Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 29. november 2018
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har
stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget om deling af
lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af IA) vil stemme for
ændringsforslaget om deling af lovforslaget.
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller det under A nævnte
lovforslag og det under B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (EL, ALT og SF) indstiller det under A nævnte
lovforslag til forkastelse ved 3.
behandling og det under B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.
Et andet
mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin
stilling til det under A nævnte lovforslag ved 3. behandling
og indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.
Et tredje
mindretal i udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme
hverken for eller imod det stillede ændringsforslag og vil
ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg med undtagelse af IA).
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag
til lov om ændring af retsplejeloven (Tilfældighedsfund
som bevis i sager om opløsning af en forening)«
omfattende §§ 1, 3 og 4.
B. »Forslag
til lov om ændring af straffeloven (Bødestraf for
besiddelse eller anvendelse af en forbudt eller opløst
forenings kendetegn)« omfattende §§ 2-4.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget op
i to forslag. Det ene lovforslag (A) vedrører muligheden for
at anvende materiale, som politiet i medfør af
retsplejeloven har indsamlet ved en ransagning eller et indgreb i
meddelelseshemmeligheden som led i efterforskningen af et strafbart
forhold, som bevis i retten under en sag om opløsning af en
forening. Det andet lovforslag (B) vedrører en korrektion af
strafferammen i straffelovens § 132 a, stk. 2, om besiddelse
og anvendelse af en foreløbig forbudt eller opløst
forenings kendetegn.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober
2018 og var til 1. behandling den 1. november 2018. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 17. august 2018 dette udkast til
udvalget, jf. REU alm. del - bilag 383 (folketingsåret
2017-18). Den 3. oktober 2018 sendte justitsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod (DF) Susanne Eilersen
(DF) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Lise
Bech (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Britt Bager (V) Mads Fuglede (V) Marcus Knuth (V) Michael Aastrup
Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader
(KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann
(S) Mogens Jensen (S) nfmd. Trine
Bramsen (S) Rasmus Prehn (S) Morten Bødskov (S) Rosa Lund
(EL) Søren Søndergaard (EL) René Gade (ALT)
Sofie Carsten Nielsen (RV) Lotte Rod (RV) Karsten Hønge (SF)
Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |