fonden, hvis
arbejdsgiveren på dagen for værdiansættelsen
skulle frigøre sig helt fra de økonomiske
forpligtelser over for fonden efter lovens § 6, stk. 3, og 4,
samt § 7. Værdiansættelsen vil dermed skulle svare
til arbejdsgivernes fulde indbetaling på
opgørelsesdagen efter § 6, stk. 5. Fonden kan for de
midler, der står hos arbejdsgiverne, anvende den senest
fastsatte indekseringssats efter § 7, stk. 2, i gældende
lov som grundlag for at værdiansætte den
forholdsmæssige indeksering for perioden siden seneste
indeksering efter § 7, stk. 2, og frem til datoen for
opgørelsen af fondens resultat. Vurderer fondens ledelse, at
den seneste indekseringssats efter § 7, stk. 2, er mindre
egnet end andre offentlige informationskilder til at estimere
lønudviklingen og dermed den indeksering, der forventes at
finde sted i den førstkommende maj måned, kan fonden
anvende andre offentlige kilder som grundlag for
værdiansættelsen, herunder f.eks. Dansk
Arbejdsgiverforenings konjunkturstatistik, Danmarks Statistiks
lønindeks eller udmeldte forventninger fra Økonomi-
og Indenrigsministeriet. Fondens værdiansættelse af de
tilgodehavende midler hos arbejdsgiverne sker alene af hensyn til
fondens regnskab og er uden betydning for indekseringen efter
lovens § 7 og således uden betydning for
opgørelse af arbejdsgivers fulde indbetaling, hvorved
arbejdsgiver bringer sine forpligtelser overfor fonden til
ophør efter lovens § 6, stk. 5.
Forslaget ændrer ikke på reglerne
for fondens orientering til lønmodtagerne.
Der henvises til bemærkningerne i punkt
2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter gældende regler i § 15, stk.
1, 1. pkt., i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler, skal fonden udbetale tilgodehavende
feriemidler til lønmodtager, når den
pågældende har nået folkepensionsalderen i
henhold til kapitel 1 i lov om social pension. Der stilles
således ikke krav om, at lønmodtageren skal have
forladt arbejdsmarkedet og være gået på
folkepension, blot at lønmodtageren har nået den til
enhver tid gældende folkepensionsalder. Det beløb, som
lønmodtageren vil have krav på at få udbetalt,
når pågældende når folkepensionsalderen,
vil være resultatet af den årlige regulering, som er
opnået, jf. lovens § 13.
Som konsekvens af forslaget til nr. 7, hvor
det foreslås, at tilskrivning af fondens resultat vil skulle
ske løbende ved udbetaling i stedet for en gang årligt
pr. 30. juni, foreslås det, at ordet årlige udgår
af § 15, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 9
Efter § 15, stk. 5, i lov nr. 58 af 30.
januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, har Fonden for Tilgodehavende Feriemidler ikke pligt
til at opfylde krav på udbetaling af tilgodehavende
feriemidler efter § 15, stk. 1-4, før den 1. oktober
2021.
Bestemmelsen indebærer, at
lønmodtagere, der når folkepensionsalderen før
den 1. oktober 2021, eller som opfylder en af betingelserne i
§ 15, stk. 2-4, forud for den 1. oktober 2021, først
vil kunne få deres krav på tilgodehavende feriemidler
udbetalt fra og med den 1. oktober 2021. Dette bevirker, at for
dødsfald, der sker imellem 1. september 2020 og 1. oktober
2021, vil de tilgodehavende feriemidler, der er indberettet til
Fonden for Tilgodehavende feriemidler pr 1. september 2020, ikke
kunne udbetales forud for den 1. oktober 2021.
Det foreslås, at fonden ikke har pligt
til at opfylde krav på udbetaling af tilgodehavende
feriemidler efter stk. 1, 2 og 4 før den 1. oktober
2021.
