Fremsat den 6. februar 2019 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)
Forslag
til
Lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet
Kapitel 1
Lovens
anvendelsesområde
§ 1.
Efter denne lov kan der ydes erstatning for umiddelbare skader, der
er indtrådt her i landet, forårsaget af
terrorhandlinger ved brug af nukleare, biologiske, kemiske eller
radioaktive våben (NBCR-terror).
Stk. 2.
Erstatning kan ydes for skader på følgende, jf. dog
stk. 4:
1) Bygninger,
jord og løsøre.
2)
Jernbanekøretøjer.
3)
Motorkøretøjer.
4) Skibe.
Stk. 3.
Erstatning kan desuden ydes for driftstab på bygninger og
løsøre.
Stk. 4.
Erstatning i henhold til stk. 2 kan kun ydes, hvis der er tegnet en
forsikring i et skadesforsikringsselskab omfattet af § 5, der
dækker i tilfælde af brand på ejendommen eller
genstanden.
Stk. 5.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
betingelser for erstatning.
§ 2.
Erstatning kan ydes til den, der er ejer eller panthaver eller
på en anden måde er indehaver af en anden rettighed,
eller til den, der bærer risikoen for genstanden, og som
lider tab ved, at den forringes eller går til grunde. Det
samme gælder for et forsikringsselskab, der udbetaler
erstatning i henhold til en aftale, der dækker de skader, der
er omfattet af § 1.
Kapitel 2
Finansiering og
tilbagebetaling
§ 3.
Udbetalinger efter loven samt de medfølgende
administrationsomkostninger finansieres ved et statsligt
genudlån. Der kan optages genudlån inden for en samlet
ramme på 13,4 mia. kr. (2010-niveau). Genudlånsrammen
reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2.
Overstiger værdien af de samlede erstatningsberettigede
skader i forbindelse med et NBCR-terrorangreb
genudlånsrammen, har de erstatningsberettigede alene krav
på en forholdsmæssig udbetaling.
Stk. 3.
Træk på det statslige genudlån skal
tilbagebetales med en forrentning svarende til den til enhver tid
fastsatte officielle diskonto. Renten tilskrives ved hvert
kalenderårs udløb. Genudlånet tilbagebetales via
efterfølgende opkrævninger af en årlig afgift
pålagt forsikringspolicer omfattet af ordningen.
Stk. 4. Afgiften
opkræves af skadesforsikringsselskaberne og udgør et
tillæg til forsikringspræmien på 5 pct. pr.
police på forsikringer mod brand tegnet for ejendomme og
genstande omfattet af § 1. Afgiften opkræves sammen med
den første præmie i kalenderåret efter
udbetalingen. Overstiger afgiftsindbetalingerne i et år det
tilbagebetalingskrav, der udestår efter træk på
det statslige genudlån, tilbagebetales beløbet
forholdsmæssigt til de omfattede forsikringstagere.
Stk. 5. Skifter
en forsikringstager skadesforsikringsselskab, og kan vedkommende
godtgøre over for det nye selskab, at afgiften for
året er betalt til det tidligere selskab for en genstand
omfattet af § 1, opkræver det nye selskab ikke afgift
efter stk. 4.
Stk. 6.
Erhvervsministeren kan beslutte, at satsen efter stk. 4
midlertidigt nedsættes, hvis særlige forhold tilsiger
det.
§ 4.
Omkostningerne ved ordningens administration, herunder betaling for
ekstern bistand og skadesforsikringsselskabernes opgavevaretagelse,
afholdes inden for den ramme, der er fastsat i § 3.
Kapitel 3
Forsikringsselskabernes pligter
§ 5.
Følgende forsikringsselskaber har pligt til at udføre
opgaver omfattet af § 3, stk. 4 og 5, og §§ 6-11
og:
1) Direkte
tegnende skadesforsikringsselskaber, der har fået tilladelse
af Finanstilsynet til at drive forsikringsvirksomhed, og som tegner
forsikringer for de genstande, der er nævnt i § 1.
2) Filialer
beliggende i Danmark af direkte tegnende skadesforsikringsselskaber
med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, og som er anmeldt til at tegne
forsikringer i Danmark for de genstande, der nævnes i §
1.
3) Direkte
tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, der
er anmeldt til at tegne forsikringer i Danmark via
grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed for de
genstande, der nævnes i § 1.
§ 6.
Skadesforsikringsselskabet foretager taksation af den anmeldte
skade forårsaget af NBCR-terror. Taksatorrapporten sendes til
forsikringstageren senest 30 arbejdsdage efter, at taksator har det
fornødne grundlag for at foretage taksationen.
Forsikringstageren kan afgive bemærkninger til
skadesforsikringsselskabet indtil 14 dage efter modtagelsen af
taksatorrapporten.
Stk. 2.
Skadesforsikringsselskabet skal træffe afgørelse
senest 30 arbejdsdage efter, at alle de nødvendige
oplysninger til brug for udarbejdelsen af den endelige
taksatorrapport foreligger.
Stk. 3.
Terrorforsikringsrådet kan i særlige tilfælde
dispensere fra fristerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for
skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling, herunder brug af
fælles it-systemer m.v.
§ 7.
Et skadesforsikringsselskab, der tilbyder tegning af dækning
i henhold til § 1, kan efter aftale varetage et andet
skadesforsikringsselskabs opgaver i henhold til denne lov. Aftaler
om opgavevaretagelse på vegne af andre
skadesforsikringsselskaber skal godkendes af
Terrorforsikringsrådet, inden skadesforsikringsselskabet
påbegynder opgavevaretagelsen i henhold til aftalen.
§ 8.
Skadesforsikringsselskabet anviser erstatninger til udbetaling via
Terrorforsikringsrådet.
Stk. 2.
Principperne i §§ 39, 57 og 58 i lov om
forsikringsaftaler finder tilsvarende anvendelse for
skadesforsikringsselskabernes afgørelser i sager om
NBCR-terror.
§ 9.
Skadesforsikringsselskaberne skal efter hvert kvartal og senest den
15. i den følgende måned anmelde størrelsen af
forfaldne afgiftsbeløb fordelt på de i § 1, stk.
2, nævnte forsikringskategorier til
Terrorforsikringsrådet. Anmeldelsen skal være
underskrevet af selskabets ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Det
forfaldne afgiftsbeløb pr. kvartal omfatter de afgifter, der
forfalder til betaling i det pågældende kvartal.
Afgifter, der afskrives som uerholdelige, fradrages i
afgiftsbeløbet i det kvartal, hvor afskrivningen af
præmieindtægt inkl. afgift finder sted.
§
10. Et skadesforsikringsselskabs forfaldne
afgiftsbeløb for et kvartal skal indbetales til
Terrorforsikringsrådet inden udgangen af den følgende
måned.
Stk. 2. Betaler
et skadesforsikringsselskab ikke afgiftsbeløbet rettidigt,
skal skadesforsikringsselskabet betale 1,3 pct. i månedlig
rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidige
indbetalingsdag, dog mindst 20 kr.
§
11. Forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen
finder anvendelse på skadesforsikringsselskabernes behandling
af skader efter denne lov.
Kapitel 4
Terrorforsikringsrådet
§
12. Erhvervsministeren udpeger Terrorforsikringsrådet
bestående af 1 formand og 3 medlemmer samt suppleanter for
disse.
Stk. 2.
Rådet sammensættes af:
1) En formand og
en suppleant fra Erhvervsministeriet.
2) Et medlem og
en suppleant fra Finansministeriet.
3) Et medlem og
en suppleant fra Finanstilsynet.
4) Et medlem og
en suppleant efter indstilling fra forsikringsbranchen.
Stk. 3.
Formanden og medlemmerne samt disses suppleanter udnævnes for
en 4-årig periode og kan genudpeges. Fratræder et
medlem inden periodens udløb, vil der ske udnævnelse
af et nyt medlem for en periode kortere end 4 år.
Stk. 4.
Terrorforsikringsrådet kan efter behov anvende ekstern
bistand.
Stk. 5.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for
Terrorforsikringsrådets arbejde.
Stk. 6.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
sekretariatsfunktionen for Terrorforsikringsrådet, herunder
betaling for sekretariatets arbejde og for ekstern bistand.
§
13. Terrorforsikringsrådet aflægger regnskab for
år, hvor der har været foretaget udbetalinger fra
ordningen, eller hvor skadesforsikringsselskaberne har
opkrævet bidrag til ordningen.
Stk. 2.
Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor og indsendes
til erhvervsministeren.
Stk. 3.
Erhvervsministeren har adgang til Terrorforsikringsrådets
regnskabsmateriale, herunder revisionsprotokollater m.v.
Kapitel 5
Terrorforsikringsrådets kompetencer
§
14. Terrorforsikringsrådet træffer
afgørelse om, hvorvidt der er indtruffet en
NBCR-terrorhandling.
§
15. Terrorforsikringsrådet kan beslutte at udbetale
erstatninger eller foretage acontoudbetalinger, hvis
Terrorforsikringsrådet vurderer, at summen af erstatninger,
der skal udbetales i forbindelse med en NBCR-terrorhandling, kan
rummes inden for det tilbageværende mulige træk
på den statslige genudlånsfacilitet, selvom
Terrorforsikringsrådet ikke har modtaget endelige
opgørelser fra samtlige berettigede.
Stk. 2.
Terrorforsikringstrådet kan beslutte at foretage
acontoudbetalinger af de forholdsmæssige erstatninger, jf.
§ 3, stk. 2, hvis Terrorforsikringsrådet vurderer, at
summen af erstatninger, der skal udbetales i forbindelse med et
NBCR-terrorangreb, ikke kan rummes inden for det
tilbageværende mulige træk på
genudlånsfaciliteten, selvom Terrorforsikringsrådet
ikke har modtaget endelige opgørelser fra samtlige
erstatningsberettigede.
Stk. 3.
Terrorforsikringsrådet retter henvendelse til
erhvervsministeren, hvis Terrorforsikringsrådet vurderer, at
der er sandsynlighed for, at summen af erstatninger, der skal
udbetales efter denne lov, vil overstige
genudlånsfacilitetens maksimum.
§
16. Terrorforsikringsrådet fastsætter efter
forhandling med forsikringsbranchen regler om
Terrorforsikringsrådets betaling for
skadesforsikringsselskabernes behandling og taksation af
NBCR-terrorskader.
§
17. Terrorforsikringsrådet fører tilsyn med
skadesforsikringsselskabernes behandling af NBCR-terrorskader.
Terrorforsikringsrådet kan af de skadesforsikringsselskaber,
der er omfattet af loven, forlange alle oplysninger udleveret, som
skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler og
regler udstedt i medfør af loven overholdes.
Stk. 2.
Terrorforsikringsrådet kan meddele de påbud, som anses
for nødvendige for skadesforsikringsselskabernes
overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af
loven. Terrorforsikringsrådet kan offentliggøre
påbud efter 1. pkt.
Stk. 3.
Terrorforsikringsrådet kan i særlige tilfælde
kræve, at et skadesforsikringsselskab tilbagebetaler
uberettiget udbetalt erstatning.
Stk. 4. §
354 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse
på Terrorforsikringsrådets tilsyn efter denne lov.
Stk. 5.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for
tilsynet, herunder for Terrorforsikringsrådets anvendelse af
påbud til skadesforsikringsselskaberne og
offentliggørelse heraf samt tilbagebetalingskrav mod
skadesforsikringsselskaberne af uberettiget udbetalt
erstatning.
Kapitel 6
Anmeldelse,
klageadgang og straffebestemmelser
§
18. Skadelidte skal senest 6 måneder efter skadens
indtræden anmelde skaden til det skadesforsikringsselskab,
hvor skadelidte har forsikret den beskadigede genstand.
Stk. 2.
Terrorforsikringsrådet kan i særlige tilfælde
dispensere fra 6-måneders-fristen.
§
19. Klage over skadesforsikringsselskabernes
afgørelser i NBCR-terrorskader kan indbringes for
Terrorforsikringsrådet senest 3 måneder efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Terrorforsikringsrådets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
§
20. Som part i forhold til Terrorforsikringsrådets
afgørelser anses alene de omfattede
skadesforsikringsselskaber.
Stk. 2. Som part
anses dog den, der klager efter § 19, stk. 1, for så
vidt angår spørgsmålet om forsikringsselskabets
sagsbehandling i den pågældende klagesag.
§
21. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der
1)
forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder §
3, stk. 4, eller § 9, stk. 1, eller
2)
forsætligt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen om
erstatning.
Stk. 2. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. I
regler, der er udstedt efter loven, kan der fastsættes straf
af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
reglerne.
Stk. 4.
Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens
bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5
år.
Kapitel 7
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§
22. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. Lov nr.
469 af 17. juni 2008 om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet ophæves.
Stk. 3.
Bekendtgørelser, udstedt i medfør af lov nr. 469 af
17. juni 2008 om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet, forbliver i kraft, indtil de
afløses af forskrifter i medfør af denne lov eller
ophæves.
§
23. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | 1. Indledning | 2. Lovforslagets hovedpunkter | | 2.1. | Erstatning ved NBCR-terrorangreb | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Erhvervsministeriets overvejelser | | | 2.1.3. | Lovforslagets indhold | | 2.2. | Ordningens organisering | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Erhvervsministeriets overvejelser | | | 2.2.3. | Lovforslagets indhold | | 2.3. | Finansiering af ordningen og øvre
grænse for statens engagement | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Erhvervsministeriets overvejelser | | | 2.3.3. | Lovforslagets indhold | | 2.4. | Klageadgang, straffebestemmelser
m.v. | | | 2.4.1. | Gældende ret | | | 2.4.2 | Erhvervsministeriets overvejelser | | | 2.4.3. | Lovforslagets indhold | 3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 5. Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. Miljømæssige
konsekvenser | 7. Forholdet til EU-retten | 8. Høring | 9. Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at etablere en ny
terrorforsikringsordning, der yder erstatning for skader, som
opstår som følge af et terrorangreb på dansk
territorium med nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive
våben (kaldet NBCR-terror).
Risiko forbundet med terrorangreb, hvor der anvendes
NBCR-våben, er grundlæggende en ikke-forsikringsbar
risiko. Dette skyldes, at der er tale om forsikringsbegivenheder,
hvis sjældne forekomst og potentielt meget betydelige
skadesomfang gør almindelige aktuarmæssige beregninger
problematiske at gennemføre med tilstrækkelig
sikkerhed. Dette afspejler sig i begrænsede muligheder for at
købe genforsikring for NBCR-risici på det
internationale genforsikringsmarked.
Danske forsikringsselskaber, som tilbyder deres kunder
dækning ved skader som følge af NBCR-terror, har siden
2010 været omfattet af en statslig ordning kaldet
"terrorforsikringsordningen". Ordningen er reguleret i lov nr. 469
af 17. juni 2008 om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet og har til formål at
understøtte et privat marked for forsikring mod NBCR-terror
uden direkte støtte til de enkelte selskaber, således
at virksomheder og borgere kan beskytte sig mod økonomiske
følger af denne type terrorhandlinger. Den eksisterende
ordning er baseret på, at statens genforsikringsgaranti
udløses, når udbetalinger forbundet med
NBCR-terrorskader overstiger et niveau, som bringer 25-30 pct. af
det private forsikringsmarked i solvensmæssige problemer.
Det er ikke obligatorisk for forsikringsselskaber at tilbyde
NBCR-terrordækning i deres policer. Forsikringsbranchen har
gjort opmærksom på, at selskaber i ordningen overvejer,
om de fortsat skal tilbyde dækninger ved NBCR-terro?rang?reb.
Der er dermed overhængende risiko for, at
skadesforsikringsselskaberne fremover ikke vil tilbyde
NBCR-terro?rdækning, og at danske forsikringstagere dermed
ikke i fremtiden er forsikrede mod økonomiske tab ved
NBCR-terrorangreb via deres private forsikringer.
