Fremsat den 7. februar 2019 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse
(Bestyrelsessammensætning)
§ 1
I lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner
for forberedende grunduddannelse, som ændret ved § 41 i
lov nr. 1518 af 18. december 2018 og § 12 i lov nr. 1736 af
27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 11,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret udvides op til
det ulige antal, som sikrer, at alle kommunalbestyrelser i
institutionens dækningsområde kan udpege et
bestyrelsesmedlem, jf. § 12, stk. 2, nr. 1. For institutioner,
hvor udvidet medarbejderrepræsentation anvendes, jf. §
12, stk. 3, 2. pkt., kan undervisningsministeren tillade, at det
samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret kan være
højere end det antal, som følger af stk. 2 eller af
1. pkt.«
2. § 11,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3
Undervisningsministeren kan for institutioner med
dækningsområder inden for otte kommuner eller derover
eller ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. § 12,
stk. 3, 2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer
med stemmeret kan være op til 15.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 2,
træder i kraft den 1. maj 2022.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | | 1.1. | Lovforslagets formål, baggrund og
hovedpunkter | 2. | Lovforslagets indhold | | 2.1. | Sammensætning af bestyrelser
på institutioner for forberedende grunduddannelse | | 2.1.1. | Gældende ret | | 2.1.2. | Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning | | 2.1.2.1. | Sammensætning af de første
bestyrelser på institutioner for forberedende
grunduddannelse | | 2.1.2.2. | Ophør af den foreslåede
ordning | 3. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
mv. | 9. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
1.1 Lovforslagets formål, baggrund og
hovedpunkter
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten indgik
den 13. oktober 2017 Aftale om bedre veje til uddannelse og
job.
Med den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job
ønskede aftalekredsen, at der skulle etableres en nyt,
samlet forberedende uddannelsestilbud til personer under 25
år, som har brug for forudgående faglig eller personlig
opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse
eller komme i beskæftigelse.
Uddannelsestilbuddet skulle benævnes forberedende
grunduddannelse (FGU) og skulle erstatte en række af de
eksisterende forberedende tilbud og uddannelser, herunder fuldt ud
produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse og
erhvervsgrunduddannelse samt endvidere almen voksenuddannelse og
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne
for deltagere i målgruppen.
De institutionsretlige elementer af den politiske aftale om
bedre veje til uddannelse og job blev lovgivningsmæssigt
udmøntet ved lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner
for forberedende grunduddannelse.
Den 19. september 2018 stiftede undervisningsministeren 27
institutioner for forberedende grunduddannelse i medfør af
§ 59 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.
I nogle få tilfælde havde bestemmelserne i lov nr. 698
af 8. juni 2018 om institutioner for forberedende grunduddannelse
om det maksimale antal af medlemmer i de nye institutioners
bestyrelser den konsekvens, at ikke alle kommunalbestyrelser fik
mulighed udpege et medlem i institutionsbestyrelserne.
Denne begrænsning findes uhensigtsmæssig i lyset af
de betydelige ledelses- og strategimæssige opgaver og
beslutninger, herunder for de berørte kommuner, som vil
skulle foretages i løbet af de nye institutioners
første leveår.
Det foreslås i lyset heraf, at bestemmelserne i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse vedrørende
antallet af bestyrelsesmedlemmer ændres således, at
alle kommuner vil have mulighed for at udpege medlemmer til de
første ordinære institutionsbestyrelser uanset
antallet af kommuner i institutionens
dækningsområde.
Der foreslås endvidere, at muligheden for at udvide
antallet af bestyrelsesmedlemmer begrænses til de
første ordinære bestyrelsers funktionsperiode, som
løber indtil den 30. april 2022.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Sammensætning af bestyrelser på
institutioner for forberedende grunduddannelse
2.1.1. Gældende ret
Efter § 11, stk. 1, i lov nr. 698 af 8. juni 2018 om
institutioner for forberedende grunduddannelse ledes institutionen
af en bestyrelse.
Det følger af § 11, stk. 2, i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse, at bestyrelsen består af
7-11 stemmeberettigede medlemmer i ulige antal.
Efter § 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse kan undervisningsministeren for institutioner med
dækningsområder inden for otte kommuner eller derover
eller ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. § 12,
stk. 3, 2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer
med stemmeret kan være op til 15.
Det følger af § 12, stk. 2, i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse, at følgende udpeger
udefrakommende medlemmer af bestyrelsen i en institutions
dækningsområde: 1) kommunalbestyrelserne (et eller
flere medlemmer), 2) arbejdsmarkedets organisationer i ligelig
repræsentation og 3) bestyrelser for erhvervsskoler.
Det fremgår dernæst af § 12, stk. 3, i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse, at institutionens
medarbejdere udpeger to medlemmer til bestyrelsen, hvor det ene
medlem har stemmeret. Det følger i øvrigt af
bestemmelsen, at antallet af medlemmer udpeget af medarbejderne dog
kan udvides med sigte på, at medarbejdere fra forskellige
skoler tilhørende institutionen kan være
repræsenteret i bestyrelsen.
Det fremgår endvidere af § 12, stk. 4, i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse, at elevrådet
på institutionen for forberedende grunduddannelse udpeger en
tilforordnet til institutionens bestyrelse, dvs. et
bestyrelsesmedlem uden stemmeret.
Bestemmelsen i § 11 i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse fastlægger sammen med § 12 i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse institutionernes
bestyrelsers sammensætning.
Bestemmelsen i § 11, stk. 1, i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse fastslår bestyrelsens
overordnede og suveræne ledelsesret på institutioner
for forberedende grunduddannelse.
§ 11, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse indebærer, at en institutions bestyrelse som
udgangspunkt har 7-11 medlemmer med stemmeret.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne, jf.
Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side
39, at det angivne spænd i medlemsantallet skal ses i
sammenhæng med, at de nye institutioner for forberedende
grunduddannelse forventes at blive forholdsvis store og komplekse
organisationer, og at de vil have medarbejdere lokaliseret på
forskellige geografiske placeringer. Spændet var endvidere
tiltænkt at tage højde for, at de nye institutioner
for forberedende grunduddannelse vil gå på tværs
af kommunegrænser og dermed forskelige kommunale interesser,
og at kommuneantallet kan variere og i nogle tilfælde blive
relativt højt.
Efter § 12, stk. 2 og 3, i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse skal de øvrige
udpegningsberettigede samlet udpege mindst fire medlemmer med
stemmeret til en institutions bestyrelse. Det omfatter mindst to
medlemmer udpeget paritetisk af arbejdsmarkedets organisationer, et
medlem udpeget af erhvervsskolerne i dækningsområdet og
et medlem udpeget af institutionens medarbejdere.
I normalsituationen giver § 11, stk. 2, i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse således
mulighed for at etablere institutioner for forberedende
grunduddannelse med op til syv kommuner i institutionens
dækningsområde, hvis kommunalbestyrelserne i
institutionens dækningsområde skal kunne udpege et
antal bestyrelsesmedlemmer, der mindst svarer til antallet af
kommunalbestyrelser i dækningsområdet.
Dertil kommer muligheden i § 11, stk. 3, i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse, hvorefter antallet
af bestyrelsesmedlemmer kan hæves til i alt 15 i nogle
nærmere angivne tilfælde. Også denne bestemmelse
var ifølge forarbejderne tiltænkt at tage højde
for situationer med mange kommuner eller skoler i en institutions
dækningsområde. Bestemmelsen tilsigter således at
skabe mulighed for, at der kan udpeges yderligere fire medlemmer
til bestyrelsen, som kan tilføre bestyrelsen viden om
lokale, kommunale interesser og hensyn eller sikre en bredere
medarbejderrepræsentation, jf. herved Folketingstidende
2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side 39.
Det er efter §§ 11 og 12 i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse bestyrelsen selv, der i institutionens
vedtægt skal fastlægge bestyrelsens sammensætning
ud fra lokale prioriteringer, ønsker og behov.
Sammensætningen skal blot afspejle kravene om
udpegningsberettigede (dvs. kommuner, arbejdsmarkedsparter,
erhvervsskoler, ansatte og elever), om minimumsgrænsen
på 7 medlemmer, og om maksimumsgrænserne på 11
eller i visse tilfælde 15 medlemmer. Sammensætningen
skal derudover være i overensstemmelse med betingelsen om et
ulige antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret.
De to bestemmelser regulerer således ikke, hvorvidt de
kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer tilsammen skal være i
flertal i en institutions bestyrelse. Bestemmelserne er ikke til
hinder for, at disse medlemmer kan have flertal i en institutions
bestyrelse, men forudsætter omvendt heller ikke, at de skal
have flertal i en institutions bestyrelse. Begge dele er
således muligt afhængigt af, hvad der er bestemt i
institutionens vedtægt ud fra de lokale prioriteringer,
ønsker og behov.