Forslaget indebærer, at udbetaling af
tilgodehavende feriemidler til dødsboer ved
lønmodtagers død undtages fra § 15, stk. 5,
således at de tilgodehavende feriemidler skal udbetales til
dødsboet ved lønmodtagers død efter § 15,
stk. 3. Med en ændring sikres det, at dødsboer
løbende kan afsluttes af skifteretten og ikke skal udskydes
til afslutning efter 1. oktober 2021.
Forslaget medfører, at fonden ved
dødsfald kan udbetale ferie optjent i perioden fra den 1.
september 2019 til den 31. august 2020 til dødsboet efter
lønmodtageren.
Arbejdsgiveren, FerieKonto eller en feriekasse
vil derimod kunne udbetale optjent ferie ved dødsfald, der
sker frem til tidspunktet, hvor indberetning er sket til fonden
efter ændringen til § 48 a, stk. 2, 1. pkt. i
gældende lov om ferie, jf. forslagets § 2, nr. 2.
Der henvises til forslagets § 2, nr. 2,
samt til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Efter § 28, stk. 1, har en
lønmodtager, som ønsker at benytte sig af retten
efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 som
ændret lov nr. 60 af 30. januar 2918 om ferie, ret til at
afholde op til 8,3 feriedage optjent i 2019 som særlige
fondsferiedage med feriebetaling fra fonden.
Som konsekvens af forslaget til § 2, nr.
3, hvorefter det foreslås at ændre 8,3 til 8,4, to
steder i § 48 a, stk. 3, foreslås det at ændre i
§ 28, stk. 1, i overensstemmelse hermed, således at det
fremgår, at en lønmodtager, som ønsker at
benytte sig af retten efter § 48 a, stk. 3, til at afholde op
til 8,4 feriedage optjent i 2019 som særlige fondsferiedage
med feriebetaling fra fonden, skal indgive ansøgning til
fonden herom.
Baggrunden for forslaget er, at såfremt
en lønmodtager har optjent 8,3 dages ferie eller mere, vil
lønmodtageren ikke have ret til fondsferiedage. En
lønmodtager, som har været ansat i 4 måneder,
vil optjene 8,32 feriedage og vil derfor ikke have ret til
fondsferiedage optjent i perioden fra den 1. september til 31.
december 2019. Mange lønmodtagere er månedsvist
ansatte fra den 1. i en måned til månedens
udløb, hvilket reelt betyder, at sådanne
lønmodtagere alene vil få ret til fondsferiedage, hvis
de har været ansat i 3 måneder eller mindre i perioden
fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019. Det har ikke
været hensigten at afskære denne gruppe af
lønmodtagere retten til fondsferiedage. Tilsvarende har det
heller ikke været hensigten, at det ikke er hele ferien, som
optjenes i perioden fra den 1. september 2019 til 31. december i
2019, som kan anvendes som fondsferiedage, idet der i denne periode
optjenes 8,32 feriedage.
Forslaget vil betyde, at en
lønmodtager, som har optjent ferie i perioden fra den 1.
september 2019 til den 31. december 2019, men som ikke har optjent
ferie i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019,
eller som i denne periode har optjent mindre end 8,4 feriedage, vil
have ret til at afholde op til 8,4 af feriedagene optjent i
perioden fra den 1. september 2019 til den 31. december 2019 som
særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
Med ændringen omfattes hele den gruppe,
der oprindeligt var tiltænkt mulighed for at afholde
fondsferiedage. Samtidig vil hele den ferie, som optjenes i
perioden fra den 1. september til 31. december i 2019, kunne
anvendes som fondsferiedage.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 2, nr. 3, samt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til §
4
Til nr. 1.
Efter gældende regler i § 14 B,
stk. 1, 1. pkt., i pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som senest
ændret ved § 125 i lov nr. 1703 af 27. december 2018,
sker beskatningen af lønmodtagerens tilgodehavende med
tillæg af årlige reguleringer, når det til sin
tid udbetales til lønmodtageren fra Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 15 i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Som konsekvens af forslaget til § 3, nr.
