Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 12. marts 2019

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis og Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Lovforslaget vil efter EL's opfattelse betyde, at værdifuld bynær natur lider skade. Samtidig ødelægger man et område, der har historisk og kulturel betydning for København.

Lovforslaget står efter EL's opfattelse i skarp kontrast til alle de lokale ønsker og til en generel bevægelse i befolkningen om at bevare naturværdier. Lovforslaget trækker på den måde i den helt forkerte retning, da en vedtagelse af forslaget betyder, at fredningerne af Lærkesletten og Stejlepladsen fjernes.

EL kan konstatere, at det er hensigten med lovforslaget, at der skal rejses fredningsforslag vedrørende Strandengen. Imidlertid giver lovforslaget mulighed for, at der på Lærkesletten umiddelbart vest for Strandengen opføres boliger med helt op til 4.500 nye indbyggere. Det er uundgåeligt, at de nye indbyggere kommer til at få deres daglige gang hen over Strandengen for at nå hen til den nærmeste metrosta?tion. Sandsynligvis kommer det til at ske via asfalterede og belyste stier, så der kan ikke efter Enhedslistens opfattelse være tale om, at Strandengen og dens sårbare dyre- og plantearter reelt og i praksis fredes. Dertil kommer, at belysningen i og uden for det nye boligområde på Lærkesletten sandsynligvis vil være til skade for flere lysfølsomme insektarter, der i dag findes på Strandengen.

EL konstaterer, at der med lovforslaget gives mulighed for at bebygge den indtil nu fredede Stejleplads i Københavns Sydhavn. Området er efter EL's opfattelse et unikt område, som er en af de sidste rester af det gamle København. Det fortæller en vigtig del af byens historie - nemlig historien om, at København er anlagt, ikke af Absalon, men af fiskere. Dette historiske åndehul skal nu fjernes, hvis lovforslaget vedtages. Det vil efter EL's opfattelse være et kæmpe tab.

Grønne områder i København og naturværdier er generelt en knap ressource, som EL ønsker at værne om. EL kan konstatere, at denne prioritering deles af mange af de organisationer, der har udtalt sig om lovforslaget. De samme organisationer har gentagne gange demonstreret for at vise deres modstand og gjort indsigelser til lovforslaget.

Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre

Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har gennem årene prioriteret genfredning af Strandengen højt. Socialistisk Folkepartis og Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener også, at Folketinget skal blande sig mindst muligt i det lokale plan- og fredningsarbejde. De fremsatte ændringsforslag skal ses i dette lys.

Partierne forudsætter, at eventuelle stier gennem Strandengen udføres med maksimalt hensyn til dyr og fauna.

SF og RV ønsker samtidighed i processerne omkring affredning og fredning, men dette kan øjensynligt ikke lade sig gøre. Det er derfor afgørende for partiernes støtte til lovforslaget, at Strandengen fredes på et senere tidspunkt.

Der er forskel på fredninger. Strandengen skal fredes af hensyn til bevarelse af natur og biodiversitet i dette specielle område og med mindst muligt slid og påvirkning som følge af færdsel. Det er op til kommunen og fredningsnævnet at fastlægge rammerne herfor i en høringsproces med involvering af borgerne. Andre dele af Amager Fælled er fredet af hensyn til de rekreative naturværdier. Skal der dispenseres fra disse fredninger, fordi der ønskes etableret en vej til projektområdet på Lærkesletten, bør det efter partiernes opfattelse også ske efter en lokal proces, der involverer det lokale fredningsnævn.

SF og RV mener, at affredning ved lov skal være en absolut undtagelse.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF og RV), tiltrådt af et mindretal (EL og ALT):

1) I den under nr. 1 foreslåede § 15 a affattes stk. 2 således:

»1. § 15 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Københavns Kommune indskyder et areal beliggende på Selinevej Nord i Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som forestår byudvikling af arealet. Arealets beliggenhed fremgår af bilag 3. Arealet får status af byzone. Eksisterende afgørelser om naturfredning efter naturbeskyttelsesloven gælder ikke for dette areal. Arealet udgår af den grønne kile udlagt i landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning.««

[Med den foreslåede bestemmelse udgår den del om, at der kan etableres fornøden vejadgang til arealer syd for Selinevej Nord]

2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 16, stk. 2, indsættes i 2. pkt. efter »stier«: », jf. dog stk. 3«.

[Konsekvensrettelse af ændringsforslag nr. 3]

3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 om, at der ved denne lov kan foretages naturpleje og anlæg af stier, gælder ikke for Ørestad Fælled Kvarter.««

[Med ændringsforslaget bliver Ørestad Fælled Kvarter omfattet af bilag 1, hvorefter området ikke kan bebygges, benyttes til anlæg eller gøres til genstand for andre indgreb]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget udgår den del af lovforslaget, hvor naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelse af arealer syd for Selinevej Nord og eksisterende afgørelser om naturfredning efter naturbeskyttelsesloven for arealer, der omgrænser Selinevej Nord, ikke er til hinder for, at der ved udvidelse, forlængelse og lign. af eksisterende veje og stier i det henholdsvis strandbeskyttede og fredede område etableres den fornødne vejadgang til betjening af området.

Det foreslås, at § 15 a, stk. 2, 6. pkt., udgår, så der med lovforslaget ikke tages stilling til mulighed for fremtidig etablering af den fornødne vejadgang til betjening af området.

Det vil herefter alene være op til de lokale plan- og fredningsmyndigheder at bestemme, hvorvidt der kan etableres den fornødne vejadgang gennem det henholdsvis fredede og strandbeskyttede område til betjening af området på Selinevej Nord.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede nye bestemmelse i § 16, stk. 3.

Til nr. 3

Det foreslås med det nye § 16, stk. 3, at naturområdet omfattet af bilag 1 om, at der må foretages naturpleje og anlæg af stier på området, ikke skal fastlægges ved lov for Ørestad Fælled Kvarter.

Med den foreslåede bestemmelse kan der ikke foretages naturpleje eller anlæg af stier i området, hvilket ellers er tilfældet for det øvrige område omfattet af bilag 1. Der tages alene stilling til, at området ikke må bebygges. Spørgsmålet om anlæg af stier, naturpleje m.v. bestemmes af fredningsnævnet efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, såfremt en sag måtte blive rejst herom.

Spørgsmålet om naturpleje eller anlæg af stier i området vil fredningsnævnet efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 kunne træffe beslutning om, såfremt der på et senere tidspunkt rejses en fredningssag for området.

Fredningsnævnet vil dermed også kunne bestemme, at der ikke skal anlægges stier i området.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2019 og var til 1. behandling den 19. februar 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren sendte den 30. november 2018 dette udkast til udvalget, jf. Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, alm. del - bilag 99. Den 6. februar 2019 sendte transport-, bygnings- og boligministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 7 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 deputa?tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 48 spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Kim Christiansen (DF) nfmd. Merete Dea Larsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Carsten Kissmeyer (V) Leif Mikkelsen (LA) Villum Christensen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S) Kaare Dybvad (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Henning Hyllested (EL) Øjvind Vilsholm (EL) Roger Courage Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.