Fremsat den 27. februar 2019 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

(Støtteordninger til forsøgsvindmøller, ophør af støtteordning for husstandsvindmøller i 2020 og udvidelse af den kommunale indsigelsesret m.v.)

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016 og § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, nr. 6, udgår », jf. dog regler fastsat efter § 35 e, stk. 4«.

2. I § 22 b, stk. 1, ændres »8 km« til: »15 km«.

3. §§ 35 c, 35 d og 35 f ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 35 c. Denne bestemmelse omhandler pristillæg for elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019 for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 100 mio. kr. (2017-priser).

Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn om pristillæg i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2024 for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter puljernes størrelse og antal for perioden fra den 1. januar 2020 og til og med den 31. december 2024.

Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde, jf. stk. 2 og 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om loft for den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt.

Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen, jf. stk. 2 og 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om det maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.«

»§ 35 d. Denne bestemmelse omhandler pristillæg for elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og vindmøller, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune, jf. § 35 c.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019 for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 10 MW i 2018 og en pulje på 25 MW i 2019.

Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn om pristillæg i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2024 for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter puljernes størrelse og antal for perioden fra den 1. januar 2020 og til og med den 31. december 2024.

Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg, regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen, jf. stk. 2 og 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om det maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.«

»§ 35 e. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller på land, der opfylder kriterierne i stk. 3 (særordning for mindre landvindprojekter), og som nettilsluttes senest den 31. december 2020, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud for et projekts påbegyndelse og senest den 31. december 2019 efter ansøgning give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 39 mio. kr. (2017-priser).

Stk. 3. Der kan alene ydes tilsagn om pristillæg til projekter, der opfylder følgende kriterier:

1) Der skal i 2017 have været behandling af en klagesag vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet.

2) En lokalplan for projektet skal være vedtaget inden den 1. januar 2017.

3) Projektet udgør maksimalt seks vindmøller.

Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.

Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg, fastsætter regler om nærmere kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017 og fastsætter kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet i puljen.«

4. § 40 ophæves.

5. § 41, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud for et projekts påbegyndelse yde tilsagn om pristillæg i perioden 2016-2019 for elektricitet fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Tilsagn om pristillæg efter 1. pkt. ydes for elektricitet fra følgende vindmøller med den nævnte støtte inden for en pulje på 1 MW pr. år:

1) Vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 10 kW eller derunder. For elektricitet fremstillet på sådanne vindmøller ydes et pristillæg, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 212 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016. For vindmøller, hvor der er ydet tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således, at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 38 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med den 1. januar 2019. Pristillægget ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnets fra Energinet eller energi-, forsynings- og klimaministeren gældende pristillæg.

2) Vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør over 10 kW, dog højst 25 kW. For elektricitet fremstillet på sådanne vindmøller ydes et pristillæg, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris udgør 132 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016. For vindmøller, hvor der er ydet tilsagn om pristillæg den 1. januar eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således, at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 18 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med den 1. januar 2019. Pristillægget ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet eller energi-, forsynings- og klimaministeren gældende pristillæg.«

6. I § 43, stk. 1 og 2, ændres i alt tre steder »35 f« til: »35 e«.

7. I § 43, stk. 3, nr. 2, udgår »§ 40 eller«.

8. I § 51, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, nr. 1, ændres »35 f« til: »35 e«.

9. I § 51, stk. 5, 1. pkt., udgår », 40«.

10. I § 51, stk. 5, 2. pkt., udgår »§ 40 og«.

11. I § 55, stk. 1 og 2, ændres »35 f« til: »35 e«.

12. I § 56, stk. 1, ændres »35 f« til: »35 e«.

§ 2

I lov nr. 504 af 23. maj 2018 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg m.v.), foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 51, ophæves.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3, 6, 8, 11 og 12 og § 2. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for ansøgninger om forundersøgelsestilladelser modtaget før den 1. juli 2019. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 35 c, stk. 3 og 4, § 35 d, stk. 3 og 4 og § 35 f, stk. 4 og 5, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 35 c, stk. 5 og 6, § 35 d, stk. 5 og 6, og § 35 e, stk. 4 og 5, i lov om fremme af vedvarende energi.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2019, og i lov nr. 504 af 23. maj 2018 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet.

Lovforslaget er en udmøntning af energiaftalen af 29. juni 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti og vedrører forslag til støtteordninger for forsøgsvindmøller i 2020 til 2024, ophør af direkte støtte til husstandsvindmøller for nye anlæg fra og med 2020 og udvidelse af den kommunale indsigelsesret.

Regeringen ønsker med lovforslaget bl.a. at fastlægge det fremtidige grundlag for støtte til forsøgsvindmøller. Med lovforslaget foreslås det, at de to ordninger for støtte til forsøgsvindmøller, der blev indført med stemmeaftale af 26. september 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 med senere justeringer foretaget i februar 2018 (herefter benævnt Stemmeaftalen), videreføres i årene 2020-2024. De to støtteordninger til forsøgsvindmøller foreslås videreført for at udbygge Danmarks position som globalt førende inden for udviklings- og demonstrationsprojekter på vindområdet.

Den ene støtteordning omfatter forsøgsvindmøller, der etableres på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune. Den anden støtteordning omfatter forsøgsvindmøller, der etableres uden for de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Det foreslås, at der i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelserne for de to ordninger fastsættes årlige støttepuljer for de to støtteordninger. Med energiaftalen af 29. juni 2018 er der samlet afsat 4,2 mia. kr. til teknologineutrale udbud af solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024, og det er parterne bag energiaftalens ønske, at støtten til forsøgsvindmøller finansieres heraf.

Endvidere ønskes det med lovforslaget, at støtteordningen til nye husstandsvindmøller ophører fra og med 2020. Forslaget vil medføre, at der ikke kan gives tilsagn om pristillæg til husstandsvindmøller i 2020. Baggrunden for ophøret af støtteordningen til husstandsvindmøller er, at regeringen ønsker at understøtte en omkostningseffektiv og markedsbaseret grøn omstilling. Ophævelsen af støtteordningen foreslås at gælde for direkte støtte til nye anlæg fra og med 2020.

Derudover ønskes det med lovforslaget at udvide den kommunale indsigelsesret fra 8 km til 15 km. Indsigelsesretten indebærer i dag, at kommuner får mulighed for at fremsætte indsigelse mod opstilling af visse havvindmøller, hvis den ansøgte placering af vindmøllerne er op til 8 km fra kommunens kyststrækning. I takt med, at der udvikles større havvindmølletyper, ønskes kommunernes mulighed for indsigelse mod havvindmøller tæt på kysten tilsvarende udvidet. På denne måde kan der tages øget hensyn til lokalbefolkningen, og der kan opnås øget sikkerhed for lokal opbakning til kystnære havvindmølleprojekter. Den foreslåede ændring vil indebære, at kommunalbestyrelser vil få indflydelse på, om der skal opstilles visse havvindmøller op til 15 km. fra kommunens kyststrækning.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om ophævelse af en bestemmelse vedrørende en støtteordning for elværksfinansierede vindmøller, der er udløbet, samt ophævelse af en bestemmelse vedrørende en støtteordning for landvindmøller, der endnu ikke er sat i kraft.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Støtteordning for forsøgsvindmøller inden for de nationale testcentre for store vindmøller

2.1.1. Gældende ret

Kapitel 6 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2019 (i det følgende benævnt VE-loven) indeholder regler om pristillæg for elektricitet produceret på anlæg, som anvender vedvarende energikilder.

Det fremgår af VE-lovens § 35 c, stk. 1, at bestemmelsen omhandler elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune og opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019. ¬Det fremgår af § 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1743 af 17. december 2018 om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land inden for de to nationale testcentre, at en forsøgsvindmølle er en vindmølle, som opstilles på et af de to nationale testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild (herefter benævnt 'de nationale testcentre'), og som er prototypecertificeret, jf. bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller med senere ændringer.

Det fremgår af § 35 c, stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning kan give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 100 mio. kr.

Undlader en kommende ejer at ansøge og opnå tilsagn om pristillæg fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for at få pristillæg for elektricitet fremstillet på den eller de pågældende vindmøller.

Af § 35 c, stk. 3, fremgår det, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde. Herudover fremgår det af bestemmelsen, at ministeren endvidere kan fastsætte regler om loft for den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt.

Pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde fremgår af bekendtgørelse nr. 1743 af 17. december 2018 om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land inden for de to nationale testcentre. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, at pristillægget til vindmøller, som senest den 31. december 2018 opnår tilsagn om pristillæg, fastsættes til 13 øre pr. kWh, som ydes i en periode på tre år fra nettilslutningen. Af bekendtgørelsens § 5 fremgår det, at pristillægget til vindmøller, som senest den 31. december 2019 opnår tilsagn om pristillæg, fastsættes til 2,98 øre pr. kWh, som ydes i en periode på tre år fra nettilslutningen.

Det fremgår af § 35 c, stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om det maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.

De nærmere regler for administration af støtteordningen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1743 af 17. december 2018 om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land inden for de to nationale testcentre.

2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er med energiaftale af 29. juni 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgået aftale om at etablere en støtteordning for forsøgsvindmøller etableret inden for testcentrene. Forslaget til støtteordningen for forsøgsvindmøller inden for testcentrene vil ligne den ordning, der blev indført med stemmeaftale af 26. september 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 med senere justeringer foretaget i februar 2018.

Med forslaget om støtteordningen for forsøgsvindmøller kan energi-, forsynings- og klimaministeren yde tilsagn om støtte i perioden 2020-2024. Det forventes, at der oprettes årlige puljer, som kan søges efter først-til-mølle-princippet. Puljernes størrelse vil fremgå af en bekendtgørelse for støtteordningen, der vil blive udstedt efter lovforslagets vedtagelse. Det forventes, at der vil kunne modtages støtte igennem ordningen i en treårig periode, svarende til den maksimale levetid for et prototypecertifikat. Støtteperioden vil ikke kunne forlænges ud over tre år, selv om møllen recertificeres inden udløbet af det oprindelige prototypecertifikat.

Det forventes, at størrelsen på pristillægget, der vil blive givet tilsagn om, vil blive ændret løbende i takt med afholdelse af teknologineutrale udbud, der forventes afholdt i perioden 2019-2024. Det pristillæg, som ansøger har modtaget tilsagn om, vil dog ikke kunne ændre sig på baggrund af udfaldet af de efterfølgende teknologineutrale udbud. Det første teknologineutrale udbud blev afholdt i 2018, og med energiaftalen er det aftalt, at de teknologineutrale udbudsrunder skal fortsætte til og med 2024. Det forventes, at pristillægget for støtteordningen til forsøgsvindmøller skal følge det højeste bud af de vindende bud i den foregående udbudsrunde for teknologineutrale udbud. Pristillæggets størrelse fremgår derfor ikke direkte af lovforslaget, men vil fremgå af en bekendtgørelse for ordningen. Endvidere forventes det, at der ved bekendtgørelse bl.a. vil blive fastsat frist for ansøgning om hhv. tilsagn om pristillæg og udbetaling af pristillæg.

Den foreslåede støtteordning vil udgøre statsstøtte og vil skulle anmeldes til Europa-Kommissionen i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 8 om forholdet til EU-retten.

2.2. Støtteordning for forsøgsvindmøller uden for de nationale testcentre for store vindmøller

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af VE-lovens § 35 d, stk. 1, at § 35 d omhandler elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, der opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og vindmøller, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Forsøgsvindmøller er vindmøller, der opstilles med henblik på at udvikle nye vindmølletyper eller til test og afprøvning af ændringer af forhold, der optimerer møllens design og kan forbedre vindmøllens driftssikkerhed og udnyttelse af vindenergien. Forsøgsvindmøller har enten et prototypecertifikat efter § 5 eller et certifikat til fabriksnye vindmøller, der ombygges til forsøg og demonstration, og hvor der foreligger en forsøgsplan efter § 8 i bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller med senere ændringer.

Der kan i medfør af § 41 under visse betingelser ydes pristillæg til vindmøller, der er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, og har en installeret effekt på 25 kW eller derunder. Støtteordningen i medfør af § 35 d omfatter dog ikke vindmøller, der leverer elektricitet til ejerens eget forbrug uanset vindmøllens effekt.

Det følger af § 35 d, stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren efter ansøgning forud for et projekts påbegyndelse kan give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 10 MW i 2018 og en pulje på 25 MW i 2019.

Undlader en kommende ejer at ansøge og opnå tilsagn om pristillæg fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for pristillæg for elektricitet fremstillet på den eller de pågældende vindmøller.

Af § 35 d, stk. 3, fremgår det, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.

Pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde fremgår af bekendtgørelse nr. 1679 af 17. december 2018 om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land uden for de to nationale testcentre. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, at pristillægget til vindmøller, som senest den 31. december 2018 opnår tilsagn om pristillæg, fastsættes til 11 øre pr. kWh, som ydes i en periode på 20 år fra nettilslutningen. Af bekendtgørelsens § 5 fremgår det, at pristillægget til vindmøller, som senest den 31. december 2019 opnår tilsagn om pristillæg, fastsættes til 2,27 øre pr. kWh, som ydes i en periode på 20 år fra nettilslutningen.

Det fremgår af § 35 d, stk. 4, 1. pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om tilsagn og om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen.

Det fremgår af § 35 d, stk. 4, 2. pkt., at ministeren endvidere kan fastsætte regler om det maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.

De nærmere regler for administration af støtteordningen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1679 af 17. december 2018 om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land uden for de to nationale testcentre.

2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er med energiaftale af 29. juni 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgået aftale om at etablere en støtteordning for forsøgsvindmøller på land etableret uden for testcentrene. Støtteordningen vil ligne den ordning, der blev indført med stemmeaftale af 26. september 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 med senere justeringer foretaget i februar 2018.

Med forslaget om støtteordningen til forsøgsvindmøller på land kan energi-, forsynings- og klimaministeren yde tilsagn om støtte i perioden 2020-2024. Det forventes, at der oprettes årlige puljer, som vil kunne søges efter først-til-mølle-princippet. Puljernes størrelse vil fremgå af bekendtgørelsen for støtteordningen.

Det forventes, at størrelsen på pristillægget, der vil blive givet tilsagn om, vil blive ændret løbende i takt med afholdelse af teknologineutrale udbud, der forventes afholdt i 2019-2024. Det pristillæg, som ansøger har modtaget tilsagn om, vil dog ikke kunne ændre sig på baggrund af udfaldet af de teknologineutrale udbud. Det første teknologineutrale udbud er igangsat i september 2018, og med energiaftalen er det aftalt, at de teknologineutrale udbudsrunder skal fortsætte til og med 2024. Det foreslås, at pristillægget ikke bliver indsat i loven, men vil blive fastsat ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes bl.a., at pristillægget vil skulle ændres løbende, da pristillæggets størrelse vil skulle følge gennemsnittet af de vindende bud i den foregående teknologineutrale udbudsrunde, der løber i perioden 2019-2024. Endvidere foreslås det, at der ved bekendtgørelse bl.a. fastsættes frist for ansøgning om tilsagn om pristillæg og ansøgning om udbetaling af pristillæg. De endelige rammer for støtteordningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen.

Den foreslåede støtteordningen vil udgøre statsstøtte og vil skulle anmeldes til Europa-Kommissionen i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 8 om forholdet til EU-retten.

2.3. Ophør af støtteordning for husstandsvindmøller fra og med 2020

2.3.1. Gældende ret

VE-lovens § 41 omhandler elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, og som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation (husstandsvindmølle).

I medfør af VE-lovens § 41, stk. 4, nr. 2, kan der ydes pristillæg for elektricitet fremstillet på husstandsvindmøller i 2020.

Det fremgår af § 41, stk. 2-4, hvilket pristillæg der kan ydes i forskellige perioder, herunder fremgår det af stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbegyndelse kan yde tilsagn om pristillæg i perioden 2016-2020 for elektricitet fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

Af § 41, stk. 4, nr. 2, fremgår det, at der i 2020 kan ydes tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet forbrugsinstallationen udgør 25 kW eller derunder. Derudover fremgår det, at for elektricitet fremstillet på sådanne vindmøller ydes et pristillæg, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra energi-, forsynings- og klimaministeren gældende pristillæg.

Af § 51, stk. 1, fremgår det, at netvirksomhederne på timebasis indberetter mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 35 a-35 f, 36-43, 43 a, 44-77, 49 og 50, til Energinet. Energinet fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.

Af § 51, stk. 2, nr. 1, fremgår det, at markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 a-35 f, 37 og 39-41, § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2, og §§ 46 og 47 fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.

Støtten til husstandsvindmøller trådte i kraft den 11. februar 2015 efter, den var blevet godkendt af Europa-Kommissionen. Støtteordningen til husstandsvindmøller blev for 2016 ændret, og for perioden 2017-2020 blev støtteordningen den 27. januar 2017 ændret igen. Ændringerne indebar en aftrapningsordning for nye husstandsvindmøller for perioden 2016-2020, som dels består af en støtteordning med puljer på 1 MW pr. år i perioden 2016-2019 og dels består af en åben støtteordning for 2020, som ikke er begrænset af en pulje. Herudover blev støtteperioden nedsat fra 20 til 12 år.

De nærmere betingelser for støtteordningen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1185 af 26. september 2018 om pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v. I bekendtgørelsen er bl.a. fastsat tidspunktet for ansøgningsrunderne og nærmere regler for administration af puljerne.

2.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forslag om ophør af støtteordningen til husstandsvindmøller fra og med 2020 er en udmøntning af Energiaftalen af 29. juni 2018. Regeringen ønsker at understøtte en omkostningseffektiv grøn omstilling drevet af markedet, hvor og når dette er muligt. Det foreslås derfor med dette lovforslag, at støtteordningen for husstandsvindmøller ophæves for at understøtte en udbygning med vedvarende energi på konkurrencevilkår. Ophævelsen af støtteordningen foreslås at gælde for nye anlæg fra og med 2020.

Forslaget vil medføre, at der fra 1. januar 2020 ikke kan gives tilsagn om støtte efter VE-lovens § 41, stk. 4, nr. 2. De anlæg, der er omfattet af § 41, stk. 4, nr. 2, er vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet forbrugsinstallationen udgør 25 kW eller derunder.

Forslaget vil ikke få betydning for dem, der allerede modtager støtte til en husstandsvindmølle, og dem, der inden 2020 har opnået tilsagn om støtte til en husstandsvindmølle.

2.4. Udvidelse af den kommunale indsigelsesret

2.4.1. Gældende ret

Tilladelse til udnyttelse af energi fra vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone gives efter reglerne i VE-lovens §§ 22-29.

I Danmark gives tilladelser til opstilling af havvindmøller efter to forskellige procedurer: ved udbud eller uden for udbud (efter ansøgning også benævnt "åben dør-procedure"). Uden for udbud er det projektudvikleren selv, der tager initiativ til at etablere havvindmøller på en selvvalgt lokalitet ved at indsende en ansøgning om tilladelse til at foretage forundersøgelser på lokaliteten. Den nuværende åben dør-procedure blev indført med elforsyningsloven i 1999.

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske stat, og at forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kun kan finde sted efter tilladelse fra energi-, forsynings og klimaministeren. Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til at foretage forundersøgelser enten gives efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.

Ved ansøgning uden for udbud gives tilladelse til at foretage forundersøgelser efter VE-lovens § 22 og § 23, stk. 4. Det fremgår af § 23, stk. 4, 1. pkt., at ved ansøgning uden for udbud kan energi-, forsynings- og klimaministeren give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt udnyttelse af energi er relevant. Der kan ikke gives tilladelse, hvis etablering af produktionsanlæg på forhånd må anses for udelukket, f.eks. pga. hensyn til miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v., jf. bemærkningerne til § 22, stk. 10 og 11, i forslaget til lov nr. 641 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-2013, tillæg A, side 40-41.

Det fremgår af § 23, stk. 4, 2. pkt., at hvis flere søger tilladelse for samme område, gives tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor.

