Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 19. marts 2019
Forslag
til
Lov om ændring af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, opkrævningsloven og
forskellige andre love
(Modregning med opkrævningsfordringer
og udskydelse af betalingsfrist ved banklukkedage m.v.)
§ 1
I lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015,
som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 298 af 22. marts
2016, § 1 i lov nr. 285 af 29. marts 2017 og § 1 i lov
nr. 258 af 10. april 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 551 af
29. maj 2018, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 7, stk. 4, indsættes efter
»fordringsregister«: », og regler om, hvilke
udbetalinger fra det offentlige restanceinddrivelsesmyndigheden
anvender til modregning, og om at kunne undlade
modregning«.
2. Overskriften før § 18 b affattes
således:
»Særlige
regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen og
om tiltag vedrørende fordringer overdraget til
restanceinddrivelsesmyndigheden og fordringer i told- og
skatteforvaltningens opkrævningssystemer
m.v.«
3. § 18
b affattes således:
Ȥ 18 b.
Skatteministeren kan for perioden til og med den 31. december 2021
fastsætte regler om fravigelse af
dækningsrækkefølgen for fordringer under
inddrivelse, jf. § 4, og for fordringer, der er under
opkrævning og i medfør af § 7, stk. 1,
forudsættes dækket ved modregning, om udbetaling af
beløb frem for anvendelse til dækning af fordringer og
om inddrivelse af udvalgte fordringer.«
4. Overskriften før § 18 c
ophæves.
5. § 18
c affattes således:
Ȥ 18 c.
Skatteministeren kan for perioden til og med den 31. december 2021
fastsætte regler om restanceinddrivelsesmyndighedens opgave
med at sikre, at fordringer, der er overdraget til
restanceinddrivelsesmyndigheden eller er under opkrævning og
i medfør af § 7, stk. 1, forudsættes dækket
ved modregning, og tilhørende renter og lignende ydelser er
retskraftige og ikke ramt af datafejl.«
6. Overskriften før § 18 d
ophæves.
§ 2
I opkrævningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1682 af 26. december 2017
og senest ved § 15 i lov nr. 1728 af 27. december 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 3, ændres
»en lørdag, søndag eller helligdag, anses den
nærmest følgende hverdag« til: »en
banklukkedag, anses den førstkommende bankdag«.
2. § 2,
stk. 8, 4. pkt., affattes således:
»Er den 1. september eller den 20. januar en
banklukkedag, er betalingsfristen den førstkommende
bankdag.«
§ 3
I lov nr. 1345 af 21. december 2012 om afgift
af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af
arbejdsulykkeserstatninger m.v., som ændret ved § 3 i
lov nr. 1810 af 23. december 2015 og § 19 i lov nr. 395 af 2.
maj 2016, foretages følgende ændring:
1. I
§ 5, stk. 2, 2. pkt., ændres
»en lørdag eller en søndag, anses den
nærmest følgende hverdag« til: »en
banklukkedag, anses den førstkommende bankdag«.
§ 4
I lov om indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175
af 30. oktober 2014, som ændret ved § 6 i lov nr. 652 af
8. juni 2016, § 4 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, § 13 i
lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 10 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, foretages følgende ændring:
1. I
§ 11 D, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »en helligdag eller en lørdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag.«
til: »en banklukkedag, forlænges fristen til den
førstkommende bankdag.«
§ 5
I lov om ansættelse og opkrævning
m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1152 af 10. september 2018, som ændret ved § 17 i
lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 4, stk. 1, 3. pkt., og § 6, stk. 2, 2. pkt., ændres
»en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen
til den følgende hverdag.« til: »en
banklukkedag, forlænges fristen til den førstkommende
bankdag.«
§ 6
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 10. oktober 2014, som
ændret senest ved § 124 i lov nr. 1703 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 26, stk. 1, ændres
»en dansk helligdag eller en lørdag, forlænges
fristen til den følgende hverdag.« til: »en
dansk banklukkedag, forlænges fristen til den
førstkommende bankdag.«
2. I
§ 26, stk. 2, ændres
»følgende hverdag, hvis den seneste frist for
indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder
på en helligdag eller en lørdag i det land,«
til: »førstkommende bankdag i det land, hvor selskabet
m.v. har hjemsted, hvis den seneste frist for indsendelse af
opgørelse og indbetaling af skat falder på en
banklukkedag i det land,«.
§ 7
I selskabsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som
ændret senest ved § 8 i lov nr. 84 af 30. januar
2019, foretages følgende ændring:
1. I
§ 24 indsættes som 4. og 5.
pkt.:
»Hvis sidste rettidige betalingsfrist efter
denne lov falder på en banklukkedag, forlænges fristen
til den førstkommende bankdag. Der skal betales et gebyr
på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling
efter denne lov.«
§ 8
I lov om afgifter af spil, jf.
lovbekendtgørelse nr. 337 af 7. april 2016, som ændret
ved § 2 i lov nr. 686 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr.
1725 af 27. december 2018 og § 18 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 22, 3. pkt., og § 23, 3. pkt., ændres
»helligdag« til: »banklukkedag«, og
»hverdag« ændres til: »bankdag«.
2. I
§ 24, stk. 1, 2. pkt., og § 25, 3. pkt., ændres
»lørdag, søndag eller helligdag« til:
»banklukkedag«, og »hverdag« ændres
til: »bankdag«.
§ 9
Loven træder i kraft den 1. april 2019.