6 og 7, hvor det foreslås, at tilskrivning af fondens
resultat vil skulle ske løbende ved udbetaling i stedet for
en gang årligt pr. 30. juni, foreslås det, at ordet
årlige udgår af § 14 B, stk. 1, 1. pkt.
Der foreslås ingen ændringer i den
skattemæssige behandling af udbetalinger af tilgodehavende
feriemidler efter § 15 i lov nr. 58 om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemider.
Formålet med forslaget er at
præcisere, at skattebehandlingen ved udbetaling omfatter det
fulde beløb, som lønmodtageren får udbetalt
inklusiv de reguleringer, fonden har foretaget i perioden efter
indberetning af de tilgodehavende feriemidler og frem til
udbetalingstidspunktet.
Til §
5
Til nr. 1.
Efter § 2, stk. 1, i lov om
Lønmodtagernes Garantifond jf. lovbekendtgørelse nr.
686 af 20. juni 2011, som ændret ved lov nr. 58 af 30. januar
2018 og lov nr. 124 af 6. februar 2019, omfatter fondens garanti
lønmodtagers krav på feriegodtgørelse.
Når lønmodtager overfor Lønmodtagernes
Garantifond anmelder lønkrav, beregner fonden derfor
også et eventuelt krav på feriegodtgørelse.
Det følger af § 2 i lov nr. 58 af
30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, at feriedage og feriebetaling optjent i perioden 1.
september 2019 til 31. august 2020 som led i overgangen til
samtidighedsferie skal indberettes og indbetales til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
Indtil 31. december 2020 kan
Lønmodtagernes Garantifond beregne lønmodtagers krav
på feriegodtgørelse for overgangsåret 1.
september 2019 til 31. august 2020, når lønmodtager
overfor Lønmodtagernes Garantifond anmelder lønkrav
vedrørende overgangsåret. Feriegodtgørelsen
indberettes og indbetales til FerieKonto, og overføres
derfra til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler, jf. § 5, stk.1, i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler.
Efter 31. december 2020 kan
Lønmodtagernes Garantifond ikke indberette og indbetale
feriegodtgørelse optjent i overgangsåret til
FerieKonto, og fonden vil derfor ikke have anledning til at beregne
denne feriegodtgørelse. De lønmodtagerkrav fonden
behandler, vil derfor ikke få indberettet feriemidler af
lønkrav vedrørende overgangsåret men vil via fx
retssag eller fagretlig sag, skulle få fastslået
størrelsen af de tilgodehavende feriemidler, der burde
være indberettet, jf. § 4, stk. 3, i lov om forvaltning
og administration af tilgodehavende feriemidler.
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler har således hverken hjemmel eller de
nødvendige oplysninger til at foretage en beregning af
lønmodtagers feriemidler, med henblik på at korrigere
de modtagne indberetninger. Det må derfor forventes, at
fejlbehæftede indberetninger vil komme til at danne grundlag
for udbetaling til lønmodtager og krav om betaling fra
Lønmodtagernes Garantifond.
Det foreslås på den baggrund i
stk. 1, at i situationer, hvor lønmodtageren anmelder krav
på løn m.v. optjent i perioden 1. september 2019 til
31. august 2020, beregner Lønmodtagernes Garantifond
på arbejdsgiverens vegne lønmodtagers samlede krav
på tilgodehavende feriemidler, jf. § 2 i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Det foreslås yderligere i stk. 2, at
lønmodtager efter anmodning skal give fonden oplysninger og
dokumentation til brug for beregning efter forslaget stk. 1.
Det foreslås desuden i stk. 3, at fonden
indberetter lønmodtagers samlede beregnede feriemidler til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf.
§ 3, stk. 6, i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler.