Det fremgår af VE-lovens § 24, at når forundersøgelserne er afsluttet, indsendes en forundersøgelsesrapport til energi-, forsynings og klimaministeren, som tager stilling til, om rapporten kan godkendes. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at hvis forundersøgelsesrapporten godkendes, har ansøgeren ret til udnyttelse af den godkendte rapport efter bestemmelserne i § 24, stk. 2-4, og til at ansøge om etableringstilladelse efter § 25.

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 2, at der meddeles tilladelse til etablering af elproduktionsanlæg til ansøgere, der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Med lov nr. 1705 af 23. december 2016 blev der indført en kommunal indsigelsesret for at øge kommunalbestyrelsernes indflydelse ved vurderingen af, hvornår der skal etableres havmøller ud for kommunens kyststrækning. Den kommunale indsigelsesret skal ses i sammenhæng med, at energi-, forsynings- og klimaministeren ved indførelsen af den kommunale indsigelsesret tilbagekaldte sin delegation af beslutningskompetence vedrørende tildeling af forundersøgelsestilladelse til Energistyrelsen således, at det nu er ministeren, der træffer afgørelse om tilladelse til at foretage forundersøgelser.

Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 1, at en kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse mod, at der gives tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår havvindmøller, der planlægges placeret op til 8 km fra kommunens kyststrækning. Indsigelse skal gives i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse.

Indsigelsesretten medfører, at kommunalbestyrelser har mulighed for at fremsætte en betinget indsigelse mod opstilling af havvindmøller etableret uden for udbud i en afstand af 8 km fra kommunens kyststrækning. At den kommunale indsigelsesret er betinget indebærer, at klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn, herunder eksempelvis med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den kvoteomfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerheden i det konkrete tilfælde kan være så afgørende, at et projekt gennemføres trods kommunal indsigelse.

Det fremgår endvidere af § 22 b, stk. 1, at en indsigelse skal frembringes, inden der gives tilladelse til forundersøgelser. Kommunalbestyrelsen skal fremsætte sin eventuelle indsigelse senest i forbindelse med myndighedshøringen af ansøgningen. Baggrunden herfor er, at det på et så tidligt stadie som muligt afklares, hvorvidt en kommunalbestyrelse ikke er interesseret i et vindmølleprojekt. Dette sikrer, at projektudvikleren ikke gennemfører forundersøgelser, hvorefter projektet senere bremses. En forundersøgelsestilladelse er dog ikke en garanti for, at projektet senere modtager en etableringstilladelse, da forundersøgelserne kan vise, at projektet ikke kan lade sig gøre, eksempelvis pga. miljøhensyn.

Af § 23, stk. 4, 3. pkt., fremgår det, at hvis en kommunalbestyrelse gør indsigelse efter § 22 b, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren meddele afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse, medmindre der foreligger klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, der afgørende taler for udnyttelse af energi i det pågældende område.

I tilfælde af, at der foreligger en kommunal indsigelse, beror det endvidere på en konkret vurdering, om der foreligger tungtvejende klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, herunder med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer og hensynet til forsyningssikkerheden, så et projekt bør gennemføres på trods af den kommunale indsigelse.

Den kommunale indsigelsesret blev indført med henblik på at sikre, at kommunalbestyrelser får mulighed for at få indflydelse på, om der skal opstilles havvindmøller langs kommunens kyststrækning.

Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal fremsætte deres indsigelse over for energi-, forsynings- og klimaministeren.

Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 3, at Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget skal orienteres om en kommunalbestyrelses indsigelse inden energi, forsynings-, og klimaministeren giver tilladelse til forundersøgelser efter § 23, stk. 4, jf. § 22.

Hvis udvalget ikke kan tilslutte sig ministerens beslutning om enten at give forundersøgelsestilladelse på trods af den kommunale indsigelse eller afvise ansøgningen om forundersøgelsestilladelse, er ministeren ikke bundet heraf.

Af § 24, stk. 2, fremgår det, at ansøgeren inden for 3 måneder efter godkendelse af forundersøgelsesrapporten skal meddele, om denne ønsker at opføre et produktionsanlæg på lokaliteten. Inden for samme frist, kan retten overdrages til en anden. Af stk. 3 fremgår det, at hvis energi-, forsynings- og klimaministeren modtager et rettidigt tilsagn som angivet i stk. 2, fastsættes en frist for modtagelse af ansøgning om etableringstilladelse efter § 25. Der kan stilles krav om sikkerhedsstillelse for gennemførelse af projektet. Det fremgår af § 24, stk. 4, at hvis energi-, forsynings- og klimaministeren ikke modtager et rettidigt tilsagn omfattet af stk. 2, eller hvis en frist efter stk. 3 ikke overholdes, kan ministeren uden vederlag til ansøgeren stille forundersøgelsesrapporten til rådighed for andre, der herefter har mulighed for at søge om etableringstilladelse efter § 25.

Med lov nr. 1705 af 23. december 2016 blev der endvidere indført en overgangsregel, jf. lovens § 3, stk. 4, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan gøre indsigelse mod, at der gives etableringstilladelse efter VE-lovens § 25 på baggrund af en forundersøgelsesrapport, der er stillet til rådighed efter VE-lovens § 24, stk. 4, hvis ansøgningen om forundersøgelsestilladelse er modtaget før lovens ikrafttræden, og ansøgningen om etableringstilladelse på baggrund af forundersøgelsesrapporten er modtaget efter lovens ikrafttræden. I disse tilfælde vil VE-lovens § 22 b, stk. 1, om kommunal indsigelsesret finde anvendelse.

2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Parterne bag energiaftalen af 29. juni 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti vil øge kommunalbestyrelsernes indflydelse ved etablering af kystnære havvindmøller yderligere. Det foreslås derfor med dette lovforslag, at den kommunale indsigelsesret udvides fra 8 km til 15 km. Dette vil give kommunalbestyrelser en øget indflydelse ved vurderingen af, om der skal gives tilladelse til etablering af kysnære åben dør-havvindmøller langs kommunens kyststrækninger.

Som det er tilfældet med den gældende kommunale indsigelsesret, vil Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg blive orienteret om ansøgningen, inden der træffes afgørelse, hvis en kommunalbestyrelse har gjort brug af indsigelsesretten.

Det, at den kommunale indsigelsesret er betinget, indebærer som hidtil for den gældende kommunale indsigelsesret, at klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn, herunder eksempelvis med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den kvoteomfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerheden i det konkrete tilfælde kan være så afgørende, at et projekt gennemføres trods kommunal indsigelse.

Det foreslås, at udvidelsen af den kommunale indsigelsesret til 15 km skal gælde i tilfælde, hvor en ansøgning om forundersøgelsestilladelse er modtaget fra og med den 1. juli 2019.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det følger af den foreslåede ændring om videreførelse af de to støtteordninger til forsøgsvindmøller, at det vil øge de statslige udgifter til støtte til vedvarende energi. Med energiaftalen af 29. juni 2018 er der samlet afsat 4,2 mia. kr. til teknologineutrale udbud af solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024, og det er aftalt, at støtten til forsøgsvindmøller finansieres herfra.

Puljernes størrelse vil senest blive fastlagt i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelserne for ordningerne.

Det forventes, at for forsøgsvindmøller omfattet af støtteordningen inden for de nationale testcentre vil støtten blive givet til den faktiske elproduktion i op til tre år fra vindmøllerne nettilsluttes. Det forventes, at påbegyndelsen af de første udbetalinger igennem ordningen vil ske i 2020. Tidspunktet for påbegyndelsen af støtteudbetalinger er dog behæftet med usikkerhed, da det afhænger af nettilslutningstidspunktet.

Det forventes, at for forsøgsvindmøller omfattet af støtteordningen uden for de nationale testcentre vil støtten blive givet til den faktiske elproduktion i op til 20 år fra tidspunktet for nettilslutning. Det forventes, at påbegyndelsen af de første udbetalinger igennem ordningen vil ske i 2020. Tidspunktet for påbegyndelsen af støtteudbetalinger er dog behæftet med usikkerhed, da det afhænger af nettilslutningstidspunktet.

Den foreslåede ændring skønnes ikke at øge omfanget af Energistyrelsens opgaver væsentligt, da forslaget ligner de to hidtidigt gældende ordninger. Den eventuelle forøgelse af opgaver, forventes afholdt inden for de eksisterende rammer.

Den forslåede ændring om ophøret af støtteordningen til husstandsvindmøller i 2020 vurderes at ville medføre en mindre lettelse i de administrative byrder, idet Energistyrelsens sagsbehandling i tilknytning til ordningen vil bortfalde.

I de foregående år inden 2020 har der været udbudt støtte til husstandsvindmøller gennem årlige puljer på op til 1 MW. Det fremgår af gældende ret, at støtten til husstandsvindmøller i 2020 ikke er begrænset i en pulje, men er en åben støtteordning. Dette indebærer, at husstandsvindmøller optaget på støtteordningen i 2020 ville kunne egetforbruge den producerede elektricitet direkte og dermed opnå fritagelse for afgifter, PSO og tariffer. Det vil ifølge gældende ret være muligt at opnå en fast afregningspris for elektricitet leveret til det kollektive elnet på 60 øre/kWh i en støtteperiode på 12 år.

Hvis der antages en udbygning på 1 MW på støtteordningen for husstandsvindmøller i 2020, ville staten ved et ophør af ordningen få en samlet besparelse af støtteudgifter på ca. 5,9 mio. kr. over den 12-årige støtteperiode. Derudover ville det statslige mindreprovenu fra elafgiften reduceres med ca. 1,6 mio. kr. i perioden 2021-2032.

Hvis støtteordningen i 2020 svarede til 1 MW på ordningen, forventes det ikke at have nogen effekt på finanslovsåret 2020. I finanslovsåret 2021 forventes det, at støtteudgifterne reduceres med ca. 0,63 mio. kr., mens det reducerede mindreprovenu forventes at udgøre ca. 0,17 mio. kr.