§§ 11 og 12 i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse kan i øvrigt ikke ses som udtryk for at
indeholde et formelt krav om, at hver kommunalbestyrelse skal
udpege et medlem i bestyrelsen for en institution for forberedende
grunduddannelse. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, nr. 1, i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse angiver i
sammenhæng med lovens § 11, stk. 3, således alene,
at der er mulighed for, at dette kan være tilfældet,
men giver ikke kommunalbestyrelserne et krav herpå.
2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.1.2.1. Sammensætning af de første bestyrelser
på institutioner for forberedende grunduddannelse
Den 19. september 2018 stiftede undervisningsministeren 27
institutioner for forberedende grunduddannelse i medfør af
§ 59 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
og udpegede samtidig de første institutionsbestyrelser (dvs.
de nuværende institutionsbestyrelser, som skal virke indtil
de i løbet af foråret 2019 afløses af de
første ordinære institutionsbestyrelser). Efter
drøftelse med partierne bag den politiske aftale om bedre
veje til uddannelse og job fra oktober 2017 blev det i den
forbindelse fastsat, at ingen kategori af udpegningsberettigede
skulle have adgang til at udpege et bestyrelsesflertal ved
institutionernes stiftelse, dvs. i de første
institutionsbestyrelser.
Sigtet med denne beslutning var at sikre balance blandt
medlemmerne i de første institutionsbestyrelser med det
formål at understøtte et konstruktivt og
ligeværdigt bestyrelsessamarbejde mellem de udpegede
repræsentanter.
Beslutningen indebar i nogle få tilfælde, at ikke
alle kommunalbestyrelser fik mulighed udpege et bestyrelsesmedlem
som følge af maksimumsgrænserne for
bestyrelsesmedlemmer i institutionsbestyrelserne.
En af de første bestyrelsers kerneopgaver er at
fastsætte institutionernes første vedtægt,
herunder de nærmere regler om institutionsbestyrelsens
sammensætning.
I det omfang de første institutionsbestyrelser lokalt
måtte finde det hensigtsmæssigt, at det i
institutionens første vedtægt sikres, at ingen
kategori af de udpegningsberettigede skal kunne udpege et flertal i
de første ordinære institutionsbestyrelser (dvs. de
institutionsbestyrelser, som i løbet af foråret 2019
efterfølger de nuværende første bestyrelser),
vil de nævnte maksimumsgrænser for antallet af
bestyrelsesmedlemmer for institutioner med mange kommuner i
dækningsområdet således have den konsekvens, at
det ikke samtidigt vil være muligt at sikre, at alle
kommunalbestyrelser kan udpege et medlem til den første
ordinære institutionsbestyrelse.
Denne begrænsning findes uhensigtsmæssig i lyset af
de betydelige ledelses- og strategimæssige opgaver og
beslutninger, herunder for de berørte kommuner, som vil
skulle foretages i løbet af de nye institutioners
første leveår.
Det er vurderingen, at det i relation til de første
ordinære institutionsbestyrelser vil være relevant at
sikre, at alle kommunalbestyrelser får mulighed for udpege et
medlem til den første ordinære
institutionsbestyrelse.
Det er ligeledes vurderingen, at det også i relation til
de første ordinære institutionsbestyrelser vil kunne
være relevant at sikre balance blandt medlemmerne i
bestyrelsen (dvs. at ingen kategori af udpegningsberettigede har
adgang til at udpege et bestyrelsesflertal).
Med henblik på at muliggøre, at disse to hensyn
begge kan imødekommes foreslås det at nyaffatte §
11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
således, at det af 1. pkt. vil fremgå, at det samlede
antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret udvides op til det ulige
antal, som sikrer, at alle kommunalbestyrelser i institutionens
dækningsområde kan udpege et bestyrelsesmedlem.
Hensigten med forslaget er således at sikre et bredt og
tæt ejerskab til de første års vigtige
strategiske beslutninger om de nye institutionernes langsigtede
udvikling. Det forventes, at disse særligt vigtige
beslutninger kan være foretaget og effektueret indenfor
afslutningen af de første ordinære bestyrelsers
funktionsperiode. Bestemmelsen foreslås derfor alene at
skulle gælde den første ordinære bestyrelses
funktionsperiode, dvs. frem til den 30. april 2022, jf. herved
afsnit 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt
lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, stk. 2, og
bemærkningerne hertil.
