L 161 Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love.

(Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv og EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 06-02-2019

Fremsættelse: 06-02-2019

Skriftlig fremsættelse (6. februar 2019)

20181_l161_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (6. februar 2019)

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv og EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter)

(Lovforslag nr. L 161)

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har som led i energiaftale af 29. juni 2018 aftalt at ophæve bilaget til elafgiftsloven fra 2023. Dermed ligestilles elafgiften for de liberale erhverv, der fremgår af bilag 1 til elafgiftsloven, med elafgiftsloven for øvrige momsregistrerede virksomheder, og erhvervene får mulighed for at opnå den lave procesafgift på lige vilkår med øvrige momsregistrerede erhverv. Lovforslaget har til formål at udmønte denne lempelse.

Afskaffelsen vil medføre en markant lempelse for de omfattede liberale erhverv, hvorved det for disse erhverv bliver billigere at drive virksomhed i Danmark. Med initiativet undgås det endvidere, at danske virksomheder, som er kriseramte, potentielt skal betale en højere elafgift end i dag. Efter Europa-Kommissionens statsstøtteretsakter må virksomheder, som er kriseramte, som udgangspunkt ikke modtage støtte i form af afgifter, der er lempede i forhold til andre virksomheder. Så længe bilag 1 til elafgiftsloven eksisterer - hvormed visse liberale erhverv ikke er sidestillet med øvrige momsregistrerede erhverv - anser Europa-Kommissionen den høje sats på de liberale erhverv som den almindelige sats, mens processatsen anses som den lempede sats på erhverv.

Lovforslaget har derudover til formål at gennemføre tilpasninger af miljø- og energibeskatningslovene som følge af kravet i de nævnte statsstøtteretsakter fra Europa-Kommissionen om, at kriseramte virksomheder skal afskæres fra at modtage statsstøtte.

Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer og ønskes vedtaget senest 4 uger før den 1. juli 2019.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.