Kvantificeringen af sparede støtteudgifter og det reducerede mindreprovenu ovenfor er udregnet under forudsætning af en udbygning på 1 MW. Da støtteordningen for husstandsvindmøller i 2020 ikke er begrænset i en pulje, ville der reelt kunne forekomme en højere udbygning end 1 MW. Dermed kan ophævelsen af støtteordningen reelt give større besparelser af støtteudgifter og en større reduktion af mindreprovenu.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og brugervenlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsens vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper, som er blevet vurderet for dette lovforslag. Da lovforslaget formål er hhv. ophævelse af en støtteordning (støtte til husstandsvindmøller i 2020) og videreførelse af to støtteordninger (til forsøgsvindmøller), vurderes de syv principper for digitalisering ikke relevant i denne sammenhæng. Det skal hertil bemærkes, at ansøger af støtteordningerne har mulighed for at ansøge om tilsagn om støtte via e-boks.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for staten.

Den kommunale indsigelsesret på 8 km blev indført pr. 1. januar 2017. Gør en kommunalbestyrelse brug af den betingede indsigelsesret, kan det medføre øget eller ændret administration i kommunerne. Den foreslåede ændring om udvidelsen til 15 km vil kunne medføre, at flere kystnære havvindmølleprojekter vil blive omfattet af den kommunale indsigelsesret. Som det er tilfælde efter gældende regler, vil kommunalbestyrelserne dog ikke blive pålagt at bruge indsigelsesretten og kan dermed frit afveje, om den eventuelt øgede administration opvejer eventuel effekt af indsigelsen. Indsigelsesretten vurderes derudover ikke at være væsentligt mere byrdefuldt for kommunalbestyrelsen end afgivelse af høringssvar, som kommunalbestyrelsen har mulighed for efter de gældende regler.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af de foreslåede bemyndigelser til at udforme regler for to støtteordninger til forsøgsvindmøller vil blive undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelser. De økonomiske og administrative konsekvenser forventes udelukkende at berøre virksomheder, der søger støtte gennem ordningerne.

Den foreslåede ændring om ophøret af støtteordningen til husstandsvindmøller i 2020 vurderes ikke at få væsentlige økonomiske omkostninger for erhvervslivet, idet støtten primært gives til husstandsanlæg.

Et ophør af støtteordningen for husstandsvindmøller i 2020 vil give forbrugerne færre økonomiske incitamenter til at investere i husstandsvindmøller. Virksomheder, der producerer eller forhandler husstandsvindmøller, må derfor forvente en lavere efterspørgsel som følge heraf. Et ophør af ordningen vil fjerne den direkte støtte, men vil ikke afskære forbrugerne fra at investere, hvorfor en kvantificering af effekten for producenter og forhandlere af husstandsvindmøller er vanskelig at vurdere.

Den foreslåede ændring om udvidelse af den kommunale indsigelsesret fra 8 km til 15 km vil udgøre en øget risiko for projektudviklere af åben dør-havvindmøller, der planlægger projekter op til 15 km fra kysten, da kommunens indsigelse kan få betydning for projektets gennemførelse. Kommunen skal dog fremsætte en eventuel indsigelse i forbindelse med myndighedshøringen, inden der meddeles forundersøgelsestilladelse. Indsigelsesmuligheden falder dermed tidligt i projektforløbet, og forslaget vurderes derfor ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for opstilleren.

De foreslåede ændringer vurderes ikke at påvirke virksomhedernes mulighed for at udvikle, teste og anvende digitale teknologier og forretningsmodeller. Energistyrelsen vurderer derfor ikke, at principperne for agil erhvervsrettet lovgivning er relevant for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede ordning for forsøgsvindmøller inden for de nationale testcentre udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1, og skal derfor anmeldes til Europa-Kommissionen. Den foreslåede ordning forventes at blive anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108). Forordningen er tidsbegrænset til udgangen af 2020. Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at det er hensigten, at forordningens gyldighedsperiode vil blive forlænget indtil udgangen af 2022. Hvis den foreslåede ordning mod forventning ikke kan anmeldes efter forordningen, vil ordningen blive anmeldt i medfør af Europa-Kommissionens meddelelse om Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). I givet fald vil ordningen først kunne træde i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen. Det forventes, at ordningen vil kunne træde i kraft den 1. januar 2020.

Den foreslåede ordning for forsøgsvindmøller uden for de nationale testcentre udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1, og skal derfor anmeldes til Europa-Kommissionen. Den foreslåede ordning forventes at blive anmeldt i medfør af Europa-Kommissionens meddelelse om Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at det er hensigten, at retningslinjernes gyldighedsperiode vil blive forlænget indtil udgangen af 2022. Ordningen vil først kunne træde i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning af støtteordningen, herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ordningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen. Det foreslås derfor, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ordningens ikrafttræden. Det forventes, at ordningen vil kunne træde i kraft den 1. januar 2020.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. november til den 7. december 2018 været i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Brintbranchen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen Merchants, Chevron Danmark, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, De frie Energiselskaber, Debra - Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI - Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energinet, Energisammenslutningen, Energitjenesten, Eniig, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi , Frederiksberg Kommune, FSR - Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess ApS, HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nævnenes Hus, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet - FinansDanmark, Reel Energi Oplysning (REO), SE, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Statoil A/S, Syd Energi, Tekniq, Teknologisk Institut, TREFOR, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Wind Estate A/S, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 1, nr. 6, i VE-loven, at projektets påbegyndelse defineres som enten påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først, jf. dog regler fastsat efter § 35 e, stk. 4.

Det foreslås, at », jf. dog regler fastsat efter § 35 e, stk. 4« udgår af § 5, stk. 1, nr. 6.

Baggrunden for forslaget til ændringen skal ses i sammenhæng med forslaget om ophævelse af § 1, nr. 51, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og forslaget om, at den gældende § 35 f ændres til § 35 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Med forslaget vil henvisningen til § 35 e, stk. 4, i § 5, stk. 1, nr. 6, ikke længere være relevant.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 22 b, stk. 1, i VE-loven, at en kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse mod, at der gives tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår havvindmøller, der planlægges placeret op til 8 km fra kommunens kyststrækning. Indsigelse skal indgives i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse.

Af § 23, stk. 4, fremgår det, at ved ansøgning uden for udbud kan energi-, forsynings- og klimaministeren give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne. Søger flere tilladelse for samme område, gives tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor. Gør en kommunalbestyrelse indsigelse efter § 22 b, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren meddele afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse, medmindre der foreligger klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, der afgørende taler for udnyttelse af energi i det pågældende område.

Det foreslås, at »8 km« ændres til »15 km« i § 22 b, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil indebære, at kommunalbestyrelser vil kunne gøre indsigelse mod, at der gives tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår havvindmøller, der planlægges placeret op til 15 km fra kommunens kyststrækning. Indsigelse skal fortsat indgives i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse.

At den kommunale indsigelsesret fortsat er betinget indebærer, at klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn, herunder eksempelvis med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den kvoteomfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerheden i det konkrete tilfælde kan være så afgørende, at et projekt gennemføres trods kommunal indsigelse.

Baggrunden for forslaget om at udvide den kommunale indsigelsesret er, at kommunernes mulighed for indsigelse mod havvindmøller tæt på kysten ønskes udvidet i takt med, at der udvikles større havvindmølletyper. Med udvidelsen kan der tages øget hensyn til lokalbefolkningen, og der kan opnås øget sikkerhed for lokal opbakning til kystnære havvindmølleprojekter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger om udvidelsen af den kommunale indsigelsesret.

Til nr. 3

§§ 35 c-35 f blev indsat i VE-loven ved § 1, nr. 51, i lov nr. 504 af 23. maj 2018 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg m.v.). § 35 e er endnu ikke sat i kraft, da den vedrører en statsstøtteordning, som Europa-Kommissionen har givet udtryk for ikke kan godkendes i medfør af statsstøtteretningslinjerne. Ved dette forslag foreslås §§ 35 c og 35 d nyaffattet, og der foreslås nye stk. 3 og 4 indsat i både §§ 35 c og 35 d. Herudover foreslås § 35 e ophævet, hvorefter den gældende § 35 f bliver til § 35 e. §§ 35 c, 35 d og 35 e affattes således af lovtekniske hensyn på ny. Samtidig foreslås § 1, nr. 51, i lov nr. 504 af 23. maj 2018 ophævet, jf. § 2 i dette lovforslag.

§ 35 c

Det fremgår af den gældende § 35 c, stk. 1, i VE-loven, at bestemmelsen omhandler elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune og opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019.

Forsøgsvindmøller er vindmøller, der opstilles med henblik på at udvikle nye vindmølletyper eller til test og afprøvning af ændringer af forhold, der optimerer møllens design og kan forbedre vindmøllens driftssikkerhed og udnyttelse af vindenergien. Forsøgsvindmøller har enten et prototypecertifikat efter § 5 eller et certifikat til fabriksnye vindmøller, der ombygges til forsøg og demonstration, og hvor der foreligger en forsøgsplan efter § 8 i bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller med senere ændringer.

Med nyaffattelsen af § 35 c, stk. 1, foreslås det, at der efter »omhandler« indsættes »pristillæg for«, og »opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019« udgår af bestemmelsen. Forslaget indebærer, at § 35 c, stk. 1, ikke tidsmæssigt begrænses til 31. december 2019. Dette skal ses i sammenhæng med forslaget om nyaffattelse af § 35 c, stk. 2, hvor støtteordningen for forsøgsvindmøller frem til 31. december 2019 fremgår. Derudover skal forslaget ses i sammenhæng med forslaget til § 35 c, stk. 3, hvor støtteordningen fra perioden den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2024 fremgår, jf. nedenfor.

Forslaget til § 35 c, stk. 1, omhandler således pristillæg for elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Det fremgår af den gældende § 35 c, stk. 2, i VE-loven, at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbegyndelse kan give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 100 mio. kr. (2017-priser).

Af forslaget til det nyaffattede § 35 c, stk. 2, fremgår det, at der for vindmøller omfattet af stk. 1, kan gives tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019 indenfor en pulje på 100 mio. kr. (2017-priser).

Forslaget vil indebære, at tidsbegrænsningen for den allerede udmøntede støtteordning for forsøgsvindmøller fremgår af § 35 c, stk. 2, fremfor som i den gældende § 35 c, hvor tidsbegrænsningen for støtteordningen fremgår af § 35 c, stk. 1. Støtteordningen for 2018-2019 er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1743 af 17. december 2018 om pristillæg til elektricitet på forsøgsvindmøller på land inden for de to nationale testcentre.