Det forslås endvidere, at undervisningsministeren for
institutioner med dækningsområder, hvor udvidet
medarbejderrepræsentation anvendes, skal kunne tillade, at
det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret kan være
højere end dels det antal, som følger af hovedreglen
om 7-11 medlemmer i bestyrelsen, dels det antal, som følger
af den foreslåede nye undtagelse, hvorefter det samlede antal
bestyrelsesmedlemmer med stemmeret udvides op til det ulige antal,
som sikrer, at alle kommunalbestyrelser i institutionens
dækningsområde kan udpege et bestyrelsesmedlem.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
2.1.2.2. Ophør af den foreslåede
ordning
De første ordinære institutionsbestyrelsers
funktionsperiode udløber den 30. april 2022. Herefter
forventes der ikke at være ledelses- og strategimæssige
opgaver og beslutninger svarende til, hvad der må forventes i
løbet af de nye institutioners første
leveår.
Det er således vurderingen, at institutionerne fra og med
den anden ordinære bestyrelses tiltræden pr. 1. maj
2022 vil kunne overgå til en mere driftspræget
organisation, som ikke nødvendiggør, at alle
kommunalbestyrelser kan udpege et medlem til bestyrelsen.
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte
§ 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse (lov nr. 698 af 8. juni 2018) med sigte på
rulle de ændringer vedrørende de første
ordinære institutionsbestyrelsers sammensætning, som
foreslås etableret efter lovforslagets § 1, nr. 1,
tilbage til gældende ret ved nærværende
lovforslags fremsættelse.
Det foreslåede vil indebære, at det foreslåede
nye § 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, bortfalder.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 11, stk. 3, i
lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
foreslås at træde i kraft den 1. maj 2022, jf.
lovforslagets § 2, stk. 2, således, at de
ændringer, som foreslås gennemført med
lovforslagets § 1, nr. 1, alene vil omfatte den første
ordinære bestyrelses funktionsperiode.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2,
stk. 2, og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
Med hensyn til implementeringsmæssige konsekvenser for det
offentlige vurderes det således ikke, at den foreslåede
udvidelse, hvorefter de eksisterende udpegningsberettigende kan
indstille flere personer end oprindeligt, vil ændre på
institutionernes og de udpegningsberettigedes arbejdsgange og
sagsbehandling, herunder de forvaltningsretlige krav til
sagsbehandlingen. Forslaget vurderes heller ikke at kræve
særskilt digitaliserede arbejdsgange, herunder it-systemer,
opbevaring og deling af data, i videre omfang end sædvanligt
i forhold til personalesager. Det foreslåede indebærer
endelig ikke oprettelse eller nedlæggelse af institutioner
eller ændringer i institutionernes eller de
udpegningsberettigedes kerneopgaver, deres lokalebehov,
ændrede åbningstider, kompetenceudvikling eller
øvrige driftsforhold eller vilkår af væsentlig
betydning for administrationen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Udpegning af bestyrelsesmedlemmer på institutioner for
forberedende grunduddannelse pålægger således
ikke erhvervsvirksomheder byrder, da opgaven i udgangspunktet alene
berører kommuner, arbejdsgiveres og arbejdstageres
organisationer samt statslige erhvervsskoler. Principperne for agil
erhvervsrettet regulering vurderes dermed ikke at være
relevante for dette lovforslag.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har ligeledes
vurderet, at lovforslaget ikke er erhvervsrelevant.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden den 16. november 2018
til den 11. december 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, B-SOSU, Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private
Skoler - grundskoler & gymnasier, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk
Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske
Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske HF & VUC, Danske
Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske
SOSU-skoler, Danske Underviserorganisationers Samråd,
Datatilsynet, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark,
Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation,
Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes
Forening i Danmark, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af
katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler,
Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af tekniske
og administrative tjenestemænd, Foreningen Frie Fagskoler,
Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen for
Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Frie Skolers
Lærerforening, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes
Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening,
HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes
Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd,
Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område,
Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet,
Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne,
Ledersamrådet, Lilleskolerne, Lærernes
Centralorganisation, Moderniseringsstyrelsen,
Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet
for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen og Efteruddannelse
(VEU-Rådet), Selveje Danmark, Skolelederforeningen, Skole og
Forældre, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne,
Ungdomsskoleforeningen, VUC Bestyrelsesforeningen.
10. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter § 11, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse ledes institutionen af en bestyrelse.
Det følger af § 11, stk. 2, i lov nr. 698 af 8. juni
2018 om institutioner for forberedende grunduddannelse, at
bestyrelsen består af 7-11 stemmeberettigede medlemmer i
ulige antal.
Efter § 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse kan undervisningsministeren for institutioner med
dækningsområder inden for otte kommuner eller derover
eller ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. § 12,
stk. 3, 2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer
med stemmeret kan være op til 15.