Forslaget indebærer, at
Lønmodtagernes Garantifond, når fonden behandler en
lønmodtagers anmeldelse af lønkrav vedrørende
overgangsåret, skal foretage en samlet beregning af
lønmodtagers krav på feriemidler for
overgangsåret og derefter foretage indberetning heraf til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
Beregning skal ske på samme grundlag som
Lønmodtagernes Garantifond beregner feriegodtgørelse,
og vil forudsætte, at fonden får tilsvarende
oplysninger og dokumentation vedrørende overgangsåret
som vedrørende øvrige perioder, hvor der beregnes
feriegodtgørelse. Lønmodtager skal derfor give fonden
oplysninger og dokumentation til brug for beregningen.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 3, nr. 1, samt til punkt 2.11 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 og 3.
Som konsekvens af forslaget til § 5, nr.
4, hvor det foreslås, at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i
§ 10 i lov om Lønmodtagernes Garantifond jf.
lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret
ved lov nr. 58 af 30. januar 2018 og lov nr. 124 af 6. februar
2019, så ministeren vil kunne fastsætte nærmere
regler om Lønmodtagernes Garantifonds beregning og
indberetning af feriemidler, forslås det, at opremsningen
tilpasses sprogligt, som følge af forslaget til nr. 4.
Der henvises til bemærkningerne til
§ 5, nr. 4.
Til nr. 4.
Efter § 10 i lov om Lønmodtagernes
Garantifond jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011,
som ændret ved lov nr. 58 af 30. januar 2018 og lov nr. 124
af 6. februar 2019, kan beskæftigelsesministeren
fastsætte regler om anmeldelse af krav over for fonden,
herunder frist for indgivelse af anmeldelse, hvilken dokumentation
der skal medfølge anmeldelsen, fondens behandling af krav og
udbetaling fra fonden.
Det foreslås at udvide denne
bemyndigelse, således at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler for Lønmodtagernes Garantifonds
beregning og indberetning af feriemidler, som følge af
forslaget til § 5, nr. 1, hvorefter Lønmodtagernes
Garantifond skal indberette lønmodtagers samlede krav
på tilgodehavende feriemidler efter § 2 i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler,
når en lønmodtager over for Lønmodtagernes
Garantifond anmelder krav på løn m.v. optjent i
perioden 1. september 2019 til 31. august 2020.
Til §
6
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 1. september 2020. jf.
dog stk. 2. Dette gælder for forslagets § 1 om
ændringer i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der
træder i kraft den 1. september 2020. Bestemmelserne
vedrører frist for meddelelse til FerieKonto ved
overførsel på grund af feriehindring, frist for
opbevaring af regnskabsmateriale, renteberegning af og modregning i
arbejdsgivernes betaling for administrationen af FerieKonto der
betales via Samlet Betaling samt mulighed for at
pålægge bøde straf ved manglende efterlevelse af
et afgivet påbud om at afleverer tilstrækkelig
dokumentation til Arbejdsmarkedets Feriefond. Det foreslås,
at disse regler finder anvendelse fra det tidspunkt hvor
samtidighedsferie indføres dvs. den 1. september 2020, da
der er tale om ændringer i loven der i øvrigt
træder i kraft på samme dato.
Det foreslås i stk.
2, at §§ 2, 3 og 5træder i kraft den 1.
september 2019. Dette vedrører ændringer i lov om
ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015,
som indsat ved § 49 i lov om ferie nr. 60 af 30. januar 2018
[der træder i kraft 1. januar 2019], og ændringer i lov
om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, der
træder i kraft den 1. januar 2019. Bestemmelsen
vedrører udbetaling af feriemidler til boet efter en
afdød lønmodtager samt præcisering af
betingelserne for opnåelse af retten til at gøre brug
af særlige fondsferiedage. Samlet vedrører
ændringerne i bestemmelserne de feriemidler, der optjenes i
perioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020, dvs.
overgangsordningen i forbindelse med indførelse af
samtidighedsferie, og derfor foreslås det, at disse skal
gælde fra tidspunktet hvor indefrysningsperioden starter.
Desuden vedrører ikrafttrædelsen den 1. september 2019
indsættelse af en bestemmelse i § 36 i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, om
forældelse af Arbejdsmarkedets Feriefonds og de private
feriefondes krav på uhævet feriebetaling.
