Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 23. april 2019
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien m.v. og lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed
(Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner og sikring af straksbehandling af akutte
abstinenser hos personer med et stofmisbrug)
§ 1
I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2015,
som ændret ved § 7 i lov nr. 656 af 8. juni 2016, §
1 i lov nr. 691 af 8. juni 2017, § 32 i lov nr. 1711 af 27.
december 2018 og lov nr. 274 af 26. marts 2019, foretages
følgende ændring:
1. § 13 a,
stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Overlægen har ansvaret for, at der for
patienter, som overlægen er bekendt med modtager
støtte i henhold til afsnit V i lov om social service som
følge af nedsat psykisk funktionsevne, inden udskrivning
indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den
psykiatriske afdeling og de relevante myndigheder,
privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de
behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.
Stk. 2. Hvis det
må antages, at en patient, der ikke er omfattet af stk. 1,
ikke selv vil søge den behandling eller de sociale tilbud,
der er nødvendige for patientens helbred, har
overlægen ansvaret for, at der inden udskrivning indgås
en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling
og de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner
m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 2
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1141 af
13. september 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1555 af
18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 41, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 142, stk. 4«: », og
af læger ansat i sygehusvæsenet under en persons
sygehusindlæggelse«.
2. I
§ 41, stk. 1, indsættes som
3. pkt.:
»I tilfælde af
behandlingskrævende akutte abstinenser skal ordinationen
foretages straks.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. Regler fastsat i
medfør af § 13 a, stk. 2, i lov om tvang i psykiatrien
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2015,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af § 13 a, stk. 3, i lov
om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. som affattet ved denne
lovs § 1.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.