Det følger af § 12, stk. 2, i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse, at følgende udpeger
udefrakommende medlemmer af bestyrelsen i en institutions
dækningsområde: 1) kommunalbestyrelserne (et eller
flere medlemmer), 2) arbejdsmarkedets organisationer i ligelig
repræsentation og 3) bestyrelser for erhvervsskoler.
Det fremgår dernæst af § 12, stk. 3, i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse, at institutionens
medarbejdere udpeger to medlemmer til bestyrelsen, hvor det ene
medlem har stemmeret. Det følger i øvrigt af
bestemmelsen, at antallet af medlemmer udpeget af medarbejderne dog
kan udvides med sigte på, at medarbejdere fra forskellige
skoler tilhørende institutionen kan være
repræsenteret i bestyrelsen.
Det fremgår endvidere af § 12, stk. 4, i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse, at elevrådet
på institutionen for forberedende grunduddannelse udpeger en
tilforordnet til institutionens bestyrelse, dvs. et
bestyrelsesmedlem uden stemmeret.
Bestemmelsen i § 11 i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse fastlægger sammen med § 12 i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse institutionernes
bestyrelsers sammensætning.
Bestemmelsen i § 11, stk. 1, i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse fastslår bestyrelsens
overordnede og suveræne ledelsesret på institutioner
for forberedende grunduddannelse.
§ 11, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse indebærer, at en institutions bestyrelse som
udgangspunkt har 7-11 medlemmer med stemmeret.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne, jf.
Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side
39, at det angivne spænd i medlemsantallet skal ses i
sammenhæng med, at de nye institutioner for forberedende
grunduddannelse forventes at blive forholdsvis store og komplekse
organisationer, og at de vil have medarbejdere lokaliseret på
forskellige geografiske placeringer. Spændet var endvidere
tiltænkt at tage højde for, at de nye institutioner
for forberedende grunduddannelse vil gå på tværs
af kommunegrænser og dermed forskelige kommunale interesser,
og at kommuneantallet kunne variere og i nogle tilfælde blive
relativt højt.
Efter § 12, stk. 2 og 3, i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse skal de øvrige
udpegningsberettigede samlet udpege mindst fire medlemmer med
stemmeret til en institutions bestyrelse. Det omfatter mindst to
medlemmer udpeget paritetisk af arbejdsmarkedets organisationer, et
medlem udpeget af erhvervsskolerne i dækningsområdet og
et medlem udpeget af institutionens medarbejdere.
I normalsituationen giver § 11, stk. 2, i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse således
mulighed for at etablere institutioner for forberedende
grunduddannelse med op til syv kommuner i institutionens
dækningsområde, hvis kommunalbestyrelserne i
institutionens dækningsområde skal kunne udpege et
antal bestyrelsesmedlemmer, der mindst svarer til antallet af
kommunalbestyrelser i dækningsområdet.
Dertil kommer muligheden i § 11, stk. 3, i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse, hvorefter antallet
af bestyrelsesmedlemmer kan hæves til i alt 15 i nogle
nærmere angivne tilfælde. Også denne bestemmelse
var ifølge forarbejderne tiltænkt at tage højde
for situationer med mange kommuner eller skoler i en institutions
dækningsområde. Bestemmelsen tilsigter således at
skabe mulighed for, at der kan udpeges yderligere fire medlemmer
til bestyrelsen, som kan tilføre bestyrelsen viden om
lokale, kommunale interesser og hensyn eller sikre en bredere
medarbejderrepræsentation, jf. herved Folketingstidende
2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side 39.
Det er efter §§ 11 og 12 i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse bestyrelsen selv, der i institutionens
vedtægt skal fastlægge bestyrelsens sammensætning
ud fra lokale prioriteringer, ønsker og behov.
Sammensætningen skal blot afspejle kravene om
udpegningsberettigede (dvs. kommuner, arbejdsmarkedsparter,
erhvervsskoler, ansatte og elever), om minimumsgrænsen
på 7 medlemmer, og om maksimumsgrænserne på 11
eller i visse tilfælde 15 medlemmer. Sammensætningen
skal derudover være i overensstemmelse med betingelsen om et
ulige antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret.
De to bestemmelser regulerer således ikke, hvorvidt de
kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer tilsammen skal være i
flertal i en institutions bestyrelse. Bestemmelserne er ikke til
hinder for, at disse medlemmer kan have flertal i en institutions
bestyrelse, men forudsætter omvendt heller ikke, at de skal
have flertal i en institutions bestyrelse. Begge dele er
således muligt afhængigt af, hvad der er bestemt i
institutionens vedtægt ud fra de lokale prioriteringer,
ønsker og behov.