Forslaget vil ikke skulle finde anvendelse
på Færøerne og Grønland. Både
Færøerne og Grønland har vedtaget egne
ferielove og er ikke omfattet af ferieloven og lov om forvaltning
og administration af tilgodehavende feriemidler. Den
færøske og grønlandske ferielovgivning er
opbygget efter de samme principper som den gældende danske
ferielov, men adskiller sig dog på flere punkter herfra.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | I lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,
foretages følgende ændringer: | | | | § 22. Er en
lønmodtager på grund af særlige forhold, jf.
§§ 12-14, afskåret fra at holde optjent betalt
ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb,
overføres op til 4 ugers årlig betalt ferie til den
efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Arbejdsgiveren
meddeler senest den 31. december i ferieafholdelsesperioden til
FerieKonto eller den, der skal udbetale ferien, at ferien
overføres. Stk.
2… | | 1. § 22, stk. 1, 2. pkt., ændres
»31. december i ferieafholdelsesperioden« til:
»31. januar efter ferieafholdelsesperiodens
udløb«. | § 23. Efter
ferieårets udløb kan en lønmodtager og en
arbejdsgiver aftale, at optjent ferie med løn og
ferietillæg ud over 4 uger, udbetales før
ferieafholdelsesperiodens udløb. Har lønmodtageren
ikke været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret
på fuld tid, skal lønmodtageren skriftligt
erklære, at lønnen under ferie og ferietillægget
vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at
lønmodtageren i ferieåret ikke har modtaget offentlige
ydelser som nævnt i § 27, stk. 1. Stk. 2. Efter
ferieårets udløb kan en lønmodtager og en
arbejdsgiver aftale, at optjent ferie med feriegodtgørelse
og sygeferiegodtgørelse ud over 4 uger, udbetales før
ferieafholdelsesperiodens udløb. Lønmodtageren skal
skriftlig erklære, at betingelserne i 1. pkt. er opfyldt. Har
lønmodtageren ikke været ansat hos arbejdsgiveren i
hele ferieåret på fuld tid, skal lønmodtageren
skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen
vedrører optjent ferie udover 4 uger, og at
lønmodtageren i ferieåret ikke har modtaget offentlige
ydelser som nævnt i § 27, stk. 1. Arbejdsgiveren har
pligt til at gemme erklæringen efter bogføringslovens
regler om opbevaring af regnskabsmateriale. | | 2. I § 23, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Arbejdsgiveren har pligt til at
gemme erklæringen efter bogføringslovens regler om
opbevaring af regnskabsmateriale.« 3. § 23, stk. 2, 4. pkt., ophæves. | | | | §
34. . . Stk.
2… Stk. 3.
Feriepengeudbetaleren skal senest den 15. november efter
ferieafholdelsesperiodens udløb afregne beløb
omfattet af stk. 1 til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en
privat feriefond, jf. stk. 2. | | 4. I § 34, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Krav på uhævet
feriebetaling efter stk. 1 og 2 forældes 5 år efter
forfaldsdatoen efter 1. pkt.« | §
35… Stk.
2… Stk. 3. Sker
indbetaling ikke rettidigt, pålægges arbejdsgiveren at
betale renter af kravet om betaling med 1,5 pct. for hver
påbegyndt måned fra forfaldsdatoen. Stk.
3-8… Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere
regler om opkrævning af betalingen efter stk. 2, herunder om
betaling for opkrævningen, og om at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand og eftergive betaling af
renter af betalingen m.v. | | 5. § 35, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3.
Sker indbetaling ikke rettidigt, pålægges
arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af kravet med
den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af
§ 5 i renteloven.« 6. I § 35, stk. 9, indsættes efter
»betaling for opkrævningen,«: »og
modregning«. | | | | § 46. Med
bøde straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav uden
rimelig grund undlader at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende
straffes en au pair-persons værtsfamilie, jf. § 43, stk.
2. | | 7. I § 46
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2.
Med bøde straffes den, der ikke efterkommer et
pålæg efter § 41, stk. 1.« | §
47… Stk.
2… Stk.
3… Stk.4…
Loven finder ikke anvendelse på ferie, som inden lovens
ikrafttrædelse er varslet til afholdelse helt eller delvis i
september 2020, eller på ferie, som er optjent under den
hidtil gældende ferielov, og som ikke i medfør af
§ 48 i denne lov er overført til afholdelse efter denne
lov eller til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler efter lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler. For sådan ferie finder de hidtil
gældende regler anvendelse. Stk.
5… | | 8. I § 47 indsættes efter stk. 4 som
nye stykker: »Stk. 5.
For ferie omfattet af stk. 4 træffer FerieKonto
afgørelse efter § 44, stk. 1-9, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015. Stk. 6.
Afgørelser efter stk. 5 kan af den, som afgørelsen
vedrører, indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at sagens parter har
fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til
FerieKonto, som vurderer sagen på ny. Fastholder FerieKonto
sin afgørelse helt eller delvist, sendes sagen til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og sagens parter
underrettes samtidig herom.« Stk. 5 bliver herefter til stk. 7. | | | § 2 | | | | | | I lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som
ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29. december 2015 og
§ 49 i lov nr. 60 af 30. januar 2018, foretages
følgende ændringer: | | | | §
29… Stk.
2… Stk. 3.
Feriebetaling omfattet af § 48 a kan ikke udbetales efter
lovens kapitel 5 og 5 a. | | 1. I § 29, stk. 3, indsættes efter
»5 a«: », medmindre udbetaling sker efter §
30, stk. 5.« | §
36… Stk.
2… Stk. 3.
Arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 31
administrerer feriegodtgørelsen, skal senest den 15.
november efter ferieårets udløb afregne beløb
omfattet af stk. 1 til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til et
andet ferieformål, jf. stk. 2. | | 2. I § 36, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Krav på uhævet
feriebetaling efter stk. 1 og 2 forældes 5 år efter
forfaldsdagen efter 1. pkt. | § 48
a… Stk. 2. Ferie
optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august
2020 kan ikke afholdes eller udbetales efter denne lov, jf. dog
stk. 3, medmindre lønmodtageren er omfattet af § 2 a i
denne lov. Sådan optjent ferie behandles efter reglerne i lov
om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Feriegodtgørelse, løn under ferie og
ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen
over månedsskiftet fra august til september 2019 anses for
optjent i september 2019. Feriegodtgørelse, løn under
ferie og ferietillæg, som vedrører en
lønperiode hen over månedsskiftet fra august til
september 2020 anses for optjent i september 2020. Stk. 3. En
lønmodtager, som har optjent ferie i perioden fra 1.
september 2019 til 31. december 2019, men som ikke har optjent
ferie i perioden fra 1. januar 2019 til 31. august 2019, eller som
i denne periode har optjent mindre end 8,3 feriedage, har ret til
at afholde op til 8,3 af feriedagene optjent i perioden fra 1.
september 2019 til 31. december 2019 som særlige
fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Stk.
4… | | 3. I § 48 a, stk. 2, 1. pkt. indsættes
efter »§ 2 a«: »eller § 30, stk.
5,«. 4. To steder i
§ 48 a, stk. 3, ændres
»8,3« til: »8,4«. | | | § 3 | | | | | | I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,
foretages følgende ændringer: | | | | § 3.
… Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om indberetningen, herunder om dens indhold og form, og
nærmere regler om opkrævning af et
administrationsbidrag ved indberetning af et krav, der kan afvises
efter stk. 4, herunder om opkrævning af gebyrer for
rykkerskrivelser og niveauet herfor. Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte
nærmere regler om fremgangsmåden og vilkårene for
sanktioner og håndhævelse i forbindelse med mangelfuld
indberetning af tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 5. | | 1. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt
stykke: »Stk. 6.
