L 172 Forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

(Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 23-04-2019

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 23. april 2019

20181_l172_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 23. april 2019

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

(Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.)

§ 1

I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18. november 2014, som ændret ved § 14 i lov nr. 285 af 29. marts 2017 og § 4 i lov nr. 140 af 28. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Der ydes erstatning og godtgørelse for krav indtil 3.500 kr., hvis forholdet er omfattet af § 1 og kravet er fremsat rettidigt, jf. § 13, medmindre det er åbenbart, at lovens øvrige betingelser ikke er opfyldt. Beløbet reguleres efter reglerne i § 15 i lov om erstatningsansvar. Erstatning og godtgørelse efter 1. pkt. er betinget af, at skadelidte fremsætter sit samlede krav vedrørende samme lovovertrædelse, i det omfang skadelidte er bekendt med kravets eksistens på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om erstatning og godtgørelse skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Civilstyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening).«

3. Efter § 11 b indsættes:

»§ 11 c. Nævnet træffer ikke afgørelse, før straffesagen mod skadevolderen er afgjort ved endelig dom eller efterforskningen er indstillet. Afgørelsen udsættes endvidere med henblik på at konstatere, om skaden dækkes fra anden side, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 2. Uanset at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, kan nævnet træffe afgørelse, hvis forholdene taler for det.«

4. I § 12, stk. 2, ændres »§ 14, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3« til: »§ 14, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4«.

5. § 13, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis nævnet har truffet endelig afgørelse om erstatning eller godtgørelse, kan nævnet ikke behandle yderligere krav fra samme ansøger vedrørende samme lovovertrædelse, hvis det nye krav fremsættes, mere end 2 år efter at nævnet har truffet endelig afgørelse. Hvis ansøgeren først senere indså eller burde indse eksistensen af det nye krav, regnes fristen i 1. pkt. fra dette tidspunkt. Hvis nævnet anmoder om dokumentation for et fremsat krav og dokumentation ikke er fremsendt senest 2 år efter nævnets endelige afgørelse, kan nævnet ikke behandle kravet. 1.-3. pkt. kan fraviges, hvis der foreligger særlige grunde.«

6. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Nævnet kan indhente en udtalelse om spørgsmålet om fastsættelsen af mengraden og erhvervsevnetabet.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

7. Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a. Nævnet kan få terminaladgang til de oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendige til brug for behandlingen af ansøgninger i medfør af denne lov.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 2019.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.