§§ 11 og 12 i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse kan i øvrigt ikke ses som udtryk for at
indeholde et formelt krav om, at hver kommunalbestyrelse skal
udpege et medlem i bestyrelsen for en institution for forberedende
grunduddannelse. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, nr. 1, i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse angiver i
sammenhæng med § 11, stk. 3, således alene, at der
er mulighed for, at dette kan være tilfældet, men giver
ikke kommunalbestyrelserne et krav herpå.
Det foreslås at nyaffatte § 11,
stk. 3, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse således, at det samlede antal
bestyrelsesmedlemmer med stemmeret udvides op til det ulige antal,
som sikrer, at alle kommunalbestyrelser i institutionens
dækningsområde kan udpege et bestyrelsesmedlem, jf.
§ 12, stk. 2, nr. 1. Det fremgår endvidere, at for
institutioner, hvor udvidet medarbejderrepræsentation
anvendes, jf. § 12, stk. 3, 2. pkt., kan
undervisningsministeren endvidere tillade, at det samlede antal
bestyrelsesmedlemmer med stemmeret kan være højere end
det antal, som følger af stk. 2 eller af 1. pkt.
Baggrunden for forslaget udspringer af arbejdet med at etablere
de nye institutioner for forberedende grunduddannelse, som
pågår i øjeblikket. Der henvises i denne
henseende i øvrigt til afsnit 2.1.2.1 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslåede 1. pkt. vil
indebære, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med
stemmeret for de første ordinære
institutionsbestyrelsers vedkommende i alle tilfælde vil
kunne tilrettelægges således, at både hensynet
til, at ingen kategori af udpegningsberettiget myndighed,
organisation m.v. skal kunne udpege et flertal i bestyrelsen, og
hensynet til, at alle kommunalbestyrelser i institutionens
dækningsområde får mulighed for at udpege et
medlem af bestyrelsen, vil kunne imødekommes i
institutionernes første vedtægt.
Den foreslåede formulering vil samtidig sikre, at antallet
af kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer mindst vil kunne svare
til antallet af kommuner i institutionens geografiske
dækningsområde. Herved vil maksimumsgrænserne for
bestyrelsesmedlemmer i institutionsbestyrelserne ikke kunne
forhindre, at alle kommunalbestyrelser i
dækningsområdet kan udpege et bestyrelsesmedlem.
Den foreslåede formulering vil i øvrigt
indebære, at der principielt set ikke vil være en
maksimumsgrænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer i
institutionsbestyrelserne.
Det bemærkes, at der med den foreslåede formulering
om, at alle kommunalbestyrelser i institutionens
dækningsområde kan udpege et bestyrelsesmedlem,
tilsigtes at skabe en retsstilling, hvor alle kommuner har mulighed
for at udpege et udpege et bestyrelsesmedlem, hvis det
ønskes, men hvor dette omvendt ikke er en pligt. Efter det
foreslåede vil §§ 11 og 12 i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse således fortsat ikke
indeholde et formelt krav om, at hver kommunalbestyrelse skal
udpege et medlem i bestyrelsen for en institution for forberedende
grunduddannelse.
Det foreslåede vil endelig ikke ændre på, at
det fortsat efter §§ 11 og 12 i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse vil være bestyrelsen selv, der i
institutionens vedtægt skal fastlægge bestyrelsens
sammensætning ud fra lokale prioriteringer, ønsker og
behov. Det foreslåede vil dermed ikke ændre på
det forhold, at de to bestemmelser ikke regulerer
spørgsmålet om flertal og stemmebalance i en
institutions bestyrelse. Efter den foreslåede ændring
af § 11, stk. 3, vil de to bestemmelser således i
sammenhæng ikke indebære, at en bestemt kategori af
bestyrelsesmedlemmer skal have flertal i en institutions
bestyrelse. Bestemmelserne er dog heller ikke til hinder for, at
bestemt kategori kan have flertal i en institutions bestyrelse.
Begge dele vil fortsat være muligt, men udelukkende og i det
hele defineret af, hvad bestyrelsen selv bestemmer i institutionens
vedtægt i overensstemmelse med lokale prioriteringer,
ønsker og behov.
Det foreslåede 2. pkt. er
reelt udtryk for gældende ret i relation til muligheden for
udvidet medarbejderrepræsentation med de tilpasninger, som
følger dels af, at antallet af de kommunalt udpegede
bestyrelsesmedlemmer vil være udtømmende reguleret i
det foreslåede 1. pkt., dels af, at der som følge
heraf principielt set ikke længere vil være en
maksimumsgrænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer i
institutionsbestyrelserne.
Det foreslåede ændrer således ikke på,
at bestemmelsen fortsat i indholdsmæssig forstand er
tiltænkt at skabe mulighed for, at der efter en
skønsmæssig vurdering kan gives tilladelse til at
udpege yderligere medlemmer til bestyrelsen. Som efter den
eksisterende bestemmelse vil tilladelse hertil kunne gives ud fra
en vurdering af hensynet til sikre en bredere
medarbejderrepræsentation på en institution, hvilket fx
kan være relevant i forhold til større institutioner
med generelt mange medarbejdere, eller i tilfælde hvor en
institution har mange tilhørende skoler eventuelt tillige
placeret med stor geografisk spredning.
Den foreslåede formulering, hvorefter det vil kunne
tillades, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret
kan være højere end det antal, som følger af
stk. 2 eller af 1. pkt., vil således indebære, at
udvidet medarbejderrepræsentation vil kunne anvendes, hvis
dette skønnes hensigtsmæssigt både i forhold til
bestyrelser, som antalsmæssigt holder sig inden for de 11
medlemmer, som følger af § 11, stk. 2, i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse (henvisningen til
stk. 2), og i forhold til bestyrelser, hvor der i institutionens
vedtægt er fastsat et udvidet antal bestyrelsesmedlemmer
(henvisningen til 1. pkt.).
Det foreslåede vil således indebære, at der
principielt set heller ikke vil være en maksimumsgrænse
for antallet af medarbejderudpegede repræsentanter i
institutionsbestyrelserne. Det vil som det gælder i dag i
første række være op til institutionernes
bestyrelser at vurdere behovet for eventuelt at udvide antallet af
medarbejderudpegede repræsentanter ud fra de lokale forhold,
herunder navnlig antallet af tilhørende skoler på
institutionen. Som det gælder i dag vil det dog også
efter forslaget forudsætte undervisningsministerens konkrete
godkendelse at udvide antallet af bestyrelsesmedlemmer i disse
tilfælde.
Der henvises samtidig til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor
det foreslås at parallelaffatte § 11, stk. 3, i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse med sigte rulle de
ændringer, som her foreslås etableret, tilbage til
gældende ret ved nærværende lovforslags
fremsættelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det foreslås at parallelaffatte § 11, stk. 3, i lov nr. 698 af 8. juni
2018 om institutioner for forberedende grunduddannelse med sigte
på at rulle de ændringer, som foreslås etableret
efter lovforslagets § 1, nr. 1, tilbage til gældende ret
ved nærværende lovforslags fremsættelse.
Efter § 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse kan undervisningsministeren for institutioner med
dækningsområder inden for otte kommuner eller derover
eller ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. § 12,
stk. 3, 2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer
med stemmeret kan være op til 15. Bestemmelsen - som
således foreslås genetableret - tilsigter at skabe
mulighed for, at der kan udpeges yderligere fire medlemmer til
bestyrelsen, som kan tilføre bestyrelsen viden om lokale,
kommunale interesser og hensyn eller sikre en bredere
medarbejderrepræsentation.
Baggrunden for det foreslåede i lovforslagets § 1,
nr. 1, er at sikre et bredt og tæt ejerskab til de
første års vigtige strategiske beslutninger om de nye
institutionernes langsigtede udvikling. Det forventes, at disse
særligt vigtige beslutninger kan være foretaget og
effektueret indenfor afslutningen af de første
ordinære bestyrelsers funktionsperiode.
Efter udløbet af de første ordinære
institutionsbestyrelsers funktionsperiode forventes der ikke at
være ledelses- og strategimæssige opgaver og
beslutninger svarende til, hvad der må forventes i
løbet af de nye institutioners første leveår.
Det er vurderingen, at institutionerne fra og med den anden
ordinære bestyrelses tiltræden pr. 1. maj 2022 vil
kunne overgå til en mere driftspræget organisation, som
ikke nødvendiggør, at alle kommunalbestyrelser kan
udpege et medlem til bestyrelsen.
Det foreslåede vil indebære, at det foreslåede
nye § 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, alene vil
gælde i den første ordinære bestyrelses
funktionsperiode, og at det derefter bortfalder. Det vil betyde, at
der på ny vil gælde en maksimumsgrænse på
15 bestyrelsesmedlemmer med stemmeret, og at det på ny vil
være undervisningsministerens kompetence at tillade, at det
samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret udvides til 15 for
institutioner med dækningsområder inden for otte
kommuner eller derover eller ved udvidet
medarbejderrepræsentation.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 11, stk. 3, i
lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
foreslås at træde i kraft den 1. maj 2022, jf.
lovforslagets § 2, stk. 2. Den foreslåede
ikrafttrædelse vil i praksis indebære, at de
ændringer, som foreslås gennemført med
lovforslagets § 1, nr. 1, alene vil omfatte den første
ordinære bestyrelses funktionsperiode.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2,
stk. 2, og bemærkningerne hertil og i øvrigt til
afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås i stk. 1, at
loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede henvisning til stk. 2 vil indebære,
at lovforslagets § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. april
2019.
Det foreslås i stk. 2, at
lovforslagets § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. maj
2022.
Baggrunden for det foreslåede stk. 2 er lovforslagets
§ 1, nr. 1, som har til formål at sikre et bredt og
tæt ejerskab til de første års vigtige
strategiske beslutninger om de nye institutionernes langsigtede
udvikling. Det forventes, at disse særligt vigtige
beslutninger kan være foretaget og effektueret indenfor
afslutningen af de første ordinære bestyrelsers
funktionsperiode.
Efter udløbet af de første ordinære
institutionsbestyrelsers funktionsperiode forventes der ikke at
være ledelses- og strategimæssige opgaver og
beslutninger svarende til, hvad der må forventes i
løbet af de nye institutioners første leveår.
Det er vurderingen, at institutionerne fra og med den anden
ordinære bestyrelses tiltræden pr. 1. maj 2022 vil
kunne overgå til en mere driftspræget organisation, som
ikke nødvendiggør, at alle kommunalbestyrelser kan
udpege et medlem til bestyrelsen.
Den foreslåede ikrafttrædelse af § 1, nr. 2,
vil indebære, at de foreslåede ændringer, som
følger af lovforslagets § 1, nr. 1, alene vil
gælde i den første ordinære bestyrelses
funktionsperiode. Forslaget indebærer således, at disse
ændringer herefter rulles tilbage til gældende ret ved
nærværende lovforslags fremsættelse.
Det bemærkes i denne henseende, at det af § 16 i lov
om institutioner for forberedende grunduddannelse (lov nr. 698 af
8. juni 2018) følger, at bestyrelsens funktionsperiode er
på 4 år og normalt følger valgperioden for
kommuner.
Dette er konkret udmøntet i § 3 i den
standardvedtægt for de nye institutioner, som findes i bilag
1 til bekendtgørelse nr. 1094 af 30. august 2018 om visse
midlertidige regler for institutioner for forberedende
grunduddannelse. Det følger heraf, at bestyrelsens
funktionsperiode er fire år løbende fra
førstkommende 1. maj efter, at valg til kommunalbestyrelser
har været afholdt.
Det næste valg til kommunalbestyrelser afholdes i 2021.
For de første ordinære bestyrelser for de nye
institutioner for forberedende grunduddannelse har det på den
baggrund ikke været muligt at sikre den forudsatte fulde
4-årige funktionsperiode.
Det følger således af § 14, stk. 2, i den
nævnte standardvedtægt for de nye institutioner, at
funktionsperioden for de bestyrelser, der tiltræder i 2019
(dvs. de første ordinære bestyrelser), løber
til den 30. april 2022.
Det bemærkes, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, da lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse, som foreslås ændret,
ikke gælder for Færøerne og Grønland og
heller ikke kan sættes i kraft ved kgl. anordning.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 I lov nr. 698 af 8. juni 2018 om
institutioner for forberedende grunduddannelse, som ændret
ved § 41 i lov nr. 1518 af 18. december 2018 og § 12 i
lov nr. 1736 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer: | | | | § 11.
… Stk. 2.
… | | | Stk. 3.
Undervisningsministeren kan for institutioner med
dækningsområder inden for otte kommuner eller derover
eller ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. § 12,
stk. 3, 2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer
med stemmeret kan være op til 15. Stk. 4.
… | | 1. § 11, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3.
Det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret kan udvides op
til det ulige antal, som sikrer, at alle kommunalbestyrelser i
institutionens dækningsområde kan udpege et
bestyrelsesmedlem, jf. § 12, stk. 2, nr. 1. For institutioner,
hvor udvidet medarbejderrepræsentation anvendes, jf. §
12, stk. 3, 2. pkt., kan undervisningsministeren endvidere tillade,
at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret kan
være højere end det antal, som følger af stk. 2
eller af 1. pkt.« | | | | | | | | | 2. § 11, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3.
Undervisningsministeren kan for institutioner med
dækningsområder inden for otte kommuner eller derover
eller ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. § 12,
stk. 3, 2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer
med stemmeret kan være op til 15.« |
|