L 169 Forslag til lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler.

Af: Erhvervsminister Rasmus Jarlov (KF)
Udvalg: Grønlandsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 14-03-2019

Betænkning afgivet af Grønlandsudvalget den 14. marts 2019

20181_l169_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Grønlandsudvalget den 14. marts 2019

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at 3. behandling ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen.

2. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Udvalget

Udvalget har noteret sig erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 1, hvoraf det fremgår, at fysiske personer kun kan pålægges bøde for overtrædelse af artiklerne 4-8, 10-12 og 16 i anden pengeoverførelsesforordning og ikke fængselsstraf. I den forbindelse opfordrer udvalget regeringen til i samarbejde med Grønlands Selvstyre at vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt med skærpede sanktionsmuligheder, f.eks. en foranstaltningsdom efter den grønlandske kriminallov, for overtrædelser af anden pengeoverførselsforordning, så Grønland ikke fremstår som et sanktionsmæssigt tomrum.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. februar 2019 og var til 1. behandling den 1. marts 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Grønlandsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 26. februar 2019 sendte erhvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Peter Skaarup (DF) Henrik Brodersen (DF) Marcus Knuth (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Bertel Haarder (V) Peter Juel-Jensen (V) Jacob Jensen (V) Villum Christensen (LA) Carsten Bach (LA) Merete Scheelsbeck (KF) Astrid Krag (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jan Johansen (S) Karin Gaardsted (S) Yildiz Akdogan (S) Mogens Jensen (S) Mogens Lykketoft (S) Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Roger Courage Matthisen (ALT) Martin Lidegaard (RV) Karsten Hønge (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA) nfmd. Aleqa Hammond (NQ) fmd. 

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1