Undlader en kommende ejer at ansøge og opnå tilsagn og opnå pristillæg fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for pristillæg for elektricitet fremstillet på den eller de pågældende vindmøller.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil skulle ansøges om tilsagn om pristillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs. før investeringen er irreversibel, og etablering af vindmøller er påbegyndt. Definition af projektets påbegyndelse følger af lovens § 5, stk. 1, nr. 6. Heraf fremgår det, at projektets påbegyndelse enten er påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først.

Det foreslås derudover at affatte et nyt stk. 3 og 4 i bestemmelsen.

Det følger af forslaget til § 35 c, stk. 3, at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning kan give tilsagn om pristillæg i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2024 for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1.

Affattelsen af det nye stk. 3 vil indebære, at støtteordningen til forsøgsvindmøller omfattet af forslaget til stk. 1 udvides med perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2024.

Undlader en kommende ejer at ansøge og opnå tilsagn og opnå pristillæg fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for pristillæg for elektricitet fremstillet på den eller de pågældende vindmøller.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil skulle ansøges om tilsagn om pristillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs. før investeringen er irreversibel, og etablering af vindmøller er påbegyndt. Definition af projektets påbegyndelse følger af lovens § 5, stk. 1, nr. 6. Heraf fremgår det, at projektets påbegyndelse enten er påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil med forslaget kunne yde tilsagn om pristillæg i denne periode. Det er endnu ikke fastlagt, om støtteordningen vil blive udmøntet som en årlig pulje, der er åben for ansøgninger, indtil hele den årlige pulje er opbrugt, eller om den vil blive udmøntet i flere årlige puljer. Det forventes, at der for hver pulje vil blive fastsat en frist for ansøgning om tilsagn om pristillæg.

Det følger af forslaget til det nye § 35 c, stk. 4., at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter puljernes størrelse og antal for perioden 2020-2024, jf. forslaget til et nyt stk. 3.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte puljernes størrelse og antal ved bekendtgørelse. Hverken puljernes størrelse eller antal er endnu fastlagt. Det foreslås derfor, at ministeren kan fastsætte disse i en bekendtgørelse for støtteordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om støtteordningen for forsøgsvindmøller inden for de nationale testcentre for store vindmøller.

Det fremgår af det gældende § 35 c, stk. 3, 1. pkt., i VE-loven, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.

Det gældende stk. 3, 1. pkt. nyaffattes med lovforslaget som stk. 5, 1. pkt.

Det forslås, at der i det nye stk. 5, 1. pkt., fremgår en henvisning til stk. 2 og stk. 3.

Hensigten med de foreslåede henvisninger er, at det tydeligt fremgår, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler henholdsvis om pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.

Forslaget til § 35 c, stk. 5, 1. pkt., vil således medføre, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.

Bemyndigelsen i forslaget til stk. 5, 1. pkt., bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte pristillæggets størrelse. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte et pristillæg svarende til højeste accepterede bud i de kommende teknologineutrale udbud, der forventes afholdt årligt i perioden 2019-2024. Det forventes således, at størrelsen på pristillægget, der vil blive givet tilsagn om, vil blive ændret løbende i takt med afholdelse af teknologineutrale udbud.

Derudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren, i medfør af stk. 5, 1. pkt., til at fastsætte støtteperioden. Det forventes, at støtteperioden fastsættes til tre år

Det fremgår af gældende § 35 c, stk. 3, 2. pkt., i VE-loven, at ministeren kan fastsætte regler om loft for den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt.

Det gældende stk. 3, 2. pkt. bliver med lovforslaget til stk. 5, 2. pkt.

Det følger af det nye stk. 5, 2. pkt., at ministeren får mulighed for at fastsætte regler om loft for den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt. Bemyndigelsen skal anvendes, såfremt særordningen for 2020-2024 for forsøgsvindmøller opstillet på testcentrene vil kunne omfattes af den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108). Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Den foreslåede ændring indebærer, at udbetaling af støtte til et projekt skal stoppes, inden støtten overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.

Det fremgår af det gældende § 35 c, stk. 4, 1. pkt., i VE-loven, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen.

Det gældende stk. 4, 1. pkt., i VE-loven, foreslås nyaffattet og bliver med lovforslaget til stk. 6, 1. pkt.

Det forslås, at der i det nye stk. 6, 1. pkt., fremgår en henvisning til stk. 2 og stk. 3.

Henvisningerne foreslås indsat, så det tydeligt fremgår, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen.

Det fremgår af forslaget til stk. 6, 1. pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen.

Det forventes, at ministeren i medfør af stk. 6, 1. pkt., vil fastsætte regler, om hvilke oplysninger ansøgninger om tilsagn og ansøgninger om udbetaling af pristillæg skal indeholde, herunder om hvilken form for dokumentation ansøgningerne skal ledsages af. Derudover forventes det, at der fastsættes frister for at ansøge om tilsagn og frister for at ansøge om udbetaling. Der kan også fastsættes regler om krav til indsendelse af oplysninger og dokumentation til beregning af tilskyndelseseffekt, dvs. dokumentation for, at vindmøllen eller vindmøllerne ikke vil blive opstillet, hvis der ikke bliver ydet pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere i henhold til bestemmelsen fastsætte regler om, at puljen enten skal fordeles løbende eller at puljen kun åbnes en gang.

Endelig fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til stk. 6, 1. pkt., kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler om, at der træffes afgørelse om tilsagn om pristillæg inden for puljen i den rækkefølge, som ansøgningerne modtages i, dvs. efter først-til-mølle-princippet. Derudover forventes det, at der fastsættes regler om, at der trækkes lod om den rækkefølge, der skal træffes afgørelse om ansøgninger, hvis flere ansøgninger modtaget samme dag overstiger mængden af resterende midler i puljen. Der kan endvidere fastsættes regler om, at for de tilfælde, hvor en fyldestgørende ansøgning overstiger den samlede resterende mængde midler i puljen, skal ministeren tilbyde ansøgeren at reducere ansøgningen, således at den kan rummes inden for de resterende midler i puljen. Hvis ansøgeren ikke accepterer dette, får ansøgeren afslag på ansøgningen.

Det fremgår af § 35 c, stk. 4, 2. pkt., i VE-loven, at ministeren kan fastsætte regler om maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.

Det gældende stk. 4, 2. pkt. bliver med lovforslaget til stk. 6, 2. pkt.

Det følger af det nye stk. 6, 2. pkt., at ministeren kan fastsætte regler om maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af det nye stk. 6, 2. pkt. vil fastsætte regler om, at antallet af forsøgsvindmøller pr. tilslutningspunkt på nettet vil blive begrænset til 5, hvis ordningen anmeldes efter den generelle gruppefritagelsesforordning.

§ 35 c er omfattet af VE-lovens § 43, stk. 1 og stk. 2. Det fremgår af § 43, stk. 1, at bestemmelsen indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 f og 36-42. Af § 43, stk. 2, fremgår det, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 f og 36-42, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere i medfør af bestemmelsen fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 35 a-35 f og 41 skal opgøres.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til § 43, stk. 2, vil fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg igennem støtteordningen til forsøgsvindmøller, herunder frist for nettilslutning og frist for udbetaling af pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil derudover i medfør af § 43, stk. 2, kunne fastsætte regler om, hvad der vil ske med uudnyttede tilsagn, herunder om de bortfalder eller tilbageføres til puljen.

§ 35 d

Det fremgår af den gældende § 35 d, stk. 1, i VE-loven, at bestemmelsen omhandler elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, der opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og vindmøller, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Forsøgsvindmøller er vindmøller, der opstilles med henblik på at udvikle nye vindmølletyper eller til test og afprøvning af ændringer af forhold, der optimerer møllens design og kan forbedre vindmøllens driftssikkerhed og udnyttelse af vindenergien. Forsøgsvindmøller har enten et prototypecertifikat efter § 5 eller et certifikat til fabriksnye vindmøller, der ombygges til forsøg og demonstration, og hvor der foreligger en forsøgsplan efter § 8 i bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller med senere ændringer.

Med nyaffattelsen af § 35 d, stk. 1, foreslås det, at der efter »omhandler« indsættes: »pristillæg for« og »opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019« udgår af bestemmelsen.

Det foreslås endvidere, at der fremgår en henvisning til § 35 c, så det tydeligt fremgår, at støtteordningen til forsøgsvindmøller, der opstilles på hhv. testcenteret ved Høvsøre eller testcenteret ved Østerild, fremgår af § 35 c.

Forslaget vil indebære, at § 35 d, stk. 1, ikke tidsmæssigt begrænses til 31. december 2019. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om nyaffattelse af § 35 d, stk. 2, hvor støtteordningen for forsøgsvindmøller frem til 31. december 2019 fremgår. Derudover skal forslaget ses i sammenhæng med forslaget til § 35 d, stk. 3, hvor støtteordningen fra perioden den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2024 fremgår, jf. nedenfor.

Det fremgår således af forslaget til § 35 d, stk. 1, at den foreslåede § 35 d omhandler elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, der opnår tilsagn om pristillæg, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og vindmøller, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Det fremgår af den gældende § 35 d, stk. 2, i VE-loven, at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning kan give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 10 MW i 2018 og en pulje på 25 MW i 2019.

Det foreslås at nyaffatte § 35 d, stk. 2, således at det fremgår, at der for vindmøller omfattet af stk. 1, kan gives tilsagn om pristillæg senest den 31. december inden for en pulje på 10 MW i 2018 og 25 MW i 2019.

Forslaget vil indebære, at tidsbegrænsningen for den allerede udmøntede støtteordning for forsøgsvindmøller vil fremgå af § 35 d, stk. 2, fremfor som i den gældende § 35 d, hvor tidsbegrænsningen fremgår af § 35 d, stk. 1. Støtteordningen for 2018-2019 er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1679 af 17. december 2018 om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land uden for de to nationale testcentre.

Undlader en kommende ejer at ansøge og opnå tilsagn om pristillæg fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for pristillæg for elektricitet fremstillet på den eller de pågældende vindmøller.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil skulle ansøges om tilsagn om pristillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs. før investeringen er irreversibel, og etablering af vindmøller er påbegyndt. Definition af projektets påbegyndelse følger af § 5, stk. 1, nr. 6. Heraf fremgår det, at projektets påbegyndelse enten er påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først.

Det foreslås derudover at affatte et nyt stk. 3 og 4 i bestemmelsen.

Det følger af forslaget til et nyt § 35 d, stk. 3, at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning kan give tilsagn om pristillæg i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2024 for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1.

Affattelsen af et nyt stk. 3 vil indebære, at støtteordningen til forsøgsvindmøller omfattet af forslaget til ændringen af stk. 1 udvides med perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2024.

Undlader en kommende ejer at ansøge og opnå tilsagn og opnå pristillæg fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for pristillæg for elektricitet fremstillet på den eller de pågældende vindmøller.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil skulle ansøges om tilsagn om pristillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs. før investeringen er irreversibel, og etablering af vindmøller er påbegyndt. Definition af projektets påbegyndelse følger af § 5, stk. 1, nr. 6. Heraf fremgår det, at projektets påbegyndelse enten er påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil med forslaget kunne give tilsagn om pristillæg i denne periode. Det er endnu ikke fastlagt, om støtteordningen skal være åben i hele perioden, eller om den vil blive udmøntet i puljer, der kan søges inden for en begrænset periode. Det forventes dog, at der for hvert år vil blive fastsat en frist for ansøgning om tilsagn om pristillæg, hvis man vil kunne forvente, at ansøgningen færdigbehandles i det indeværende år.

Det følger af forslaget til et nyt § 35 d, stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter puljernes størrelse og antal for perioden 2020-2024, jf. forslaget til stk. 3.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte puljernes størrelse og antal ved bekendtgørelse. Hverken puljernes størrelse eller antal er endnu fastlagt. Det foreslås derfor, at ministeren kan fastsætte disse i en bekendtgørelse for støtteordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om støtteordningen for forsøgsvindmøller uden for de nationale testcentre for store vindmøller.

Det fremgår af det gældende § 35 d, stk. 3, i VE-loven, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde. Det fremgår videre af det gældende stk. 4, 1. pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen.

Det gældende stk. 3 bliver med lovforslaget affattet som det nye stk. 5 og det gældende stk. 4, 1. pkt., bliver med lovforslaget affattet som det nye stk. 6, 1. pkt.

Det foreslås, at bestemmelserne indeholder en henvisning til stk. 2 og stk. 3.

Hensigten med de foreslåede henvisninger er, at det tydeligt fremgår, at energi-, forsynings- og klimaministeren både for støtteordningen i 2018-2019 og for støtteordningen i 2020-2024 fastsætter henholdsvis om pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde og om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen.

Det følger således af forslaget til 35 d, stk. 5, 1. pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.

Bemyndigelsen i forslaget til stk. 5 bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte pristillæggets størrelse. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte et pristillæg svarende til gennemsnittet af accepterede bud i de kommende teknologineutrale udbud, der forventes afholdt årligt i perioden 2019-2024. Forsøgsvindmøller vil dermed forventes at kunne modtage et pristillæg svarende til gennemsnittet af de vindende bud i den foregående udbudsrunde af de teknologineutrale udbud, der forventes afholdt frem mod 2024. Det forventes således, at størrelsen på pristillægget, der vil blive givet tilsagn om, vil blive ændret løbende i takt med afholdelse af teknologineutrale udbud

Derudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte støtteperioden. Det forventes, at støtteperioden fastsættes til 20 år.

Det følger endvidere af forslaget til § 35 d, stk. 6, 1. pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen.

Det forventes, at ministeren i medfør af stk. 6, 1.pkt. vil fastsætte regler, om hvilke oplysninger ansøgninger om tilsagn og ansøgninger om udbetaling af pristillæg skal indeholde, herunder om hvilken form for dokumentation ansøgningerne skal ledsages af. Derudover forventes det, at der fastsættes frister for at ansøge om tilsagn og frister for at ansøge om udbetaling. Det kan også fastsættes regler om krav til indsendelse af oplysninger og dokumentation til beregning af tilskyndelseseffekt, dvs. dokumentation for, at vindmøllen eller vindmøllerne ikke vil blive opstillet, hvis der ikke bliver ydet pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere i henhold til bestemmelsen fastsætte regler om, at puljerne enten skal fordeles løbende eller at puljerne kun åbnes en gang årligt.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter endvidere i henhold til bemyndigelsen kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler om, at der træffes afgørelse om tilsagn om pristillæg inden for puljen i den rækkefølge som ansøgningerne modtages i, dvs. efter først-til-mølle-princippet.

Derudover forventes det, at der fastsættes regler om, at der trækkes lod om den rækkefølge, der skal træffes afgørelse om ansøgninger, hvis flere ansøgninger modtaget samme dag overstiger mængden af resterende megawatt i puljen. Der kan endvidere fastsættes regler om, at for de tilfælde, hvor en fyldestgørende ansøgning overstiger den samlede resterende mængde midler i puljen, skal ministeren tilbyde ansøgeren at reducere ansøgningen, således at den kan rummes inden for de resterende midler i puljen. Hvis ansøgeren ikke accepterer dette, får ansøgeren afslag på ansøgningen.

Det fremgår af det gældende § 35 d, stk. 4, 2. pkt., i VE-loven, at ministeren kan fastsætte regler om maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.

Det gældende stk. 4, 2. pkt. bliver med lovforslaget til stk. 6, 2. pkt.

Det følger af det nye § 35 d, stk. 6, 2. pkt., at ministeren kan fastsætte regler om maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte et maksimalt antal forsøgsvindmøller pr. tilslutningspunkt på nettet til 6. Dette er et krav i medfør af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).

§ 35 d er omfattet af VE-lovens § 43, stk. 1 og stk. 2. Det fremgår af § 43, stk. 1, at bestemmelsen indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 f og 36-42. Af § 43, stk. 2, fremgår det, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 f og 36-42, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere i medfør af bestemmelsen fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 35 a-35 f og 41 skal opgøres.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til § 43, stk. 2, vil fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg igennem støtteordningen til forsøgsvindmøller, herunder frist for nettilslutning og frist for udbetaling af pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil derudover i medfør af § 43, stk. 2, kunne fastsætte regler om, hvad der vil ske med uudnyttede tilsagn, herunder om de bortfalder eller tilbageføres til puljen.

§ 35 e

Den gældende § 35 f i VE-loven, omhandler en særordning for mindre landvindmølleprojekter. Efter bestemmelsen kan vindmøller på land, som opfylder visse betingelser, og som nettilsluttes senest den 31. december 2020, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, opnå pristillæg til elektricitet produceret på vindmøllen.

Det følger af § 5, stk. 1, nr. 4, i VE-loven, at nettilslutningstidspunktet er det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg første gang leverer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.

Der kan i medfør af § 41 under visse betingelser ydes pristillæg til vindmøller, der er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation og har en installeret effekt på 25 KW eller derunder. Det skal dog bemærkes, at særordningen i § 35 f ikke omfatter vindmøller, der leverer elektricitet til ejerens eget forbrug uanset vindmøllens effekt.

Det foreslås, at § 35 f nyaffattes som § 35 e. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve § 35 e, som følger af i § 1, nr. 51, i lov nr. 504 af 23. maj 2018, jf. § 2 i dette lovforslag. Forslaget sker af lovtekniske grunde, og den foreslåede § 35 e er identisk med den gældende § 35 f.

Det fremgår af forslagets § 35 e, stk. 1, at vindmøller på land, som opfylder visse betingelser, og som nettilsluttes senest den 31. december 2020, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, kan opnå pristillæg til elektricitet produceret på vindmøllen.

Det fremgår af forslaget til § 35 e, stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbegyndelse og senest den 31. december 2019 kan give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 39 mio. kr. (2017-priser).

Undlader en kommende ejer at ansøge og opnå tilsagn om pristillæg fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for pristillæg for elektricitet fremstillet på den eller de pågældende vindmøller.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ordningen gælder for etablering af nye anlæg, og at der vil skulle ansøges om tilsagn om pristillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs. før investeringen er irreversibel, og etablering af vindmøller er påbegyndt. Definition af projektets påbegyndelse følger af § 5, stk. 1, nr. 6. Heraf fremgår det, at projektets påbegyndelse enten er påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først.

Puljen på 39 mio. kr. fordeles efter først-til-mølle-princippet. For tilsagn givet i 2018 og 2019 vil budgettet blive indekseret til henholdsvis 2018-priser og 2019-priser.

Det fremgår af forslaget til § 35 e, stk. 3, nr. 1, at der alene ydes tilsagn om pristillæg til projekter, hvor der i 2017 har været behandling af en klagesag vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det fremgår af forslaget til stk. 3, nr. 2, at en lokalplan for projektet skal være vedtaget inden den 1. januar 2017. Af forslaget til stk. 3, nr. 3, fremgår det, at projektet udgør maksimalt seks vindmøller.

Kravet om, at der i 2017 skal have været behandling af en klagesag vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet indebærer, at lokalplanen fastholdes, således at projektet ikke er ændret væsentligt.

Kravet om, at projektet maksimalt udgør seks vindmøller fremgår af punkt 127 i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01), som særordningen for mindre landvindprojekter er anmeldt i medfør af.

Det fremgår af forslaget til § 35 e, stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.

Det fremgår af forslaget til § 35 e, stk. 5, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg, fastsætter regler om nærmere kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017, og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet i puljen.

Bemyndigelsen i forslaget til stk. 5 giver energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at fastsætte regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg. Støtteordningen er udmøntet i bekendtgørelsen nr. 1185 af 26. september 2018 om pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 40, stk. 1, i VE-loven, at bestemmelsen omhandler elektricitet produceret på elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet fra den 1. januar 2000, bortset fra elektricitet fra vindmøller på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, som er finansieret ved henlæggelser efter den tidligere gældende elforsyningslov. Af § 40, stk. 2, fremgår det, at for elektricitet produceret på en vindmølle på land ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens tilslutning til elforsyningsnettet. Af § 40, stk. 3, fremgår det, at for elektricitet produceret på en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. stk. 1, ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Hvis producenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg på op til 0,7 øre pr. kWh i døgngennemsnit. De nævnte pristillæg ydes for en elproduktion svarende til en produktion ved 42.000 fuldlasttimer. Det fremgår af § 40, stk. 4, at til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 2 og 3 ydes tillige et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

§ 40 om støtteordningen blev indsat i VE-loven med lov nr. 1392 i 2008, og bestemmelsen er videreført fra elforsyningslovens daværende § 56 c.

