Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 23. april 2019
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ferie og lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler med
flere love
(Præcisering af antallet af
fondsferiedage, indførelse af modregningsadgang, ensretning
af rentebestemmelse og udbetaling fra fonden ved dødsfald
m.v.)
§ 1
I lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 22, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »31. december i ferieafholdelsesperioden«
til: »31. januar efter ferieafholdelsesperiodens
udløb«.
2. I
§ 23, stk. 1, indsættes som
3. pkt.:
»Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen
efter bogføringslovens regler om opbevaring af
regnskabsmateriale.«
3. § 23,
stk. 2, 4. pkt., ophæves.
4. I
§ 34, stk. 3, indsættes som
2. pkt.:
»Krav på uhævet
feriebetaling efter stk. 1 og 2 forældes 5 år efter
forfaldsdagen efter 1. pkt.«
5. § 35,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Sker indbetaling ikke rettidigt, pålægges
arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af kravet med
den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af
§ 5 i renteloven.«
6. I
§ 35, stk. 9, indsættes
efter »betaling for opkrævningen«: »og
modregning«.
7. I
§ 46 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Med bøde straffes den, der ikke efterkommer et
pålæg efter § 41, stk. 1.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
8. I
§ 47 indsættes efter stk. 4
som nye stykker:
»Stk. 5.
For ferie omfattet af stk. 4 træffer FerieKonto
afgørelse efter § 44, stk. 1-9, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.
Stk. 6.
Afgørelser efter stk. 5 kan af den, som afgørelsen
vedrører, indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, inden 4 uger efter at sagens parter har
fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til
FerieKonto, som vurderer sagen på ny. Fastholder FerieKonto
sin afgørelse helt eller delvis, sendes sagen til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og sagens parter
underrettes samtidig herom.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
§ 2
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1177 af 9. oktober 2015, som ændret ved § 5 i lov
nr. 1868 af 29. december 2015 og § 49 i lov nr. 60 af 30.
januar 2018, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 29, stk. 3, indsættes
efter »5 a«: », medmindre udbetaling sker efter
§ 30, stk. 5«.
2. I
§ 36, stk. 3, indsættes som
2. pkt.:
»Krav
på uhævet feriebetaling efter stk. 1 og 2
forældes 5 år efter forfaldsdagen efter 1.
pkt.«
3. I
§ 48 a, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 2 a«: »eller §
30, stk. 5,«.
4. To
steder i § 48 a, stk. 3,
ændres »8,3« til: »8,4«.
§ 3
I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning
og administration af tilgodehavende feriemidler foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3 indsættes efter stk. 5
som nyt stykke:
»Stk. 6. I
situationer, hvor en lønmodtager over for
Lønmodtagernes Garantifond anmelder krav på løn
m.v. optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31.
august 2020, indberetter Lønmodtagernes Garantifond
lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende
feriemidler efter § 2, jf. § 4 a i lov om
Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr.
686 af 20. juni 2011, som ændret ved lov nr. 58 af 30. januar
2018 og lov nr. 124 af 6. februar 2019. Indberetning fra
Lønmodtagernes Garantifond træder i stedet for
eventuelle tidligere indberetninger fra arbejdsgiveren.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og
8.
2. I
§ 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om fondens underretning af arbejdsgivere og
lønmodtagere om de indberettede oplysninger, herunder om den
administrative håndtering heraf, fondens
undersøgelsespligt og eventuelle indsigelser.«
3. I
§ 5, stk. 1, 1. pkt., ændres
»jf. dog stk. 2« til: »jf. dog stk. 3«.
4. I
§ 5 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Tilgodehavende feriemidler, der indberettes til fonden efter den
31. december 2020, men som skulle have været indberettet og
indbetalt til fonden senest den 31. december 2020, jf. § 3,
stk. 2, 2. pkt., kan fonden forlange betalt inden 4 uger med
tillæg af renter efter § 28, stk. 2, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5. I
§ 10, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 5, stk. 1, 2. pkt.,«:
»og stk. 2,«.
6. I
§ 12 udgår
»årligt«.
7. §
13 affattes således:
Ȥ 13. Fondens resultat
tilskrives en gang årligt de enkelte lønmodtageres
tilgodehavende feriemidler i forhold til deres andel af den samlede
formue, dog løbende ved udbetaling, jf. stk. 2.
Stk. 2. Ved
udbetaling efter § 15 reguleres de tilgodehavende feriemidler
for de lønmodtagere, der skal have midlerne udbetalt, med
fondens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til
den enkeltes andel af den samlede formue i fonden.«
8. I
§ 15, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »årlige reguleringer, jf. § 13«
til: »regulering, jf. § 13, stk. 2«.
9. I
§ 15, stk. 5, ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1, 2 og 4«.
10. I
§ 28, stk. 1, ændres
»8,3« til: »8,4«.
§ 4
I pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som
ændret bl.a. ved § 33 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 og
senest ved § 13 i lov nr. 339 af 2. april 2019, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 14 B, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »årlige reguleringer« til:
»regulering«.
§ 5
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret
ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 10 i lov
nr. 1669 af 26. december 2017, § 31 lov nr. 58 af 30. januar
2018 og lov nr. 124 af 6. februar 2019, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a. I situationer,
hvor lønmodtageren anmelder krav på løn m.v.
optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august
2020, beregner fonden på arbejdsgiverens vegne
lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende
feriemidler, jf. § 2 i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler.
Stk. 2.
Lønmodtageren skal efter anmodning give fonden oplysninger
og dokumentation til brug for beregning efter stk. 1.
Stk. 3. Fonden
indberetter lønmodtagerens samlede beregnede feriemidler til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf.
§ 3, stk. 6, i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler.«
2. I
§ 10, nr. 3, ændres
»krav og« til: »krav,«.
3. I
§ 10, nr. 4, ændres
»fonden.« til: »fonden og«.
4. I
§ 10 indsættes som nr. 5:
»5)
fondens beregning og indberetning af feriemidler efter § 4
a.«
§ 6
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 67 af 25. januar 2019, som ændret ved § 2 i lov nr.
701 af 8. juni 2018 og § 3 i lov nr. 339 af 2. april 2019,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 25 a, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »8,3« til: »8,4«.
2. I
§ 25 c, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »8,3« til: »8,4«.
§ 7
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. september 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 2,
3, 5 og 6 træder i kraft den 1. september 2019.