Formålet med lovforslaget er dermed at erstatte den
eksister?ende ordning med en ordning, der indebærer, at
forsikringsselskaberne kun påtager sig administrationen af
forsikringsordningen, men ikke den ikke-forsikringsbare
økonomiske risiko ved NBCR-terror. Dermed sikres det, at
erhvervsdri?vende og personer fortsat har mulighed for at få
erstatning for økonomiske følger af
NBCR-terrorangreb.
Som i den eksisterende ordning vil den nye ordning skulle
administreres af et offentligt organ,
"Terrorforsikringsrådet", bestående af relevante
myndigheder og forsikringsbranchen.
Den nye terrorforsikringsordning baseres på, at den
økonomiske risiko ved NBCR-terrorangreb i første
omgang bæres af staten. Erstatningsbeløb udbetales til
de skadelidte gennem Terrorforsikringsrådet, der er en
særlig enhed etableret ved lov. Udbetalingerne finansieres
ved et statsligt genudlån, dvs. et lån, der optages af
Finansministeriet i Nationalbanken, og som derefter
genudlånes til andre statsinstitutioner og statslige
selskaber m.v.
Udbetalinger fra Terrorforsikringsrådet bestående af
erstatningsbeløb samt administrationsomkostninger
tilbagebetales til staten via bidrag fra alle forsikringstagere med
brandforsikringer. Dækningen og dermed også
tilbagebetalingspligten indgår dermed obligatorisk ved
tegning af forsikringer, der dækker ved brand. Den nye
terrorforsikringsordning afgrænses således, at
trækket på det statslige genudlån ikke kan
overstige 13,4 mia. kr. (2010-niveau), som reguleres efter
personskattelovens § 20. Dette svarer til den maksimale
statslige dækning i den eksisterende ordning.
Det har været overvejet, om ordningen i lighed med den
statslige katastrofeerstatningsordning på
stormflodsområdet bør tilknyttes en pulje opbygget ved
løbende bidrag fra policerne allerede fra lovens
ikrafttræden. Henset til den forventede meget sjældne
forekomst af erstatningsudløsende begivenheder vurderes det
imidlertid ikke hensigtsmæssigt at have en sådan pulje
stående reserveret. Bidragsbetaling vil på denne
baggrund først blive iværksat, efter en hændelse
har medført erstatningsudbetalinger efter ordningen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Erstatning ved NBCR-terrorangreb
2.1.1. Gældende ret
Der eksisterer i dag en terrorforsikringsordning på
skade?sforsikringsområdet, som understøtter markedet
for forsikringsdækninger ved NBCR-terrorskader. I henhold til
§ 3 i lov nr. 469 af 17. juni 2008 om en
terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet
anses skader ifølge ordningen som skader på bygninger
og løsøre samt et dertil knyttet driftstab. Endvidere
dækker ordningen kaskoskader på
jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og
skibe som følge af NBCR-terror. Alle private og
erhvervsvirksomheder, som har tegnet en forsikring, der
dækker skader som følge af NBCR-terror på de
omfattede ejendomme og genstande, er omfattede af ordningen og
dækket i henhold til den tegnede forsikring.
Hvis et forsikringsselskab tilbyder sine kunder dækning
for skader som følge af et NBCR terrorangreb, skal selskabet
indgå i en juridisk enhed, jf. § 6 i den gældende
lov. Den juridiske enhed, kaldet Terrorforsikringspoolen for
skadesforsikring, består af alle danske
skadesforsikringsselskaber, der forsikrer NBCR-terrorhandlinger, og
repræsenterer dermed branchen i det eksisterende
Terrorforsikringsråd. Terrorforsikringspoolen udjævner
skader mellem de deltagende selskaber og indkøber i
fællesskab genforsikring, herunder fra staten, for de
dækkede risici. Erstatning opgøres på baggrund
af de aftalte forsikringsbetingelser mellem forsikringsselskab og
forsikringstager.
Skadesforsikringsselskaber, der har tilladelse fra
Finanstilsynet og udbyder forsikringsdækninger for
NBCR-terrorrisici på bygninger og køretøjer mv.
i Danmark, er forpligtede til at deltage i den eksisterende
terrorforsikringsordning, jf. § 2, stk. 1. Det er derimod ikke
obligatorisk for skadesforsikringsselskaberne at tilbyde
dækninger for NBCR-terrorrisici.
Den eksisterende ordning er opbygget omkring private
forsikringsaftaler. Dvs. at skader som følge af NBCR-terror
kun er omfattet af ordningen, hvis skaden er dækket af en
forsikring, der eksplicit dækker ved NBCR-terror. Ordningen
dækker således i det omfang, den skadelidte har
forsikret sig mod NBCR-terrorrisikoen på de omfattede
genstande.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Formålet med en terrorforsikringsordning er, at danske
forbrugere og virksomheder kan forsikre sig mod økonomiske
følger af et NBCR-terrorangreb. Samtidigt sikres, at der,
allerede før ulykken indtræffer, forefindes en
gennemtænkt organisering, der kan aktiveres hurtigt efter, at
et angreb finder sted. Hvis ingen eller kun ganske få
selskaber ønsker at tilbyde forsikringsdækninger, der
omfattes af den eksister?ende ordning, er formålet med
ordningen forspildt.
Branchen har via Terrorforsikringspoolen gjort opmærksom
på, at selskaber i ordningen overvejer, om de fortsat skal
tilbyde dækninger ved NBCR-terrorangreb, hvorfor der er en
overhængende risiko for, at danske forsikringstagere ikke i
fremtiden vil være forsikrede mod økonomiske tab i
forbindelse med NBCR-terrorangreb via deres forsikringer.
På baggrund heraf findes det hensigtsmæssigt, at der
etableres en ny ordning, som ikke er baseret på, at
forsikringsselskaberne tilbyder forsikringsdækning ved
NBCR-terro?rang?reb, men som derimod er baseret på en
obligatorisk dækning fra en statslig ordning i lighed med den
etablerede stormflodsordning.
Forsikringsselskabernes rolle vil blive at administrere
ordningen i forbindelse med udbetalinger på vegne af staten
og at medvirke til tilbagebetaling fra forsikringstagerne via
obligatoriske og kollektive bidrag på policerne.
Forsikringsselskaberne vil dermed ikke skulle bære en
økonomisk risiko som følge af et NBCR-terrorangreb,
men udelukkende behandle skaderne, herunder afgøre om en
skade er dækket af ordningen, foretage taksering og
opgøre skadens omfang samt administrere tilbagebetalingen
til staten.
Ordningen vil skulle dække i det omfang, den skadelidte
har forsikret sig mod risikoen for brand på de omfattede
genstande. Det er dermed samme personkreds, der vil blive
dækket, som i den eksisterende ordning. Det vil dog ikke
længere være et krav, at skader som følge af
NBCR-terror eksplicit er dækket på den tegnede
forsikring.
Det har været overvejet, om forsikringstagernes skader
skal opgøres i henhold til policernes forsikringsbetingelser
og således afspejle de forsikredes præferencer i
forhold til eventuelle selvricisi og dækningsgrænser.
Det har imidlertid erfaringsmæssigt i andre
katastrofesituationer vist sig at skabe debat og utryghed, at
forsikringstagere ramt af samme ulykke ikke har været ens
stillet i forhold til erstatningsudbetalinger alene med den
begrundelse, at deres husstandsforsikringer har været tegnet
i forskellige forsikringsselskaber. På den baggrund findes
det hensigtsmæssigt, at der i forhold til erstatninger efter
NBCR-terrorangreb udarbejdes et sæt standardiserede
dækningsbetingelser for selve ordningen i lighed med
stormflodsordningen.
2.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at etablere en statslig ordning, der
dækker skader på bygninger, løsøre,
jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og
skibe som følge af NBCR-terror. Ordningen vil desuden
dække dertil knyttede driftstab på bygninger og
løsøre, dvs. det tab af fortjeneste, der opstår
som følge af, at en virksomhed må ligge stille i en
periode efter et NBCR-terrorangreb.
Ved NBCR-terror forstås terror, hvor der er anvendt
nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben.
Terrorforsikringsrådet vil få kompetence til at
træffe beslutning om, hvorvidt en konkret hændelse
udløser erstatning efter ordningen. Rådet vil ved
fastsættelsen heraf inddrage de elementer, der indgår i
definitionen af terrorisme i straffelovens § 114, ligesom
definitionen af terrorisme i almindelige genforsikringskontrakter
kan indgå. Ydermere vil Terrorforsikringsrådet kunne
anvende ekspertbistand ved fastlæggelse af, hvorvidt der er
anvendt NBCR-våben.
I tilfælde af et terrorangreb med de nævnte
våbentyper vil de skadelidte skulle anmelde deres krav til
det skadesforsikringsselskab, hvor de berørte ejendomme
eller køretøjer er forsikret mod brandrisiko.
Forsikringsselskabet vil udføre taksation af skaden og
beregne erstatningssummen efter regler, der fastsættes i
medfør af § 1, stk. 5. Herefter vil erstatning blive
udbetalt til de skadelidte via Terrorforsikringsrådet, og de
udbetalte beløb samt omkostninger til administration af
ordningen vil blive tilbagebetalt til staten via obligatoriske
bidrag opkrævet fra alle forsikringstagere, der har tegnet
forsikring, som dækker brandrisikoen på fast ejendom og
køretøjer mv.
Der vil blive ydet erstatning i henhold til
dækningsbetingelser fastsat i bekendtgørelsen udstedt
i medfør af den foreslåede § 1, stk. 5. Det
tilstræbes, at dækningsbetingelserne fremover vil
være markedskonforme, således at dækningen lever
op til de forventninger, forsikringstagere vil have til
dækninger i en almindelig forsikring. Dette sikres ved, at
Terrorforsikringsrådet med jævne mellemrum vil evaluere
dækningerne og indstille til erhvervsministeren, hvis disse
bør revideres.
Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i lovforslagets
kapitel 1 samt bemærkningerne hertil.
2.2 Ordningens organisering
2.2.1 Gældende ret
I den eksisterende ordning er der nedsat et
Terrorforsikringsråd bestående af repræsentanter
fra Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Finanstilsynet og
Terrorforsikringspoolen, jf. § 7, stk. 1, i den gældende
lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet. Terrorforsikringspoolen er en
juridisk enhed etableret af de deltagende
skadesforsikringsselskaber, jf. § 6, stk. 1.
Terrorforsikringsrådet træffer i tilfælde af
et NBCR-terro?rangreb beslutning om, hvorvidt skader udløst
af angrebet er omfattet af ordningen, jf. § 3, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 503 af 21. maj 2012 om
Terrorforsikringsrådet.
Terrorforsikringsrådet indstiller desuden årligt til
erhvervsministeren den beløbsmæssige grænse for,
hvornår den statslige genforsikringsgaranti træder i
kraft, jf. § 5, stk. 1, i den gældende lov om en
terrorforsikringsordning på skade??sforsikringsområdet.
Indstillingen sker på baggrund af indhentet information om
den markedsmæssige situation for genforsikring af NBCR-risici
og de deltagende selskabers solvensmæssige situation, jf.
§ 4, stk. 2, i den gældende bekendtgørelse om
Terrorforsikringsrådet.
Terrorforsikringspoolen administrerer bl.a. selvbehold, betaling
af genforsikringspræmie til staten, samt tilbagebetaling af
statens skadesudgifter, jf. § 6, i den gældende lov om
en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet. Selvbehold er den del af risikoen,
som skadesforsikringsselskaberne selv er ansvarlig for og skal
betale. Genforsikringspræmien til staten er den præmie,
skadesforsikringsselskaberne skal betale for at få stillet
garantien til rådighed i forbindelse med et
NBCR-terrorangreb. Det er desuden via Terrorforsikringspoolen, at
forsikringsudbetalinger omfattet af ordningen udlignes mellem de
deltagende skadesforsikringsselskaber.
2.2.2 Erhvervsministeriets
overvejelser
Da den eksisterende ordning fungerer ved statslig
understøttelse af et privat marked, mens den
foreslående ordning er en statslig
katastrofeerstatningsordning, vil en række af de
administrative arbejdsgange blive ændret.
Det er imidlertid stadig centralt, at et offentligt organ
træffer beslutning om, hvorvidt en konkret hændelse
udløser dækning fra ordningen. Derfor er der fortsat
behov for et Terrorforsikringsråd sammensat af
repræsentanter fra myndighe?der og forsikringsbranchen.
Som følge af de grundlæggende forskelle mellem den
eksisterende og den foreslåede ordning er der dog opgaver,
som Terrorforsikringsrådet har i den eksisterende ordning,
som helt bortfalder. Det eksisterende Terrorforsikringsråds
opgave med at fastlægge forsikringsselskabernes
solvensmæssige situation og deraf følgende indstilling
til erhvervsministeren om grænsen for den statslige
genforsikrings ikrafttræden er ikke længere en opgave,
som Terrorforsikringsrådet skal varetage.
Ligeledes bortfalder behov for den eksisterende ordnings
"juridiske enhed" kaldet Terrorforsikringspoolen, da
forsikringsselskaberne ikke i den nye ordning kommer til at
indgå i et risikofællesskab, der skaber behov for en
sådan enhed.
For at sikre en betryggende sagsbehandling af NBCR-terrorskader
er det nødvendigt at underlægge
skadesforsikringsselskabernes behandling af NBCR-terrorskaderne
forvaltningslovens og offentlighedslovens bestemmelser.
2.2.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der etableres et
Terrorforsikringsråd bestående af repræsentanter
fra Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Finanstilsynet og
skadesforsikringsbranchen. Medlemmerne udpeges af
erhvervsministeren for fire år ad gangen.
Terrorforsikringsrådet er en offentlig myndighed.
Terrorforsikringsrådet får til opgave at træffe
afgørelse om, hvorvidt et terrorangreb har en karakter,
så ordningen aktiveres, og fastsætter efter forhandling
med branchen satser for betaling for skadesforsikringsselskabernes
arbejde med taksation og skadesbehandling. Det er derimod
skadesforsikringsselskaberne, der behandler sager om
NBCR-terrorskader og træffer afgørelse om, hvorvidt en
anmeldt skade er omfattet af ordningen, dvs. om den beskadigede
genstand er omfattet af en tegnet brandforsikring, samt
størrelsen af den erstatning, der i den forbindelse kan
ydes. For at sikre en betryggende sagsbehandling foreslås
det, at forvaltningsloven og offentlighedsloven finder anvendelse
på skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling.
Terrorforsikringsrådet kan desuden beslutte, om der skal
ske udbetaling af erstatning, før samtlige anmeldelser om
skader og opgørelser for disse er modtaget.
Afgørelsen træffes, hvis det er åbenbart, at de
samlede skader fra et angreb kan rummes inden for ordningens
økonomiske rammer. Sådan afgørelse
træffes i videst muligt omfang for at sikre en hurtig
sagsbehandling i forhold til de berørte borgere og
virksomheder. Hvis de samlede skader fra et angreb ikke kan rummes
inden for ordningens økonomiske rammer, kan
Terrorforsikringsrådet beslutte at foretage
acontoudbetalinger af de forholdsmæssige erstatninger. Der
kan træffes beslutning om udbetaling af sådanne
forholdsmæssige erstatninger, før
Terrorforsikringsrådet har modtaget endelige
opgørelser fra samtlige berettigede. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 15.
Klager over skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling i
forbindelse med NBCR-terrorskader kan indbringes for
Terrorforsikringsrådet, ligesom Terrorforsikringsrådet
fører tilsyn med skadesforsikringsselskabernes
sagsbehandling.
Det forventes, at det i bekendtgørelsesform vil blive
fastsat, at Terrorforsikringsrådet efter behov og mindst
hvert femte år skal gennemgå
dækningsbetingelserne med henblik på at sikre
dækningernes markedskonformitet, således at de lever op
til de forventninger, som forsikringstagerne har til
forsikringsdækninger. Finder rådet, at betingelserne
bør opdateres, rettes henvendelse til
erhvervsministeren.
Der henvises i øvrigt til bestemmelser i lovforslagets
kapitel 5 samt bemærkningerne hertil.
2.3 Finansiering og øvre
grænse for statens engagement
2.3.1 Gældende ret
Finansiering af erstatningsudbetalinger er i den eksisterende
terrorforsikringsordning inddelt i to lag. Første lag er et
selvbehold (selvrisiko) for branchen. Den statslige
genforsikringsgaranti træder først i kraft, når
branchen via Terrorforsikringspoolen har dækket tab svarende
til det fastlagte selvbehold, jf. § 5 i den gældende lov
om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet. Selvbeholdet fastlægges
årligt og er baseret på selskabernes solvenssituation
samt det genforsikringsbeløb, det vil være muligt for
branchen at opnå på det internationale
genforsikringsmarked, jf. § 4, stk. 2, i den gældende
bekendtgørelse om Terrorforsikringsrådet. Skader, der
samlet set holder sig under denne grænse, finansieres af de
deltagende skadesforsikringsselskaber, dels via den indkøbte
genforsikring og dels direkte af selskaberne, dog således at
udbetalingerne udjævnes mellem de deltagende selskaber.
Andet lag er en statslig genforsikringsgaranti på op til
15 mia. kr., som udløses, hvis skaden overstiger branchens
selvbehold, jf. § 8, i den gældende lov om en
terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet.
Størrelsen af selvbeholdet revurderes og fastlægges
årligt. Selvbeholdet fastsættes af erhvervsministeren
efter indstilling fra Terrorforsikringsrådet, som er nedsat
ved loven, jf. § 5, stk. 1, i den gældende lov om en
terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet.
Ved den årlige vurdering af beløbsgrænsen
inddrages i henhold til § 4, stk. 2, i den gældende
bekendtgørelse om Terrorforsikringsrådet, den aktuelle
kapacitet på det internatio?nale genforsikringsmarked for
NBCR-terrorrisici omfattet af ordningen og andre
markedsmæssige muligheder for afdækning af
sådanne NBCR-terrorrisici. Desuden vurderes grænsen
på baggrund af branchens samlede solvenssituation. Det
betyder i praksis, at der skal foretages en vurdering af, hvor
store terrorskader branchen selv kan bære, før der
opstår væsentlige solvensproblemer for branchen som
sådan.
I overensstemmelse med bemærkningerne til den
gældende lov om en terrorforsikringsordning, jf.
Folketingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg A, side 4695,
lægges det til grund, at mindst 25-30 pct. af de deltagende
forsikringsselskaber skal have solvensproblemer, før
ordningen træder til. Ved solvensproblemer forstås i
denne sammenhæng, at et selskabs basiskapital ikke opfylder
det lovmæssige solven?skrav, jf. §§ 126 og 126 d, i
lov om finansiel virksomhed.
De deltagende skadesforsikringsselskaber skal årligt
betale en risikopræmie til staten for at få stillet
genforsikringsgarantien til rådighed, jf. § 4, stk. 1, i
den gældende lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet. Risikopræmien beregnes bl.a.
med udgangspunkt i skadesforsikringsselskabernes selvbehold og i
overensstemmelse med § 5 i den gældende
bekendtgørelse om Terrorforsikringsrådet.
Risikopræmien udgjorde ved ordningens ikrafttræden 0,15
pct. af genforsikringsgarantien på 15 mia. kr., jf. § 5,
stk. 2, i den gældende lov om en terrorforsikringsordning
på skade?sforsikringsområdet, dvs. 22,5 mio. kr.
Risikopræmien har siden været faldende, og udgjorde i
2018 0,10 pct. af genforsikringsgarantien, dvs. 15 mio. kr.
2.3.2 Erhvervsministeriets
overvejelser
Forudsætningen i den eksisterende ordning om, at
genforsikringsgarantien træder ind, når skaderne
overstiger et niveau, som bringer 25-30 pct. af de deltagende
selskaber i solvensmæssige problemer, er en
forudsætning, der gennem en årrække har bekymret
de deltagende selskaber, som er repræsenteret af Terrorpoolen
i Terrorforsikringsrådet.
Opgørelsen af selskabernes kapitalgrundlag og solvens,
som er fastsat ved implementeringen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang
til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) i dansk ret, har gjort det tydeligt, at de deltagende
selskaber påtager sig risikoen ved en
forsikringsdækning, der har potentiale til at bringe
selskaberne i alvorlige solvensmæssige problemer.
Hertil kommer, at situationen for deltagende selskaber gradvist
vil forværres, hvis enkelte selskaber trækker sig ud af
ordningen på baggrund af individuelle overvejelser om
selskabets begrænsede muligheder for at bære en del af
en potentiel udbetaling på ordningen. Hvis de deltagende
selskaber gennemsnitligt set er bedre solvensmæssigt rustet,
stiger grænsen for, hvornår den statslige genforsikring
træder i kraft, fordi det stadig er en betingelse, at 25-30
pct. af de deltagende selskaber kommer i problemer, før
statens engagement aktiveres. Dette er en uhensigtsmæssig
mekanisme.
2.3.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at ordningen ændres til at være
en obligatorisk statslig ordning. Alle udbetalinger omfattet af
ordningen vil dermed i første omgang skulle udbetales fra
staten via et statsligt genudlån inden for en samlet
låneramme på 13,4 mia. kr. (2010-niveau). Ved
genudlån forstås et lån, der optages af
Finansministeriet i Nationalbanken, og som derefter
genudlånes til andre statsinstitutioner og statslige
selskaber m.v.
Tilbagebetaling af Terrorforsikringsrådets udbetalinger
til de skadelidte i forbindelse med et NBCR-terrorangreb, inkl.
administrationsomkostninger i forbindelse hermed, samt renter vil
ske ved, at skadesforsikringsselskaberne på vegne af staten
opkræver obligatoriske bidrag fra alle forsikringstagere med
forsikringspolicer, der er omfattet af ordningen, dvs. policer, der
dækker brandrisikoen på bygninger,
løsøre, jernbanekøretøjer,
motorkøretøjer og skibe. Bidrag vil først
blive opkrævet, når ordningen har været aktiveret
i forbindelse med et NBCR-terrorangreb. Bidrag vil årligt
udgøre 5 pct. af præmiebeløb på den
pågældende forsikring og vil dermed fungere
således, at personer og virksomheder med ejendomme og
køretøjer med høje forsikringspræmier
bidrager mest til tilbagebetalingen. Skadesforsikringsselskaberne
vil herefter afregne de opkrævede bidrag til
Terrorforsikringsrådet.
Når ordningens udestående med staten er
tilbagebetalt, bortfalder bidraget på policerne.
Erhvervsministeren kan nedsætte bidragssatsen, hvis der alene
udestår et begrænset beløb, og det derfor
må forudses, at bidragene på 5 pct. af den
årli?ge præmie på alle de omfattede forsikringer
vil overstige det beløb, der skal betales tilbage.
2.4 Klageadgang, straffebestemmelser
m.v.
2.4.1 Gældende ret
Den eksisterende ordning bygger på forsikringer tegnet
mellem kunde og forsikringsselskab. For at understøtte et
forsikringsmarked, hvor forsikringsselskaberne udbyder disse
dækninger, har staten genforsikret selskabernes tab over et
vist niveau og med højest 15 mia. kr. Da dækningerne
imidlertid er indskrevet i de forsikredes policer, er det det
almindelige klagesystem, som kunder skal anvende. For private
forbrugere vil det sige Forsikringsankenævnet, og for
erhvervsdrivende vil der skulle anlægges retssag.
2.4.2 Erhvervsministeriets
overvejelser
I den foreslåede ordning står forsikringsselskaberne
alene for administrationen af ordningen.
Skadesforsikringsselskaberne træffer afgørelse i de
konkrete sager, dvs. om en anmeldt skade er omfattet af
dækningen, og opgør skadens størrelse. Da den
nye ordning således ikke er en forsikringsordning, hvor der
tegnes en forsikring mellem kunde og forsikringsselskab, og skader
således dækkes i henhold til denne aftale, men en
ordning hvor skader dækkes i henhold til standardiserede
dækningsbetingelser fastsat af erhvervsministeren, vil det
ikke længere være muligt at anvende det almindelige
klagesystem. Erhvervsministeriet finder derfor, at klager over
forsikringsselskabernes skadesbehandling, herunder taksation og
erstatningsopgørelse, bør behandles i lighed med den
etablerede stormflodsordning, hvorefter klager kan indbringes for
det offentlige organ, der er nedsat i henhold til lov og
administrerer ordningen, dvs. Terrorforsikringsrådet.
Som i den gældende ordning kan
Terrorforsikringsrådets afgørelse om, hvorvidt en
terrorhandling kan betegnes som NBCR-terror omfattet af ordningen,
ikke påklages administrativt. Dog vil denne afgørelse
kunne indbringes for domstolene.
For at sikre, at der sker tilbagebetaling til staten, bør
ordningen indeholde straffebestemmelser for de
skadesforsikringsselskaber, som ikke anmelder og opkræver
afgiftsbeløb til brug for tilbagebetaling af det statslige
genudlån.
For at sikre skadesforsikringsselskabernes overholdelse af
loven, har det været overvejet, om der vil være behov
for, at der indføres en offentliggørelsesordning for
afgørelser om påbud. Ordningen vil indebære, at
der sker offentliggørelse, så navnene på
skadesforsikringsselskaberne fremgår af det offentliggjorte
påbud. Der forventes dog kun at ske offentliggørelse,
hvis offentliggørelse står mål med
skadesforsikringsselskabets manglende overholdelse af reglerne.
Offentliggørelsesordningen skal altså sikre, at der
sker korrekt sagsbehandling af NBCR-terrorskader. Ved en korrekt
behandling af skaderne sikres endvidere, at forsikringstagerne ikke
påføres højere afgifter end nødvendigt,
da tilbagebetaling af statens genudlån pålægges
forsikringstagerne via opkrævninger på policerne,
indtil udeståender med staten er tilbagebetalt. Bliver der
således udbetalt mere end nødvendigt på grund af
forkert opgjorte skader, vil det tage længere tid før
tilbagebetalingen til staten er tilendebragt.
2.4.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at klager over skadesforsikringsselskabernes
taksation og erstatningsopgørelse skal indgives til
Terrorforsikringsrådet, som administrerer
terrorforsikringsordningen.
Klageadgangen omfatter alene de afgørelser, hvor
skade?sforsikringsselskaberne træffer afgørelser i
kraft af deres behandling af sager om NBCR-terror. Der kan
således udelukkende klages over skadesforsikringsselskabernes
vurdering af, om skaden er en følge af det aktuelle
NBCR-terrorangreb samt skadens omfang og erstatningens
størrelse i sager om NBCR-terrorskader.
Klage over Terrorforsikringsrådets afgørelser kan
ikke påklages administrativt.
Det foreslås, at et forsikringsselskab, der
forsætligt eller groft uagtsomt undlader at opkræve den
årlige afgift på 5 pct. af forsikringssummen pr.
police, der undlader at anmelde størrelsen af forfaldne
afgiftsbeløb, der forsætligt afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger eller som fortier oplysninger af betydning
for afgørelsen om erstatning eller tilsidesætter
vilkår, der er fastsat i en afgørelse efter loven,
straffes med bøde. Samtidig kan der pålægges
selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel
5.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for
det offentlige på op til 22,5 mio. kr. årligt, idet den
statslige genforsikringspræmie bortfalder. Staten bærer
i den nye ordning likviditetsrisikoen uden en tilsvarende
indtægt (præmie).
Herudover vurderes forslaget ikke at medføre
økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet eventuelle
udbetalinger fra ordningen finansieres ved optag af statsligt
genudlån, der efterfølgende tilbagebetales fuldt ud
via opkrævninger hos forsikringstagerne. Staten bærer
alene likviditetsrisikoen på udbetaling af dækning ved
skader.
Forslaget vurderes at medføre løbende byrder for
det offentlige organ "Terrorforsikringsrådet" til
administration af terrorforsikringsordningen, herunder tilsynet med
skadesforsikringsselskabernes behandling af NBCR-terrorskader og
aflæggelse af regnskab. Desuden vil der være yderst
begrænsede omkostninger ved oprettelse af
Terrorforsikringsrådet, idet det afløser et
eksisterende råd med deltagelse af samme myndigheder og
parter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget vurderes at medføre direkte positive
økonomiske konsekvenser for de omfattede
skadesforsikringsselskaber på op til 22,5 mio. kr.
årligt, hvilket skyldes, at virksomhederne ikke skal betale
en årlig risikopræmie til staten for at få
stillet den nuværende genforsikringsgaranti til
rådighed. Ligeledes medfører det positive
økonomiske konsekvenser, at forsikringsselskaberne via
Terrorforsikringspoolen ikke genforsikrer deres NBCR-terrorrisiko
på det internationale genforsikringsmarked. Der købes
årligt genforsikring for omkring 40 mio. kr.
Forslaget vurderes at medføre byrder for de omfattede
skadesforsikringsselskaber, idet selskaberne skal varetage
opkrævning af bidrag og skadesbehandling i tilfælde af
skader som følge af et NBCR-terrorangreb. De samlede
løbende administrative byrder vurderes imidlertid ikke at
overstige 10.000 timer, og de administrerende selskaber kompenseres
for deres opgavevaretagelse. Det er ikke muligt at opgøre
byrderne nærmere på nuværende tidspunkt.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet,
at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4
mio. kr. årligt.
Lovforslaget vurderes at leve op til principperne for agil
erhvervsrettet regulering. Lovforslaget indeholder ikke regler, der
hindrer anvendelse af nye digitale teknologier eller
forretningsmodeller.
Finanstilsynet vurderer endvidere, at lovforslaget efterlever
principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at få administrative
konsekvenser for borgerne.
Borgerne kan klage over skadesforsikringsselskabets
opgørelse af skaden og over, hvorvidt en skade overhovedet
er omfattet af loven til Terrorforsikringsrådet. Borgerne kan
derimod ikke klage til anden administrativ myndighed over
Terrorforsikringsrådets afgørelse om, hvorvidt et
angreb aktiverer ordningen.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Da den foreslåede ordning finder anvendelse på lige
og objektive vilkår for alle virksomheder, og da udenlandske
forsikringsselskaber, der udbyder forsikringer i Danmark,
automatisk er med i ordningen på lige vilkår med danske
forsikringsselskaber, vurderes ordningen ikke at indeholde
statsstøtte omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk.
1.
8. Høring
Et udkast til lovforslaget har i perioden 5. november 2018 til
17. december 2018 været sendt i høring hos
følgende organisationer og myndigheder m.v.:
Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Andelskassen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,
Børne- og Socialministeriet, Danish Venture Capital and
Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk
Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk
Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime,
Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den
danske Fondsmæglerforening, Digitaliseringsstyrelsen,
Ejendomsforeningen, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet,
Energi og Olieforum, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, FDFA -
Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og
ForsikringsAgenturer, FDIH - Foreningen for Distance- og
Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansforbundet,
Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansministeriet,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugsforeningen,
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske
Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim
Stormly Hansen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for
platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming
Kosakewitsch, Forsvarsministeriet, Frivilligrådet, FSR -
danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre via
Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantiformuen,
Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Selvstyre via
Rigsombudsmanden i Grønland, Intertrust (Denmark), Horesta
Arbejdsgiverorganisation, Håndværksrådet,
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), ISACA,
Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet,
KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Miljø- og
Fødevareministeriet, Kuratorforeningen,
KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug &
Fødevarer, Landsdækkende banker, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Moderniseringsstyrelsen,
Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets, Nævnenes Hus,
Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og
Varemærkestyrelsen, Postnord Juridiske afdeling,
Revisornævnet, Rigsrevisionen, Sikkerhedsstyrelsen,
Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets
Arbejdsgiverforening, Statsministeriet, Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet,
Sundheds- og Ældreministeriet, Søfartsstyrelsen,
Telekommunikationsindustrien i Danmark, Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet, Udbetaling Danmark, Uddannelses- og
Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og
Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, VP Securities
A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency
International Danmark, Økonomi- og Indenrigsministeriet,
Ørsted.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Forslaget vurderes at have
økonomiske konsekvenser for det offentlige på op til
22,5 mio. kr. årligt, idet den statslige
genforsikringspræmie bortfalder. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Forslaget vurderes at medføre
løbende byrder for det offentlige organ
"Terrorforsikringsrådet" til administration af
terrorforsikringsordningen, herunder tilsynet med
skadesforsikringsselskabernes behandling af NBCR-terrorskader og
aflæggelse af regnskab. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget vurderes at medføre
direkte positive økonomiske konsekvenser for de omfattede
skadesforsikringsselskaber på i alt 55-60 mio. kr.
årligt, hvilket skyldes, at virksomhederne ikke skal betale
en årlig risikopræmie til staten for at få
stillet den nuværende genforsikringsgaranti til
rådighed, og ikke via Terrorforsikringspoolen skal
købe genforsikring på det internationale
genforsikringsmarked. I dag køber Terrorforsikringspoolen
genforsikring på det internationale marked for ca. 40 mio.
kr. om året. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Forslaget vurderes at medføre
byrder for de omfattede skadesforsikringsselskaber, i
tilfælde af at der forekommer skader efter et
NBCR-terrorangreb, idet selskaberne skal varetage opkrævning
af bidrag, skadesbehandling og udbetaling af forsikringssummer. De
samlede løbende administrative byrder vurderes ikke at
overstige 10.000 timer. Skadesforsikringsselskaberne betales for
deres arbejde. Det er ikke muligt at opgøre de
løbende byrder nærmere på nuværende
tidspunkt. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. Den foreslåede ordning vurderes ikke
at indeholde statsstøtte omfattet af EF-traktatens artikel
87, stk. 1, idet ordningen finder anvendelse på lige og
objektive vilkår for alle virksomheder, og udenlandske
forsikringsselskaber, der udbyder forsikringer i Danmark,
automatisk er med i ordningen på lige vilkår med danske
forsikringsselskaber. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Det følger af den gældende § 3 i lov nr. 469
af 17. juni 2008 om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet, at den gældende ordning
omfatter forsikringer, der dækker nukleare, biologiske,
kemiske eller radioaktive (kaldet NBCR) terrorrisici på
bygninger og løsøre, herunder drift?stab, samt
på jernbanekøretøjer,
motorkøretøjer og på skibe i Danmark.
Det fremgår af stk. 1, at der
efter denne lov kan ydes erstatning for umiddelbare skader, der er
indtrådt her i landet forårsaget af terrorhandlinger
ved brug af nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive
våben (NBCR-terror).
Bestemmelsen viderefører således erstatning for
skader i Danmark forårsaget af terrorhandlinger ved brug af
nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben.
Erstatningen består i en økonomisk kompensation til
skadelidte og har dermed til formål at genoprette et tab,
således at forholdene for den skadelidte så vidt muligt
bringes tilbage til situationen før den skadevoldende
handling.
Umiddelbare skader indebærer, at skaden skal
indtræde på tidspunktet for NBCR-terrorbegivenheden
eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Det er endvidere en forudsætning for at være
omfattet af loven, at skaden er indtrådt her i landet. Det
betyder, at den beskadigede genstand skal være i Danmark
på tidspunktet for skadens indtræden. Det er ikke en
forudsætning, at selve angrebet har fundet sted i Danmark.
Skader på genstande i Danmark, der som følge af
angreb, der har fundet sted i eksempelvis Tyskland, vil
således være omfattet af loven.
Ved NBCR-terror forstås en terrorhandling begået ved
anvendelse af nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive
våben. Terrorforsikringsrådet inddrager ved beslutning
om, hvorvidt en hændelse udløser dækning fra
ordningen, de elementer, der indgår i definitionen af
terrorisme i straffelovens § 114, ligesom definitionen af
terrorisme i almindelige genforsikringskontrakter kan indgå.
Ydermere kan Terrorforsikringsrådet anvende ekspertbistand
ved fastlæggelse af, hvorvidt der er anvendt
NBCR-våben.
Det er en forudsætning for ordningens anvendelse, at der
er anvendt NBCR-våben, mens det er tilstrækkeligt, at
det er sandsynliggjort, at der er tale om en terrorhandling. Det er
nødvendigt, at der forholdsvis hurtigt træffes
afgørelse om, hvorvidt terrorforsikringsordningen finder
anvendelse. Det kan forholdsvis hurtigt efter en hændelse
fastslås, hvilke virkemidler der er bragt i anvendelse.
Hvilke bevæggrunde den eller de personer, der udfører
handlingen, har, vil ofte ikke kunne fastlægges endeligt uden
en potentielt langvarig politimæssig efterforskning og et
retligt efterspil. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at
afvente en endelig klarlæggelse af bevæggrunde bag
hændelsen, før der træffes afgørelse om,
hvorvidt der er sket en NBCR-terrorhandling efter denne lov.
Bestemmelsen ændrer ikke gældende ret, men
viderefører og uddyber begrebet NBCR-terror.
Det følger af § 3 i den gældende lov om en
terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet,
at ordningen omfatter forsikringer, der dækker
NBCR-terrorrisici på bygninger og løsøre,
herunder driftstab.
Det fastslås i stk. 2, hvilke genstande, der er
dækket af ordningen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1,
at erstatning kan ydes for skader på bygninger, jord og
løsøre.
Den foreslåede ordning dækker samme typer skader som
den gældende ordning. Det betyder, at skader på
bygninger anvendt til bl.a. beboelses-, erhvervsvirksomheds-,
betj?enings-, opbevarings- eller tidsbegrænset
opholdsformål er omfattet, herunder løsøre. Ved
jord menes til den omfattede bygning hørende jordarealer
undtaget haveanlæg. Løsøre er flytbare fysiske
genstande, f.eks. møbler, maskiner, inventar og
varelagre.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2,
at erstatning kan ydes for skader på
jernbanekøretøjer.
Skader på jernbanekøretøjer foreslås
således også omfattet af ordningen.
Jernbanekøretøjer er et mobilt udstyr, der
udelukkende kører på skinner, og som enten
bevæger sig ved egen kraft (lokomotiver og motorvogne) eller
trækkes af et andet køretøj (passagervogne,
motorvogne, rejsegodsvogne og godsvogne).
Det foreslås i stk. 2, nr. 3,
at erstatning kan ydes for skader på
motorkøretøjer.
Motorkøretøjer er køretøj med en
motor som drivkraft, for eksempel bil, lastbil eller
motorcykel.
Endelig foreslås det i stk. 2, nr.
4, at erstatning kan ydes for skader på skibe.
Med skibe menes flydende materiel, der anvendes eller kan
anvendes som transportmiddel på vandet, med en
skro?glængde over 5 meter eller over 1000 kg egenvægt.
Det er således ikke hensigten, at småbåde,
joller, windsurfere og lignende er omfattet af ordningen.
Det er alene skader på de nævnte genstande, som er
omfattet af ordningen. Skader på personer, herunder sygdom
eller død som følge af en NBCR-terrorhandling, vil
således ikke være dækket i henhold til loven.
Dækning for driftstab for bygninger og
løsøre er endvidere omfattet af den gældende
ordning.
Dette videreføres derfor i det foreslåede stk. 3, hvorefter erstatning kan ydes for
driftstab på bygninger og løsøre, jf. stk. 2,
nr. 1.
En skade som følge af en NBCR-terrorbegivenhed kan
sætte en virksomhed ud af drift i en lang periode. Ved
driftstab forstås tab af fortjeneste, som opstår ved,
at en virksomhed i en periode må standses helt eller delvist
efter en hændelse. Driftstabsdækningen erstatter
altså det tab, virksomheden får som følge af
nedgang i omsætningen eller på grund af udgifter til
meromkostninger efter en skade på den bygning eller det
løsøre, som virksomheden benytter til udøvelse
af sit erhverv.
Den gældende terrorforsikringsordning er baseret på
forsikringsaftaler indgået mellem forsikringsselskaber og
deres kunder. Efter almindelige forsikringsprincipper skal
betingelserne for forsikringsaftalen dække den indtrufne
skade.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at erstatning i henhold til stk. 2
kun kan ydes, hvis der er tegnet en forsikring i et
forsikringsselskab omfattet af § 5, der afdækker
risikoen for brand på ejendommen eller genstanden.
Ordningen dækker alle typer kunder, dvs. både
privat- og erhvervskunder, der har forsikret sig mod risikoen for,
at de nævnte genstande brænder eller bliver beskadiget
ved brand.
Det er ikke et krav, at det fremgår af forsikringsaftalen,
at skader som følge af NBCR-terror eksplicit er
dækket. Det afgørende er, at genstanden er forsikret
mod brandrisikoen for bygninger og løsøre,
jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og
skibe. Der ydes således ikke erstatning i tilfælde,
hvor skadelidte har undladt at tegne brandforsikring, herunder
tilfælde, hvor brandforsikring af en bygning er blevet
afvist, fordi den ikke er forsvarligt indrettet.
Det betyder, at en genstand, der er forsikret, men som ikke er
forsikret mod brand, ikke er omfattet af ordningen. Det er ikke et
lovkrav at have en brandforsikring. En bygningsbrandforsikring er
dog for mange mennesker en nødvendighed, da
bygningsbrandforsikring er krævet i henhold til stort set
alle aftaler om pantsætning af fast ejendom. Det er derfor en
risiko, der ofte er forsikret. Ønskes fast ejendom
brandforsikret, har forsikringsselskaber, der tegner
bygningsbrandforsikring, desuden en pligt til at indgå
brandforsikringsaftalen, jf. § 59 i lov om finansiel
virksomhed.
Ifølge den gældende ordning dækkes skader i
henhold til de forsikringsbetingelser, som gælder for den
tegnede forsikring, og som dækker NBCR-terrorrisici, jf.
§ 3 i den gældende lov om en terrorforsikringsordning
på skadesforsikringsområdet.
Det foreslås i stk. 5, at
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler og
betingelser for erstatning.
Det forventes, at der som minimum fastsættes en
selvrisiko. Herudover forventes det, at der fastsættes
nærmere regler for erstatningsomfanget, herunder hvilke
omkostninger og udgifter der dækkes, samt regler for
erstatningens eventuelle nedsættelse eller bortfald.
Det forventes, at der ved bekendtgørelse vil blive
udarbejdet et sæt standardiserede dækningsbetingelser
for erstatninger efter NBCR-terrorangreb i lighed med, hvad der
gælder i forbindelse med den eksisterende stormflodsordning.
Skade?rne vil således ikke blive opgjort i henhold til
brandpolicernes forsikringsbetingelser.
Det forventes, at betingelserne fastsat i medfør af stk.
5 evalueres af Terrorforsikringsrådet med passende mellemrum,
således at der eksempelvis hvert 5. år foretages en
gennemgang af, hvorvidt dækningsomfanget, selvrisici mv. er
markedskonformt. Det tilstræbes således, at disse
stemmer overens med de forventninger, forsikringstagerne med rette
kan have til forsikringsdækninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til §
2
Det følger af den gældende terrorforsikringslovs
§ 3, at der ydes erstatning for skader forårsaget af
NBCR-terror til den, der har tegnet en forsikring, som dækker
NBCR-terrorrisici på bygninger, løsøre,
jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og
skibe i Danmark.
Efter § 54, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1237 af
9. november 2015 om forsikringsaftaler (Forsikringsaftaleloven)
anses en tingsforsikring - tegnet uden angivelse af nogen bestemt
interesse - for tegnet til fordel for enhver, der som ejer,
panthaver eller indehaver af anden tinglig ret, eller fordi han
bærer faren for tingen, vil lide tab ved, at den forsikrede
genstand forringes eller går tabt. Da den eksisterende
ordning er baseret på forsikringsaftaler, er eksempelvis
panthaveres interesse i de forsikrede genstande omfattede af
forsikringsaftalelovens § 54.
Det foreslås i 1. pkt., at
erstatning for skader forårsaget af NBCR-terror ydes til den,
der er ejer, panthaver eller indehaver af anden rettighed, eller
til den, der bærer risikoen for genstanden, og som lider tab
ved, at den forringes eller går til grunde.
Krav, der opstår på baggrund af den foreslåede
lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet, er ikke omfattet af
forsikringsaftalelovens regelsæt. For at beskytte
tredjeparters økonomiske interesser i de omfattede
ejendomme, genstande og køretøjer foreslås det,
at erstatning omfattet af loven ydes til den, der er ejer,
panthaver eller indehaver af anden rettighed.
Desuden vil der ydes erstatning til den, der bærer
risikoen for genstanden, og som lider tab ved, at den forringes
eller går til grunde. Den, der bærer risikoen for
genstanden, omfatter for eksempel den situation, at en sælger
kan bære faren for salgsgenstanden uden at være ejer,
jf. købelovens bestemmelser om, at risikoen for
salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse
går over på køberen ved levering.
Bestemmelsen svarer således indholdsmæssigt til
forsikringsaftalelovens § 54, stk. 1.
Den gældende terrorforsikringsordning er baseret på,
at NBCR-terror er dækket udtrykkeligt af
forsikringsaftaler.
Det foreslås i 2. pkt., at der
skal gælde det samme som i 1. pkt. for forsikringsselskaber,
der udbetaler erstatning i henhold til en aftale, der dækker
de skader, der er omfattet af § 1. Forsikringsselskaberne
får dermed mulighed for at få erstatning af
terrorforsikringsrådet, hvis de ved en aftale har forpligtet
sig særskilt til at dække NBCR-terror.
Det indebærer, at der kan ydes erstatning til et
forsikringsselskab, hvis forsikringsselskabet er forpligtet af en
forsikringsaftale til at udbetale erstatning til en
forsikringstager i tilfælde af en NBCR-terrorhændelse.
Der kan kun ydes erstatning, hvis terrorforsikringsrådet har
truffet afgørelse om, at der er indtruffet en terrorhandling
jf. den foreslåede § 15. Erstatningen kan ikke overstige
den erstatning som forsikringstageren ville have ret til efter
denne lov. Forsikringsselskabet har derfor alene mulighed for at
blive stillet på samme måde som den forsikringstager,
forsikringsselskabet yder erstatning til.
For en nærmere beskrivelse af den gældende
terrorforsikringsordning henvises der i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
3
Den gældende terrorforsikringsordning er baseret på
en forsikringsaftale mellem forsikringsselskab og kunde. Erstatning
for NBCR-terrorskader dækkes i henhold til den indgåede
aftale. Disse udbetalinger dækkes af
skadesforsikringsselskaberne samt af en statslig
genforsikringsgaranti, som skadesforsikringsselskaberne betaler en
risikopræmie for.
Det foreslås i stk. 1, 1.
pkt., at udbetalinger i medfør af ordningen samt de
medfølgende administrationsomkostninger finansieres ved et
statsligt genudlån.
Ved statsligt genudlån forstås lån, der
optages af Finansministeriet, og som derefter genudlånes til
andre statsinstitutioner og statslige selskaber m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010 med senere
ændringer.
Det følger af den gældende § 8 i lov om en
terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet,
at genforsikringsgarantien udgør 15 mia. kr.
årligt.
Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at der kan optages genudlån inden for en samlet
ramme på 13,4 mia. kr. (2010 niveau).
Det foreslås således, at den øvre
grænse for statens engagement i den foreslåede ordning
udgør 13,4 mia. (2010-niveau) i alt, hvilket svarer til 15
mia. i 2019-nivaeu. Det betyder, at det samlede træk på
den statslige genudlånsfacilitet dermed maksimalt kan
udgøre 15 mia. kr. (2019-niveau). Ret til erstatning efter
§ 1 kan således ikke overstige den økonomiske
ramme, der er sat for ordningen.
Til forskel fra statens øvrige
katastrofeerstatningsordninger opbygges ikke en fond eller pulje
via bidrag fra forsikringstagerne til brug for dækning af
eventuelle senere skader. Dette skyldes, at det ikke på
forhånd kan vurderes, hvor store beløb en sådan
fond eller pulje vil skulle opbygge, og at tidshorisonten for,
hvornår fonden eller puljen skal aktiveres, ikke på
forhånd kendes eller kan forudsiges statistisk.
Hvis der sker en skade forårsaget af en
NBCR-terrorbegivenhed, afgiver Terrorforsikringsrådet
indstilling til erhvervsministeren om udløsning af
lånet. Midlerne herfra skal tilbagebetales inkl. forrentning,
jf. § 3. Maksimum for genudlånet udgør 13,4 mia.
kr. (2010-niveau), uanset antallet af terrorbegivenheder. I takt
med at et træk på genudlånet betales tilbage,
genetableres den oprindelige trækning?smulighed på
ordningen.
Det foreslås i stk. 1, 3.
pkt., at genudlånsrammen reguleres efter
personskattelovens § 20.
Bestemmelsen indebærer, at det maksimale beløb for
genudlånsfaciliteten årligt reguleres i takt med
indkomstudviklingen svarende til reguleringen af en række
beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen, som
hvert år reguleres efter personskattelovens § 20.
Beløbet reguleres for, at ordningen ikke udhules over
tid.
Reguleringen sker ved, at beløbsgrænserne, der i
lovgivningen er fastsat som grundbeløb angivet i
2010-niveau, opreguleres svarende til et beregnet reguleringstal
for det aktuelle år i forhold til niveau 100,0 for 2010.
Reguleringstallet beregnes hvert år som det
foregående års reguleringstal tillagt 2 pct. plus en
tilpasningsprocent. Tilpasningsprocenten fastlægges med
baggrund i reglerne i satsreguleringsloven og sikrer, at
reguleringen sker med en procentsats svarende til
årslønsudviklingen for arbejderes og
funktionærers bruttolønninger (ekskl. bidrag til
arbejdsmarkedspensioner og ATP) to år forud for det
pågældende finansår.
For 2019 har Finansministeriet opgjort tilpasningsprocenten til
0,2 pct., jf. bekendtgørelse nr. 1058 af 15. august 2018 om
satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og
satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for
finansåret 2019. Dette medfører en stigning i
reguleringstallet fra 2018 til 2019 på 2,2 pct., hvorved
reguleringstallet efter personskattelovens § 20, der for 2018
udgjorde 109,4, for 2019 udgør 111,8.
Med et reguleringstal efter personskattelovens § 20 for
2019 på 111,8 svarer et grundbeløb på 15 mia.
kr. i 2019 til et beløb på 13,4 mia. kr. i 2010-niveau
(15 mia. kr./1,118).
I den gældende ordning bærer
skadesforsikringsselskaberne den økonomiske risiko ud over
genforsikringsgarantien på 15 mia. kr. årligt.
Er den samlede ramme fuldt udnyttet, kan der således ikke
ske udbetaling fra ordningen, før der er sket
tilbagebetaling.
Det foreslås i stk. 2, at
overstiger værdien af de samlede erstatningsberettigede
skader i forbindelse med et NBCR-terrorangreb grænsen i stk.
1, har de erstatningsberettigede efter § 2 alene krav på
en forholdsmæssig udbetaling.
Bestemmelsen indebærer, at skadelidte dækkes
forholdsmæssigt for deres tab, hvis de samlede skader ved et
NBCR-terrorangreb overstiger den økonomiske ramme for
ordningen på 13,4 mia. kr. (2010-niveau). I den forbindelse
regnes angreb, som formodes at være koordinerede, som
ét angreb, selvom de sker på forskellige fysiske
lokationer eller ikke er tidsmæssigt sammenfaldende. Et
koordineret angreb, hvor for eksempel 10 pakker miltbrandsporer
afsendes til 10 adresser, men kommer frem over en periode på
7 dage, vil anses for ét angreb. Bestemmelsen skal sikre, at
der ikke sker fuld dækning til det første sted, der
åbner pakken, men ingen dækning til de
efterfølgende steder.
Det foreslås i stk. 3, 1.
pkt., at træk på det statslige genudlån
skal tilbagebetales med en forrentning svarende til den til enhver
tid fastsatte officielle diskonto.
Det foreslås i stk. 3, 2.
pkt., at renten tilskrives årligt ved hvert
kalenderårs afslutning. Bestemmelsen indebærer, at hvis
der udbetales i medfør af ordningen, vil der ske en
rentetilskrivning på statens udlån pr. år, indtil
udeståender er tilbagebetalt.
Det foreslås i stk. 3, 3.
pkt., at genudlånet tilbagebetales via
efterfølgende opkrævninger af en årlig afgift
pålagt forsikringspolicer omfattet af ordningen.
Bestemmelsen indebærer, at skadesforsikringsselskaber, der
tegner forsikringer mod brand på bygninger,
løsøre, jernbanekøretøjer,
motorkøretøjer og skibe, skal opkræve en afgift
pr. police, såfremt der er sket en NBCR-terrorskade omfattet
af ordningen. Alle forsikringstagere, der således har
forsikret bygninger og løsøre,
jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og
skibe mod brandskader, vil i løbet af en årrække
kollektivt skulle foretage en tilbagebetaling til staten for dennes
udgift, uanset om de har oplevet en skade, der er blevet
dækket af terrorforsikringsordningen. Forsikringstagere med
de største forsikringspræmier vil således komme
til at bidrage med det største beløb.
Opkrævningerne fortsætter, indtil udeståender med
staten er tilbagebetalt.
Det foreslås i stk. 4, 1.
pkt., at afgiften opkræves af
skade?sforsikringsselskaberne og udgør et tillæg til
forsikringspræmien pr. police på 5 pct. på
forsikringer mod brand tegnet for ejendomme og genstande omfattet
af § 1. Tillægget beregnes som 5 pct. af præmien
på den eller de policer, til hvilken tilbagebetalingen
knytter sig.
Bestemmelsen indebærer, at alle de omfattede
forsikringsselskaber skal opkræve afgiften. Afgiften
opkræves som et tillæg på 5 pct. af
forsikringspræmien. Når skadesforsikringsselskaberne
således opkræver forsikringspræmie, skal der
tillægges en afgift, som udgør 5 pct. af
forsikringspræmien.
Det foreslås i stk. 4, 2.
pkt., at afgiften opkræves sammen med den
første præmie i kalenderåret efter
udbetalingen.
Bestemmelsen indebærer, at afgiften skal opkræves
ved næste hovedforfald på forsikringen, såfremt
der er sket en terrorhandling omfattet af ordningen, og indtil
udeståendet er tilbagebetalt til staten.
Det forslås i stk. 4, 3. pkt.,
at hvis afgiftsindbetalingerne i et år overstiger det
tilbagebetalingskrav, der udestår efter træk på
det statslige genudlån, tilbagebetales beløbet
forholdsmæssigt til de omfattede forsikringstagere.
Det indebærer, at for meget indbetalt afgift ikke kan
benyttes til at dække skader eller andre omkostninger efter
ordningen. Ordningen udvides altså ikke, hvis der indbetales
mere end nødvendigt. Derimod tilbagebetales beløbet
forholdsmæssigt til de omfattede forsikringstagere.
Det foreslås i stk. 5, at
skifter en forsikringstager skadesforsikringsselskab, og kan
vedkommende godtgøre over for det nye selskab, at afgiften
for året er betalt til det tidligere selskab for en genstand
omfattet af § 1, opkræver det nye selskab ikke afgift
efter stk. 4. Dette gælder, uanset om den nye præmie er
højere eller lavere end den præmie, hvoraf afgiften er
beregnet.
Denne bestemmelse foreslås indført for at sikre, at
forsikringstagernes mobilitet på markedet ikke svækkes
ved, at en forsikringstager kan komme til at betale afgiften to
gange på et år ved skift af skadesforsikringsselskab i
et år, hvor der opkræves afgift. Den praktiske
håndtering af dokumentatio?nen for allerede betalt afgift i
et år forventes at kunne ske via den begæring, der
sendes fra det nye skadesforsikringsselskab til det tidligere
skadesforsikringsselskab, når forsikringstageren
ønsker at skifte skadesforsikringsselskab.
Det foreslås i stk. 6, at
erhvervsministeren kan beslutte, at satsen efter stk. 4
midlertidigt nedsættes, hvis særlige forhold tilsiger
det.
Bestemmelsen giver erhvervsministeren mulighed for midlertidigt
at nedsætte satsen, f.eks. hvis der alene udestår et
begrænset beløb, og det derfor må forudses, at
bidrag på 5 pct. af den årlige præmie på
alle de omfattede forsikringer vil overstige det beløb, der
skal betales tilbage.
Til §
4
Den gældende terrorforsikringsordning dækker
udbetalte beløb fra den statslige genforsikringsordning. Den
gældende ordning understøtter et privat marked for
forsikring mod NBCR-terror, hvorefter skadesforsikringsselskaberne
får stillet en genforsikringsgaranti til rådighed af
staten, når selskabernes udbetalinger forbundet med
NBCR-terrorskader er af et vist omfang.
Skadesforsikringsselskaberne bærer således i den
eksisterende ordning selv administrationsomkostningerne ved
sagsbehandlingen m.v.
Det følger af den foreslåede § 4, at
omkostningerne ved ordningens administration, herunder ekstern
bistand og betaling for skadesforsikringsselskabernes
opgavevaretagelse, afholdes inden for den i § 3 fastsatte
ramme.
Dette betyder, at de samlede beløb, der skal
tilbagebetales til staten, skal kunne finansieres af ordningen.
Omkostningerne ved ordningens administration indebærer
betaling for skade?sforsikringsselskabernes opgavevaretagelse,
herunder skade?sbehandlingen, Terrorforsikringsrådets
anvendelse af ekstern bistand samt påløbne renter, jf.
§ 3, stk. 3. Afgift, der opkræves på policerne,
skal således finansiere disse omkostninger således, at
statens samlede udgift på ordningen over tid går i
nul.
Da den foreslåede ordning indebærer, at staten
overtager risikoen på NBCR-terror, således at
skadesforsikringsselskaberne kun påtager sig administrationen
af ordningen, men ikke den økonomiske risiko ved
NBCR-terror, vil de samlede omkostninger herved skulle finansieres
af ordningen.
Til §
5
Det følger af den gældende § 2, stk. 1, i lov
om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet, at loven finder anvendelse på
alle direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der har
fået tilladelse af Finanstilsynet til at drive
forsikringsvirksomhed, og som tegner forsikringer for de risici,
der nævnes i § 3.
Denne bestemmelse videreføres, idet det af det
foreslåede stk. 1, nr. 1,
fremgår, at direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der
har fået tilladelse af Finanstilsynet til at drive
forsikringsvirksomhed, og som tegner forsikringer for de genstande,
der nævnes i § 1, har pligt til udføre opgaver
omfattet af § 3, stk. 4 og 5 og §§ 6-11.
Bestemmelsen indebærer, at det er obligatorisk for alle
danske skadesforsikringsselskaber, der tegner forsikringer på
bygninger og løsøre, jernbanekøretøjer,
motorkøretøjer og skibe, at være omfattet af
ordningen. Disse skadesforsikringsselskaber har således pligt
til at behandle de anmeldte NBCR-terrorskader, opkræve den
årlige afgift samt anmelde og indbetale forfaldne
afgiftsbeløb til Terrorforsikringsrådet.
Det følger af den gældende § 2, stk. 2 og 3,
at skadesforsikringsselskaber og filialer beliggende i Danmark af
skade?sforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som det Europæiske
fællesskab har indgået aftale med, og som har anmeldt
sig til at tegne forsikringer i Danmark for de risici, der
nævnes i § 3, kan tilslutte sig ordningen.
Det foreslås i stk.
1, nr. 2, at filialer
beliggende i Danmark af direkte tegnende skadesforsikringsselskaber
med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, der er anmeldt til at tegne
forsikringer i Danmark for de genstande, der nævnes i §
1, har pligt til at udføre opgaver omfattet af § 3,
stk. 4 og 5 og §§ 6-11.
Bestemmelserne indebærer, at det også gøres
obligatorisk for de nævnte filialer beliggende i Danmark at
deltage i ordningen. Herved forstås i praksis, at
bestemmelsen kun gælder for de filialer, der er omfattet af
EU-reglerne om fri etablering, samt de lande, der har indgået
EØS-aftalen med EU, dvs. Norge, Island og Liechtenstein.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3,
at direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre
lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, der er anmeldt til at tegne forsikringer i Danmark
via grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed for de
genstande, der nævnes i § 1, har pligt til at
udføre opgaver omfattet af § 3, stk. 4 og 5, og
§§ 6-11.
Bestemmelserne indebærer endvidere, at også
selskaber, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, og som er anmeldt
til at tegne forsikringer i Danmark via grænseoverskridende
tjenesteydelser for genstande nævnt i § 1, er forpligtet
til at deltage i ordningen. Bestemmelsen gælder kun for de
skadesforsikringsselskaber, der er omfattet af EU-reglerne om fri
udveksling af tjenesteydelser, samt de lande, der har indgået
EØS-aftalen med EU, dvs. Norge, Island og Liechtenstein.
Med den obligatoriske deltagelse i terrorforsikringsordningen
for de pågældende skadesforsikringsselskaber vil flest
mulige borgere og virksomheder have en ekstra sikkerhed for at
kunne få udbetalt erstatning i tilfælde af
NBCR-terrorskader i Danmark, forudsat at deres policer dækker
de pågældende genstande anført i § 1.
Til §
6
Idet den gældende terrorforsikringsordning bygger på
en forsikringsaftale indgået mellem kunde og
forsikringsselskab, foretages sagsbehandlingen efter det enkelte
skade?sforsikringsselskabs vilkår og forretningsgange i
øvrigt.
Den foreslåede § 6 fastsætter regler for
skadesforsikringsselskabernes behandling af skader forårsaget
af NBCR-terror.
Det foreslås i stk. 1, 1.
pkt., at skadesforsikringsselskaberne foretager taksation af
skader forårsaget af NBCR-terror.
Bestemmelsen indebærer, at det er
skadesforsikringsselskaberne, der foretager vurderingen af de
forsikrede genstande efter en skade, herunder skadens omfang og
størrelse.
Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at taksation, herunder udfærdigelse af
taksatorrapport, skal foretages senest 30 arbejdsdage efter, at
taksator har det fornødne grundlag for at foretage
taksationen.
Taksator skal have det fornødne grundlag for at foretage
taksationen. Det betyder, at taksator skal være i besiddelse
af de nødvendige oplysninger til at foretage taksationen.
Samtidig skal taksator have haft rimelig mulighed for adgang til
den beskadigede ejendom eller det beskadigede løsøre
med henblik på besigtigelse. Herved tænkes bl.a.
på oplysninger om de enkelte skadede genstande og
bygningsdele, herunder materialer og disses oprindelse, samt
særlige bygningskonstruktioner m.v. Dette er oplysninger, der
almindeligvis er let tilgængelig, hvorfor taksationen i
udgangspunktet bør kunne ske relativt nemt for disse
elementer. Endvidere kan der være tale om et entreprisetjek
hos entreprenører for at få fastsat erstatningen
korrekt. Selve adgangen til en ejendom kan være hindret ved,
at taksator ikke kan få kontakt med skadelidte, eller
ejendommen fysisk ikke er tilgængelig på grund af
kontaminering, nedstyrtningsfare, svære skader på
infrastruktur eller andet. Da terrorbegivenheder er et
særegent område, vil der være tilfælde,
hvor skader grundet deres omfang og beskaffenhed er svære at
håndtere, og hvor det dermed kan være svært at
udarbejde taksatorrapport. I sådanne tilfælde må
det bero på en konkret vurdering, hvad der kan lade sig
gøre. Fristen på 30 arbejdsdage begynder således
ikke at løbe, førend disse betingelser er
opfyldt.
Da de almindelige forvaltningsretlige regler finder anvendelse
for skadesforsikringsselskabernes behandling af NBCR-terrorskader,
skal en fristoverskridelse, som ikke er begrundet i skadelidtes
forhold, meddeles skadelidte med oplysning om, hvornår en
afgørelse kan forventes. Terrorforsikringsrådet
fører tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling af
NBCR-terrorskader. Ved uregelmæssigheder i sagsbehandlingen,
herunder langsommelig behandling og overskridelse af fristen
på 30 arbejdsdage, kan Terrorforsikringsrådet udstede
og offentliggøre påbud over for
skadesforsikringsselskaberne. Terrorforsikringsrådet
foretager en konkret vurdering af, hvorvidt en overskridelse af
fristen på 30 arbejdsdage skal sanktioneres.
Det foreslås i stk. 1, 3.
pkt., at taksatorrapporten sendes til skadelidte, som indtil
14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til
skadesforsikringsselskabet.
Bestemmelsen indebærer, at skadelidte har mulighed for at
komme med bemærkninger til taksators vurdering af skaden,
inden der træffes endelig afgørelse om
erstatningsudmålingen. Taksator skal udarbejde en klar
kalkulation, der viser, hvordan taksator er kommet frem til
erstatningen. Skadelidtes mulighed for at afgive bemærkninger
skal anses som en partshøring af hele taksatorrapporten.
Modtagelsestidspunktet skal anses for det tidspunkt, hvor rapporten
er kommet frem til skadelidte.
Det foreslås i stk. 2, at
skadesforsikringsselskabet skal træffe afgørelse
senest 30 arbejdsdage efter, at alle de nødvendige
oplysninger til brug for udarbejdelsen af den endelige
taksatorrapport foreligger.
Bestemmelsen indebærer, at skadesforsikringsselskabet skal
træffe afgørelse om, hvorvidt en anmeldt skade er
omfattet af ordningen, dvs. at den beskadigede ejendom eller
genstand er omfattet af en gyldig brandforsikring, samt
størrelsen af den erstatning, der i den forbindelse kan
ydes. Denne afgørelse skal være foretaget senest 30
arbejdsdage efter, at skadesforsikringsselskabet har alle de
nødvendige oplysnin?ger til at kunne træffe
afgørelsen. Ved nødvendige oplysnin?ger forstås
først og fremmest, at Terrorforsikringsrådet har
truffet afgørelse om, at skaden er omfattet af ordningen.
Herefter skal der foreligge en endelig taksatorrapport med
oplysninger om skadens omfang og erstatningsudmålingen. Den
endelige rapport foreligger først, når skadelidte har
haft mulighed for at afgive bemærkninger hertil.
Det foreslås i stk. 3, at
Terrorforsikringsrådet i særlige tilfælde kan
dispensere fra fristerne i stk. 1 og stk. 2.
Muligheden for dispensation tænkes anvendt i
tilfælde af omfattende NBCR-terror, hvor mængden af
anmeldelser til skadesforsikringsselskaberne er så stor, at
fristen ikke kan overholdes.
Det foreslås i stk. 4, at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for
skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling, herunder brug af
fælles it-systemer m.v.
Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte
nærmere regler om, at sagsbehandling af skader om NBCR-terror
kan behandles i et fælles it-system, der stilles til
rådighed for skadesforsikringsselskabernes behandling af
NBCR-terrorskader. Sagsbehandling indebærer bl.a. en
opgørelse af skadens omfang og erstatning. Desuden forventes
det, at der fastsættes nærmere regler om en forenklet
anmeldelsesprocedure og klageadgang. Det vil i forbindelse med
udarbejdelse af bemyndigelsen blive overvejet, om der findes et
eksisterende system, der kan genanvendes - eksempelvis det system,
som i dag anvendes i forbindelse med sagsbehandling og udbetaling
af erstatninger efter lov om stormflod og stormfald.
Til §
7
Det foreslås i stk. 1, 1.
pkt., at skadesforsikringsselskabet kan lade et andet
skadesforsikringsselskab, der tilbyder tegning af dækning i
henhold til § 1, varetage selskabets opgaver i henhold til
denne lov.
Et skadesforsikringsselskab kan indgå en aftale med et
andet skadesforsikringsselskab om, at dette selskab skal varetage
alle skadesforsikringsselskabets opgaver i NBCR-terrorskader,
herunder taksation, sagsbehandling, afgørelse og
erstatningsudbetaling. Hvis to skadesforsikringsselskaber benytter
sig af muligheden for at indgå en sådan aftale,
overtager det modtagende selskab hele ansvaret for sagen.
Baggrunden for at indsætte adgang til at kunne overdrage
skader er, at mindre skadesforsikringsselskaber, der kun har en
enkelt eller få NBCR-terrorskader, efter aftale bør
have mulighed for at overføre sådanne sager til
skadesforsikringsselskaber med et større antal sager.
Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at sådanne aftaler skal godkendes af
Terrorforsikringsrådet, inden det andet selskab
påbegynder varetagelsen af opgaver efter denne lov.
På baggrund af, at Terrorforsikringsrådet får
til opgave at føre løbende tilsyn med
skadesforsikringsselskabernes behandling af NBCR-terrorskader, jf.
forslagets § 18, anses det for hensigtsmæssigt, at en
aftale mellem to skadesforsikringsselskaber om overdragelse af
NBCR-terrorskader skal godkendes af Terrorforsikringsrådet.
Terrorforsikringsrådets godkendelse vil i praksis foretages
af sekretariatet. Overdragelsen af sager kan således ikke
ske, førend sekretariatet for Terrorforsikringsrådet
har godkendt aftalen mellem forsikringsselskaberne.
Til §
8
Det foreslås i stk. 1, at
skadesforsikringsselskaberne anviser erstatningen til udbetaling
via Terrorforsikringsrådet.
Skadesforsikringsselskaberne skal opgøre skaderne og
sende afgørelsen om erstatningsopgørelse videre til
Terrorforsikringsrådet, som herefter sørger for, at
genudlånsfaciliteten aktiveres og udbetaler erstatningen
direkte til skadelidte.
Den eksisterende ordning forudsætter, at der er
indgået en forsikringsaftale, som dækker skader som
følge af NBCR-terror, hvorfor forsikringsaftalelovens regler
finder anvendelse herpå. Forsikringsaftalelovens § 39
indeholder bestemmelser om, at forsikringsselskabet ikke er
forpligtet til at betale mere i erstatning, end hvad der
kræves til at dække den lidte skade. §§ 57 og
58 indeholder bestemmelser om forsikring af tredjemands
interesse.
Det foreslås i stk. 2, at
principperne i §§ 39, 57 og 58 i lov om
forsikringsaftaler finder tilsvarende anvendelse for
skadesforsikringsselskabernes afgørelse i sager om
NBCR-terror.
Det indebærer, at de forsikringsretlige principper i
§§ 39, 57 og 58 tillige skal finde anvendelse i
terrorforsikringsordningen.
Princippet i forsikringsaftalelovens § 39, om at der ikke
må ske berigelse på grund af NBCR-terrorskader, skal
finde anvendelse.
Principperne i forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58 om,
at retten til erstatning tilkommer den, hvis interesse forsikringen
skal dække, og at erstatningsbeløbet kan udbetales til
ejeren, når skaden er udbedret, hvis forsikringen samtidig
omfatter ejerens og panthaverens interesse, skal også finde
anvendelse.
Til §
9
Det foreslås i stk. 1, at
skadesforsikringsselskaberne efter udgangen af hvert kvartal, og
senest den 15. i den efterfølgende måned, skal anmelde
størrelsen af forfaldne afgiftsbeløb på de
enkelte forsikringskategorier, jf. § 1, stk. 2, til
Terrorforsikringsrådet. Anmeldelsen skal være
underskrevet af selskabets ansvarlige ledelse.
Det forfaldne afgiftsbeløb pr. kvartal omfatter de
afgifter, der forfalder til betaling i det pågældende
kvartal.
Da det kun er forfaldne beløb, der skal indberettes, er
det som hovedregel kun i år, hvor der opkræves afgift,
at selskaberne er forpligtede til at anmelde størrelsen af
forfaldne afgiftsbeløb til Terrorforsikringsrådet.
Herudover kan der være enkelte år med indberetninger
som følge af tidligere års fejlopkrævninger
mv.
Det foreslås med lovforslaget § 20, stk. 1, nr. 1, at
strafbelægge overtrædelse af stk. 1. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af stk. 1 er det pågældende
forsikringsselskab. Den strafbare handling består i ikke at
anmelde størrelsen af forfaldne afgiftsbeløb på
de enkelte forsikringskategorier eller ikke at anmelde dette
rettidigt, samt at anmeldelsen ikke er underskrevet af selskabets
ansvarlige ledelse.
Det foreslås i stk. 2, at det
skyldige afgiftsbeløb pr. kvartal omfatter de afgifter, der
forfalder til betaling i det pågældende kvartal.
Det foreslås i stk. 2, 2.
pkt., at afgifter, der afskrives som uerholdelige, fradrages
i afgiftsbeløb i det kvartal, hvor afskrivningen af
præmieindtægt inkl. afgift finder sted.
Uerholdelige afgifter er for eksempel, hvis præmien ikke
kan opkræves, herunder i forbindelse med konkurs,
dødsfald eller uenighed om, hvorvidt der er indgået en
forsikringsaftale, idet skadesforsikringsselskabet så heller
ikke kan afregne bidraget.
Til §
10
Det følger af den gældende § 5 i
bekendtgørelse om Terrorforsikringspoolen for
skadesforsikring, at Terrorforsikringspoolen skal administrere
tilbagebetalingen til staten af de udbetalte beløb fra
genforsikringsgarantien.
Det foreslås i stk. 1, at et
skadesforsikringsselskabs forfaldne afgiftsbeløb for et
kvartal skal indbetales til Terrorforsikringsrådet inden
udgangen af den følgende måned.
Med bestemmelsen foreslås det, at tilbagebetalingen til
staten sker via Terrorforsikringsrådet. Forfaldne
afgiftsbeløb er de beløb, der skal opkræves af
skadesforsikringsselskaberne i forbindelse med tilbagebetaling til
staten. For forsikringer, der fornys i januar, vil et
skadesforsikringsselskabs afgiftsbeløb således
være forfaldne i første kvartal efter, at et
NBCR-terrorangreb har fundet sted.
Det foreslås i stk. 2, at
betaler et skadesforsikringsselskab ikke afgiftsbeløbet
rettidigt, skal skadesforsikringsselskabet betale 1,3 pct. i
månedlig rente for hver påbegyndt måned fra
sidste rettidige indbetalingsdag, dog mindst 20 kr.
Bestemmelsen indebærer, at skadesforsikringsselskaberne
skal betale en morarente på 1,3 pct. af det forfaldne
afgiftsbeløb, såfremt afgiften ikke betales rettidigt.
Hvis et skade?sforsikringsselskab ikke har indbetalt afgiften
rettidigt, skal dette ikke lægges forsikringstageren til
last. Strafrenten skal således ikke pålægges
forsikringstagerne direkte eller indirekte for eksempel ved en
præmiestigning.
Til §
11
Den gældende terrorforsikringsordning er baseret på
en ordning, hvor danske skadesforsikringsselskaber tilbyder deres
kunder dækning ved skader som følge af NBCR-terror.
Skadesforsikringsselskabernes afgørelser om erstatning for
NBCR-terrorskader er således ikke omfattet af offentlig
myndighedsudøvelse.
Det følger af den foreslåede § 11, at
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen finder
anvendelse på skadesforsikringsselskabernes behandling af
skader efter denne lov.
Bestemmelsen skal sikre en betryggende sagsbehandling. Da
forslaget indeholder en ekstern delegation fra offentlig til privat
myndighedsudøvelse, vil skadesforsikringsselskaberne
endvidere i forbindelse med sagsbehandlingen af erstatningssagerne
skulle leve op til de almindelige forvaltningsretlige principper
for offentlig forvaltning. Skadesforsikringsselskaberne vil f.eks.
skulle efterleve princippet om saglighed i forvaltningen og
officialprincippet.
I relation til skadesforsikringsselskabernes afgørelse om
udbetaling af erstatning i forbindelse med NBCR-terror skal
skadesforsikringsselskaberne i overensstemmelse med reglerne i
forvaltningsloven for eksempel lade afgørelsen være
ledsaget af en begrundelse og en klagevejledning, jf.
forvaltningslovens kapitel 6 og 7. Af klagevejledningen skal det
bl.a. fremgå, at skadelidte kan påklage
skadesforsikringsselskabets afgørelse til
Terrorforsikringsrådet.
Skadesforsikringsselskaberne skal i behandlingen af sagerne
herefter iagttage kravene om partens og offentlighedens ret til
aktindsigt. Det enkelte selskabs sager, som eventuelt er
registreret decentralt i de enkelte selskabers it-systemer, danner
grundlag for behandling af aktindsigtsanmodninger.
Processen kan være som følger:
1. Der indgives
anmodning om aktindsigt i én eller flere sager i et
skadesforsikringsselskab i henhold til enten forvaltnings- eller
offentlighedsloven.
2.
Skadeforsikringsselskabet fastlægger det retlige grundlag for
anmodningen. Terrorforsikringsrådets sekretariat kan vejlede
overordnet om bestemmelserne i loven og deraf følgende
afgrænsninger.
3.
Skadeforsikringsselskabet udvælger sagsakterne og fjerner,
under overholdelse af ekstraheringsreglerne, eventuelle
oplysninger, der ikke er omfattet af adgangen til aktindsigt (i
forbindelse med anmodninger ifølge offentlighedsloven kan
det eksempelvis dreje sig om navneoplysninger m.v.). Selskabet
udleverer de pågældende akter til anmoder.
Klager over afslag eller delvist afslag på anmodning om
aktindsigt kan indbringes for Terrorforsikringsrådet.
Til §
12
Efter § 7 i den gældende lov om en
terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet
nedsætter erhvervsministeren Terrorforsikringsrådet,
som består af repræsentanter fra Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, Finanstilsynet samt den juridiske enhed, der
repræsenterer branchen i Terrorforsikringsrådet.
Dette princip videreføres med det foreslåede stk. 1
og 2.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at erhvervsministeren udpeger et
terrorforsikringsråd bestående af 1 formand og 3
medlemmer samt suppleanter for disse.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at Terrorforsikringsrådet
sammensættes af en formand og en suppleant fra
Erhvervsministeriet, et medlem og en suppleant fra
Finansministeriet, et medlem og en suppleant fra Finanstilsynet og
et medlem og en suppleant efter indstilling fra
forsikringsbranchen.
Repræsentanterne fra forsikringsbranchen indstilles af
brancheorganisationen Forsikring & Pension.
Det følger af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 503 af 21. maj 2012 om Terrorforsikringsrådet, at
medlemmerne udpeges af erhvervsministeren for op til 4 år ad
gangen og kan genudpeges.
Der foreslås tilsvarende regler, idet det foreslås i
stk. 3, 1. pkt., at formanden og
medlemmerne samt disses suppleanter udnævnes for en
4-årig periode og kan genudpeges.
Bestemmelsen indebærer, at der sker en samlet
udnævnelse af medlemmerne for 4 år ad gangen.
Det følger af det foreslåede stk. 3, 2. pkt., at fratræder et medlem
inden periodens udløb, vil der ske udnævnelse af et
nyt medlem for en periode kortere end 4 år.
Bestemmelsen skal sikre, at der er en ensartethed i
Terrorforsikringsrådet i hele den 4-årige
udnævnelsesperiode. Fin?der udnævnelse således
sted i løbet af en periode, fordi et medlem for eksempel
fratræder på grund af, at medlemmet ikke længere
er ansat i et af de nævnte ministerier, styrelse eller i
branchen, foretages udnævnelsen kun med virkning til
periodens udløb.
Bestemmelsen viderefører den praksis, som
erhvervsministeren har i dag.
Efter gældende ret kan Terrorforsikringsrådet til
brug ved afgørelsen af, om der foreligger NBCR-terror,
anvende særlig sagkyndig bistand, jf. § 3, stk. 2, i
bekendtgørelse om Terrorforsikringsrådet.
Dette videreføres i det foreslåede stk. 4, som fastslår, at
Terrorforsikringsrådet efter behov kan anvende fremmed
bistand.
Fremmed bistand omfatter dels tjenesteydelser hos
Beredskabsstyrelsen og andre myndigheder, dels anden
ekspertbistand, herunder særligt sagkyndige med indsigt i
terror og anvendelsen af NBCR-våben.
Det følger af § 7, stk. 2, i den gældende lov
om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet, at erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler for
Terrorforsikringsrå?dets sammensætning, arbejde og
udnævnelse af medlemmer. Denne hjemmel er udnyttet ved
udstedelse af bekendtgørelse nr. 503 af 21. maj 2012 om
Terrorforsikringsrådet, som indeholder regler for
Terrorforsikringsrådets medlemmer, kompetencer og
møder.
Denne bestemmelse videreføres med det foreslåede
stk. 5, hvorefter erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler for
Terrorforsikringsrådets arbejde.
Med organiseringen af den foreslåede ordning
tillægges Terrorforsikringsrådet delvist andre
arbejdsopgaver end dem, som følger af den gældende
ordning. Opgaverne efter den foreslåede ordning omfatter
blandt andet tilsyn med skade?sforsikringsselskabernes
sagsbehandling samt behandling af klager over
skadesforsikringsselskabernes afgørelser.
Kompetencen til at fastsætte nærmere regler for
sekretariatets arbejde samt for ekstern bistand ligger efter den
gældende terrorforsikringsordning hos
Terrorforsikringsrådet.
Det foreslås i stk. 6, at
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
sekretariatsfunktionen for Terrorforsikringsrådet, herunder
betaling for sekretariatets arbejde og for ekstern bistand.
Kompetencen til at fastsætte nærmere regler for
sekretariatets arbejde samt for ekstern bistand tillægges
således nu erhvervsministeren, da reglerne således kan
udstedes i form af en bekendtgørelse. Det vil inden for
rammerne af denne bekendtgørelse være
Terrorforsikringsrådet, der indgår aftale med andre
myndigheder eller eksperter om bistand og eventuel betaling
herfor.
Terrorforsikringsrådets sekretariatsfunktion varetages
efter den gældende ordning af Finanstilsynet.
Sekretariatsfunktionen vil fortsat skulle varetages af
Finanstilsynet. Sekretariatet vil med den foreslåede ordning
skulle varetage en række yderligere opgaver i forhold til den
eksisterende ordning, som vil blive udmøntet i form af en
bekendtgørelse. Bl.a. forventes det at fremgå af
bekendtgørelse, at sekretariatet vil skulle bistå
Terrorforsikringsrådet ved tilsynet med
skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling og godkende aftaler
indgået mellem forsikringsselskaber om at lade et andet
selskab varetage skadesforsikringsselskabets opgaver efter denne
lov. Sekretariatet vil således primært skulle
træde til, i tilfælde af at den foreslåede
ordning effektueres. I år, hvor ordningen ikke aktiveres, vil
sekretariatet dog have mindre administrative opgaver, eksempelvis i
forbindelse med udnævnelse af medlemmer til
Terrorforsikringsrådet, indkaldelse af møder i
rådet samt den løbende ajourføring af
erstatningsbetingelserne, jf. § 1, stk. 5. Derimod vil
sekretariatet ikke med den foreslåede ordning årligt
skulle indhente oplysninger om muligheden for at opnå
markedsbaseret genforsikring for NBCR-terrorrisici.
Til §
13
Terrorforsikringspoolen skal aflægge et årligt
regnskab, som særskilt viser præmiebetalingerne til
staten og udbetalinger fra genforsikringsgarantien, jf. § 6,
stk. 1, i bekendtgørelse om Terrorforsikringspoolen for
skadesforsikring, jf. § 6, stk. 2, i den gældende lov om
en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet.
Det foreslås i stk. 1, at
Terrorforsikringsrådet aflægger regnskab for år,
hvor der har været foretaget udbetalinger fra ordningen,
eller hvor skadesforsikringsselskaberne har opkrævet bidrag
til ordningen.
Da der med den foreslåede ordning ikke længere er
tale om en forsikringsdækning, hvor
skadesforsikringsselskaberne bærer risikoen, men derimod en
ordning, hvor staten bærer risikoen ved
NBCR-terrorbegivenheder, foreslås det, at det er
Terrorforsikringsrådet, som aflægger regnskab.
Bestemmelsen indebærer, at det kun er i år, hvor der
har været foretaget udbetalinger fra ordningen, dvs. i
år hvor der har været en skade forårsaget af
NBCR-terrorbegivenheder, at der skal aflægges regnskab.
Desuden skal der aflægges regnskab i år, hvor
skadesforsikringsselskaberne har opkrævet afgift pr. police i
henhold til § 3.
Det følger af § 6, stk. 2, i den gældende
bekendtgørelse om Terrorforsikringspoolen for
skadesforsikring, at regnskabet revideres af en statsautoriseret
revisor, som særskilt skal erklære sig om
præmiebetalingerne til staten og om udbetalin?ger fra
genforsikringsgarantien.
Det foreslås i stk. 2, at
Terrorforsikringsrådets regnskab revideres af en
statsautoriseret revisor og indsendes til erhvervsministeren.
Formålet med bestemmelsen er, at erhvervsministeren
får et overblik over ordningens udbetalinger og afgifter
anmeldt og opkrævet af skadesforsikringsselskaberne.
Det følger desuden af det foreslåede stk. 3, at erhvervsministeren har adgang til
Terrorforsikringsrådets regnskabsmateriale, herunder
revisionsprotokollater m.v.
Bestemmelsen er indsat som følge af § 2 i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m. (Rigsrevisorloven), hvorefter
Rigsrevisor direkte eller gennem vedkommende minister kan
kræve forelagt til gennemgang regnskaber fra institutio?ner,
foreninger, fonde m.v., der modtager kapitalindskud, tilskud,
lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en af
de i § 2, stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner m.v.,
eller som modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i
henhold til lov.
Ved regnskabsmateriale forstås det bagvedliggende
materiale til brug for regnskabsaflæggelsen, herunder
opgørelser over udbetalinger, registreringer af skader,
afgiftsopgørelser, beskrivelse af bogføringen og
enhver dokumentation for transaktioner, der registreres i
bogføringen.
Til §
14
Det følger af den gældende § 3 i
bekendtgørelse om Terrorforsikringsrådet, at
Terrorforsikringsrådet træffer afgørelse om,
hvorvidt der er tale om en begivenhed foranlediget af terrorangreb,
hvor der er anvendt NBCR-våben, og skaderne dermed er
omfattet af terrorforsikringsordningen.
Dette videreføres i det foreslåede § 14, hvorefter Terrorforsikringsrådet
træffer afgørelse om, hvorvidt der er indtruffet en
terrorhandling ved brug af nukleare, biologiske, kemiske eller
radioaktive våben.
Det betyder, at det er Terrorforsikringsrådet, der vil
skulle træffe afgørelse om, hvorvidt ordningen skal
tages i brug til at dække tab. Det er vigtigt, at
terrorforsikringsordningen kan bringes i anvendelse, også
før et retligt efterspil efter et terrorangreb er
tilendebragt. Terrorforsikringsrådet træffer beslutning
om, hvorvidt ordningen aktiveres på et tidspunkt kort tid
efter angrebet. På den baggrund skal
Terrorforsikringsrådet inddrage de elementer, der
indgår i definitionen af terrorisme i straffelovens §
114, i afgørelsen - ligesom definitionen af terrorisme i
almindelige genforsikringskontrakter kan indgå. Da den
politimæssige efterforskning typisk ikke vil være
tilendebragt, når beslutning efter § 14 træffes,
vil Terrorforsikringsrådet i højere grad lægge
vægt på de objektivt konstaterbare effekter af angrebet
og i mindre omfang bevæggrund og forsæt bag
handlingerne.
Det er ikke et krav, at politiet har afsluttet en eventuel
efterforskning af en hændelse, der kan være omfattet af
§ 1. Således kan der udbetales erstatning, uden at
politiet rejser tiltale efter § 114 i straffeloven.
Det er hensigtsmæssigt, at erstatningerne kan udbetales
hurtigst muligt efter, at skaderne er sket. Derfor gives
Terrorforsikringsrådet kompetence til at beslutte, om et
angreb udlø?ser erstatning fra ordningen, uanset at de
bagvedliggende motiver til et den skadesudløsende begivenhed
endnu ikke er detaljeret kortlagt.
Til §
15
Efter den gældende terrorforsikringsordning udspringer
forsikringstagernes krav af de individuelle forsikringsaftaler.
Skadesforsikringsselskaberne hæfter dermed for erstatning
efter aftalevilkårene, uanset om selskabets risiko er
genforsikret på det private marked eller via den
gældende lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet.
Det foreslås i stk. 1, at
Terrorforsikringsrådet kan beslutte at udbetale erstatninger
eller foretage acontoudbetalinger, hvis
Terrorforsikringsrådet vurderer, at summen af erstatninger,
der skal udbetales i forbindelse med et NBCR-terrorangreb, kan
rummes inden for det tilbageværende mulige træk
på den statslige genudlånsfacilitet, selvom
Terrorforsikringsrådet ikke har modtaget endelige
opgørelser fra samtlige berettigede.
Terrorforsikringsrådet kan således ud fra en
vurdering af omfanget af en NBCR-terrorbegivenhed beslutte at
foretage udbetalinger eller acontoudbetalinger til de
berørte skadelidte, hvis der er sandsynlighed for, at de
samlede skader vil kunne holde sig inden for rammen af
genudlånsfaciliteten.
Bestemmelsen skal sikre, at der kan påbegyndes
udbetalinger i forhold til, hvad det forventes, at det samlede
erstatningsbeløb kommer til at blive. For at undgå en
situation, hvor skadelidte ikke kan regne med den erstatning, de
har fået udbetalt, forudsættes acontoudbetalingen at
skulle være konservativt fastsat.
Det foreslås i stk. 2, at
Terrorforsikringstrådet kan beslutte at foretage
acontoudbetalinger af de forholdsmæssige erstatninger, jf.
§ 3, stk. 2, hvis Terrorforsikringsrådet vurderer, at
summen af erstatninger, der skal udbetales i forbindelse med et
NBCR-terrorangreb, ikke kan rummes inden for det
tilbageværende mulige træk på
genudlånsfaciliteten, selvom Terrorforsikringsrådet
ikke har modtaget endelige opgørelser fra samtlige
berettigede.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at forsikringstagerne kun
har krav på en forholdsmæssig dækning af deres
tab, hvis de totale skader ved et angreb overstiger det
tilgængelige træk på genudlånsfaciliteten.
Terrorforsikringsrådet skal derfor principielt have overblik
over et angrebs samlede skader, før udbetalinger kan
påbegyndes. Efter den foreslåede § 18 har
skadelidte op til 6 måneder til at anmelde krav til
forsikringsselskaberne. Det kan imidlertid være yderst
belastende for skadelidte - både private og virksomheder - at
afvente udbetaling af erstatning.
Bestemmelsen i stk. 2 skal dermed sikre, at der kan
påbegyndes udbetalinger i forhold til, hvad det forventes, at
den forholdsmæssigt kommer til at blive. For at undgå
en situation, hvor skadelidte ikke kan regne med den erstatning, de
har fået udbetalt, forudsættes acontoudbetalingen at
skulle være konservativt fastsat.
I den gældende ordning vil tab været dækket af
skadesforsikringsselskaberne, hvis tabene ved et angreb samlet set
overstiger den statslige genforsikringsgaranti.
I den foreslåede ordning er tab hverken dækket af
skadesforsikringsselskaberne eller af terrorforsikringsordningen,
hvis tabene ved et angreb samlet set overstiger det mulige
træk på det statslige genudlån.
På den baggrund foreslås det i stk. 3, at hvis Terrorforsikringsrådet
vurderer, at der er sandsynlighed for, at summen af erstatninger,
der skal udbetales efter denne lov, vil overstige
genudlånsfacilitetens maksimum, retter
Terrorforsikringsrådet henvendelse til
erhvervsministeren.
Erhvervsministeren har herefter mulighed for at overveje og
eventuelt fremsætte lovforslag om at forøge
genudlånsfaciliteten til ordningen.
Til §
16
I den gældende terrorforsikringsordning modtager
skade?sforsikringsselskaberne ikke betaling for behandling og
taksation af NBCR-terrorskader, idet ordningen bygger på en
forsikringsaftale indgået mellem kunde og forsikringsselskab,
uanset at forsikringsselskaberne har en statslig genforsikring i
ryggen.
Det følger af den foreslåede § 16, at
Terrorforsikringsrådet efter forhandling med
forsikringsbranchen fastsætter regler om
Terrorforsikringsrådets betaling for
skadesforsikringsselskabernes behandling og taksation af
NBCR-terrorskader.
Dette svarer til den model, der er valgt i stormflodsordnin?gen,
hvor Stormrådet efter forhandling med Forsikring &
Pension fastsætter betaling for selskabernes behandling af
stormflodssager og om betaling for taksation i sager om
oversvømmelse fra vandløb og søer.
Forhandling med forsikringsbranchen varetages i dag af
Forsikring & Pension, som er forsikringsselskabernes
brancheorganisation.
Aflønning af skadesforsikringsselskaberne tager
udgangspunkt i en rimelig vurdering af den tid, der er
nødvendig for behandling af de pågældende sager,
herunder ved en gennemsnitsbetragtning og med en forudsætning
om, at de nødvendige kompetencer til behandling af sagerne
er til stede.
Aflønningen kan bygge f.eks. på følgende
model:
- Et grundhonorar for at have et beredskab til at forestå
sagsbehandling.
- Et særskilt honorar pr. takseret, behandlet og afsluttet
NBCR-terrorerstatningssag.
Aflønningsmodellen skal afbalancere hensynet til at sikre
et incitament til en minimering af taksations- og
sagsbehandlingsomkostningerne med hensynet til de eksisterende
forskelle fra selskab til selskab i arbejdsfordelingen imellem
taksator og sagsbehandler. Det kan eksempelvis ske ved, at der
fastsættes et stykhonorar pr. afsluttet sag kombineret med
timeafregning for taksationsopgaven. Taler særlige
omstændigheder herfor, kan forsikringsselskaberne få
bevilget flere afregnede timer for at sikre en ordentlig
sagsbehandling og for at tilskynde selskaber til at afdække
forholdene, hvis der er mistanke om svindel.
Til §
17
Der er ikke i den eksisterende lov regler om tilsyn med
ordningen, men Finanstilsynet fører et generelt tilsyn med
Skadesforsikringsselskabernes overholdelse af den finansielle
lovgivning jf. lov om finansiel virksomhed § 344.
Det foreslås i stk. 1, 1.
pkt., at Terrorforsikringsrådet fører tilsyn
med skadesforsikringsselskabernes behandling af
NBCR-terrorskader.
Terrorforsikringsrådets væsentligste opgave vil
være at påse, at skadesforsikringsselskaberne
overholder denne lov og de regler, der udstedes i medfør af
loven. Terrorforsikringsrådets tilsyn er et generelt tilsyn
med skadesforsikringsselskabernes forvaltning af opgaven, herunder
taksation, erstatningsudmåling, sagsregistrering samt
overholdelse af forvaltnings- og offentlighedslovens bestemmelser.
Tilsynet med skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling kan dels
omfatte udarbejdelse af generel skadesbehandlings- og
erstatningsstatistik og dels systematisk stikprøvekontrol af
skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling. Herudover
forestår Terrorforsikringsrådet også den
løbende overvågning af ordningens likviditet,
eksempelvis i form af produktion af nøgletal.
Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at Terrorforsikringsrådet af de omfattede
skadesforsikringsselskaber kan forlange alle oplysninger, som
skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler og
regler udstedt i medfør af loven overholdes.
Bestemmelsen skal sikre, at Terrorforsikringsrådet har de
oplysninger, som Terrorforsikringsrådet efter en faglig
vurdering anser for at være nødvendige for
tilsynsvirksomhe?den, herunder materiale, der er indgået i
skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling af
NBCR-terrorskaderne. Bestemmelsen giver således
Terrorforsikringsrådet adgang til at kræve oplysninger
fra de omfattede skadesforsikringsselskaber.
Det foreslås i stk. 2, 1.
pkt., at Terrorforsikringsrådet kan meddele de
påbud, som anses for nødvendige for
skadesforsikringsselskabernes overholdelse af loven eller regler
fastsat i medfør af loven.
Terrorforsikringsrådets adgang til at meddele påbud
skal ses i sammenhæng med, at rådet fører tilsyn
med skadesforsikringsselskabernes forvaltning af opgaven, herunder
overhol?delse af tidsfrister, erstatningsudmåling,
sagsregistrering samt overholdelse af forvaltnings- og
offentlighedslovens bestemmelser. Såfremt et
skadesforsikringsselskab for eksempel ikke foretager korrekt
erstatningsudmåling i henhold til de regler, som vil blive
udstedt i form af en bekendtgørelse i medfør af
lovforslagets § 1, stk. 5, vil Terrorforsikringsrådet
kunne meddele skadesforsikringsselskabet et påbud om at
foretage erstatningsudmåling i overensstemmelse hermed.
Terrorforsikringsrådet kan også meddele
skadesforsikringsselskabet et påbud, hvis selskabet for
eksempel ikke overholder de forvaltningsretlige regler om
begrundelsespligt i forbindelse med afgørelsen om erstatning
efter de for ordningen fastsatte regler.
Det foreslås i stk. 2, 2.
pkt., at Terrorforsikringsrådet kan
offentliggøre påbud efter 1. pkt.
Dette kan eksempelvis ske på Finanstilsynets hjemmeside.
Terrorforsikringsrådet har ikke pligt til at
offentliggøre alle påbud. Hvorvidt der skal ske
offentliggørelse, afhænger af det konkrete forhold,
som har udløst Terrorforsikringsrådets påbud.
Det forudsættes, at der alene skal ske
offentliggørelse af Terrorforsikringsrådets
påbud, hvis offentliggørelsen står mål med
skadesforsikringsselskabets manglende overholdelse af reglerne
(proportionalitet). Dette kan for eksempel være
tilfældet, hvis der er tale om gentagne tilfælde af
samme karakter, eller hvis et skadesforsikringsselskab bevidst
undlader at følge de for erstatningsordningen gældende
regler.
Det foreslås i stk. 3, at
Terrorforsikringsrådet i særlige tilfælde kan
kræve, at et skadesforsikringsselskab tilbagebetaler
uberettiget udbetalt erstatning.
Bestemmelsen finder anvendelse ved grove tilfælde af
uberettiget udbetaling af erstatning, hvor det er eller bør
være åbenlyst, at den skadelidte ikke var berettiget
til erstatning, herunder i tilfælde af skader på
ejendomme, som ikke er omfattet af en forsikring for de i § 1
nævnte genstande.
Uberettiget erstatning vil være tilfælde, hvor
skadesforsikringsselskaberne ikke har foretaget
fyldestgørende sagsbehandling. Det vil sige, hvor
skadesforsikringsselskabet for eksempel ikke har foretaget
tilfredsstillende og fyldestgørende taksation af skaden,
så skadesomfanget eller erstatningsudmålingen ikke
stemmer overens med den faktiske skade. Eller
skadesforsikringsselskabet for eksempel har anført
udbetaling af erstatning til den forkerte
erstatningsberettigede.
Har skadesforsikringsselskabet således vurderet, at der
skal ske erstatning i åbenlys strid med betingelserne for
erstatningen, så vil skadesforsikringsselskabet skulle
tilbagebetale dette beløb.
Det foreslås i stk. 4, 1.
pkt., at § 354 i lov om finansiel virksomhed finder
tilsvarende anvendelse på Terrorforsikringsrådets
tilsyn efter denne lov.
Bestemmelsen indebærer, at Terrorforsikringsrådet er
underlagt samme tavshedspligt, som fremgår af § 354 i
lov om finansiel virksomhed om tavshedspligt for Finanstilsynets
ansatte. Det fremgår bl.a. af denne bestemmelse, at
Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffelovens
§§ 152-152 e er forpligtet til at hemmeligholde
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem
tilsyns- og afviklingsvirksomheden, og fortrolige oplysninger, som
de får kendskab til fra Finansiel Stabilitet. Det samme
gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i
Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på
tilsynets vegne. Bestemmelsen gælder således også
i de tilfælde, hvor Terrorforsikringsrådet anvender
ekstern bistand. Terrorforsikringsrådets medlemmer og
suppleanter er således forpligtet til at hemmeligholde
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem
tilsynsopgaven. Bestemmelsen skal sikre, at fortrolige oplysninger
om de omfattede skadesforsikringsselskabers forhold ikke kommer til
offentlighedens kendskab.
Det foreslås i stk. 5, at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for
tilsynet, herunder for Terrorforsikringsrådets påbud
til skadesforsikringsselskaberne og offentliggørelse heraf
samt krav om kompensation fra skadesforsikringsselskaberne af
uberettiget udbetalt erstatning.
De nærmere regler vil skulle fastsættes i en
bekendtgørelse. Ved fastlæggelsen af de nærmere
regler for påbud og kompensation vil der skulle lægges
vægt på, at der er proportio?nalitet mellem
skadesforsikringsselskabernes handlinger og de sanktioner, som
anvendes over for skadesforsikringsselskaberne. Kravet om
kompensation vedrører alene det beløb, der er
uberettiget udbetalt. Der forventes endvidere at blive tale om, at
et krav skal gøres gældende inden for rimelig tid. I
en periode på ikke mere end 3 år efter afslutningen af
tilsyn i forhold til den enkelte terrorhændelse er det
rimeligt at rette krav mod skadesforsikringsselskaberne for
uberettiget udbetalte erstatninger.
For så vidt angår sanktioner bemærkes det, at
der ikke kan være tale om, at Terrorforsikringsrådet
kan inddrage et skadesforsikringsselskabs tilladelse helt eller
delvist, idet der ikke er tale om en forsikringsordning omfattet af
reglerne i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet er
kompetent myndighed i forhold til at udstede og inddrage et
forsikringsselskabs tilladelse til at drive
forsikringsvirksomhed.
Til §
18
Det følger af den gældende
terrorforsikringsordning, at forsikringstagere, som har tegnet
forsikringsdækninger for NBCR-terrorskader på bygninger
og køretøjer m.v. i Danmark, er dækket i
henhold til de aftalte forsikringsbetingelser mellem
forsikringsselskab og forsikringstager.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at skadelidte senest 6 måneder
efter skadens indtræden skal anmelde skaden til det
forsikringsselskab, hvor skadelidte har forsikret den beskadigede
genstand.
Ved skade forstås i denne lov enhver forringelse eller
undergang af en genstand omfattet af § 1. Undergang omfatter
også uanvendelighed.
Da terrorbegivenheder kan gribe omfattende ind i de
berørtes hverdag og have både fysiske og psykiske
konsekvenser, vil det kunne tage noget tid, før den
skadelidte er i stand til at anmelde en skade. Det foreslås
derfor, at anmeldelsen skal ske inden 6 måneder efter
begivenhedens indtræden.
Skadelidtes første anmeldelse til forsikringsselskabet
tæller som rettidig anmeldelse af en skade efter ordningen,
hvis den er sket inden for ordningens tidsfrist og i øvrigt
afvises som en forsikringsskade. Det vil sige, hvis skadelidte
anmelder en skade uden at vide, at der er tale om en
NBCR-terrorskade, som ikke er dækket af forsikringsaftalen,
og anmeldelsen derfor afvises som dækket, vil denne
anmeldelse anses som rettidig anmeldelse af en skade efter
ordningen.
Efter § 21, stk. 1, i forsikringsaftaleloven skal
anmeldelse af forsikringsbegivenheden ske "uden ophold", dvs.
så snart som muligt. Den foreslåede ordning er ikke
omfattet af forsikringsaftaleloven, og bestemmelsen om, at
anmeldelse skal ske "uden ophold", finder derfor ikke anvendelse.
Den længere tidsfrist vil således være en fordel
for skadelidte, idet en NBCR-terrorbegivenhed kan have alvorlige
konsekvenser for skadelidte, og skadelidte derfor muligvis ikke vil
være i stand til at anmelde skaden inden for
forsikringsaftalelovens bestemmelser. Fristen på 6
måneder anses derfor som en passende tidsfrist i forhold til
begivenhedens karakter, dog med mulighed for forlængelse
afhængig af skadelidtes omstændigheder.
Det foreslås i stk. 2, at
Terrorforsikringsrådet i særlige tilfælde kan
dispensere fra fristen. Ved særlige tilfælde
tænkes de tilfælde, hvor der har været omfattende
NBCR-terror, og hvor angrebet formodes at have haft omfattende
personlige konsekvenser for skadelidte, og anmeldelse af skader
derfor først kan forventes lang tid efter begivenhedens
indtræden.
Til §
19
Da der efter den gældende ordning er tale om en
forsikringsaftale mellem kunde og forsikringsselskab, finder det
almindelige klagesystem anvendelse. Klager over
forsikringsselskabets afgørelse på private
forsikringer kan således indbringes for Ankenævnet for
Forsikring.
Det foreslås i stk. 1, 1.
pkt., at klager over skadesforsikringsselskabernes
afgørelser i NBCR-terrorskader kan indbringes for
Terrorforsikringsrådet senest 3 måneder efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende.
Da der for den foreslåede ordning ikke er tale om en
forsikringsaftale, indebærer bestemmelsen, at
Terrorforsikringsrådet behandler klager over
skadesforsikringsselskabernes afgørelser, herunder selve
taksationen. Bestemmelsen indebærer, at klagen indgives
direkte til Terrorforsikringsrådet. Hvis
skadesforsikringsselskaberne modtager en klage, forventes det dog,
at klagen videresendes til Terrorforsikringsrådet, jf.
bestemmelse herom fastsat i bekendtgørelse udstedt i
medfør af lovens § 6, stk. 4.
Det foreslås i stk. 2, at
Terrorforsikringsrådets afgørelser ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen medfører, at Terrorforsikringsrådets
afgørelser alene kan prøves ved domstolene. I
tilfælde, hvor Terrorforsikringsrådet har vurderet, at
der ikke er tale om en NBCR-terrorbegivenhed, dækkes skader i
overensstemmelse med den forsikring, vedkommende har tegnet
på den pågældende genstand.
Til §
20
Det foreslås i stk. 1, at som
part i forhold til Terrorforsikringsrådets afgørelser
anses alene de omfattede skadesforsikringsselskaber.
Dette svarer til den afgrænsning af partsbegrebet, som
foretages i § 355 i lov om finansiel virksomhed i relation til
de virksomheder, der føres tilsyn med. Det er efter denne
bestemmelse alene de virksomheder, som Finanstilsynets
afgørelser retter sig mod, der anses som part.
Da Terrorforsikringsrådets afgørelser kun retter
sig mod skadesforsikringsselskaberne, vil alene disse kunne anses
som part. Forsikringstagerne vil dermed ikke anses som part i
forhold til Terrorforsikringsrådet.
Det foreslås i stk. 2, at den
der klager efter § 19, stk. 1, er part for så vidt
angår spørgsmålet om forsikringsselskabets
sagsbehandling i den pågældende klagesag.
Klageren bliver således part i spørgsmålet om
den del af skadesforsikringsselskabets sagsbehandling, der klages
over. De bliver ikke part i Terrorforsikringsrådets tilsyn
med selskabet, og er dermed heller ikke part i en afgørelse
om eventuelle påbud.
Til §
21
Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 1, at medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
overtræder § 10, stk. 1, og § 4, stk. 5.
Bestemmelsen indebærer, at det skadesforsikringsselskab,
der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at anmelde
størrelsen af forfaldne afgiftsbeløb eller undlader
at opkræve den årlige afgift, som opgjort som et
tillæg til forsikringspræmien pr. police på 5
pct., straffes med bøde.
Bestemmelsen indføres for at sikre, at der sker
tilbagebetaling til staten for genudlånsfaciliteten.
Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 2, at medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger af betydning for afgørelsen om
erstatning.
Bestemmelsen indebærer, at den skadelidte, der afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af
betydning for afgørelsen om erstatning, straffes med
bøde
Det følger af det foreslåede stk. 2, at der kan pålægges
selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel
5.
Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven,
at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der
inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse,
der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede
personer eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for selskabet, er de mulige strafsubjekter
selskabet og/eller en eller flere personer med tilknytning til
selskabet, hvilket oftest er medlemmer af ledelsen. Udgangspunktet
er, at der rejses tiltale mod selskabet (dvs. den juridiske person)
for overtrædelsen, men dette kan kombineres med tiltale mod
en eller flere personer med tilknytning til selskabet, hvis en
eller nogle af disse personer har medvirket forsætligt eller
groft uagtsomt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke
er af underordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses
tiltale mod underordnede ansatte.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at der i regler, der er udstedt efter
loven, kan fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Det forventes, at erhvervsministeren i bekendtgørelser
fastsætter de nærmere regler for dækningsomfanget
og selvrisiko, Terrorforsikringsrådets arbejde,
sekretariatets arbejde, tilsynet med skadesforsikringsselskabernes
sagsbehandling, herunder regler for påbud og kompensation,
samt skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling og brug af
fælles it-systemer. Det vil i den forbindelse blive
overvejet, i hvilket omfang overtrædelse af bestemmelserne i
bekendtgørelserne skal strafbelægges.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at forældelsesfristen for
overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i
medfør af loven er 5 år.
Forældelsesfristen er begrundet i, at en række
overtrædelser først opdages ved
Terrorforsikringsrådets tilsynsvirksomhed. Da
Terrorforsikringsrådets undersøgelser sandsynligvis
vil ske med et interval på mere end 2 år, kunne der
være indtruffet forældelse ved opdagelsen af disse
overtrædelser, hvis der var en kortere
forældelsesfrist. Med en forældelsesfrist på 5
år sikres det således, at en overtrædelse med
større sandsynlighed vil kunne føre til en
tilsynsreaktion fra Terrorforsikringsrådets side.
Til §
22
Den foreslåede bestemmelse i § 22 indeholder regler
om lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 1, at
loven træder i kraft 1. juli 2019.
Det foreslås i stk. 2, at lov
nr. 469 af 17. juni 2008 om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet samtidig ophæves.
Da der er tale om en ny hovedlov, ophæves den eksisterende
lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet.
Det foreslås i stk. 3, at
bekendtgørelser udstedt i medfør af lov nr. 469 af
17. juni 2008 om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet, forbliver i kraft, indtil de
afløses af forskrifter i medfør af denne lov eller
ophæves.
Formålet med bestemmelsen er at understrege, at
bekendtgørelserne, der er udstedt i medfør af den
gældende lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet, opretholdes, indtil de
ophæves eller afløses af bekendtgørelser
udstedt i medfør af bestemmelser i lovforslaget.
Til §
23
Det følger af den foreslåede bestemmelse i §
23, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan
sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Bestemmelsen svarer til § 13 i den gældende lov om en
terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet.
Loven skal ikke gælde for Færøerne, da
forsikringsområdet er et færøsk
særanliggende, men loven kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.