I situationer, hvor lønmodtager over for
Lønmodtagernes Garantifond anmelder krav på løn
m.v. optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020,
indberetter Lønmodtagernes Garantifond lønmodtagers
samlede krav på tilgodehavende feriemidler efter § 2,
jf. § 4 a i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som senest
ændret ved lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler og lov nr. 124 af 6.
februar 2019 om ændring af lov om Lønmodtagernes
Garantifond. Indberetning fra Lønmodtagernes Garantifond
træder i stedet for eventuelle tidligere indberetninger fra
arbejdsgiveren.« Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og
8. | §
4. … Stk. 3. En
lønmodtager, der er uenig i en opgørelse efter §
3, skal gøre indsigelse til arbejdsgiveren senest den 30.
juni 2025. Ved orientering af fonden om indsigelsen skal
lønmodtageren dokumentere, at lønmodtageren og
arbejdsgiveren er enige om en anden opgørelse af de
tilgodehavende feriemidler, eller dokumentere, at
lønmodtageren har foretaget de nævnte skridt i §
35, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177
af 9. oktober 2015 | | 2. I § 4 indsættes som stk. 4: »Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om fondens underretning af arbejdsgiverarbejdsgivere og
lønmodtagerlønmodtagere om de indberettede
oplysninger, herunder om den administrative håndtering heraf,
fondens undersøgelsespligt og eventuelle
indsigelser.« | § 5.
FerieKonto og private feriekasser skal til fonden overføre
de tilgodehavende feriemidler, der er indberettet til fonden, jf.
§ 3, stk. 2, 2. pkt., senest den 31. december 2020, jf. dog
stk. 2. Tilgodehavende feriemidler, som en arbejdsgiver har
indberettet til FerieKonto eller en privat feriekasse, men i strid
med reglerne ikke har indbetalt hertil, kan fonden forlange betalt
inden 4 uger med tillæg af renter efter § 28, stk. 2, i
lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober
2015. Stk. 2. Senest
den 1. april 2020 skal FerieKonto overføre de feriemidler,
der er indbetalt til FerieKonto for perioden fra den 1. september
2019 til den 31. december 2019, til fonden. | | 3. I § 5, stk. 1,
1. pkt., ændres »jf. dog stk. 2« til:
»jf. dog stk. 3«. 4. I § 5
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2.
Tilgodehavende feriemidler, der indberettes til fonden efter den
31. december 2020, men som skulle have været indberettet og
indbetalt til fonden senest den 31. december 2020, jf. § 3,
stk. 2, 2. pkt., kan fonden forlange betalt inden 4 uger med
tillæg af renter efter § 28, stk. 2, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. | §
10… Stk. 2.
Undlader en arbejdsgiver at indbetale tilgodehavende feriemidler,
der er forfaldne, jf. § 3, stk. 5, 2. pkt., § 5, stk. 1,
2. pkt., §§ 8 og 9 og § 10, stk. 1, skal fonden,
når dette ikke allerede er sket, sende en rykkerskrivelse til
arbejdsgiveren med krav om indbetaling af samtlige tilgodehavende
feriemidler inden 4 uger. Kravet om rykkerskrivelse gælder
dog ikke ved forfald som følge af arbejdsgiverens konkurs
eller arbejdsgiverens død, såfremt der træffes
afgørelse om insolvensbehandling, eller hvor boet sluttes
ved boudlæg uden skiftebehandling. Rykkerskrivelsen kan
pålægges gebyr. | | 5. I § 10, stk. 2,
1. pkt., indsættes efter »§ 5, stk. 1, 2.
pkt., «: »§ 5, stk. 2,«. | § 12. En
lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler efter
denne lov omfatter indberettede tilgodehavende feriemidler, jf.
§ 3, med tillæg af den årligt tilskrevne
regulering efter § 13, jf. dog § 28, stk. 3. | | 6. I § 12 udgår
»årligt«. | § 13.
Fondens resultat tilskrives én gang årligt pr. 30.
juni de enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i
forhold til deres andel i den samlede formue. | | 7. § 13 affattes således: »§
13. Fondens resultat tilskrives én gang årligt
de enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i
forhold til deres andel i den samlede formue, dog løbende
ved udbetaling, jf. stk. 2. Stk. 2. Ved
udbetaling efter § 15 reguleres de tilgodehavende feriemidler
for de lønmodtagere, der skal have midlerne udbetalt, med
fondens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til
den enkeltes andel af den samlede formue i fonden.« | § 15.
Fonden udbetaler tilgodehavende feriemidler med tillæg af
årlige reguleringer, jf. § 13, til lønmodtageren,
når lønmodtageren har nået folkepensionsalderen
i henhold til kapitel 1 i lov om social pension, jf. dog stk. 2-5.
Lønmodtageren og fonden kan aftale, at tilgodehavende
feriemidler udbetales på et senere tidspunkt. Stk.
2-4. . . . | | 8. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres
»årlige reguleringer, jf. § 13« til:
»regulering, jf. § 13, stk. 2« | Stk. 5. Fonden
har ikke pligt til at opfylde krav på udbetaling af
tilgodehavende feriemidler efter stk. 1-4 før den 1. oktober
2021. Stk.
6… | | 9. I § 15, stk. 5, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1, 2 og 4«. | | | | § 28. En
lønmodtager, som ønsker at benytte sig af retten
efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som
ændret ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om ferie,
til at afholde op til 8,3 feriedage optjent i 2019 som
særlige fondsferiedage med feriebetaling fra fonden, skal
indgive ansøgning til fonden herom. Stk.
2-6… | | 10. I § 28, stk. 1, ændres
»8,3« til: »8,4«. | | | § 4 | | | I pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som senest
ændret ved § 125 i lov nr. 1703 af 27. december 2018,
foretages følgende ændring: | | | | § 14 B.
Udbetaling af tilgodehavende feriemidler med tillæg af
årlige reguleringer, jf. § 15 i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de
hidrører fra indbetalinger til fonden omfattet af § 19,
stk. 5, jf. dog stk. 2. Øvrige udbetalinger efter § 15
i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Krav på tilgodehavende feriemidler
som nævnt i § 8 a, stk. 2, i lov om
Lønmodtagernes Garantifond, som Lønmodtagernes
Garantifond indbetaler til Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler efter § 8 b i lov om
Lønmodtagernes Garantifond, medregnes ikke til
lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Af kravet betaler
arbejdsgiveren en afgift på 38 pct. § 38 finder ikke
anvendelse på denne afgift | | 1. I § 14 B, stk. 1, 1. pkt., ændres
»årlige reguleringer« til:
»regulering«. | | | § 5 | | | | | | I Lov om Lønmodtagernes
Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011,
som ændret ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015,
§ 10 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, § 31 lov nr. 58
af 30. januar 2018 og lov nr. 124 af 6. februar 2019, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. Efter § 4 indsættes: »§ 4
a. I situationer, hvor lønmodtageren anmelder krav
på løn m.v. optjent i perioden 1. september 2019 til
31. august 2020, beregner fonden på arbejdsgiverens vegne
lønmodtagers samlede krav på tilgodehavende
feriemidler, jf. § 2 i Lov nr. 58 af 30. januar 2018 om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Stk. 2.
Lønmodtager skal efter anmodning give fonden oplysninger og
dokumentation til brug for beregning efter stk. 1. Stk. 3. Fonden
indberetter lønmodtagers samlede beregnede feriemidler til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf.
§ 3, stk. 6, i Lov nr. 58 af 30/01/2018 om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler.« | § 10.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om 1) anmeldelse af krav over for fonden,
herunder frist for indgivelse af anmeldelse, 2) hvilken dokumentation der skal
medfølge anmeldelsen, 3) fondens behandling af krav og 4) udbetaling fra fonden. | | 2. I § 10, nr. 3, ændres »krav
og« til: »krav,«. 3. I § 10, nr. 4, ændres
»fonden.« til: »fonden og«. 4. I § 10 indsættes som nr. 5: »5) fondens beregning og
indberetning af feriemidler efter § 4 a.« |
|