Det foreslås, at § 40 ophæves.

Baggrunden for forslaget om at ophæve bestemmelsen er, at der ikke længere udbetales støtte igennem støtteordningen, da ordningen er udløbet. Elværksfinansierede vindmøller er vindmøller, der er opført af elforsyningsvirksomhederne som følge af pålæg eller særlig aftale. Pålægget ophørte ved udstedelse af bevillinger den 4. juni 2002 og omfatter alle elværksfinansierede landvindmøller tilsluttet inden denne dato samt havvindmølleparkerne ved Horns Rev og Nysted.

De vindmøller, der har fået tildelt støtte igennem ordningen, modtager ikke længere støtte efter denne bestemmelse, da den bevilligede støtteperiode er udløbet. Da der heller ikke længere er vindmøller, som kan blive omfattet af støtteordningen, vil ophævelsen af ikke få nogen virkning og foreslås alene ophævet af ordensmæssige hensyn.

Til nr. 5

Det gældende § 41, stk. 4, blev indsat i VE-loven ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1877 af 29. december 2015 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Nedsættelse af støtte for husstandsvindmøller).

Ved dette forslag foreslås det, at § 41, stk. 4, affattes på ny.

Det fremgår af den gældende § 41, stk. 4, 1. pkt., i VE-loven, at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbegyndelse kan yde tilsagn om pristillæg i perioden 2016-2020 for elektricitet fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

Vindmøller omfattet af denne bestemmelse er vindmøller, hvor den samlede installerede effekt udgør højst 25 kW. Vindmøllerne betegnes populært som husstandsvindmøller, da de typisk er installeret i private husstande. Derudover er det et krav for at være omfattet af bestemmelsen, at vindmøllen er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. At være tilsluttet egen forbrugsinstallation betyder, at der leveres strøm til husstandens eller ejendommes eget forbrug.

Det fremgår af forslaget til § 41, stk. 4, 1. pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbegyndelse kan yde tilsagn om pristillæg i perioden 2016-2019 for elektricitet fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

Med forslaget foreslås det, at stk. 4, 1. pkt., tidsmæssigt begrænses til perioden 2016-2019. Det vil således ikke være muligt at søge om tilsagn efter bestemmelsen i 2020. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 41, stk. 4, nr. 2, som foreslås ophævet, jf. nedenfor.

Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 4, 1. pkt., er det fortsat et krav, at der søges om tilsagn om pristillæg forud for projektets påbegyndelse.

»Projektets påbegyndelse« er defineret i VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 5, som »enten påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først«. Bestemmelsen blev indsat ved § 1, nr. 1, i lov nr. 744 af 1. juni 2015. Der henvises til bemærkninger til § 5, nr. 1, som indsat ved lov nr. 744 af 1. juni 2015, jf. folketingstidende 2014-2015 (1. samling), A, L163 som fremsat, side 22.

Pristillægget ydes til nye husstandsvindmøller, dvs. til fabriksnye vindmøller.

Det fremgår af det gældende § 41, stk. 4, 2. pkt., i VE-loven, at tilsagn efter 1. pkt. ydes efter nr. 1 og 2.

Med forslaget til nyaffattelse vil det fremgå af stk. 4, 2. pkt., at tilsagn om pristillæg efter 1. pkt., kan ydes inden for en pulje på 1 MW.

Det fremgår af gældende § 41, stk. 4, nr. 1, i VE-loven, at der i perioden 2016-2019 kan der ydes tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller, der fremgår af litra a og b, med den nævnte støtte inden for en pulje på 1 MW pr. år. Litra a omhandler pristillæg til vindmøller med en installeret effekt på 10 kW eller derunder, mens litra b omhandler pristillæg til vindmøller med en installeret effekt over 10 kW, og højst 25 kW. Pristillæggenes størrelse fremgår af hhv. litra a og b, og tillæggene ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunktet.

Det foreslås, at det gældende § 41, stk. 4, nr. 1, litra a, i VE-loven, nyaffattes som § 41, stk. 4, nr. 1. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 41, stk. 4, nr. 2, jf. nedenfor.

Af forslaget til § 41, stk. 4, nr. 1, fremgår det, at der kan ydes tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 10 kW eller derunder.

Det videreføres med forslaget at det er den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen, som bruges til beregning af vindmøllens installerede effekt og dermed til fastsættelse af afregningsprisen.

De vindmøller, som vil kunne omfattes af forslaget til nr. 1, er med forslaget fortsat vindmøller, som tilsluttes i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet forbrugsinstallationen udgør 10 kW eller derunder. Det betyder, at vindmøllen skal være dimensioneret således, at den sammen med eventuelle andre vindmøller tilsluttet i installationen har en installeret effekt på 10 kW eller derunder. Effektgrænsen på 10 kW vedrører den samlede effekt af de vindmøller, der er tilsluttet i installationen. Udgør den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen over 10 kW, kan der hverken helt eller delvis ydes pristillæg efter stk. 4, nr. 1. Hvis der eksempelvis i forvejen er tilsluttet en vindmølle på 7 kW, kan der maksimalt gives tilsagn om pristillæg efter stk. 4, nr. 1, til en vindmølle på 3 kW, der tilsluttes i samme forbrugsinstallation. Det bemærkes, at forskellige pristillæg for vindmøller tilsluttet i samme forbrugsinstallation forudsætter en produktionsmåler på hver vindmølle.

For elektricitet fremstillet på vindmøller omfattet af forslaget til stk. 4, nr. 1, ydes efter forslaget fortsat pristillæg, der fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, i VE-loven, fastsatte markedspris tilsammen udgør 212 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016. Der ydes tilsagn om et nedsat pristillæg fra og med 1. januar 2017. Det fremgår således, at pristillægget nedsættes årligt med 38 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med 1. januar 2019. Pristillægget vil således udgøre 98 øre pr. kWh i 2019.

Pristillægget ydes efter forslaget fortsat i 12 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnets fra Energinet eller energi-, forsynings- og klimaministeren gældende pristillæg. Det betyder, at et tilsagn om pristillæg ydet i november 2016, og hvor husstandsvindmøllen nettilsluttes i juli 2018, vil kunne få udbetalt det pristillæg, der var gældende i 2016, jf. § VE-lovens 41, stk. 5, hvorefter det er en betingelse for pristillæg efter stk. 4, at vindmøllen nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om pristillæg.

Det følger af § 5, stk. 1, nr. 4, i VE-loven, at nettilslutningstidspunktet er det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg første gang leverer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.

Det foreslås, at det gældende § 41, stk. 4, nr. 1, litra b, i VE-loven, nyaffattes som § 41, stk. 4, nr. 2.

Af forslaget til den nye § 41, stk. 4, nr. 2, fremgår det, at der kan ydes tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør over 10 kW, dog højst 25 kW.

Lovforslaget medfører, at det er den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen, som bruges til beregning af vindmøllens installerede effekt og dermed til fastsættelse af afregningsprisen.

De vindmøller, som vil kunne omfattes af nr. 2, er således vindmøller, som tilsluttes i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt fra vindmøller tilsluttet forbrugsinstallationen udgør over 10 kW, dog højst 25 kW. Det betyder, at vindmøllen skal være dimensioneret således, at den - sammen med eventuelle andre vindmøller tilsluttet i installationen - har en installeret effekt på over 10 kW, dog højst 25 kW. Effektgrænsen på over 10 kW, dog højst 25 kW, vedrører den samlede effekt af de vindmøller, der er tilsluttet i installationen. Udgør den samlede installerede effekt fra vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen 10 kW eller derunder eller over 25 kW, kan der hverken helt eller delvis ydes pristillæg efter nr. 2. Det betyder, at hvis der eksempelvis i forvejen er tilsluttet en vindmølle på 7 kW, kan der gives tilsagn om pristillæg efter stk. 4, nr. 2, til en eller flere vindmøller på tilsammen mere end 3 kW og højst 18 kW, der tilsluttes i samme forbrugsinstallation. Det bemærkes, at forskellige pristillæg for vindmøller tilsluttet i samme forbrugsinstallation forudsætter en produktionsmåler på hver vindmølle.

Det foreslås, at der for elektricitet fremstillet på vindmøller omfattet af stk. 4, nr. 2, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris udgør 132 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016. Der ydes tilsagn om et nedsat pristillæg fra og med 1. januar 2017. Det fremgår således af bestemmelsen, at pristillægget nedsættes årligt med 18 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med 1. januar 2019. Pristillægget vil således udgøre 78 øre pr. kWh i 2019.

Pristillægget ydes efter forslaget fortsat i 12 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet eller energi-, forsynings- og klimaministeren gældende pristillæg. Det betyder, at et tilsagn om pristillæg ydet i november 2016, og hvor husstandsvindmøllen nettilsluttes i juli 2018, vil kunne få udbetalt det pristillæg, der var gældende i 2016, jf. § 41, stk. 5, i VE-loven, hvorefter det er en betingelse for pristillæg efter stk. 4, at vindmøllen nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om pristillæg.

Det følger af § 5, stk. 1, nr. 4, i VE-loven, at nettilslutningstidspunktet er det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg første gang leverer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.

Af den gældende § 41, stk. 4, nr. 2, fremgår det, at der i 2020 kan ydes tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet forbrugsinstallationen udgør 25 kW eller derunder. For elektricitet fremstillet på sådanne vindmøller ydes et pristillæg, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra energi-, forsynings- og klimaministeren gældende pristillæg.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 41, stk. 4, begrænses muligheden for at opnå tilsagn om pristillæg efter bestemmelsen på den måde, at der fra og med 2020 ikke længere kan gives tilsagn om pristillæg til husstandsvindmøller efter bestemmelsen.

Det skal bemærkes, at nyaffattelsen ikke har betydning for dem, der allerede i dag modtager støtte til en husstandsvindmølle, og dem, der inden 2020 har opnået et tilsagn om støtte til en husstandsvindmølle.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende afskaffelsen af støtte til husstandsvindmøller i 2020.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende § 43, stk. 1, i VE-loven, at bestemmelsen indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 f og 36-42.

Af den gældende § 43, stk. 2, i VE-loven fremgår det, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 f og 36-42, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af efter §§ 35 a-35 f og 41 skal opgøres.

Det foreslås, at henvisningen til § 35 f udgår af § 43, stk. 1 og 2, i alt tre steder.

De foreslåede ændringer skal ses som konsekvensændringer i sammenhæng med forslaget om ophævelse af § 35 e, jf. lovforslagets § 2, og forslaget om, at den gældende § 35 f ændres til § 35 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Med forslaget vil henvisningen til § 35 f i § 43, stk. 1 og 2, ikke længere være relevant.

Pristillægget, der følger af forslagets §§ 35 c-35 e, jf. forslagets § 1, nr. 3, skal være omfattet af de fælles bestemmelser for pristillæg.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg igennem de tre ordninger, jf. forslaget til §§ 35 c-35 e, herunder frist for nettilslutning og frist for udbetaling af pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil derudover i medfør af § 43, stk. 2, kunne fastsætte regler om, hvad der vil ske med uudnyttede tilsagn, herunder om de bortfalder eller tilbageføres til puljen

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 43, stk. 3, nr. 2, i VE-loven, at energi-, forsynings- og klimaministeren efter forlæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg kan fastsætte nærmere regler om, at pristillæg efter § 40 eller § 41 skal bortfalde.

Det foreslås, at henvisningen til § 40 udgår af § 43, stk. 3, nr. 2.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om ophævelse af § 40, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Med forslaget om ophævelse af § 40 vil henvisningen til § 40 i § 43, stk. 3, nr.2, ikke længere være relevant.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 51, stk. 1, i VE-loven, at netvirksomhederne indberetter på timebasis til Energinet mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 35 a-35 f, 36-43, 43 a, 44-47, 49 og 50. Energinet fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.

Det fremgår af den gældende § 51, stk. 2, nr. 1, at markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b-35 f, 37 og 39-41, § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2, og §§ 46 og 47 fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.

Det foreslås, at henvisningen til § 35 f udgår af § 51, stk. 1, 1. pkt., og § 51, stk. 2, nr. 1.

Den foreslåede ændring skal ses som konsekvensændringer i sammenhæng med forslaget om ophævelse af § 35 e, jf. lovforslagets § 2, og forslaget om, at den gældende § 35 f ændres til § 35 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Med forslaget vil henvisningen til § 35 f i § 43, stk. 1 og 2, ikke længere være relevant.

Pristillægget, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund af forslaget til §§ 35 c-35 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skal være omfattet henholdsvis af § 51, stk. 1, der vedrører netvirksomhedernes indberetning til Energinet om mængden af elektricitet, og af § 51, stk. 2, nr. 1, der vedrører fastsættelsen af markedsprisen for elektricitet.

Til nr. 9 og 10

Det fremgår af den gældende § 51, stk. 5, 1. pkt., i VE-loven, at hvis den fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 37, 40 og 46 overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregner Energinet et negativt pristillæg.

Det fremgår af den gældende § 51, stk. 5, 2. pkt., i VE-loven, at det negative pristillæg for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 40 og 46 ikke kan overstige størrelsen af udbetalte pristillæg i det sidste år inden opgørelsestidspunktet.

Det foreslås, at henvisningen til § 40 udgår af § 51, stk. 5, 1. pkt., og § 51, stk. 5, 2. pkt.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om ophævelse af § 40, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Med forslaget om ophævelse af § 40 vil henvisningerne til § 40 i § 51, stk. 5, ikke længere være relevante.

Til nr. 11

Det fremgår af den gældende § 55, stk. 1, i VE-loven, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af §§ 35 a-35 f, 36-43, 43 a, 44-47, 49 og 50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet.

Af den gældende § 55, stk. 2, i VE-loven, fremgår det, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 f, 36-43, 43 a-43 e, 44-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Det foreslås, at henvisningen til § 35 f udgår af § 55, stk. 1 og stk. 2.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om ophævelse af § 35 e, jf. lovforslagets § 2 og forslaget om, at den gældende § 35 f ændres til § 35 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Med forslaget vil henvisningen til § 35 f i § 43, stk. 1 og 2, ikke længere være relevant.

Pristillægget, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund af forslaget til §§ 35 c-35 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skal være omfattet af § 55, der vedrører udbetaling af pristillæg og andre ydelser.

Til nr. 12

Det fremgår af den gældende § 56, stk. 1, at energi-, forsynings- og klimaministeren udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og anvendelse af biogas, hvortil der ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 f, 36-43, 43 a-43 e, 44-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse.

Det foreslås, at henvisningen til § 35 f udgår af § 56, stk. 1.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om ophævelse af § 35 e, jf. lovforslagets § 2 og forslaget om, at den gældende § 35 f ændres til § 35 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Med forslaget vil henvisningen til § 35 f i § 43, stk. 1 og 2, ikke længere være relevant.

Pristillægget, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund af forslaget til §§ 35 c-35 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skal være omfattet af § 56, der vedrører regulering af udbetaling af pristillæg bl.a. i tilfælde af, at der er udbetalt for meget eller for lidt.

§ 2

Til nr. 1

§§ 35 c-35 f i VE-loven blev vedtaget under et fælles § 1, nr. 51, ved lov nr. 504 af 23. maj 2018 (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg m.v.). Bestemmelserne indeholder to særordninger for forsøgsvindmøller, en overgangsordning for landvindmølleprojekter, der er påbegyndt inden den 1. januar 2017 og en særordning for mindre landvindemølleprojekter.

§ 35 e vil i henhold til § 4, stk. 2, i lov nr. 504 af 23. maj 2018 først kunne sættes i kraft, når Europa-Kommissionens afgørelse i henhold til statsstøtteretningslinjerne foreligger, da ordningen udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1.

§ 1, nr. 51, i lov nr. 504 af 23. maj 2018 foreslås ophævet.

Europa-Kommissionen har i forbindelse med behandlingen af støtteordningen i § 35 e givet udtryk for, at ordningen ikke kan godkendes i medfør af statsstøtteretningslinjerne, da støtteordningen ikke har den fornødne tilskyndelsesvirkning. Det betyder, at energi-, forsynings- og klimaministeren ikke vil kunne sætte den af Folketinget vedtagne ordning i kraft. Da § 35 e herefter ikke længere er relevant, foreslås den ophævet. Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med forslaget om nyaffattelse af §§ 35 c-35 f, og forslaget om, at den gældende § 35 f ændres til § 35 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, samt ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 4.

§ 3

Det foreslås, at loven, som er erhvervsrettet, træder i kraft den 1. juli 2019 med henblik på at sikre overensstemmelse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig erhvervsrettet lovgivning, der som udgangspunkt træder i kraft den 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslås i stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 1, nr. 3, 6, 8, 11 og 12 og § 2. Det foreslås endvidere, at ministeren herunder kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 1, nr. 3, 6, 8, 11 og 12 vedrører bl.a. en støtteordning for forsøgsvindmøller etableret inden for de nationale testcentre for store vindmøller. Den foreslåede ordning forventes at blive anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108). Forordningen er tidsbegrænset til udgangen af 2020. Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at det er hensigten, at forordningens gyldighedsperiode vil blive forlænget indtil udgangen af 2022. Hvis den foreslåede ordning mod forventning ikke kan anmeldes efter forordningen, vil ordningen blive anmeldt i medfør af Europa-Kommissionens meddelelse om Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). I givet fald vil ordningen først kunne træde i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen. Det forventes, at ordningen vil kunne træde i kraft den 1. januar 2020. Det foreslås derfor, at ministeren fastsætter tidspunktet for reglernes ikrafttrædelse.

Lovforslagets § 1, nr. 3, 6, 8, 11 og 12 vedrører desuden en støtteordning for forsøgsvindmøller etableret uden for de nationale testcentre for store vindmøller. Den foreslåede ordning forventes at blive anmeldt i medfør af Europa-Kommissionens meddelelse om Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at det er hensigten, at retningslinjernes gyldighedsperiode vil blive forlænget indtil udgangen af 2022. Ordningen vil først kunne træde i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning af støtteordningen, herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ordningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen. Det foreslås derfor, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ordningens ikrafttræden. Det forventes, at ordningen vil kunne træde i kraft den 1. januar 2020.

Lovforslagets § 2, nr. 1, ophæver §§ 35 c-35 f som vedtaget ved lov nr. 504 af 23. maj 2018. For at der sikre, at de gældende bestemmelser ikke ophæves, inden de nyaffattede bestemmelser i forslagets § 1, nr. 3, vil træde i kraft, foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ophævelse. Det forventes, at bestemmelsen vil blive ophævet, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender forsøgsmølleordningen for 2020-2024, jf. § 35 c, stk. 3-6, og § 35 d, stk. 3-6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 2, ikke finder anvendelse for ansøgninger, der er modtaget før den 1. juli 2019. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Dette indebærer, at den kommunale indsigelsesret alene udvides til 15 km for ansøgninger, der modtages fra og med den 1. juli 2019.

Efter § 77 i VE-loven gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, hvorfor nærværende ændringslov heller ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det foreslås med stk. 4, at regler fastsat i medfør af § 35 c, stk. 3 og 4, § 35 d, stk. 3 og 4, og § 35 f, stk. 4 og 5, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 35 c, stk. 5 og 6, § 35 d, stk. 5 og 6, og § 35 e, stk. 4 og 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3.

Den foreslåede overgangsregel skyldes, at forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 og 4 i §§ 35 c og 35 d i lov om fremme af vedvarende energi har den konsekvens, at det gældende § 35 c, stk. 3 og 4, bliver til § 35 c, stk. 5 og 6, og det gældende § 35 d, stk. 3 og 4, bliver til § 35 d, stk. 5 og 6. Den foreslåede overgangsregel skyldes endvidere forslaget om at ophæve § 35 e sammenholdt med forslaget om, at den gældende § 35 f ændres til § 35 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og § 2.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov