Skriftlig fremsættelse (20. februar
2019)
Økonomi- og
indenrigsministeren (Simon Emil
Ammitzbøll-Bille):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om midlertidig
videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale og
regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeriges
udtræden af Den Europæiske Union
(Lovforslag nr. L 167)
Formålet med lovforslaget er
midlertidigt at videreføre reglerne om EU-statsborgeres
valgret og valgbarhed efter lov om kommunale og regionale valg og
Europa-Parlamentsvalgloven for statsborgere i Det Forenede
Kongerige, der på tidspunktet for Det Forenede Kongeriges
udtræden af Den Europæiske Union havde og siden da
uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark, således at
disse personer stilles, som om de fortsat er EU-statsborgere.
Med lovforslaget foretages desuden en
ændring af redak?tionel karakter af lov om valg til
Folketinget, der ve?drø?rer kommunalbestyrelsens
berigtigelse af valglisten til og med valgdagen som følge af
ændringer i en persons værgemål med fratagelse af
den retlige handleevne.
Det foreslås med lovforslaget, at
økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til at
fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden, herunder
om hele eller dele af loven skal træde i kraft. Det
foreslås dog, at ændringen af lov om valg til
Fol?ketinget træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovti?dende.
Det Forenede
Kongerige udtræder efter planen af Den Europæiske Union
den 29. marts 2019. Det er på nuværende tidspunkt
usikkert, om en udtrædelsesaftale bliver godkendt af
parlamentet i Det Forenede Kongerige, om Det Forenede Kongerige
udtræder uden en aftale, eller om
udtrædelsestidspunktet udskydes. Lovforslaget tager
højde for disse sce?narier.
Det er
vigtigt, at dette lovforslag kan sættes i kraft den 30. marts
2019, dagen efter Det Forenede Kongeriges forventede udtræden
af EU, således at reglerne om EU-statsborgeres valgret og
valgbarhed efter lov om kommunale og regionale valg og
Europa-Parlamentsvalgloven kan få virk?ning fra den 30. marts
2019 for de statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på det
tidspunkt har fast bopæl i Danmark.
Lovforslaget
ønskes derfor hastebehandlet med henblik på vedtagelse
forinden. Det forudsætter en række dispensati?oner fra
reglerne i Folketingets Forretningsorden, som jeg håber, at
Folketinget vil se velvilligt på.
Lovforslagets
hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget
sendes i en meget kort høring samtidig med
fremsættelsen. Jeg står naturligvis til rådighed
og vil besvare spørgsmål fra høringsparter
også efter afslutning af høringsperioden,
såfremt der måtte opstå behov herfor.
Nærværende lovforslag om
videreførelse af reglerne om EU-statsborgeres valgret og
valgbarhed efter lov om kom?munale og regionale valg og
Europa-Parlamentsval?glo?ven for herboende statsborgere i Det
Forenede Kongerige skal ses i sammenhæng med det lovforslag,
som udlændin?ge- og integrationsministeren samtidig
fremsætter om vi??dereførelse af visse rettigheder i
forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den
Europæiske Union uden en aftale.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.